af pastor emeritus Poul Sørensen, Værløse opvokset her.
Dette foto af mor KAREN, der malker jerseykoen, findes i et fotoalbum, som er givet videre til mig.
Måske er det mig, der har taget fotoet engang omkring 1960, da mor var omkring 50 år.
En af de 5 køer var en jerseyko, en race som er meget rolig.
Køerne stod bundet med to i hver bås.
Under malkningen blev halerne på de to køer i båsen bundet op i en snor for at undgå, at man blev “slikket” i ansigtet af en kohale!
Af hygiejniske grunde har mor klædt sig i “malketøj”, bukser, skjorte og tørklæde, som hun havde på, når hun skulle malke køerne.
Som regel klarede far Edvard alene at malke de 5 køer morgen og aften.
Hvis far var forhindret, var det mor, der trådte til.
Efter skoletid hjalp jeg far i stald og på mark, men det lykkedes mig aldrig at lære at malke en ko.
Det kræver et særligt håndelag at håndmalke en ko.
Mors far – Frederik Rokholm – havde den opfattelse, at malkning var kvindearbejde. Derfor har han aldrig selv malket en ko.
Far Edvard og hans generation holdt sig ikke tilbage for at malke køer.
Nogle få måneder var der installeret et malkemaskineanlæg i “Klarup”, men det blev nedtaget igen, fordi der simpelthen ikke var råd til at beholde det.
Om sommeren kom køerne på græs efter morgenmalkningen til sent eftermiddag.
Når jeg hentede køerne hjem, stod de fleste som regel parate ved leddet. Ellers kaldte jeg på dem med råbet “håp – håp – håp”, som på koens sprog betyder “kom – kom – kom”.
Køerne ville gerne komme med hjem fra marken, da de hjemme i “nødset” fik et forsvarligt foder inden malkningen.
Hver ko havde sin bestemte plads i båsen. Det hændte dog, at en ko af vanvare gik op i en forkert bås, men så måtte den hjælpes på plads.
Moderne stalde er nu løsdriftsstalde, hvor køerne ikke bliver bundet i båse.
I økologiske landbrug kommer køerne på græs om sommeren, men det gælder ikke for køer i ikke-økologiske landbrug.
På den modsatte side af køerne var der tre grisestier i “Klarup”.
I dag holdes køer og grise adskilt.
Hestestalden, hvor “Musse” stod bundet i sin ensomhed, var forbundet med “nødset” af en dør.
Heste må ikke længere stå bundet – heste skal holdes i bokse af en vis størrelse med mulighed for at kunne lægge sig.
Ude på græsmarken kunne hesten lægge sig.
Køerne lagde sig altid til hvile for natten i båsen.
Det var forbundet med en vis hygge at gå ud i “nødset” om aftenen, mens køerne drøvtyggede under tilfredse rumlelyde.
Der kunne også lyde en puslen fra grisenes stier.
Birgit og Kalles søn Thomas har taget tråden op og blevet landmand i stor skala på en gård i Flauenskjold i Østvendsyssel.
Thomas er fri for at malke køer, da han har specialiseret sig i svineavl.
Poul Sørensen