Kilde: artikel af fhv. lærer Ella Pedersen
Vi kigger vi tilbage i tiden. Denne gang berettes om St. Blichersgade, om Birgit Agerbæk Iversen Pedersen, Jørn Agerbæk og Ole Steges opvækst i Brønderslev i slutningen af 1940’erne og op i 1950’erne. Gaden er uden tvivl opkaldt efter digteren Steen Steensen Blicher, der døde i 1848. Det er svært at finde årstallet for, hvornår gaden blev anlagt.
Ifølge folketællingslisterne fra 1925 var der kun ét hus i denne gade.
Lærer Victor Rønns hus med to lejligheder. Victor Rønn, f. 1892, og hans kone Tora boede i stuen, og lærer Kaad, f. 1899 og hans kone Dorthea, boede ovenpå.
Lidt længere nede ad gaden boede Jens Chr. Bendtzen med sin kone og syv børn. Der nævnes ikke noget om deres bolig.
Birgit Agerbæk Pedersen og Jørn Agerbæk, der som børn voksede op i St. Blichersgade, sidst i 1940’erne og i1950’erne, fortæller om deres barndom der.
Min far købte huset af lærer Kaad, der havde podet en mistelten på et æbletræ i haven. Det var Danmarks nordligste mistelten.
St. Blichersgade var en stille gade med villakvarterer og haver. Husene var store med stue, køkken, spisekammer og kælder. Der var hjemmegående husmødre, og der var få biler og cykler i gaden, og det var nemt at komme i skole, fortæller Birgit Agerbæk Pedersen. – Der var en købmand og en bager i hver sin ende af gaden, og mælkemanden kom med hest og vogn, og hestene gjorde automatisk holdt ud for os. Mælkemanden stillede hver dag fire liter mælk på trappen. Vi var mor og far og fem børn. Der kom af og til vagabonder hos os. De havde deres egen måde, hvorpå de fortalte hinanden, hvad man kunne forvente. De satte mærker på en telefonpæl. Der var et mærke for mad, et andet for penge og et tredje, når der ikke var noget at hente. Mor gav dem et måltid mad og en madpakke, fortæller Birgit Agerbæk Pedersen. Der var en overgang gadekampe mellem Dalgasgade, Anneksgade og St. Blichersgade på den ene side og Risagergade på den anden side. Børnene stod og råbte til hinanden. Men ved Palne Bertelsens hjælp blev der i stedet for lavet fodboldturneringer ved friluftsbadet, hvor flere gader blev inddraget. Jørn Agerbæk husker, hvem der boede i husene langt ned ad gaden.
På venstre side fra Bredgade lå arkitekt Knudsens to-etages rødstens villa (arkitekt Knudsens firma tegnede mange lignende huse i Brønderslev).
Derefter kom Rosenvængets Allé, og i huset derefter boede værkfører Andersen, og på 1. sal Rigmor og Svend Jensen.
Derefter kom ”Halli Stines” hus – hun var fra Hallund, og hun havde gadespejl og var rar og venlig.
Einar Sørensen – ”Falck Einer” – boede i næste hus. Han havde været ansat ved Falck i 40 år.
Så kom lærer Rønns hus. Hans stok, som han altid gik med, kunne slå hårdt.
Derefter kom Solvangsvej, og på den anden side lå et stort hus med fladt tag. Det tilhørte hals- og ørelæge Svend Åge Leth og hans kone Bodil, fortæller Jørn Agerbæk.
Tidligere lærer Ole Stege, der har boet i St. Blichersgade og stadig bor der, husker, at der efter Dr.Leths hus lå et hvidt hus, hvor Skadhauge boede.
Derefter er der senere bygget et rødstenshus, vistnok beboet af en tidligere købmand.
På hjørnet af St. Blichersgade og Ingemannsgade blev der senere bygget et stort rødstenshus med flere lejligheder.Tidligere lå der på stedet et beskyttelsesrum.
På det modsatte hjørne ligger der et rødstenshus, hvor vognmand Jens Jensen boede. Han kørte bl.a. bybus. Hans kone Emilie bor der stadig.
Derefter kommer der et gulmalet hus, hvor Jørgen Madsen en overgang boede, så igen et rødstenshus, hvor der boede en pensioneret snedker og hans datter.
Næste hus var grønt og beboet af familien Eriksen, så igen et rødstenshus, beboet af en ældre enke.
I næste rødstenshus boede maskinarbejder Harald Christensen, og ovenpå boede hans svigermor, enke efter farvehandler Stege i Bredgade.
Så er vi fremme ved endnu et rødstenshus, beboet af slagteriarbejder Marinus Madsen, hvis søn, Henry Madsen, boede ovenpå. Han var meget aktiv inden for idrætsforeningen i Brønderslev.
I næste rødstenshus boede der en overgang en pensioneret landmand, og videre til et lille rødstenshus, hvis ejer var drengenes skræk. Han tog deres fodbold, når de spillede, og målet var købmand Juuls garageport.
Købmand Juul havde forretning i det sidste hus på denne side.
På højre side fra Bredgade lå der på hjørnet et gult hus, hvor ”Taxa Germann,” der var ungkarl, boede.
Derefter kom bager Gaardbos forretning, så købmand Sørensens forretning, hvor man var heldig at kunne købe øl efter lukketid.
Efter Anneksgade boede Rasmussen, derefter apoteker Bech, dernæst lærer Poulsen.
Så kom huset med familien Agerbæk, hvor forældrene hed Hans og Grete, derefter lå der et hus lidt tilbagetrukket, hvor Jepsen boede.
På hjørnet af St. Blichersgade og Anneksgade byggede fotograf Frode Christiansen et gulstenshus.
Dernæst lå murermester Mathiesens rødstenshus.
Så kom man til et hvidkalket stuehus, ”Sigensgaard”, eller ”Sigensrolling”, som det blev kaldt, hvor bl.a. familien Christensen boede.
Derefter lå der endnu et rødstenshus, hvor Peter Pedersen boede. Han var ansat ved Brønderslev Kommune.
Så endnu et rødstenshus, beboet af Niels Kjeldsen.
I næste rødstenshus boede maskinpasser på slagteriet, Henry Bjerregaard.
På hjørnet af St. Blichersgade og Sigensvej boede tømrer Sofus Christensen i gråmalet træhus, som han selv havde bygget.
På det andet hjørne boede syerske Dagmar Skjølstrup i et grønt og gult malet hus.
Derefter lå der et rødstenshus,beboet af Hans Jensen, der arbejdede på ”den gamle fabrik”.
I det sidste hus, et rødstenshus, boede svejser Hardy Christensen og hans kone Karen. Hardy Christensen var initiativtager til PM orkestret. Han kontaktede den daværende direktion for Pedershaab Maskinfabrik A/S, og orkestret blev en realitet i 1948. I 1977 blev orkestret en selvejende institution og ændrede navn til ”Brønderslev Brass Band”.