Lars Peter Vestergaard Nielsen,
han blev født på gården ”Vestergaard”på Ingstrupvej i Vrensted, den 1. oktober 1838. Han blev døbt 10-28-1938 og fik navnet Lars Peter Nielsen. Mange år senere, 02-26-1906, skiftede han navn til Vestergaard. Han fik en godkendelse til navnet fra myndighederne i Børglum. Ændringen af navnet kunne ses i kirkebogen 03-13-1907 i Vrensted.
Ifølge en avisartikel, der blev skrevet på tidspunktet for hans 90-års fødselsdag i 1928, havde ”Vestergaard” været hjem for Lars Peters familie i omkring 200 år.
Han kæmpede i krigen 1864, for ved Dannevirke, Dybbøl Mølle og i slaget ved Vejle. Af syv brødre kæmpede seks af dem i krigen i 1864. Lars Peter fik fortjenesteordenen for sin indsats i krigen. Da han vendte tilbage fra krigen, blev han bestyrer for Vestergaard sin fædrene gård.
På det tidspunkt var der ikke mange ugifte kvinder i Vrensted, så den 6. november 1866 giftede han sig med en kvinde, ti år yngre end ham selv, Ane Rasmine Christiansen. Hun var kun 18 år gammel. Hun var en varm og venlig kvinde, der i hverdagen blev kaldt Mine. På den anden side var Lars Peter mere streng, men han var en god landmand. Han var meget religiøs, og hver aften sagde han en passage fra Bibelen til resten af familien.
De boede på Vestergaard indtil 1878 og havde 8 børn der: Niels, Annine Rasmine, Kristian, Kristine Anna, Othilia Marie, Katrine, Margrethe og Anne Marie.
I 1878 flyttede Lars Peter Vestergaard med familien til Båstedhede, hvor de fik endnu et barn, Anders.
Lars Peters navneændring forklarer, hvorfor hans datter Anne Marie også blev navngivet Vestergaard. Hun var som sine søstre og brødre døbt Nielsen og må have skiftet navn, da hendes far tog navnet Vestergaard, mens hun var det eneste barn der boede derhjemme.
Deres børn, undtagen Margrethe, Anne Marie og Niels Lassen, emigrerede alle til USA.
Niels Lassen boede imidlertid i Amerika i ca. 16 år, før han vendte hjem for at gifte sig.
I 1911 overleverer Lars Peter gården til sin søn, Niels Lassen, som efterfølgende forsørgede sin far.
En datter, Anne Marie, som aldrig blev gift, boede i et lille hus ved siden af gården.
Lars Peter var begrænset til sin seng i de sidste år af sit liv.
I forbindelse med sin 90-års fødselsdag havde han den store ære at blive “en Dannebrog-mand” og modtage Dannebrog-korset fra Kong Christian den 10.
Det blev offentliggjort i bogen “Hof og Statskalenderen” 1929, at han havde modtaget Dannebrogskorset 02-04-1928.
Niels Lassen Nielsen blev født på gården ”Vestergaard” i Vrensted i 1869.
Som så mange andre unge på den tid rejste Niels Lassen til Amerika i 1895, han var da 26 år. Han rejste til Volga, Brookings området i South Dakota og levede her i 16 år. Her arbejdede han først med landbrug, senere som gæstgiver i byen Volga.
Niels Lassen var hjemme på besøg i Danmark i 1908. Oplysninger i udvandrerarkivet viser, at han var hjemme i Danmark i en periode (måske besøg) og rejste tibage i 1908. Under dette besøg mistede han bevillingen til sin saloon i Volga. Tilbage i Volga lykkedes det ikke, at få bevillingen tilbage og Niels Lassen kommer tilbage til Vrensted i 1910-11.
Seks af Niels Lassens søskende var også rejst til Amerika og kom ikke hjem igen.
Niels Lassen overtog gården på Bådstedhede efter sin far Lars Peter Vestergaard.
Niels Lassens Bryllupssang
Ved brylluppet mellem Niels Lassen og Kristine Filholm,
blev denne sang sunget, forfattet af Jens Thise fra Thise.
Niels Lassen havde tilegnet sig et liv med kortspil og hurtige penge i Amerika. Sproget og hans “brogede flip” bar også præg af årene i USA. En nærlæsning af hans bryllupssang fortæller lidt om hans liv i Amerika.
Gudsfred, Niels Lassen – e godt Nyjohr, Læ mæ no set mæ på dej Skammel, Aa saa fortæl dæ, hvad a haar spor, Hvis a ka hol min tanker sammen, Di saa i Møl, du sku Brøllup ha, A svor min skaal, de blev entj i dag, Men de bantj jov, Hons skal mæt rov, Der er kanskese noe om snakke
Do er saa fin Niels, saa det er grov Aa stine nej nu skal do skøt dæ, Stor du og lurer i den naaen Staav, Kom do kuns ej, a haar skam høt dæ, Naa saa skal do til og vær hans kuen Ja til det værst skal der aaltier nuen Haj saa val “Jes” Aa du tentj blæs, A faar val ta mæ let aa Skrogge.
Aa ja saamæj folk de vil jo snak, Di ha nær tremmelt over det lyse, Om Jyvlen ment de ent Bremsen stak Men det kom paa dem som et Ny si. Aa no i kam li fra Degn og Præst Og tent val saa i var over det værst, A ser man mon, Nej bejt aakon, Saa skal i ræjtinok se løjer.
Hvordan do Niels ku ræn sont no uk, Ja, det er det hvorpaa a grujer, Haj tent kaske-ja det skal a vuk, En kuen ku spaar e bette hujer, Aa skul saa vintren blyv ræjti streng, Saa ku do kaske også spaar en Seng, Ja spink og spaar, Blev Muer og Faaer si deri stak jo nok det hele.
Aa haar jo tjæj Niels i manne Ohr, Ja fraa haj var i mailing Høver Der jik og vrælt over tjyr og fohr, Som ong saa stak haj Vesten øver, Aa kom tebag var en stakket titj, Men tøt entj nue ha dej ræjti Smitj, Go her som Bæl s De var faa træls, Derøver var der Fut i Kluen.
De rænt di Folk slet intj faa noting. Nej skul de mor dem sont ræjti godt, Saa stak de Hvol paa hver si Otting aa Niels haj sprang som i KakJcerlak, aah pinedø som de Folk de drak men olt det øl det ga skam Søl, og det gik i Niels Lassens Kasse
Ja haj tjent peng som vi ajer haar gryn De Ohr haj var Salo* Aa kam saa hjem -1 skul si det Syn, Med løn Krav aa broge Flipper, Aa saa oli ræjt vel, aa vel og jes De lær de nemt paa saa laang en Res var sufisant betalt Kontantj, aa hels reel i aal Maader
Haj tjøbt e hus og haj fæst en pige Drøv jagt og Fiskeri ved sign aa, men fæst en kuen det var entj saa li, de ha haj somtier nokon pien aa. Men saa jeg Da Niels var i hans Es, Haj saa te Stine er do paa kommæs. Er do betjent, a væe entj. Ja no maa do Skam snot bestemt dæ.
Met huks er slet entj saa vag en Røngl Sil om der er i Knast paa Muren, Aa her ka Peng jo og Folk skam øngel, Næ føst di kommer let i Duren, Og do er glaa for dej broge Kov, Saa for do lov aa klap os bue tov. Tøks do om de Jaasloerte, Aa Stine var saa glaa hun hoppe.
Ja nu vi ønsker i to til Løk, A sir de rammer etter Glassen, aa dej der entj vil jer Hæjer trøk, haj mat da vær e tvære Asen. Aa der skal runge et stolt Hurra, A raaber oltier saa høvt a ka, No gor en a Hurra hurra,
Ja længe leve Niels og Stine 
Kristine Filholm var først ansat som husbestyrerinde, og i 1911 giftede de sig. Her på Bådstedhede bliver Niels Lassens fire børn født, Maja, Marie, Paul og Minna.
Efter overdragelsen af ejendommen til datter og svigersøn, Marie og Hans Peter jensen, boede Kristine og Niels Lassen i det lille hus ved siden af gården indtil Niels Lassen døde i 1953.
Enken, Kristine, flyttede da til Brønderslev.
Kristine og Niels Lassen havde overdrager gården på Bådstedhede til datteren og svigersønnen, Marie og Hans Peter Jensen.
Marie og Peter Jensens ejendom som senere blev ombygget. De havde sønnerne Ib og Ole
Klik på link:
Jordefærd i 1929 – Veteran, Dannebrogsmand Lars Peter Vestergaard