Her fortælles af 2 personer som har arbejdet meget tæt med Brønderslevs store mand.
af: Arne Bak Andersen
I Brønderslev er borgmester PN Jensen nok det tætteste, vi kommer på en bykonge – i ordets mest positive betydning. Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med ham i mange år, og det er i den forbindelse, at Jens Otto Madsen har bedt mig gå tilbage i erindringen og lave et portræt af den mand, som har betydet meget for Brønderslev kommune og for mig personligt.
PN Jensen blev født i 1920 og har fortalt, at han som 15-årig kom i lære i den lokale Horsens-Hammer Brugs. I 1942 blev han kommis i Klokkerholm Brugs og uddeler i Mylund Brugs 5 år senere. Samme år, 1947 blev han gift med Gudrun, som han opnåede at få diamantbryllup med. Parret fik en søn, Ole.
PN Jensens politiske virke startede i 1958, hvor han blev valgt ind i Jerslev sogneråd. Allerede i 1962 blev han sognerådsformand, hvilket han var indtil kommunesammenlægningen den 1. april 1970.
Mit kendskab til PN – som han blev kaldt i det daglige – går helt tilbage før kommunesammenlægningen. Vi deltog begge i det såkaldte sammenlægningsudvalg, som skulle forberede sammenlægningen af Brønderslev købstad og sognekommunerne Jerslev, Hellum, Ø. Brønderslev-Hallund og Serritslev samt Thise sogn af Vrensted-Thise kommune – jeg i kraft af min stilling som kæmner i den daværende Vrensted-Thise kommune og PN naturligvis som sognerådsformand i Jerslev.
Under et af møderne i sammenlægningsudvalget faldt borgmester i Brønderslev kommune, Anton Tolstrup, pludselig sammen og døde efterfølgende, hvorefter materialist Villy K. Madsen blev borgmester i de sidste måneder op til sammenlægningen pr. 1. april 1970. Den almindelige opfattelse og forventning var nok, at borgmesteren fortsat skulle være fra Brønderslev og dermed, at Villy K. Madsen fortsatte.
Men som det ofte sker i politik, gik det ikke helt som forventet. Ved konstitueringen i det nye byråd fik PN Jensen flertal til, at han kunne sætte sig i borgmesterstolen fra den 1. april 1970 – og her blev han siddende tungt i 5 byrådsperioder til udgangen af december måned 1989. Som nyvalgt borgmester i den nye Brønderslev kommune kunne PN naturligvis ikke samtidig varetage sin stilling som uddeler også, så han opsagde sin stilling og flyttede til byen – nærmere bestemt Vestergade 79, hvor han og Gudrun boede, indtil de flyttede i andelsbolig i Skovtoften i 2002. Her boede de indtil 2008, hvor begge kom på plejehjem.
PN var valgt for Venstre, og selv om han stod i spidsen for et borgerligt flertal i hele sin borgmesterperiode, søgte han altid det bredest mulige flertal bag beslutningerne, hvilket også lykkedes i vid udstrækning – ikke mindst på grund af PN’s politiske tæft.
Trods lidt turbulens omkring konstitueringen fik PN hurtigt etableret et godt og bredt samarbejde i byrådet – og så var det bare at komme i gang med opgaverne i den nye kommune. Og der var nok at tage fat på.
Fx havde Folketinget i 1969 vedtaget lov om by- og landzoner, hvis formål blandt andet var at sikre en planmæssig udvikling af bebyggelsen, at udbuddet af bygge- og by modnet jord til enhver tid er passende, og ikke mindst at bebyggelsen ikke sker i strid med hensynet til befolkningens rekreative interesser og bevarelsen af landskabelige værdier.
I denne forbindelse var Brønderslev Kommune havnet i en lidt pinlig klemme, da man ikke havde fået vedtaget en byplanvedtægt. Det betød, at selv om Brønderslev var købstad, var den efter loven i landzone, hvilket havde den uheldige konsekvens, at der ikke kunne foretages udstykning eller opføres ny bebyggelse uden tilladelse fra amtsrådet, medmindre der var helt særlige hensyn. Dette var naturligvis en stærk begrænsning for udviklingen af den nye kommune, så PN Jensen fik straks sat gang i arbejdet med at få Brønderslev i byzone.
Og udvikling kom der. Rækken over de ting, der blev taget spadestik til – og sat underskrifter på – i PN’s borgmestertid, er meget lang.
Bl.a. ved at udnytte loven om egnsudvikling lykkedes det at få flere virksomheder fra hovedstadsområdet til at etablere sig i Brønderslev og at få opført industrihuse – det gælder fx HCA-dress og Ginge-Raadvad. At det lykkedes for sidstnævnte, var dog ikke uden problemer, da egnsudviklingsloven ikke gav kommunen lov til at erhverve eksisterende erhvervsejendomme til udleje.
PN tog derfor egenhændigt til København for tale med indenrigsministeren. Og kom hjem med tilladelse til at erhverve ledige produktionslokaler fra Pedershåb Maskinfabrik, som var flyttet ud på Saltumvej, og udleje disse til Ginge-Raadvad. På denne måde skrev PN faktisk et stykke kommunalretligt historie.
PN var fremsynet. Brønderslev skulle ikke kun have et ambitiøst erhvervsliv, kommunens borgere skulle også kunne nyde godt af stærke kulturtilbud og moderne institutioner. Således stod PN også i spidsen for etableringen af en af de første golfbaner i Nordjylland på Kornumgårds jorder ligesom en årelang støtte til arbejdet med ansøgning om godkendelse og opførelsen af Nordjyllands Idrætshøjskole gav resultat.
Ligeledes var det også i PN’s regeringstid, at markante institutioner som Brønderslev Gymnasium og HF og Hedegårdsskolen så dagens lys i henholdsvis 1973 og 1976 – og i 1978 kunne Brønderslev bryste sig af flere ”hjem med klaver” da Musikskolen (nu Kulturskolen) stod klar.
Administrationen af den større kommune krævede mere plads – og i 1983 stod et nyt større og moderne rådhus klar. Det gamle smukke rådhus fik en flot renovering i 1985 med bl.a. ny byrådssal. Den gamle retssal blev indrettet som en kopi af den gamle byrådssal med de originale møbler, samt billeder af de gamle borgmestre og af kongehuset.
PN var en stor mand – både i ordets bogstaveligste betydning, men også i overført. Hans fysiske størrelse gav en vis pondus, men det var hans optræden og væremåde, der udstrålede autoritet og aftvang respekt.
PN var en meget vidende person, og han havde en stor hukommelse. Han var en læsehest. Pløjede sig gennem flere bøger om ugen og var nok den flittigste låner på Brønderslev Bibliotek. Pladsen foran biblioteket er da også navngivet P.N. Jensens Plads. Han var i stand til hurtigt at danne sig et overblik i komplicerede sager. Og så var han tal mand. Han kunne kommunens budget udenad i detaljer, og som kommis var han vant til at lægge tal sammen i kontrabøgerne og kunne lægge flere kolonner sammen på en gang. En tidligere ansat husker, at når kommunal- eller folketingsvalg skulle gøres op, kunne PN stå bagved og regne resultatet, ud før de kunne slå det op på regnemaskine.
Han var også en meget punktlig herre. Hvis et møde var sat til kl. 13, ja, så startede det kl. 13 og ikke 5 minutter over. Man kunne stille uret efter hans spadseretur fra Vestergade til rådhuset om morgenen og igen efter frokost. Herudover var han et ordensmenneske. Når han forlod kontoret, var skrivebordet ryddet – noget vi andre ofte kunne misunde…
Tålmodighed var derimod ikke hans stærke side. Overflødig snak var ikke velset, og han brød sig ikke om lange forhandlinger og rundbordssamtaler. Jeg husker bl.a. episoder fra forhandlinger med pædagogernes fagforening, BUPL hvor tålmodigheden virkelig blev sat på prøve! Måske kunne PN godt have brugt nogle af pædagogerne til et byrådsmøde, hvor en reduktion af børnepasningen hos dagplejerne var dagsordenen. Her mødte 150 forældre og børn op – det var så mange, at de måtte stå på gangen, og det var denne aften meget svært for PN at opretholde den ro orden hans ellers myndige mødeledelse normalt sikrede!
Også personligt har PN haft meget stor betydning. Allerede fra begyndelsen af kommunesammenlægningen, hvor jeg fik ansættelse på borgmesterkontoret, fik jeg et tæt samarbejde med PN – dels gennem det daglige arbejde i relation til udvalg og byråd og dels gennem min rolle som sekretær i de projekter, der tidligere er nævnt. Fra 1973 blev jeg leder af borgmesterkontoret og stedfortræder for kommunaldirektøren og samarbejdet blev tættere, og især fra 1986, hvor jeg blev ansat som kommunaldirektør, og derved PN’s nærmeste medarbejder.
Borgmester P.N. Jensen gratulerer den nye kommunaldirektør Arne Bak Andersen
Det var en stor styrke for mig at have PN i ryggen i de første 4 år af mine godt 18 års ansættelse som kommunaldirektør. Hans erfaring og omdømme samt hans tillid gav mig den bedste baggrund for at kunne udføre jobbet – også for hans efterfølger. PN bakkede altid op. Som noget af det første tog vi fat på en uddelegering og decentralisering af beslutninger, som kunne danne baggrund for en effektivisering af administrationen. Som eksempel kan jeg nævne, at på det tidspunkt skulle selv ansættelse af elever i administrationen og fx bevilling af orlov til en lærer og selv den mindste anskaffelse, godkendes politisk.
Også på den mere udadvendte og repræsentative del af jobbet, var det en fornøjelse at være sammen med PN. Han var en meget respekteret person i såvel kommunale kredse som i erhvervslivet. Og denne respekt resulterede i en tildeling af Dannebrogordenens ridderkors – som på det tidspunkt ikke var så almindeligt.
Vi havde også mange besøg på rådhuset fra såvel ind- som udland. Et af de mere specielle, var besøg i forbindelse med afholdelse af børneteaterfestival i 1987. Her havde en 84-årig teaterleder fra Moskva en dåse russisk kaviar med som gave. Den stod i vinduet på PN’s kontor i meget lang tid – inden den røg i skraldespanden. I dag havde vi nok været mere bevidste om dens værdi. Vi havde også i samme forbindelse besøg af den cubanske ambassadør i Danmark – hun havde cubansk rom med. Det blev ikke hældt ud!
Den største oplevelse i forbindelse med repræsentation var og bliver modtagelsen på rådhuset af Dronning Margrethe den 17. oktober 1986 i forbindelse med indvielsen af Nordjyllands Idrætshøjskole. Det var en af de få gange, hvor PN ikke virkede helt så rolig, som han normalt var. Men udover at vi – efter at Dronnningen med følge havde sagt farvel – måtte hente majestæten ind på rådhuset igen for at skrive i gæstebogen, forløb også dette besøg helt som det skulle – og Dronningen tog det lille fejltrin med godt humør.
Dronningen skriver her i Kommunens gæstebog
PN Jensen døde i 2008 og er sammen med hustruen Gudrun begravet på Brønderslev kirkegård.
August 2023 – Arne Bak Andersen
Den 1. april 1970 kunne brugsuddeleren fra Mylund
sætte sig i borgmesterstolen i Brønderslev storkommune.
Af: Inger Marie Nielsen
Den 1. april 1970 kunne brugsuddeleren fra Mylund
sætte sig i borgmesterstolen i Brønderslev storkommune.
Peter Nielsen Jensen blev dermed noget uventet den første borgmester i Brønderslev storkommune, og dermed også ”min” første borgmester. Måske derfor har han en særlig plads i minderne fra mit arbejdsliv, men uanset hvem jeg snakker med – tidligere kolleger, samarbejdspartnere, foreningsrepræsentanter eller ældre borgere – står P. N. Jensen stadig som noget særligt.
En mand man kunne stole på og som kunne få tingene til at ske.
Mig bekendt er han også den eneste borgmester, der er blevet enstemmigt valgt til borgmesterposten. Det siger noget om politikeren og mennesket P. N. Jensen, men også om samarbejdsviljen i de byråd, hvor PN – som vi omtalte og tiltalte ham – var i spidsen.
Når der i slutningen af 70’erne var billede af PN i avisen, sagde mine børn: ”Den mand arbejder på vores mors kontor”. På trods af at PN faktisk var et meget beskedent og ydmygt menneske, var jeg aldrig i tvivl om, at det modsatte var tilfældet – at jeg arbejdede på hans kontor.
PNs fremtræden indgød både tillid og respekt, hans ord og kropssprog vejede tungt.
En gang hvor både borgmester og kommunaldirektør var fraværende skulle jeg egenhændigt lave dagsorden til Økonomiudvalget. Én af sagerne sad jeg og vendte lidt frem og tilbage. Den var fra administrativ side færdig til politisk behandling, men jeg vidste også, at der havde været lidt politisk røre om den. Da jeg jo tænkte som en embedsmand, endte jeg med at sætte sagen på dagsordenen. Da PN senere på dagen kiggede ind, orienterede jeg ham om, at jeg havde sat sagen på dagsordenen. PNs reaktion var, at ”det skul’ do in ha joer”.
For mig er det den største skideballe, jeg har fået i mit arbejdsliv, på trods af at mange andre har talt med både højere røst og større bogstaver til mig.
Ydmygheden og beskedenheden kom klart til udtryk dagen før PN havde 25års jubilæum som formand for henholdsvis sogneråd og byråd. PN blev valgt som formand for Jerslev sogneråd den 1. april 1962. Det betød, at han den 1. april 1987 kunne fejre 25års jubilæum. Det skulle fejres med en reception i kantinen på Rådhuset. Dagen før sad PN og jeg og arbejdede på et eller andet, da han pludselig sagde: ”Tænk, hvis vi også kun sidder 2 i morgen!”.
Så vidt jeg husker, kom der over 300 til receptionen.
Der skete meget på både erhvervsfronten og i det frivillige foreningsliv i PNs ”regeringstid”.
Idræts-Samvirket blev oprettet, der blev indgået en aftale, der gjorde det muligt at BI kunne flytte ud fra Stadion i Nørregade til sin nuværende placering ved Agdrupvej. Nye foreninger kom til. Blandt andre Golfklubben og Rideklubben. Det var ikke uden en vis politisk betænkelighed, for man havde den holdning, at disse aktiviteter var forbeholdt de bedrestillede. PN måtte lægge øre til ”at ville folk ride, måtte de selv om det”, men han var ikke i tvivl om, at Brønderslev Kommune måtte have tilbuddene, hvis vi skulle tiltrække virksomheder udefra.
I det hele taget var det nok sådan, at hvis PN først gik ind for et projekt, så blev det en realitet. Bl.a. fik Friluftsbadet først boble over, og da ”boblen brast”, blev Friluftsbadet til Brønderslev svømmehal.
Formand for Brønderslev-Hallerne Inger Jørgensen (byrådsmedlem fra S og ansat på Rådhuset) fortæller, at da hun præsenterede beregninger over omkostninger ved opvarmning af bassinet før og efter en ombygning, gav PN grønt lys for, at der blev arbejdet videre med projektet. Inger følte,
at når PN var for, så skulle projektet nok blive realiseret. Det projekt har vi stadig glæde af!
Før en virksomhed flyttede ud, som vi sagde, skulle der en del lobbyarbejde til. PN, kommunaldirektør Kroer og den daværende erhvervschef Erik Nielsen, var derfor ofte i hovedstaden og omegn, for at gøre Brønderslevs hoser grønne. På et af disse erhvervsfremstød fløj PN og Kroer til København, mens erhvervschefen var kørt derover i sin store, men ældre bil. På vej fra lufthavnen til bestemmelsesstedet blev bilens køler utæt. Erhvervschefen var snarrådig og fik fat i en god portion kanel, som efter sigende skulle kunne ordne utætheden. Da kanelen blev hældt i den varme køler, stod der er sky af kanel ud over de tre udsendinge! Hvordan de forklarede sig i løbet af dagen, melder historien ikke noget om, men da PN og Kroer fik sig placeret i flyet til hjemturen, var der en medpassager, der undrede sig over, at der lugtede meget kraftigt af julesmåkager.
PNs evner blev også udnyttet udenfor kommunens grænser. I mange år havde han sæde i Landsbevillingsnævnet, og han kunne fortælle os undrende vendelboer, at der var givet bevillinger til velrenommerede spisesteder på Christiania, men også at det ikke altid var problemfrit.
PNs bestyrelsespost i Naturgas Midt-Nord var uden tvivl årsag til, at Brønderslev fik hovedsædet for gasselskabet. Det var vi stolte over dengang.
Blandt det administrative personale blev det modtaget med glæde, da det i begyndelsen af 80’erne blev besluttet at bygge til det gamle Rådhus fra 1920/21. Administrationen var spredt i hele Brønderslev by, og vi havde en del pladsproblemer. Det vakte lidt moro, at vi kaldte projektet ”en tilbygning”, for tilbygningen var mange gange større end den oprindelige del. Men det er nok kendetegnende for tiden med PN, at vi ikke udadtil skulle have for store armbevægelser. Og selv om begrebet ”varme
hænder” endnu ikke var opfundet, fik et stort prestigebyggeri til administration ikke ros. Men alle var enige om, at der var tiltrængt.
For at alle kunne sove roligt, blev der tegnet en all-risk forsikring. Det var heldigt. Grunden til tilbygningen skulle nemlig spunses, og det arbejde resulterede i, at der kom store revner i den eksisterende bygning.
Det hele skete i løbet af en formiddag, hvor en stor del af personalet var til fintælling i Sæby, incl. PN. På et tidspunkt ringede Inger Jørgensen til Sæby, at nu ”revnede Rådhuset”. Jeg tror faktisk, at vi morede os lidt, men PN kørte hjem for – som han sagde – at lægge skulderen til. Grinet stivnede, da vi så husets tilstand. Der var vitterligt store revner fra bl.a. trappeopgangen og ind til PNs kontor. Som jeg husker det, kunne vi fra trappen se ind på hans kontor, men det er måske ”festversionen”? Men det er uomtvisteligt, at vi alle – incl. PN – ufortrødent arbejdede videre i den skadede bygning, indtil den nye del af Rådhuset kunne tages i brug i sommeren 1983.
PN og kommunaldirektør Erik Kroer indmurer grundstensdokumentet i den nye del af Rådhuset.
PN ledede møder med stor præcision og konsekvens. Der var som udgangspunkt en god stemning, men det blev ikke brugt megen tid på udenomssnak. Enkelte gange havde jeg fornøjelsen af at være sekretær til byrådets møder, og PN ledede møderne stående. Hvis en sag krævede
afstemning skete – og sker – det ved, at først dem, der stemmer for rejser sig, og dernæst dem, der stemmer mod, rejser sig, og til sidst dem, der hverken stemmer for eller imod. Engang undrede det mig, at PN ikke stemte med sin gruppe, men stod op ved siden af mig i sekretærstolen, da øvrige fra gruppen sad ned. Jeg kiggede op på PN. Han kiggede ned på mig og sagde med et smil på læber: ”Jeg sidder ned!”
PN var en mand af sin tid. Han brugte f.eks. ikke ordet ”Undskyld”, men sagde ”Om forladelse”. Og han er den eneste, som jeg har hørt sige ”frivol”. Det var efter et byrådsmøde, hvor et medlem var utilfreds med, at der i bogstaveligste forstand (bevares) var ”en liderlig hede” i byrådssalen. Vi ordnede problemet ved at åbne vinduerne, men efterfølgende bemærkede PN, at stemningen, da havde været helt ”frivol”. Og han betegnede Dronningen som forlegen. Det var efter besøget ved Idrætshøjskolens indvielse, hvor Dronningen havde rost Solveig Skovriders (økonoma på Idrætshøjskolen) småkager, og derefter ”en smule forlegent, havde taget en til”.
Dronning Margrethe og PN,
PN overrækker kommunens gave i forbindelse med Dronningens besøg.
PN holdt aldrig lange taler. En tale måtte ifølge ham aldrig vare mere end 4 minutter. Til gengæld lyttede man opmærksomt til hans ord.
Han var en gentleman, der åbnede bildøre, både når man skulle ind og ud af bilen. I det hele taget behandlede han andre mennesker med stor respekt, men diskuterede man med ham, var man aldrig i tvivl om, hvornår man skulle stoppe.
Før kommunalvalget op til perioden, der startede 1. januar 1990, meddelte PN at nu var ”festen slut” for ham, og han ville ikke genopstille til byrådet.
Brønderslev kommune kvitterede PNs indsats med en reception den 29. december 1989. Igen var kantinen stuvende fuld med gæster, der kom og gik, og talere med smukke ord om PNs betydning.
Herunder P.N. Jensens disposition til takketale
Slut
Takke
Borgere, Medarb.org., Chefgr.
for god tone
Have det god
Da Gudrun og PN efterfølgende havde fået bilen pakket med de mange gaver, fulgtes vi ad ned ad trappen. Ved foden af trappen tog PN sit nøglebundt frem, tog nøglen til Rådhuset ud af bundtet og afleverede den.
En æra var slut.
I dyb respekt for P. N. Jensens minde.
Inger Marie Nielsen
September 2023