Edvards morgener
af sønnen Poul Sørensen, pastor emeritus
Manden på gården var den, der stod først op om morgenen.
Edvard måtte stå tidligt op for at håndmalke køerne og fodre grisene, som “skreg” på mad efter en lang nat.
Mælkejungerne med den afkølede mælk skulle stå parat ude ved vejen, når mælkebilen kom og hentede mælken, der skulle op til Bakholm mejeri på Løkkensvej.
Mælkepengene blev sat i en kuvert i en af mælkejungerne med returmælk fra mejeriet. Sådanne kuverter med penge blev dengang aldrig taget af uvedkommende.
Edvard gik ikke med ur, alligevel holdt han øje med stueklokken, så vi blev vækket tidsnok til at komme i skole.
Da jeg lå i “biksen”, hvor centralfyret stod, blev jeg vækket, når far kom ind og med et redskab rystede asken ned i askeskuffen, inden han tændte op og puttede cinders i fyret.
Det larmede så meget, at jeg hurtigt gik ud i køkkenet og vaskede mig i et vaskefad. Vand blev varmet på et gasblus, som stod på komfuret, der var taget ud af brug.
Vandet blev bragt ind i køkkenet i en zinkspand ude fra bryggerset i nødset, hvor pumpen stod. Der blev brugt et pottemål til at øse vand med inde i køkkenet.
Da nogle hjemmeboende børn fik et fælles værelse oppe på loftet, vækkede far os ved at banke kraftigt på håndgelænderet. Den bankelyd kan jeg endnu høre for mine indre ører.
Karen var allerede oppe og havde lavet havregrød, smurt hjemmebagt finbrød og grovbrød til madpakker.
På brødet kunne der for eksempel være leverpostej, ost eller hjemmelavet knapost.
Edvard kom ind ved otte-tiden, tidsnok til at han kunne høre morgenandagten fra domkirken i København, som dengang blev sendt klokken halv ni.
Far hørte morgenandagten liggende på sofaen i dagligstuen.
Edvard sang med på det trefoldige amen, som lød efter velsignelsen,
Under det trefoldige amen svingede far gerne ud med den ene arm:
a-m-e-n!
Når far og jeg var med i kirke, kunne det lyde som en sangerdyst mellem far og mig, især når vi istemte julesalmerne.
Den hyppigste kirkegænger var dog mor, som syntes, at der til en gudstjeneste skulle være mindst én i kirken fra hver husstand.
Pastor G. Haugaard, der kom til Harritslev-Rakkeby sogn i 1942, har døbt 7 af 9 børn. Niels og Gunhild blev døbt i Sankt Cathrine kirke i Hjørring.
Pastor Haugaard kom på uanmeldt husbesøg i “Klarup” en gang om året.
Edvard sagde “I” til pastor Haugaard: “Vil I ikke have en kop kaffe mere, pastor Haugaard?” Der var stil over præstens husbesøg dengang.
Da vi i 1963 flyttede til det hvide hus i Rakkeby, deltog Edvard herefter i det huslige arbejde.
Før den tid havde arbejdet været fordelt efter mere traditionelle skillelinjer.
Også indenfor den samme generation skete der således forandringer.
Jeg Poul voksede op i en tid, hvor en dreng ikke lærte at lave mad.
Med fornøjelse koger jeg dog havregrød til mig selv hver morgen og laver en kop neskaffe.
FOTO fra 1950’erne i “Klarup” i Sønder Harritslev.
Mor skænker kaffe (med Rich’s) for far ved morgenbordet.