Grænsebog til skoleelever i 1990

SYDSLESVIG

Pastor Otto Mikkelsen med klassesættet til Vrensted Skole, hvis leder, skoleinspektør Jens Andresen studerer hæftets Indhold.

 

Eleverne i Løkken Centralskole, Vrensted Skole samt Hundelev Centralskole får nu de bedste muligheder for at sætte sig ind i grænselandets historie.

Det er den ene af de to lokale grænseforeninger, nemlig Løkken-Vrå Vest med sognepræst Otto Mikkelsen, Vrensted, som formand, der giver skoleeleverne den nye mulighed ved at forære hver af skolerne et klassesæt bestående af 30 stk. af det nye hæfte »Sydslesvig, grænselandet mellem dansk og tysk«.

De tre klassesæt foræres til skolerne for at markere den lokale grænseforenings 50års jubilæum i år. Lokalforeningen mener, at hæftet kortfattet og med gode illustrationer og med en god tekst beretter om grænselandets historie fra Hedebys grundlæggelse og frem til i dag. Det er det helt rigtige hæfte til skolebrug, siger Otto Mikkelsen.