Læge P.M. Sørensen og fru Gitte – Vrensted og omegns læge
Dengang vi havde familielægen der også kom på sygebesøg
Diverse kommentarer:
fra Poul Christoffersen 25.11.2018
Læge. P.M. Sørensen, Vrensted.
Jeg var engang i min barndom på Bådstedhede skyld i, at doktor Sørensen kom på “sygebesøg”. Jeg var nok 9-10 år dengang og havde fået mit eget værelse på loftet. For at komme ned skulle jeg løfte en lem op og gå ned ad en trappe, men en aften var jeg så søvnig, at skvattede ned af trappen mens jeg med den ene hånd holdt på lemmen for at lukke efter mig. Jeg fik fingrene i klemme og rev et par af fingrene til blods i faldet. Lidt omtumlet rejste jeg mig og gik ind i stuen og fortalte jeg havde stået baghovedet. Min mor besvimede da hun så mig og fik øje på min hånd. Den var stadig bedøvet af slaget. Min far ringede efter doktor Sørensen, men inden han kom havde jeg fået skyllet hånden i koldt vand og lagt en forbinding omkring fingrene, der ikke var så slemt beskadiget som det i første omgang så ud til. Så det var mest min mor, der var “patienten”, da doktor Sørensen kom
25.11.2018 Fra Egon Olesen:
Vedr. læge P.M. Sørensen
Jeg har ikke de 3 sidste danske bogstaver paa mit Komputer tastetur, saa baer over med mig. Heller ikke dansk stave rettelse, saa jeg skriver kun efter gehoer eller hvad der ellers haengte ved fra laerer Thomsens ihaerdige forsoeg paa at banke lidt kultur og laerdom ind i hovdet paa os landmands boern. Jeg har kun gode erindringer vedroerende Laege Soerensen. I min tidligere barndom var jeg saa uheldig at kontrakte sygdommen “Rosen” som er en infektions sygdom der havde udspring fra et pille saar paa naesen. Det gjorde at mit ansigt svulmede helt op og naesen var naesten helt flad med resten af ansigtet. Laege Soerensen blev tilkaldt paa hus besoeg og ankom senere paa dagen i sin Volvo. Da han saa’ mig, blev hans oejne lige store som moelle hjul og munden sprang aaben paa vid gab. Det er jo ikke lige det ansigts udtryk man oensker at se naar laegen kommer paa syge besoeg og en’ selv er patienten. Jeg fik et ordentlig skud pencilin paa halvanden million enheder, noget som var “meget” paa davaerende tidspunkt kunne jeg forstaa paa samtalen ind imellem min mor og Laege soerensen. Det hele faldt sammen med at Danmarks Radio’s TV afdelingen var paa besoeg i omegnen for at lave en udsendelse om en praktiserende land laege. Laege Sorensen ville have at film holdet optog mig paa film som saa’ skulle vaere en del af programmet. Men det ville holdet ikke, de mente det ville skraemme de smaa boern, eftersom det var til en boerne udsendelse. Alt dette blev hoejlydt diskuteret i mit paahoer, som om jeg ikke existerede. Det var ikke de mest opmunterende naar man er den lille knaegt der syg. Jeg var allerede begyndt med frygt at taenke paa de oege navne jeg nu skulle lide under resten af min tid her paa Moder Jord. Gudsketak og lov for opfindelsen af pencilinen som havde sin rigtige virkning udfoert med Laege Soerensen’s livs lange erfaring og vejledende haand. Jeg slap for oege navnene som jeg helt sikkert villle blive paaduttet, herom hersker der ingen tvivl med den sikre tillid jeg har til mine med mennesker, det ville vaere min stoerste skraek, ikke at jeg skulle gaa rundt med et graeskar hoved resten af min tid som et andet Fankenstein uhyre.
25.11.2018 fra Birte Nørlev:
Vedr. læge P.M. Sørensen
Jeg husker fra min barndom ,at jeg tit havde halsbetændelse og fik medicin i form af sprøjter. Det var mest en gammel sygeplejerske som kom og gav det . Men doktor Sørensen kom og tilså mig engang imellem .En dag han kom ,sagde jeg , hvor er det skønt ,det er dig der kommer, hvor til han sagde, hvorfor synes du det Birte.? Fordi du er så god til at prikke, det er sygeplejersken ikke, hun står firker med det . Det gav Sørensen et stor smil på læben 😄
25.11.2018 fra jens otto madsen:
Ja min lille historie om doktor Sørensen kommer så her.
Jeg må have været 5-6 år og havde været ude at lege .
Nede bag ved vaskehuset og tørveskuret, ud mod Bådstedhedevej, der havde vi vores affaldskasse (skarnskasse) som var muret og med to låg ovenpå. Den skulle jeg selvfølgelig op på, for så at hoppe ned. Det gjorde jeg så med begge hænderne i lommen. Det resulterede i, at min højre skulder gik af led og jeg ikke kunne få arme op af lommen.
Løb skrigende ind til mor. Så blev doktor Sørensen tilkaldt.
Han var hurtigt oppe hos os, vi var jo næsten naboer. Husker jeg stod inde på mit værelse oppe i sengen. Da Sørensen så kom ind for at kigge på mig, råbte jeg til ham. “Hvis du rører mig så pisser jeg på dig”. Men, lige pludselig tog han ved min arm og med et vist tag, fik han sat skulderen på plads😊
Har stadig problemer med den skulder.
