Sorgløs og dejlig barndom i 1950 erne.
Vi havde en dejlig og sorgløs barndom i mit hjem som var i Vrensted Byskole.
Der skete altid noget. Der var jo altid børn i skolen fra morgen kl. 7,30 til om eftermiddagen ved 3 til halvfiretiden. De blev undervist på skift af min far (Elith Madsen) og lærerinde fru Vestergaard (Johanne Vestergaard).
De store børn om formiddagen og de små børn om eftermiddagen.
Der var kakkelovn i klasseværelserne og opvarmningen foregik med tørv og briketter.
Om eftermiddagen efter skoletid kom Klavs Johanne og Frode, som boede i et lille hus nede ved kirkedammen, for at gøre skolestuerne rene.
Bordene blev stillet på højkant, det var 2 mands pulte og bænk i et, med plads til blækhus i midten og en hylde under bordpladen til fralægning af bøger m.m. – det hjalp jeg tit med – Johanne dryssede så fint savsmuld tilsat olie ud på gulvet og det blev så fejet hen over gulvet så det skinnende. Deres datter Thea hjalp også tit.
Tørveskuret var også indrettet til min fars duer, som han gik en del op i.
I denne bygning var der også lavet drenge og pigetoiletter og i enden var der vaskehus med gruekedel, hvor der kunne fyres op for at varme vand når der skulle vaskes eller koges grønkål. Senere fik vi gas gruekedel. I vaskehuset kunne far også slynge honning fra sine 4 bistader der stod nede i køkkenhaven.
Da centralvarmen og oliefyr blev installeret blev tørveskuret ombygget til 2 garager, 1 til hver lærer. Jeg husker Richard gift med fru
Westergaard,havde en lille Opel og i 1954 købte mor og far en helt ny Ford Anglia,vores første bil. Den var bare flot og grøn og den havde vi stor fornøjelse af.
Omkring skolegården var der blevet opstillet et flot ståltrådshegn malet i sølvfarve, med en lille låge lige ud for bageren og en dobbeltlåge i den østre ende, så biler kunne køre ind i skolegården.
Jeg skulle passe fortovet omkring skolen. Det skulle fejes om lørdagen. Ved skolebørnenes leg blev der skubbet sten ud på fortovet og det var dem der skulle fejes tilbage.
Jeg husker at fortovet føltes uoverkommeligt stort.
Vi havde en lille plads ved den østre ende af skolebygningen. Den skrånede lidt ned mod Bådstedhede vej. Her kunne vi drenge spille med små farvestrålende lerkugler. Vi lavede et lille hul hvor vi så kastede kuglerne, så så mange som muligt kom i hullet. Jo bedre vi blev til spillet jo flere kugler kunne vi spille med. De blev lagt i håndfladen i en lang række og helt op ad håndleddet. Vinderen var så den der havde fået flest kugler i hullet og han kunne så beholde medspillerens kugler også. Vi opbevarede kuglerne i en lille lærredspose. Det fik vi i perioder megen
01.12.2018 – jens otto madsen:
Hvordan vi varmede vores bolig op i min barndom.
I hele mine barndom, opvokset i Vrensted Byskole, var der i begge skolestuer store runde kakkelovne 2 til 2,5 m høje,som begge lærere skulle fyre op i om vinteren. Desuden var der en stor tørvekasse til brændsel, så der var nem adgang til at lægge i ovnen, når der var behov for det.
Jeg husker min far stod op kl. godt 6 for at tænde op, så der var varmt til skolebørnene kom kl. 7,30.
I vores gamle køkken havde vi brændekomfur og i den pæne stue, kaldet dagligstuen, var der en fin kamin og i spisestuen havde vi kakkelovn ligeså på kontoret hvor også radioen stod. I soveværelset og min søsters og mit fællesværelse var der ingen varme. Min lillebror Karsten må have sovet i soveværelset indtil storesøster Bente fik nyt værelse på loftet.
Om vinteren varmede vi sengene op med varmedunk, først i metaldunke men senere i flade gummidunke. Når der var hård frost var der isblomster på ruderne og de var så frosne, at vi kunne tegne med vore fingre på de kolde og tilfrosne ruder. Senere blev der lavet forsatsvinduer til isætning om vinteren for at holde kulden ude.
Vi fik senere etableret centralvarme med et koks/kul fyr. Fyret blev stillet op i et rum ned i kælderen under bryggerset og man kunne så smide koksene og kullene ned gennem en skakt ude fra, så der var et lager at tage af.
Køkkenet blev senere renoveret og vi fik gaskomfur.
Jeg husker, at vi kun kom i den pæne stue, om søndagen, selvfølgelig var det også for at være fri for at skulle tænde op i kaminen hver dag.
I hverdagen brugte vi kun køkkenet, spisestuen mod syd og min fars kontor mod nord ud mod skolegården.