Af tidligere husholdningskonsulent Kirsten Andersen
Måske en naiv overskrift – men er taknemlig for de mange jeg har mødt privat og i arbejde.
Utroligt at have levet i en tid med tre samfundsformer, jeg er født i et landbrugssamfund, arbejdet i et industrisamfund og lever nu i et computersamfund.
Jeg er født i Hjørring 1939, som den ældste af fire søskende.
Mine forældre havde gården Nr. Vindstrup, i dag er noget af jorden solgt til golfbanen i Hjørring, herefter overtog de Vandstedlund i Sct. Knudsby, hvor min far også passede sit hjem Øster Brønderup i Hjørring. Senere købte mine forældre St. Håbendal i Aasted. Far er uddannet landmand.
Min mor er fra Hellerup. Uddannet i dans og step og underviste på Odd Fellow Palæet i København. Hun mødte min far i 1937, da han aftjente sin værnepligt ved Livgarden.
Mor ville lære landhusholdning før mine forældre blev gift. Det var hos Edith og Anker Ladefoged på gården Christiansdal i Børglum, som var venner med min farmor og farfar. Her mødte min mor op i egen sportsvogn, med hest og hund. Det var en stor omvæltning, men mor har aldrig savnet ”københavnerlivet”.
Naturen har mine forældre altid værdsat. Far var jæger og i mange år med i jagten på Vejlerne, det var min bedstefar og brødre også, inden Vejlerne blev overtaget af Aage V. Jensens Fond. Naturoplevelser er en ”gave” som er fortsat i vores familie.
Jeg har haft en dejlig og tryg barndom. Gik på Vestre skole i Hjørring, tog realeksamen fra Hjørring Private Realskole, nu HPR. Har gået til dans, spillet håndbold og dyrket gymnastik.
Efter realeksamen i 1956 kom jeg på Aarhusegnens Husholdningsskole. Et udbytterigt ophold. Jeg havde ikke hjemme lavet meget mad, da vi i mit hjem har haft ung pige. Ernærings- og husholdningsøkonomi fandt jeg spændende.
Jeg var usikker på, hvilken uddannelse jeg gerne ville have, så jeg fik plads i huset, som det dengang hed. På Vellingshøj i Gårestrup, i Hellerup og i Frederikshavn, desuden var jeg Au pair i England. Dengang var der ikke noget der hed skype el.lign. Jeg ringede kun hjem to gange i løbet af 8 måneder. Da jeg ankom og så til min søsters konfirmation. Nu er jeg på Facebook med far til de to piger, som jeg passede, og han er i dag 94 år – en utrolig udvikling.
Vi og vores børn har også besøgt familien, hvor jeg var au pair, da vores to børn var under uddannelse i England.
Jeg bestemte mig for at læse til husholdningslærer på Ankerhus Seminarie i Sorø – i samråd med mine forældre. Dengang var der ikke noget, der hed SU, og man skulle være 19 år og have enten real- eller studentereksamen, have været et halvt år i huset på land og i by – alt det var ok og opfyldt.
Det var to spændende og udbytterige år.
Mit første job var som lærer på Ølgod Ungdomsskole, med 80 piger, hvor jeg udover hjemkundskab underviste i boliglære og engelsk. Det var en dejlig tid, men der var langt til Nordjylland, da jeg var blevet forlovet med Poul Andersen, Stenum. Jeg havde først fri lørdag til middag. Det var nærmest umuligt at nå Nordjylland på en weekend med offentlige transportmidler. Forstanderen formidlede kontakt til Varde kasserne, så jeg kunne komme med en orlogsbus fra Varde til Aalborg, og retur igen søndag eftermiddag.
Start på 37 år i konsulentjob.
Jeg ville gerne være Husholdningskonsulent, men på daværende tidspunkt var der ingen ledige stillinger.
Heldig og glad var jeg, da husholdningskonsulent Elisabeth Lindgreen, Hjørring Amts Landøkonomiske Selskab Hjørring, tilbød mig en stilling som assistent. Derfor blev det kun til 8 måneder i Ølgod.
De første år havde jeg utallige kurser i aftenskoler, folkeskolen i Hundelev og Vrå, vordende 3.G studenter i Hjørring, Martha kurser m.m. Det var et arbejde, der krævede megen planlægning, indkøb ”slæbe” varer.
I 1970 afløste jeg Elisabeth Lindgreen, en meget dygtig og visionær konsulent. Gennem årene har der desuden være ansat en assistent.
Det handler om Landbofamilien og især Landbokvinden
I Brønderslev området har landbruget gennem mange år præget by og land, derfor mener jeg, det er vigtigt at give et tidsbillede af de mange dygtige og energiske landbokvinder.
Det vil fylde alt for meget at gå i detaljer, blot vil jeg nævne, at der etableres samarbejde i 1975 med Hjørring – Frederikshavn Familiebrug, i 1990 med Brønderslev og Omegns Landboforening. Alle foreninger repræsenteret af dygtige, visionære landbokvinder gennem årene.
Konsulentarbejdet bestod i faglig, socialt og kulturelt arbejde.
Faglige: Oplyse om kost, ernæring, privatøkonomi, ideer til forbedring af arbejdet i hjemmet, udarbejdelse af skitser til indretning af stuehuse, køkkener, bad m.m., vejledning i valg af tekniske hjælpemidler, oplysning om landbrugets kvalitetsprodukter. Formidle/påvirke social viden vedr. landbokvinden.
Disse arbejdsopgaver blev udført ved møder og demonstrationer rundt i områderne, på Landbogården, Hjørring. Landboskolen, Brønderslev. Hjemmebesøg, dyrskueudstilling, møde med forbrugerne i supermarkeder og telefonrådgivning.
Korte tidsbilleder i oplysning
1960erne
Opvaskemaskinen, fryser, elkomfur, vaskemaskinen og kaffemaskinen kom som nye hjælpemidler. Man var selvforsynende med 25% af udgiften til madvarer.
1970erne
De sociale og økonomiske forhold for medhjælpende hustruer var elendige, ingen pensionsordninger, efterløn, sygedagpenge m.m. Desværre var få dengang inde i driftens økonomi. 53% af landbokvinderne var udearbejdende i bedrift eller uden for hjemmet.
I mange områder etablerede lokale udvalg legestuer, der var meget få børnehaver.
Der var en kæmpe udvikling i tiltrængt forbedring af landbrugets boliger, utallige køkkentegninger, badeværelser, nye stuehuse kom på tegnebrættet.
Køkken, kort arbejdsgang mellem opvaskemaskine, service og spiseplads. Bemærk opvaskemaskine hævet, ergonomisk vigtig.
1980erne
Krise i landbruget, renteniveau op til 20-22 %. Jeg var med til at lave utallige økonomikurser for landbokvinder, og var medarrangør af de første økonomikurser for Landbokvinder på Try Landbrugsskole. Behovet og interessen steg, socialkonsulent Susanne Sander blev ansat og utallige kurser, debataftener m.m. har vi lavet sammen. Mikrobølgeovnen vinder indpas, brug og anvendelse demonstreres.
1990erne
Flere blev udearbejdende udenfor hjemmet, flere ”bypiger” blev gift med en landmand, de fleste ”hang” på opgaver i hjemmet, børnepasning, omsorg for familien, vedligehold af stuehus, have, bogføring, alt sammen værdifuldt arbejde, men også en stress-faktor. 90% var udearbejdende i bedrift eller uden for hjemmet. Der blev oprettet 13 ERFA—grupper, nogle eksisterer endnu, det faglige er nok mest blevet socialt, men af stor værdi gennem årene.
Der blev gjort op med traditionerne, meningsdannende piger, de lukkede køkkenhaven, lod bærbuske være prydbuske, satte vinduespudser på stuehusets 15 fags vinduer, tog rengøringshjælp. Disse piger blev der ind imellem set skævt til, de var uvurderlige. De tilførte økonomi til hjemmet. Utrolig spændende debatter, især møder med emnet sammen med landmænd. Der var gode oplevelser med demonstrationer og foredrag om rationalisering i hjemmet.
Jeg var selv heldig at have erfaring med regnskabsføring og indsigt i økonomi, som vi altid har været enige om. Det kræver planlægning med familie trivsel, folk i kost m.m., men også dårlig samvittighed og debat om forståelse/respekt for hinandens arbejde.
Heldigt at jeg havde deltaget i gode kurser for husholdningskonsulenter på landsplan, og været på studietur til Holland, England og USA – en vigtig inspirationskilde i arbejdet.
Vores liv på gården ”LEEN” i Stenum
Poul er uddannet landmand på bl.a. på Vrejlev Kloster, i USA og på Malling Landbrugsskole.
Pouls hjem var Kærgaard i Stenum, søn af Esther og Aage Andersen. Han er vokset op sammen med tre søskende, Niels Regner, Else og Grethe.
Desuden drev Pouls forældre Leen i Stenum som de købte 1938.
Vi blev gift i Aasted kirke. I 1963 fik vi Niels og i 1969 Merete.
Vi købte Leen i 1970.
Da vi overtog gården, var stuehuset fyldt med svamp, mus m.m. så vi byggede nyt stuehus i 1972.Der havde før været kvægdrift på ”Leen”, vi startede med svineproduktion, byggede farestald, fravænnings stald, halmlade, startede minkfarm i 1985, udvidede og renoverede stalde og minkfarm.
Vi jokede med, at Poul havde ”cementsyge” 😊
I mange år havde vi ung pige. Der var ikke dagpleje, børnehave m.m. i Stenum. Senere fik vi privat dagpleje.
I 1970 var vi nogle få, der tog initiativ til at oprette en legestue, dog kun en gang om ugen, med pædagog Karen Hågen, Stenum som leder.
Vi har haft mange gode aktive år i Stenum sammen med børnene. Mange gode medhjælpere som boede hos os og var på fuld kost. Samt gode venner og naboer.
Merete tog efter handelsskole eksamen til USA og England. Hun er uddannet som speditør i Sønderjylland. Senere som lægesekretær hvor hun nu arbejder i Sundhedshuset. Merete bor nu i Brønderslev med Anders samt de to børn Sofie og Mille.
Niels er uddannet landmand, med pladser på bl.a. Vestergaard i Hvilshøj, Teglgaarden i Klæstrup, var i England og USA, og var på Lundbæk og Bygholm Landbrugsskoler.
I USA traf Niels Teri fra Iowa. Vi var til bryllup i USA 1987. Teri er uddannet på Iowa State University. De besluttede sig for en fremtid i Danmark. Hun arbejdede i nogle år ved en amerikansk virksomhed Laitram i Hjørring. Står nu for regnskab og alt det der hører med til at have ansatte. De har 5 børn, Mike, Sara, Julia, Andrea og William.
Mike er gift med Anne og har to børn. De bor på V. Stenbjerggård, Sara er gift med Mathias og har et barn, og bor i Smidstrup.
I 1991 købte vi Vester Stenbjerggård af vores venner Rita og Peder Thomsen. Vi lavede ”glidende generationsskifte” med Teri og Niels.
De flyttede på Leen og vi på V. Stenbjerggård. Vi fik tid til at rejse – USA flere gange, Peru, Afrika, Canada, Rusland, Kroatien, Frankrig m.m. Gode golfrejser med venner til Florida, Tunesien og Malaga.
I 2019 købte vi hus i Olufsgade som vi har indrettet til vores alderdom. Vi spiller bl.a. golf to gange om ugen, Poul i Frimurerloge, jeg i Inner Wheel, højskoleforening m.m.
Mike og Anne bor nu på V. Stenbjerggård med deres to børn Esther og August. Sara og Mathias i Vrå med Valdemar
SAMMENHOLD
Værdien af et godt familieliv har vi altid prioriteret højt, så derfor er vores mormor/farmordag hver torsdag en god tradition som vi har haft i 31 år. Familien er øget med tre oldebørn – så vi er nu 19. Det kræver et ekstra klapbord.
