En fin lille historie skrevet af Christian Larsen, Brønderslev, om da han som lærling i Vrensted arbejdede sammen med elektriker Harald Landbo.
Harald Landbo.
Dengang jeg startede i lære som elektriker i Vrensted el forretning havde jeg fornøjelsen at arbejde sammen med Harald Landbo.
Harald Landbo boede i huset i mellem bager Bedholm og Anne Maries hus. De havde sønnen Johannes Landbo, og jeg mindes at Johannes havde en stor flot Volvo personbil, som vi drenge beundrede meget.
Harald Landbo havde tidligere arbejdet ved hans broder, der havde el forretning i Vester Hjermitslev. Efter sigende var hans broder ikke så god til at udbetale løn, så Harald og hans familie levede under meget trange kår.
Eneste transportmiddel Harald havde, var en cykel og der fortælles at engang Harald havde fået læsset cyklen med kabler, ledninger og diverse øvrige el, materiel væltede han ned i en stor grøft under køreturen.
En tililende kom løbende og spurgte om Harald havde slået sig, hvilket Harald benægtede. Haralds svar til den tililende var.: Jeg skulle alligevel af cyklen.
Dengang var der noget der hed brandeftersyn af elinstallationerne, noget brand forsikringerne krævede.
Harald og undertegnede havde så fået til opgave, og rette de fejl der blev lokaliseret ved de forskellige husstande.
Selvfølgelig kom vi til og mangle materialer en dag, og jeg fik så til opgave og cykle hjem på værkstedet efter disse. Harald mente at det var bedst jeg fik skrevet op hvad vi manglede, hvilket jeg mente ikke var nødvendigt, jeg kunne sagtens huske hvad vi manglede.
Desværre for mig glemte jeg halvdelen af det jeg skulle hente, så jeg måtte til Vrensted igen.
Det var ikke ret lang tid jeg arbejde sammen med Harald Landbo, men jeg mindes ham som en god og venlig kollega.
sept. 2018, Christian Larsen, tidligere Vrensted.