Ane Maries Hus – Bornholmeruret

Ane Maries Hus – Bornholmeruret

 

Kilde.VT

Poul Kjær, 30. november 1984

Bornholmerurenes Rolls Royce er fundet i Ane Maries Hus

Det er pynteligt hyggeligt og også noget af et statussymbol at have et bornholmerur stående beroligt tiktak’ene i den pæne stue. Det syntes beboerne i den gamle ejendom Ane Maries Hus, Vrensted, da også, men såvel dem som kommunen, der ejer huset – som p.t. renoveres og moderniseres, bliver nok noget chokeret, når Vendsyssel Tidende i dag kan oplyse, at husets gamle ur, ikke ‘kun’ er en bornholmer, men en bornholmerurenes Rolls Royce – og derfor en formue værd.

Borgmester Jens Baggesen oplyser, at man i forbindelse med ombygningen af Ane Maries Hus fik en anelse om, at bornholmeren måske var mere værd end man sådan umiddelbart regnede med.

Værket blev overladt urmager Leif Nielsen, Vraa, til nærmere gennemsyn, og selve urkassen til Erik Egebak, Løkken, der er kendt som særdeles sagkyndig, når det gælder vurdering og istandsættelse af antikviteter.

Et ur til 100.000 kr.

Urmager Leif Nielsen, Vraa oplyser:

– Bornholmeruret er et klenodie – særdeles værdifuldt. Da jeg fik det nærmere gået igennem, og urskiven renset, dukkede navnet på en af Englands mest anerkendte urmagere op. Hans navn var William Kipling, og det er hans initialer, der er prentet på urskiven. Han boede i London og senere Birgmingham og fremstillede sine pragtfulde ure fra omkring 1710.

Uret fra Ane Maries Hus er derfor mange penge værd. Jeg tør ikke sige præcis hvor meget. Den slags har noget med liebhaveri at gøre, men det skulle ikke undre mig, om uret vil kunne koste måske 100.000 kr.

Et klenodie

Jeg har forespurgt på Urmager skolen, og her var man ikke i tvivl: »Det er et klenodie du har fået indleveret«, sagde de, efter at jeg havde oplyst nærmere om urværket.

Det har været et hestearbejde, at få uret renset, fortsætter Leif Nielsen. Det er fremstillet af datidens fornemste stål, betegnet bøssestål. Jeg måtte diamantslibe værket, og efterhånden fremtrådte det pragtfuldt lueforgyldt.

Jeg blev mere og mere imponeret som arbejdet skred frem, for jeg stod her med et så fornemt håndværks fremstillet værk, som jeg aldrig nogensinde tidligere har set. Hvor underligt det end kan lyde, er dette ur mere avanceret end nutidens. Det er opbygget med et specielt koblingssystem, og monteret med et datasystem således, at det hele tiden følger med dato og årstal. Desuden har det – helt usædvanligt dengang – sekundviser.

Urenes Rolls Royce

Jeg vil betegne dette ur som Bornholmer urenes Rolls Royce, siger Leif Nielsen. Jeg må indrømme, det gibbede i mig, da jeg under rensningen opdagede Kiplings håndgraverede initialer og årstallet 1724 på værkpladen, hvor det også er anført, at uret er arbejde nummer 27.

For sagkyndige og samlere er uret en lækker bidsken, for William Kipling var en af Englands allerfornemste urmagere. Han leverede ure til kongehuset, og den dag i dag står et af hans berømte astronomiske ure i det kejserlige palads i Peking.

Fagligt betaget

Stående med sådan et ur, bliver man fagligt betaget, og derfor er det heller ikke muligt sådan umiddelbart at sige noget om urets pris. Det er faktisk ubetaleligt, håndværksmæssigt set, siger Leif Nielsen, der slet ikke tør tænke på de astronomiske summer uret ville løbet op i hvis også urkassen havde været original.

Men jeg tror urkassen er fremstillet på et senere tidspunkt end værket, tilføjer han. Men kassen er gammel og smukt udformet, og restaureres nu af Erik Egebak. Men også urkassen er trods næppe den originale, en klenodie. Det er i hvert fald et kup kommunen gjorde, da de overtog Ane Maries Hus og dermed det kostbare bornholmerur, understreger Leif Nielsen.

Uret kommer på alderdomshjem.

Borgmester Jens Baggesen, oplyser, at der ikke er planer om at sælge det gamle bornhomer ur, når det er færdigrestaureret:

– Det er tanken, at det skal overdrages til alderdomshjemmet i Vrensted, hvor det efter min mening hører hjemme, siger han.

Ane Maries Hus blev i sin tid stillet til rådighed for fortrinsvis beboelse af enlige kvinder i sognet. Efter at kommunen har overtaget huset, der ligger nær alderdomshjemmet, moderniseres de gamle lejligheder nu med henblik på beboelse for pensionister.


Kilde. VT Kjær

Tilbage til 1724 kan man af gode grunde ikke huske. Men det var altså det år, da den verdensberømte engelske urmager William Kipling fremstillede det nok som omtalte berømmelige bornholmerur, som er fundet under ombygning og restaurering af Ane Maries Huse, Vrensted. VT’s omtale af uret, som er en formue værd, har medført flere henvendelser om hvorfor kommunen har købt Ane Marie Hus, og hvad huset egentlig benyttes til.

VT har flere gange skrevet om den gamle ejendom, men vi resumerer:

– Huset blev bygget i 1914, og det var sagfører A. Olesen, der førte familiens ønske om er legat for hans og søskendes mor, Ane Marie, ud i livet. Legatet blev oprettet i 1929, men legatværdien, der dengang var at betragte som meget stor, er med eftertidens inflation reducerer til det modsatte. Kommunen har i hvert fald måtte træde til flere gange for at sikre en blot nogenlunde vedligeholdelse og forhold for husets fem lejere, som skulle være enlige kvinder bosat i sognet.

Kommunen spyttede kort sagt i kassen i en sådan grad, at revisionsudvalget spurgte: Hvad agter kommunen at foretage sig med sidste års konstaterede udlæg på 238.628 kr. til Ane Maries Hus ? Det spørgsmål “besvarede” kommunen med at købe huset, og er p.t. i færd med at indrettet det med pensionistboliger. Det er under dette arbejde man ‘fandt bornholmeruret, der ifølge urmager Leif Nielsen, Vraa, er en formue værd. Det er simpelthen et bornholmer urenes Rolls Roycee, sagde han til VT.

Heraf kan kommunen og dermed os alle i Løkken-Vrá – konstatere, at vi har gjort en god handel. For Bornholmer-Rolls Roycens værdi andrager en betydelig del af husets købspris. At urer sandsynligvis ikke sælges, men opstilles efter restaureringen på alderdomshjemmet i Vrensted, er en helt anden sag. For hvem skiller sig af med et sådant klenodie før pengekassen er tom?

Diverse billeder – Vrensted Idrætsforening-VI af 1937

Diverse billeder

Pokalskabet med diverse pokaler fra fodbold og håndbold, vundet i Vrensted og omegnsbyerne  af børn og voksne

 

 

år 2022
Hygge på Stadion – måske Idrætsuge i 2006

 

Her et festligt gadehold fra Sct. Thøgersvej og Plads  og Stationsvej til en Idrætsuge i 1992              Chr. Møller – Åse Jensen – Erik og Mette Søborg – Jens Andresen med flaget ? – Peter Andersen – Frede Nielsen og Per Ulrik.

 

forrest Emil og Else Jensen, Nyhavn , post Børge Pedersen og Jytte i baggrunden. Kasket pigen er Birgit Svenningsen . Det er fodboldsholdet fra Nyhavn 🤗da var hver vej udklædt til de store kampe til idrætsugen 🤗 tror det var i80’erne ? Karina NielsenDet var dengang at idrætsugerne var noget ved 😊
Thyge og Sigrid Jensen går bagved Børge som gå forrest tv. Thyge og Sigrid Jensen går bagved Børge. Thyges Conny i Jakkesæt og rød slips. Pigen med kasket Birgit Svenningsen. Det er fodboldsholdet fra Nyhavn 🤗da var hver vej udklædt til de store kampe til idrætsuge. der var en del år hvor der var opstart på idrætsugen ude fra foderstoffen . Med Løkken Pigegarde i spidsen , der var alle gamle som unge med i de optog 🤗
Bystien og gammelbyve til Idrætsforeningens Idrætsuge i 1980erne

Vilhelm får overrakt gave for 24 års som kasserer i VI

Hygge i klubhuset

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leif Jensen har taklet for hårdt, hvorfor han fik en forstuvet fod, skete i en kamp i Sæsing i en alder af 53 år.
Leif er nu på krykker så det går fremad med den dårlige fod

 

 

 

 

 

 

årgang 1975-1976

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hygge i solen ved cykelskuret ved skolen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

årgang 1975/1976

På besøg hos venskabsklub i Norge:

Leif Jensen, Gl. Byvej på besøg hos VI’s venskabsklub i Norge

VI og damefodbold:

 

Det stor idrætsanlæg i Vrensted

40 års jubilæumsfest

De to VIer Vilhelm Andersen og Børge Svenningsen ved 40 års jubilæumsfest
De gamle formænd i Vrensted Idrætsforening, bagerst f.v. Eigod  Sloth, Gunnar Brusgaard, Poul Hansen, Kaj Svenningsen, Svend Mørk og Børge Svenningsen, forrest f.v. Kaj Andersen, Aarle Nielsen, Kristian Andersen (Kesse) Poul Søndergaard Nielsen.
Bestyrelsen ved 40 års jubilæet f.v. Leif Jensen, Ole Nielsen (murerens Ole) Hanne Helledie, Henning Madsen, Birthe Sørensen, Poul Søndergaard Nielsen, Poul Larsen
så er der festmiddag i forsamlingshuset
Leif Jensen får sig en tår øl

25 års jubilæum

bestyrelsen ved 25 års jubilæet
En flot væg med vundne Pokaler

På vej til Idrætsuge/Byfest på stadion

Så er der idrætsuge med optog gennem, byen
Ringridning på stadion ved Idrætsugen
Vrensted folk opfører et eller andet for tilskuerne, men hvad ?

 

 

Optog gennem byen. Den lange Jørgen , Jørgen Nielsen er nok dommer og fører optoget gennem byen til festpladsen, stadion til Idrætsuge/festdage
Optoget nærmer sig Stadion.

 

Der gøres klar til Ringridning men mange deltagere på store og små heste
Stævne på stadion
Så er ringridning konkurrencen gået igang
Der bages vafler og der kan fiskes og spilles i boderne
Så er VI på tur, ud i det blå ???
Man hygger sig i bussen
Der sigtes efter den lille ringHest og rytter venter på start
Rytter og hest venter på start
Et stort stævne på Stadion
De ældste borgere køres til Festpladssn
Så blev vinderen fundet årets Ridderkonge
Fantastisk med de mNge tilskuere på Stadion tyder på stor opbakning
Pressen ved journalist Esben Heine Pedersen, Nordjyske, gør sig klar
Journalisten Esben Heine Pedersens to hjælpere Ellen og Leif journalist
Svend Mørk tog havestolen med
Et kolossalt stort optog gennem byen med mange forskellige udklædte personer, Vrensteds borgere er kommet af huse
En træt træner . Børge Svenningsen
Det store stævne på Vrensted Stadion

50 års jubilæum i VI i 1987

Bestyrelsen ved VI 50 års jubilæum fv. Leif Jensen, formand Tommy Pedersen, Marianne Hyldgaard, Niels Mariegaard, Evald Nielsen

Her overrækkes JBU sølvnål til Leif for 18 år, Povl for 22 år og Børge for 28 år som lede i Vrensted Idrætsforening.

Ved 50 år jubilæet holdt Poul Søndergaard tale som Kommunens repræsentant, som Kulturudvalgsformand, desuden er han mangeårig leder i VI
Vilhelm Andersen takkes af formanden Tommy Pedersen for mangeårigt virke i VI 24 år som kasserer
Leif får overrakt JBU 18 års sølvnål
Her de gamle formænd gennem 50 år.
De gamle formænd opremset
Formanden Tommy Pedersen holder Jubilæumstale for VI

Vrensted landmand – Landboformand ved 50 års jubilæum

f.1896, d. 1963

En foregangsmand

Her omtale af , gårdejer Christian N. Østergaard,  Vrensted,  som blev medlem af bestyrelsen  i Brønderslev og Omegns Landboforening i 1933. Han blev næstformand i 1939 og var formand fra 1940-1964. Hvor Niels Østergaard, sønnen, kom i bestyrelsen. De 2 var således medlemmer af bestyrelsen i 45 år, hvoraf de var formænd i 37 år. Christian N. Østergaard tog initiativ  til at bygge hele den gamle Landbogård lige overfor Peder Nielsen Beslagfabrik i Brønderslev, (vist på nedenstående 50 års jubilæums folder) indeholdende Landboauktion for kreaturer og grise. Der blev bygget Brønderslev Andelsmaskinstation, hvor der var værksted for landbrugsmaskiner og salg af nye landbrugsmaskiner.

 

år 1962
Jubilæumsskrift 1962

„Stavnsbåndets løsning 1788, folkehøjskolens og andelsbevægelsens indsats i vort samfund danner baggrunden for det mægtige oplysningsarbejde, der er øvet inden for dansk landbrug, og det har fastslået, at fri bonde på egen jord ikke alene er det bedste for bonden men også for hele samfundet.

Det var med dette mål for øje, landets mange landboforeninger blev oprettet. Disse foreninger har bevirket, at faglig oplysning i dag er sat i højsædet.

Da vore forfædre for 70–80 år siden grundlagde den danske andelsbevægelse var det en bedrift af rang, som mange andre lande har taget ved lære af. Det vidnede om et fællesskab og et tillidsforhold, som vi, der er arvtagere, må beundre og takke for.”

– Med disse ord indleder formanden for Brønderslev og omegns landboforening, der tirsdag den 30. januar fylder 50 år, gårdejer Chr. N. Østergård, Vrensted, jubilæumsskriftet, der er redigeret af konsulent Bjørn Christensen, Brønderslev.

På et møde i november 1911 enedes en del landboere om at indkalde til en stiftende generalforsamling på hotel Phønix den 30. januar 1912. Der blev udsendt en opfordring til landmændene, underskrevet af 24 kendte landmænd, og på de udsendte tegningslister tegnede 385 landmænd sig, og på generalforsamlingen den 30. januar 1912 blev lovene vedtaget og den første bestyrelse blev valgt.

Chr. Pedersen, Gl. Burholt, valgtes som formand, og i bestyrelsen indvalgtes Chr. Sloth, Thise, N. C. Pedersen, Stenbjerggård, G. Nyholm, Hellumlund, og P. M. Thomsen, Hvilshøj.

Dyrlæge M. R. Laursen, Brønderslev, valgtes som sekretær og kasserer.

Der er en god økonomi i foreningen. Auktionsordningen i Brønderslev kom da også til at danne forbillede for mange andre landboforeninger.

Planteavlsarbejdet fik en central plads i foreningens arbejde fra starten sammen med husdyrbrugsarbejdet.

Indtil april 1944 blev husdyrbrugsarbejdet varetaget af konsulenter under Hjørring amts landøkonomiske selskab, men i 1943 blev det vedtaget at ansætte egen konsulent, og i 1944 tiltrådte konsulent Bjørn Christensen.

Landboforeningen tog også ungdoms- og skolearbejdet op. I 1918 blev der begyndt med en enkelt kursusdag for de unge, og i 1935 blev Landbohøjskolen bygget.

Foreningens nuværende formand, Chr. N. Østergård, Vrensted, afløste proprietær Bech, Thise Ladegård, i 1940, og i Østergårds 22årige formands periode har foreningen været inde i en rivende udvikling.

I 1947 blev den første del af landbrugsgården ved Nørregade bygget, i september 1947 blev den nye auktionshal taget i brug, og siden da er der foretaget mange udvidelser til Andelsmaskinstationen, Danske landbrugeres andels maskinindkøb, til kontorer o.s.v.

Der udvides stadig, og maskinstationen flytter nu ud i en ny hal der er under opførelse ved hovedlandevejen, for at skaffe mere plads til auktionerne.

Seks formænd i 50 år

I de 50 år har landboforeningen haft seks formænd. Chr Pedersen efterfulgte Jens Laurits Pedersen, Stubdrup, Anders L. Andersen, V. Linderup, Isak B. Isaksen, Ø. | Brønderslev, og H. Bech, Thise Ladegård, der i 1940 blev afløst af den nuværende formand, Chr. N. Østergård, der har beklædt formandsposten i 22 år og har været med i landboforeningens ledelse gennem 29 år.

Med tro på fællesskabets og sammenholdets styrke og på tillid, som det er kommet til udtryk gennem vor forenings virke i de forløbne 50 år, skal der nok vise sig en vej, også gennem kommende tiders vanskeligheder slutter Chr. N. Østergård sin indledning til festskriftet, og de resultater, den jubilerende forening har nået, er et vidnesbyrd om, hvad der kan løftes, når der løftes i flok.

Jubilerende forening blev stærkt hyldet

350 til møde med landbrugsrådets præsident, Anders Andersen, Voldby

Direktør Harry Simonsen, Andelsbanken, til højre, gratulerer under receptionen på landbrugsskolen om formiddagen formanden for den jubilerende forening, Chr. N. Østergaard, Vrensted, der ses til venstre


Landbrugsrådets præsident, gårdejer og folketingsmand Anders Andersen, Voldby, hyldede tirsdag paa hotel Phønix, Brønderslev og Omegns Landboforening i anledning af foreningens 50 års jubilæum.

Blandt de ca. 350 af foreningens medlemmer sås flere gæster bl.a. tidligere skoleforstander, konsulent Oluf Nielsen, Aarhus, der i sin tid var medstifter af Brønderslev Andels Maskinstation.

Virksom institution

Gårdejer Anders Andersen overbragte hilser og gratulation fra Foreningen af Jydske Landboforeninger og sagde, at Brønderslev og Omegns Landboforening ikke hører til dem, der bliver grå af ælde. Han karakteriserede foreningen som en meget virksom institution, og sagde, at det, den har betydet for Brønderslev-egnens landboere, ikke kan måles i penge.

Den kontakt, man inden for Foreningen af Jydske Landboforeninger har haft med denne forening, fortsatte landbrugsrådets præsident, har bevirket, at man har fået respekt for den. Den viser, at man tør have en mening og st fast ved den.

I øvrigt fortsatte Anders Andersen med at uddybe landbrugets stilling i den tid, da der, som han sagde, foregår en strukturændring i dansk landbrug.

Fællesstalde aktuelle

Det kan blive nødvendigt med en begrænsning og specialisering, hvis vi skal stabilisere markedet, sagde han bl.a. – Vi må se i øjnene, at ting, vi hidtil ikke har holdt af at tænke på, for eksempel en sammenlægning af de mindre ejendomme, kan blive nødvendig.

Man må, fortsatte han, regne med, at der i indeværende folketingssamling kommer en ny lov der vil give fri ret til eksempelvis sammenlægning af de små brug. Det er et spørgsmål, om ikke oprettelsen af fællesstalde kan blive aktuel. Hvor der før skulle en mand til at passe 25 dyr, kan den samme mand passe 100 i en fællesstald.

En anden grund til specialisering er eventuel oprettelse af supermarkeder i udlandet. Sådanne markeder kræver store ensartede leverancer af for eksempel kød. For tiden aftager England kød, som er konserveret eller frosset, for to milliarder kr. årligt. Det er et beløb, der kan give anledning til at overveje muligheden af at oprette fabrikker, som de forskellige slagterier kan sende deres produkter ind til.

Kransenedlægning

Dagen begyndte med, at bestyrelsen lagde kranse på tidligere formænds grave. Paa Brønderslev kirkegård ligger Chr. Pedersen, Gl. Burholt, J. L. Pedersen, Stubdrup. og B. Isaksen, Mosbak, paa Vraa valgmenigheds kirkegård Anders L. Andersen, V. Linderup, og på kirkegården i Thise ligger H. Bech, Thise Ladegaard, begravet.

Til en reception på landboskolen om formiddagen mødte en lang række gratulanter. Fra byrådet kom borgmester Th. Jensen og fabrikant Karl Uggerby, fra pengeinstitutterne direktørerne H. Simonsen, Andelsbanken, og L. Østergaard, Brønderslev og Omegns Sparekasse. Desuden sås købmand R. Mortensen, Hvilshøj. direktør C. Behrens, Brønderslev Andelsslagteri, konsulent S. P. Nielsen bragte en hilsen fra Brønderslev Husmandskreds, afdelingsleder Kronborg Isager, der repræsenterede Pedershaab Maskinfabrik, svinekontrolforeningens formand gårdejer Carl Lunden, Stubdrup, formanden for planteavlsudvalget, tidligere byrådsmedlem Fr. Lunden. Agdrup. ungdomsudvalgets formand forpagter Niels Østergaard. Vrensted, andelsmaskinstationens formand, gårdejer N. Klokkerholm, Krogen. og salgsleder Harald Villadsen. Landbrugernes Andels-Maskinindkøb.


Stor gave til etableringsfondet

Til festmiddagen om aftenen paa restaurant Hedelund var den store sal fyldt af et festklædt publikum. I kredsen af særligt indbudte sås landbrugsrådets præsident, folketingsmand Anders.  Andersen, borgmester Th. Jensen, dommer Joh. Kardel, alle med fruer, og æresmedlemmerne, tidligere slagteridirektør L. Madsen, Brønderslev og gaardejer Chr. Jensen, Aalstrup.

Formanden, Chr. N. Østergaard, Vrensted oplyste, at der er skænket bl.a. 23.000 kr. til landmændenes etableringsfond – i større og mindre bidrag – adskillige vaser af porcelæn og sølv og et stort antal blomsterbuketter og telegrammer.

Vi er overvældede af den megen opmærksomhed og glade og lykkelige for samarbejdsvilje mellem by og land, som den er udtryk for, sagde han.

Der blev talt af bl. a. landbrugsrådets præsident, folketingsmand Anders Andersen, der fremhævede foreningens fremragende indsats for vendelbo-landmanden, borgmester Th. Jensen, proprietær K. Knudsen, Agdrup, tidligere konsulent i Brønderslev Olaf Nielsen, Aarhus, der fortalte om arbejdet for år tilbage, Brønderslev husmandskreds formand J. Sørensen, Jerslev, næstformand i Aalborg amts landboforening E. Andersen, Ajstrup,sparekassedirektør L, Østergaard, bankdirektør H. Simonsen og formanden for Arbejdernes Fællesorganisation, Chr. Kjeldsen, Brønderslev.

Den stemningsfulde fest, der begyndte med et leve for kongen og kongesangen, sluttede med ”Der er et yndigt land”.

Niels Østergaard, gdr. Vrensted – Borgernes bydreng og vagthund

Foto fra 1993, f. 1922, d. 2001

Borgernes bydreng og Borgernes vagthund – gårdejer Niels Østergaard, Vrensted, Kommunal- og Amtsrådspolitiker

Gårdejer Niels Østergaard, (f. 1922, d. 2001), Vrensted,  fik ofte betegnelsen, Borgernes bydreng og Borgernes vagthund, i forbindelse med sin karriere som Kommunalpolitiker og Amtsrådspolitiker.

Han var en meget farverig person med en grundholdning i højskolen og højskolesangbogen  var ofte fremme i hjemmet.

Niels Østergaard var gårdmandssøn fra Vrensted og født på gården “Østergaard”. Han gik i Vrensted Østre Skole, hvor hans senere hustru, Else Drivsholm, født på “Toftegården” i Vrensted, også gik.

Allerede som ganske ung, som 15 årig, kom han ind i foreningsarbejde. Han blev formand for Vrensted Ungdomsforening som han formåede at gøre kendt viden om. Senere blev han formand for Landbo Ungdommen i Brønderslev og Omegn, og i Hjørring Amt, så for hele Jylland og tilsidst for hele Danmark.

Niels Østergaard var bl.a. elev på Halvorsminde Ungdomsskole, på Ladelund Landbrugsskole og på Askov Højskole.

I 1947 forpagtede han sit hjem “Østergaard”, som forældrene ejede og i 1958 købte han gården. Han kom i bestyrelsen for Vrensted Mejeri, “Lykkens Prøve”, Brugsen, Vrensted Vandværk og Vrensted Venstre vælgerforening, en lang periode som formand. . I 14 år var han formand for Brønderslev og Omegns Landboforening, hvor også faderen havde været formand. I den periode blev der bl.a. opført et nyt Landbocenter i Valdemarsgade i Brønderslev i samarbejde med Brønderslev og Oplands Familiebrug. Det indeholdt kontorer til konsulenter, revisorer m.v. som rådgav landmændene. Det var første gang i Danmark,  at et sådant samarbejde kom op at stå. Han blev udnævnt til æresmedlem af Brønderslev og Oplands Landboforening for sit store arbejde der.

i 1962 startede han sin politiske karriere, hvor han blev indvalgt i Vrensted-Thise Sogneråd på en upolitisk liste og han fortsatte efter kommune sammenlægningen i 1970 i Løkken-Vraa Kommunalbestyrelse, indtil 1978, hvor han bl.a. var viceborgmester. Senere repræsenterede han partiet Venstre.

1966 til 1970 sad han i Hjørring Amtsråd og fra 1970 til 31-12-1993 i Nordjyllands Amtsråd, hvor han i perioden fra 1978 til 1986 var formand for udvalget for  Teknik og Miljø. Ialt var det hans tumleplads i alle 28 år. Han har dog også siddet i Kulturudvalget og det Sociale Ankenævn.

Borgernes bydreng og Vælgernes vagthund er der mange gange sagt om Niels Østergaard fra Vrensted. Hans stue har mange gange været omdannet til socialkontor, når borgerne er kommet til ham med deres problemer. Han har altid sat en ære i at kunne hjælpe så godt som muligt. Han fik i sin tid overtalt tidligere trafikminister Arne Melchior CD til at udlægge en bredere hovedvej mellem Hjørring og Aalborg og ved et utal af ekspropriationer har han været med til at sikre jord til veje og cykelstier m.m. i hele Amtet.

Niels Østergaard var i fem-seks år opstillet som folketingskandidat for Venstre i Fjerritslev Kredsen, men det blev aldrig til, at han blev valgt. En enkelt gang var han dog allerede i TV blevet udråbt som vinder, men der manglede alligevel stemmer nok.

Samarbejde har altid været Niels Østergaards arbejdsmetode. Han var kendt som en forhandlingens og forligets mand.  Hans motto var altid, “at det er bedre at tale med hinanden end til hinanden”. Han førte altid sin mening frem på saglig vis uden at nedgøre sin modpart personligt.

Niels Østergaard fortæller på et tidspunkt til Aalborg Stiftstidende, at hans farfar, også ved navn Niels Østergaard, der havde været sognerådsformand i Vrensted, i 1906 havde modtaget et brev fra Amtmand Linnemann i Hjørring, hvor amtmanden beder farfaderen om at kigge ind, næste gang han er i Hjørring. Det viste sig, at det var vedrørende oprettelsen af Hjørring-Løkken-Aabybro banen som blev indviet den 04.07.1913 Selvsamme banestrækning, var barnebarnet Niels Østergaard med til at nedlægge den 28.09.1963, 50 år efter dens etablering og Vrensted var dermed ikke længere stationsby.

I 1966 overtog Niels Østergaard gården “Holmen” i Vrensted som han ejede indtil 1972 og drev sammen med “Østergaard” og forældrenes gård “Slotsgården”. I perioden som folkevalgt politiker, var han nødsaget til at have dygtige og interesserede medhjælpere på gårdene, så han kunne overkomme alt det, han blev betroet uden for sin bedrift.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

Efter salg af “Østergaard” og “Holmen” købte han ejendommen “Lindegården” på Pilgårdsvej i Vrensted.

Klik på billeder og artikler for at forstørre:

Bekræftelse på valg til Amtsrådet i 1978

 

Niels Østergaard var i mange år formand for Venstre i Vrensted
Avisartikel fra 100 års jubilæet hos Venstre i Vrensted

Nekrolog:

Fhv. amtsrådsmedlem, gårdejer Niels Østergaard, Pilgårdsvej 51, Vrensted, er død. Han blev 78 år.

Niels var gårdmandssøn fra Vrensted. Som ung fik han lov til at komme på Halvorsminde Ungdomsskole, senere uddannede han sig på Ladelund Landbrugsskole og Askov Højskole. I 1947 forpagtede han forældrenes gård, Østergaard, og han købte den i 1958. Senere købte han Lindegården, og i en årrække drev han desuden Holmen.

Tidligt vaktes interessen for politik og foreningsarbejde. Niels var kun 15 år, da han blev valgt som formand for Vrensted Ungdomsforening. Det var en tid, han til det sidste mindedes med glæde. Hele livet bankede hans hjerte for de unge, og han ønskede at give dem så mange tilbud som muligt.

I 1966 blev Niels opstillet til det daværende Hjørring Amtsråd, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han medlem af Nordjyllands Amtsråd. I otte år var han formand for amtets teknik- og miljøudvalg, og han forblev medlem af dette i sine 28 år i amtet. Adskillige ekspropriationer var han med til at foretage, han sikrede jord til veje, cykelstier og meget andet, men han var en forhandlingens og forligets mand, der forstod at argumentere med djærve ord og gode argumenter. Derfor foregik ekspropriationerne uden sværdslag.

Allerede i 1962 var Niels Østergaard en vigtig brik i lokalpolitikken. Han var medlem af det daværende Vrensted-Thise Sogneråd, og senere var han medlem af Løkken-Vrás byråd, hvor han var viceborgmester. Også i dette arbejde var han respekteret og kendt for ikke at skjule sin mening.

Vi husker, dengang hans kontor i Vrensted var omdannet til socialkontor, fordi folk gerne kom til ham for at få hjælp med et problem.

Niels Østergaard var formand for Brønderslev og Omegns Landboforening i 14 år, et arbejde, han også udførte til punkt og prikke.

Folketingskandidat for Fjerritslev kredsen var han også en periode, men da det er en kreds, der sjældent giver valg til en venstremand, mistede han interessen for det. Beboerne i Løkken-Vrå Kommune har meget at sige Niels Østergaard tak for.

Fremsynet som han var, sikrede han, at det store areal syd for Løkken, nu kaldet Bikube arealet, blev opkøbt af Løkken-Vrå Kommune, mens tid var. Det var også ham, der fik gennemført en kloakeringsplan for kommunen. Han var en stor støtte i arbejdet med opførelsen af Løkken-Hallen. Smålighed kendte han ikke til. Altid var han de store liniers mand. Han havde humor, og den bevarede han til det sidste. I sit otium nød han opholdet i badehuset i Løkken sammen med gode venner, og trods besvær med hørelsen var han underholdende og festlig.

Niels Østergaard er et menneske, der vil stå respekt om i årene fremover.

Han vil meget sent blive glemt.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

Han efterlader sin hustru Else samt sønnerne Knud og Christian og døtrene Mette og Anne. Også af de seks børnebørn vil han blive savnet

Birthe Helledie

Else og Niels Østergaard ligger begravet på Vrensted Kirkegaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien om Idrætsforeningens Klubhus

Kilde: VT/nordjyske august 1982

Vrensted Idrætsforening, VI af 1937

Nyt Klubhus i 1982, kvitteringen for god lokal indsats.

En flok frivillige går igang med skovlen til det første klubhus byggeri i Vrensted Idrætsforening i 1982
Så går klubhus byggeriet igang
Der slides
Det går fremad
Så er huset færdigt
Der slappes af med en l/vand
Så kom dagen hvor indvielsen fandt sted i 1982

En festdag i Vrensted august 1982

Idrætsforening har nu fået eget Klubhus august 1982.

Hvis det kommer til at ske ofte, at der kommer lige så mange i Vrensted Idrætsforenings nye klubhus, som tilfældet var ved indvielsen i går, kan bestyrelsen godt allerede nu begynde at spekulere på en udvidelse af de ellers store, rummelige lokaler, der i går var tætpakket med gratulerende bysbørn og officielle repræsentanter fra foreningen, institutioner m.m.

VI`s formand, Poul Søndergaard Nielsen,

bød velkommen, og derefter foretog borgmester Jens Baggesen den officielle indvielse. Han oplyste, at vejen fra ønsket om at få et klubhus, til det nu står klar til brug, er lang og omstændelig. Det hele startede op i 1974, men man begyndte med at få fodboldbaner, og klubhus-tanken blev udsat og siden behandlet i diverse udvalg 27 gange, inden resultatet nu foreligger som kvitteringen for, at det kan betale sig, at nogen gider arbejde for en sådan sag.

– I har udført et stort frivilligt arbejde, der viser jeres store interesse for idrætten og det lokale sammenhold. For det er ikke alene de sportslige resultater, der tæller, men så sandelig også kammeratskabet i en forening, sagde borgmesteren, der sluttede med at udbringe et leve for foreningens nye hus,

Poul Søndergaard Nielsen takkede de mange, der holdt ud og fortsatte med at hjælpe til med byggeriet, til det stod færdigt.

– Det har sparet os for mange penge, men selv om regnskabet endnu ikke er endeligt gjort op, så ved vi, at det bliver dyrt, vi har derfor oprettet en stole og borde-konto, som vi håber at mange vil betænke med et bidrag, indledte han og takkede de mange institutioner, foreninger m.v. samt kommunen, der har betænkt foreningen med større beløb. Han udtrykte til sidst ønsket om, det nye klubhus ikke alene kommer til at henligge som pænt hus, men at det også blive flittigt benyttet af såvel ungdommen som forældrene der altid vil være velkomme til at kikke indenfor.

Derefter var der hyggeligt samvær, mens frikadeller og forfriskninger blev serveret, og bestyrelsen kunne glæde sig over mange gaver fra nabo klubber og repræsentanter for diverse foreninger.

Klubhuset er her i 2019 endt sine dage og er blevet revet ned, idet Idrætsforeningen  har fået nye tidssvarende lokaler i det ny etablerede “Byens Hus” den gamle skole.

Det var så det klubhus ‘s endeligt i 2019
Klubhuset fra 1981 er nu revet ned i 2019 og klubfaciliteter er fremover i Byens Hus
VI får nu nye faciliteter i Byens Hus. Vrensted Idrætsforening har nu adgang til gymnastiksal, omklædningsfaciliteter, mødelokaler med indgang her fra nordsiden og indefra med fin udsigt til idrætsbanerne

 

juli 2019 – jens otto madsen

 

Vindmølle på Bådstedhede

 

 

Kilde: VT/Nordjyske februar 1989

Vrensted

Arbejdet med ny vindmølle på Bådstedhede, den første i Vrensted sogn, februar 1989.

På mandag indledes opførelsen af den nye vindmølle på Bådstedhede i Vrensted.

Den dag indledes støbningen af fundamentet, og så kommer det ellers til at gå slag i slag, siger mølle-folkene, der bestemt mener at have deres mølle driftsklar til påske – som planlagt for længe siden.

Sideløbende med det meget forarbejde til møllen har møllelauget også holdt sin første, ordinære generalforsamling

Her kunne formanden, kommunalbestyrelsesmedlem Poul Søndergaard Nielsen,

bl.a. oplyse, at der siden den ekstraordinære generalforsamling i december, er kommet tilsagn om statstilskud. Det bliver på 15 procent. Den samlede investering er på 1,5 mill. kr. uden moms og uden fradrag for statstilskud.

På det seneste er el-prisen steget, så salget af strøm vil indbringe 25.000-30.000 kr. mere end beregnet, men vi har jo også måttet bruge ekstra penge til nedramning af pæle under fundamentet. Projektet tegner fortsat godt, selv om der er tæret på de økonomiske reserver sluttede formanden.

Til bestyrelsen afgik efter lodtrækning Erik Søborg Jensen og Søren Søndergaard Nielsen. Begge blev genvalgt. Som revisorer valgtes registreret revisor Ole Olsen, Vrå, og læge Leif Jensen, Vrensted.

Der vedtages nogle vedtægtsændringer – af redaktionel karakter, og det oplystes, at man har oprettet en venteliste, som interesserede kan optages på ved afhændelse af anparter.

 juli 2019-jens otto madsen

Povl Søndergaard Nielsen, en meget aktiv mand i Vrensted

Povl, en “Ildsjæl” i Vrensted

Povl Søndergaard Nielsen, f. 1939, d. 2013

Vrensted Idrætsforenings nye klubhus indvies august 1982

Om meget få kan man sige, at de virkelig har rod i deres hjemsogn. Det kan man om Povl. Han er født og opvokset i Vrensted ligesom sine forældre. Han har boet i Vrensted hele sit liv – som forældrene –  og han fulgte også den kommunalpolitiske arv op efter bedstefaderen, afdøde Søren Nielsen, der i en lang årrække var byens Sognefoged og i 29 år var medlem af daværende Vrensted-Thise Sogneråd. Havde Poul og ægtefællen Anna boet på den vej, som i Vrensted er opkaldt efter bedstefaderen, havde tingene været 110 procent Vrensted’sk. Men Anna og Povl byggede nyt hus på Anders Olesensvej 10, Vrensted, hvor de tre børn voksede op.

Voksenlivet startede med et landmands-liv efterfulgt af et landbrugsskoleophold, men det blev nu til et job hos en murer undervejs til et arbejde hos Vraa Andels afdeling i Vrensted, hvor han iøvrigt arbejde mere en 25 år.

Jobbet blev trapper ned til halv tid, da han  i 1981 blev valgt ind i Løkken-Vraa Kommunalbestyrelse valgt på en borgerliste hvor han sad i tolv år, heraf otte år som Kulturudvalgsformand. Det var han selvfølgelig for hele kommunen, men der ud over var det først og fremmest Vrensted og dens borgere, han varetog interesserne for. Politiske venner og modstandere accepterede det og indrømmede samtidig, at Poul fra Vrensted, gør det godt og entusiastisk for sin hjemby.

Næstformand i forsamlingshuset, mangeårig formand og kasserer i Vrensted Idrætsforening. Han blev valgt ind i repræsentantskabet for Løkken Sparekasse, Vendsyssel Historiske Musem, og fik sæde i repræsentantskab og bestyrelse for Brønderslev og Oplands Elforsyning i Brønderslev.

Vrensted Alderdomshjem var blevet nedlagt og en række foreninger i Vrensted var gået sammen om at købe det og oprettede en fond med det formål at skaffe aktiviteter i bygningen, som  blev renoveret og moderniseret og fik navnet Vrensted Ferie Center.  Først i 1992 blev Povl så ansat som Centerleder og daglig leder. Der kom igen liv i bygningen med udlejning til turister og udlejning til fodbold-og håndboldspillere der kunne benytte boldbanerne i Vrensted.img_1285

Vrensted Ferie Center, som Povl blev daglig leder af
Boldbanerne som lejerne kunne benytte ved side af skolen og centret

Povl’s hjerte bankede for Vrensted Idrætsforening V.I. Han lavede et utroligt stort stykke arbejde. Han var med i alt, spillede selv i ungdomsårene på Vrensteds førstehold i fodbold og håndbold. Var medinitivtaver til opførelse af det nye klubhus, de nye boldbaner og lysanlæg, så man kunne træne hele året. Han var med i årene hvor man holdt de månedlige “baller” i forsamlingshuset, arrangeret af Idrætsforeningen. Han var med overalt og var det man i dag kalder en “Ildsjæl”, alt sammen bakket op af familien som også aktivt tog del i livet i Idrætsforeningen.

Så skal der laves penge til Vrensted Idrætsforening 
En stor dag for Poul, Vrensted Idrætsforening har fået sit eget klubhus august 1982

Jens Otto Madsen 2016

Historien omkring Vrensted Aktivitets Center som etableres i 1992 og nedlagt i 2011

 

Præsentation af Vrensted Aktivitet- og Ferie Center

Historien om hvordan Vrensted Aktivitets- og Ferie Center opstod og dens aktiviteter. 

Alderdomshjemmet i Vrensted lukket

De sidste beboere er flyttet

Kilde VT. 1. APRIL 1990

VRENSTED:Så er det slut med den daglige drift af alderdomshjemmet i Vrensted. Her op til weekenden står hjemmet tomt. De sidste portioner mad er blevet lavet i køkkenet, og de sidste, få beboere er udflyttet.

Dermed er et kapitel i Vrensteds historie sluttet. Beslutningen om lukningen af alderdomshjemmet blev i princippet truffet allerede for en del år siden, men i realiteten skete det først efter en langvarig debat i kommunalbestyrelsen i november 1988

Ikke alle i kommunalbestyrelsen var enige i beslutningen, som dog blev gennemført med et massivt flertal. Der blev aftalt en afviklingstid over godt et års tid for hjemmet, men nu er det altså slut. På det seneste, var der kun enkelte beboere, som der blev lavet mad til på selve hjemmet, foruden levering af mad til beboerne i Ane Maries hus samt en enkelt, hjemmeboende pensionist.

Som den officielle beslutning om nedlægningen af hjemmet ikke kom til at foregå uden sværdslag, så har der på det seneste lydt lokale røster for at bevare alderdomshjemmet. Det var lige efter årsskiftet, da den lokale Venstre-vælgerforening med formanden. amtsrådsmedlem Niels Østergaard i spidsen krævede en genvurdering af beslutningen i den nye kommunalbestyrelse.

Men det kom ikke til en ny debat. Beslutningen var uigenkaldelig. hed det, mens en vred Niels Østergaard talte med store bogstaver og fastslog, at »systemet havde taget magten over mennesket«. Vore ældre kan og vil hellere klare sig med mindre flotte installationer og så blive i deres hjemby, hed det blandt andet.

Nedlæggelsen blev i sin tid besluttet, fordi man fandt, at det ville blive for dyrt at foretage en række bygningsmæssige ændringer med nye installationer, bl.a. elevator. Efter luknings-beslutningen nedsattes et udvalg af Vrenstedborgere, som siden har arbejdet med forskellige planer for den fremtidige benyttelse af hjemmet, der blev opfort i den daværende Vrensted-Thise Kommunes tid.

kilde. VT 10.03.1993

 

Vrensted Aktivitets- & Ferie Center afholder reception fredag den 12. marts 1993,

for der igennem at give medlemmerne af de 9 foreninger som danner baggrund for etablering af Vrensted Aktivitet Center Fonden – samt leverandører m.fl. en orientering.

Vrensted Aktivitets- og Ferie Center blev oprettet på baggrund af, at da Løkken-Vrå Kommune havde bygget “Havgaarden” i Løkken, og dermed skabt nye, moderne forhold for kommunens ældre, blev tidligere alderdomshjem lukket, herunder Vrensted Alderdomshjem. Byens borgere (og omegnes) blev enige om, at de meget nødig så bygningen solgt og anvendt fremover på een for borgerne uønsket måde. Der blev derfor nedsat et udvalg som gennem vinteren 1990/91 arbejdede på forskellige “løsnings”-modeller, modeler, med det endelig fremlagte resultat, var ikke acceptabelt for kommunen. Et nyt udvalg blev nedsat med Evald Nielsen som formand og idémand, og en bestyrelse på yderligere 4 valgt.

Evald Nielsen henvendte sig til fhv, erhvervschef Eric Lindstrøm, som efter et forarbejde i sommeren 1991 fremlagde en plan, hvorefter beboerne skulle etablere en fond med det formål, at tilbyde kommunen at købe bygningen, og herefter omdanne samme til Aktivitet- & Ferie Center. Samtlige foreninger i byen (og omegn) blev ved sine bestyrelser indkaldt til et orienteringsmøde, hvor det nedsatte udvalg præsenterede de indbudte for projektet, samt de af Eric Lindstrøm udarbejde forslag til budget og vedtægter. Med megen skepsis – for risikoen, at de enkelte foreninger kunne drages til ansvar økonomisk – var der enighed om at projektet skulle fortsætte for udarbejdelse af endelig projekt til vedtagelse. Med stor støtte fra revisor Tage Kielsgaard, Hjørring og advokatfirmaet Henrik Skaarup, Brønderslev blev det endelige resultat fremlagt på et stiftende møde den 26. september 1990, hvor projektet blev endelig vedtaget med 9 foreninger for endelig stiftelse på et møde 25. oktober 1990 .

Med megen stor velvilje fra Løkken-Vrå Kommune var det muligt for fonden at købe bygningen på meget fordelagtige vilkår, og med Løkken Sparekasse som en uundværlig støtte, at sikre den økonomiske baggrund, dels for køb af bygningen, dels fondsbeløbet og endelig økonomisk støtte til investering for ombygning og inventar m.v. Ud fra de udarbejdede budgetter blev det planlagt, at etablere endelig drift fra vinteren 1992/93, idet bestyrelsen havde vedtaget, at Centeret skulle have tid til markedsførings-arbejdet.

Den 22. maj 1992 meddelte Evald Nielsen på et betyrelsesmøde, at han af private årsager blev nød til at trække sig som formand, hvorefter bestyrelsen konstituerede sig med Svend Åge Andersen som formand, mens Evald Nielsen accepterede at fortsætte i bestyrelsen, da Løkken Turistforening i slutningen af maj 1992 opfordrede bestyrelsen til at indrette centret til ferieophold i juni-juli-august, trådte Povl Søndergaard Nielsen til, og under stort arbejdspres fik han – ikke alene centret gjort modtager klar for gæster, men gennem sommeren tog han også arbejdet med at betjene de mange gæster. Centret er nu endelig klar, og markedsføringen har medført reservationer for 1993.

Kilde VT. 20.09.1992

Vrensted Aktivitetscenter

10 foreninger køber plejehjem i Vrensted

Ny aktivitet i de gamles hjem – Vrensted Alderdomshjem

VRENSTED: Turister kan lide at opholde sig på Vrensteds tidligere plejehjem, der nu hedder Vrensted Aktivitets Center.

Tallet for sommerens overnatninger siger 1000 på en måned. I januar 1990 var det slut med beboere på hjemmet, og den store bygning stod derefter tom som et hult spøgelse.

10 foreninger fra Vrensted dannede en fond for et år siden med det formål at bringe livet tilbage til huset fra 1957. Idræts-, Husmands-, Pensionist og Jagtforeningen i Vrensted står bag, sammen med Vrensted 4H, idrættens støtteforening, Vendsyssel Husholdningsforening, Vrensted Ungdomsklub, Lege-ringen og Vrensted Husholdningsudvalg.

– Efter at vi havde besluttet at købe af kommunen, stod kreditforeningen af. Heldigvis fandt vi midler hos Løkken Sparekasse og EFs fiskerifond. Vi købte bygningen for 300.000 kr., og midt i juni rumsterede håndværkerne rundt, fortæller Povl Søndergaard Nielsen, der bestyrer byens aktive center.
Turistbureau har uddelt reklamer om stedet, og Povl Søndergaard Nielsen har været ude med sedler.

– Alt gik så stærkt, og sæsonen var godt i gang, da vi kom til. Derfor nåede vi ikke at gøre tilstrækkelig opmærksom på os selv. Næste år satser vi mere på reklame og plads i guider, siger Povl Søndergaard Nielsen.

De første bekymringer gik på, om turisterne kunne lokkes de fem kilometer fra Løkken ind i landet til den lille landsby med købmand, bager, skole, fodboldbaner, rideskole og 350 beboere. Familier med mindre børn vil godt dreje fra i Løkken og køre mod fred og ro i Vrensted.

Prisen for en nat i centrets nyindkøbte køjesenge lyder på 250 kr. for en familie på fire. Maden skal de selv sørge for, og stedets køkken er flot

udstyret. Alt fra æggebægre til pander og gryder er nye. 300.000 kr. er brugt på at købe nyt og lave om.

Senge og stole i lyst træ fylder værelserne. Møblerne i opholdsstuen er også nye, men lysekronerne fra de gamles tid hænger der stadig sammen med Skovsøen på væggen.

– En nat sov 58 gæster her. Normalt er stedet beregnet til 50. Værelserne ovenpå er vi først ved at få sat i stand nu, men de blev også brugt, når der var mange gæster, forklarer Povl Søndergaard Nielsen, der har haft en arbejdsuge på mere end 37 timer og siger, at det hører med, når de skal have det til at køre.

Nu er det igen hverdag og turist-sæsonen forbi. En lokal håndværker arbejder ovenpå i det ene badeværelse. Bestyreren har været i gang med hvid maling og dækkende strøg ovenpå. Men nu er der ikke mere at lave.

Hvad han nu skal rive i afhænger helt af aktiviterne på centret, der indtil videre passer sig selv.

– Jeg går hjemme ved lillemor, men er ansat igen, når der forhåbentlig sker noget til vinter, siger han, der har har lært en del svensk i løbet af sommeren.

Uden for sommertiden er det meningen, at centret skal fyldes af sportsklubber på træningsophold, lejrskoler og de lokale foreninger.

– I kælderen vil vi gerne have værksteder til foreningerne og omklædningsrum til sporten.

Holdene kan bruge fodboldbanerne ved skolen, lyder det fra centerlederen, indfødt og med flere kasketter på. 57 Han er kasserer i idrætsforeningen og i gang med er sin tredje periode i kommunalbestyrelsen. I den forbindelse er han også formand for kulturudvalget.

I politiker-rollen siger han om centret: De mindre samfund har brug for borgernes engagement og sammenhold. Det kræveer en indsats, og den er blevet ydet her i Vrensted. Jeg håber inderligt, at stedet kommer til at køre økonomisk fornuftigt.

Repræsentanter fra de 10 foreninger udgør Fondens Venner, der mødes for at drøfte mulighederne med stedet og deres ønsker. Vennerne kan give råd videre til bestyrelsen.

Vrensted AktivitetsCenter 2

Kilde: VT/Nordjyske juli 1992

Vrensted Aktivitets Center indvies juli 1992

VRENSTED:

Det nye Vrensted Aktivitets Center, som er indrettet i byens tidligere Alderdomshjem, og som officielt blev meldt klar midt på ugen, har fået en forrygende start.

Her op til weekenden dukkede 32 børn og voksne fra Aalborg-området op i centret for at holde ferie den kommende uge. De besatte hele under-etagen i den moderniserede bygning. hvor der på vandrerhjems-lignende betingelser kan holdes ferie til omkring halvdelen af den overnatnings-pris, som der ellers taget på egnen i højsæsonen.

Ud over de 32 havde et mindre selskab i forvejen lejet sig ind i centret, der har fået de mange ekstra gæster ved en tilfældighed. De 32 havde bestilt plads på en i Sønderjylland, men måtte forleden se sig om efter et andet ferie-sted, fordi der var opstået bygningsmæssige skader i lejren sydpå.

løvrigt kan kommunalbestyrelsesmedlem og kulturudvalgsformand Povl Søndergaard Nielsen, Vrensted,

nu smykke sig med endnu en titel. Nemlig center-leder. Han er blevet udpeget til at være daglig leder af det nye center i Vrensted.

Fonden, der er oprettet af en række lokale foreninger, med det formål at skabe aktiviteter i bygningen har nu indrettet den med 8 store, lyse værelser i stueetagen, 7 på første sal, et stort køkken og 4 tekøkkener. Desuden er der fortrinlige toilet- og badeforhold, en stor spisestue, opholdsstue, åben/overdækket terrasse samt dejlige udenoms anlæg.

Det er tanken, centret skal drives som udlejning for turister i sommerperioden, desuden træningsophold for fodbold-og håndboldspillere. Man har allerede nu aftaler med idrætsanlæg, ridecenter, svømmehal m.v.

Ejendommen som er et moderne vel indrettet feriecenter drives under navnet ”Vrensted Ferie Center”

 

Kilde. VT 28.02.1994

 

VRENSTED: Vandrerhjems-funktionen blev i 1993 den største aktivitet hos Vrensted Aktivitets Center, det forenings-ejede center, som er indrettet i det tidligere alderdomshjem i Vrensted. Men ikke alle intentionerne for drifts-året er blevet opfyldt.

Det fremgik klart af den beretning, som centrets formand Svend Aage Andersen afgav på den årlige generalforsamling. Trænings-ophold for sportsfolk har kun delvist opfyldt forventningerne. Belægningen har kun været halvdelen af den forventede, men der arbejdes på at forbedre den kommende sæson. Det har også knebet med at få fyldt op ved lejrskole-opholdene, men de besøgende har været yderst tilfredse, hed det videre i beretningen.

Svend Aage Andersen understregede, at centret opfylder et stort lokalt behov. Dels som hjemsted for de fester, som ikke har kunnet være i forsamlingshuset, dels som overnatningssted for gæster til Vrensted-familier. Desuden er centret i vinterhalvåret hjemsted for legestue, ungdomsklub og 4H, og der har været åbent husarrangementer med en række aktiviteter, bl.a. for pensionister.

Der har i årets løb været 2600 overnatninger foruden de nævnte aktiviteter. Men der har været stilstand i lange perioder, og der har været store etableringsudgifter med deraf følgende rentebyrde.

Formanden slog fast, at indtjeningen i år skal øges med 25 procent – og desuden skal der spares. Budgettet viser, at dette er muligt, hed det i beretningen Der blev udtalt tro på og håb om videreførelsen af centret, og dertil også et håb om fortsat opbakning fra foreningerne og beboerne. I modsat fald kan vi jo godt se alternativet. Og det er ganske klart, nemlig at vi ikke selv vil få indflydelse på centrets anvendelse, hed det alvorligt i afslutningen af beretningen.

AktivitetsCentret sælges

Centret har fungeret indtil 2011, hvor det var blevet besluttet at sælge det.

Centret Solgt pr. 01.01.2011. og aktiviteter ophørt.

 

Fonden ændrer  navn pr. 16.10.1999 til Vrensted Aktivitets Center Fonden, som støtter aktiviteter i Vrensted.

Fonden yder støtte til foreninger m.m. i Vrensted.

 

De grunde skulle man have købt nogle flere af

Hvad får man for 589 kr. i dag? Ikke meget. Men i 1938 kunne dette beløb betale en byggegrund. Se lige lidt mere på denne dags dato-seddel!

1178 kvadratalen byggegrund a 50 øre !

Det er Harry Jørgensen, Båstedhedevej 28. Vrensted, der har sendt os den gamle kvittering. Det var hans nu afdøde hustru, Anna Ørnholm, der i 1938 købte grunden, der blev udstykket fra en landejendom tilhørende Harald Mørk. Og her byggede Anna Ørnholm det hus som Harry Jørgensen stadig bor i. Det fremgår af en anden gammel regning som Harry Jørgensen har sendt til Bagsideredaktionen.

Det samlede byggesum for huset beløb sig til 5.713.29 kr. Altså i 1938. I dag er huset vurderet 150.000 kr. juni 1980.

I 1974 startede Vrensted tilværelsen igen,  hvor han flyttede alene ind i Ørnholms minde lige syd for Kirkedammen. Harry Jørgensen var en farverig og flittig person, kendt af mange over hele Vendsyssel, dels som tidligere meddeler til avisen men også som en flittig og meget velformuleret læserbrevsskribent, en af de mest markante under Frit ord i Vendsyssel Tidende men også i københavnerpressen, hvis de trængte til et hip og et ord på vejen.

Harry Jørgensen var altid god for en interessant beretning. Han var et omvandrende arkiv og gennem årene samlede han et rigtigt arkiv af udklip og materiale af lokalhistorisk art.

Harry Jørgensen døde i 1995

 Historier med Harry Jørgensen

juli 2019-jens otto madsen

Om “Meningsfyldt arbejde for 50 år siden” i 1930ernee, fortalt af Harry Jørgensen

Om “Meningsfyldt arbejde for 50 år siden” i 1930erne.

Kilde: VT kronik 25.04.1982

Harry Jørgensen

Når man læser om den indsats, som regeringen vil gøre for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs- og som vist ikke ret mange tror på vil lykkes, selv om der vil blive givet store offentlige tilskud dertil, og man læser, at det arbejde, de unge skal til at udføre, skal være meningsfyldt og alligevel af en art der ikke ville blive udført, dersom arbejdsgiveren af sin egen lomme skulle betale hele arbejdslønnen, kan jeg, der i dag er 75 år gammel, ikke lade være med at tænke tilbage på, hvordan det var vore arbejdsmænd ude på landet og sommetider var arbejdsløs, for bare 50 år siden.

Dengang ville det have været en hel gullasch tilværelse at være ung og arbejdsløs, dersom der var blevet gjort så meget for at yde hjælp til de unge, som der gøres i dag. Men det var der ingen, der spekulerede på dengang. Var der ikke andet, var det en selvfølge, at de unge tog en helårlig fast plads på en gård. Aviserne var fyldt med annoncer, i hvilke søgtes såvel piger som karle, og årslønnen var for det meste et sted mellem 500 og 300 kr plus kost og logi.

Dersom man i dag bød de unge arbejdsløse en tilværelse, som den formede sig for 50 år siden, sikke en ballade, der så ville blive.

Jeg boede i 1932 i Løkken og var nogle år tidligere blevet gift og var således familieforsørger, og måtte som mange andre tjene til familiens underhold ved at tage arbejde som daglejer rundt om på gårdene i omegnen. Om det arbejde, man fik, var meningsfyldte, og man var glad ved at tage arbejde, selv om daglønnen dengang kun var en meget lille brøkdel af det, en timeløn er i dag.

Når jeg i dag fortæller de unge om, hvordan det var at være ung i i mine ungdomsår, og hvilken løn man fik for den slid, man måtte levere for at tjene til udkommet, tror mange af dem, at det er løgn. Men det er måske kun historien, der gentager sig. Når min bedstefar, dengang var ung, for talte mig, hvordan tilværelsen havde været, da han var ung, var jeg også tilbøjelig til at tro, at det var løgn.

1 1932 var daglønnen for at arbejde ude på gårdene tre og allerhøjst fire kroner, og der var dengang de fleste steder en arbejdsdag på ti timer og seks hele arbejdsdage i en uge. Det med weekend og 40 times arbejdsuge var ikke opfundet dengang, Blev man arbejdsløs, og det hændte ofte, kunne man få tre kroner om dagen i arbejdsløshedsunderstøttelse og kun i 100 dage om året. Opbrugte man på grund af arbejdsløshed disse 100 dage hvert år i tre år, var der ingenting at få det fjerde år.

Min årsindtægt var i 1932 omkring 1000 kr., og med denne skulle man forsørge sin familie. Dette med at tage på udenlandsrejser, og hvad andet der i dag af mange betragtes som en selvfølge at have råd til var fuldstændig udelukket.

Hvad var så det som man dengang kaldte meningsfyldt arbejde! Det var kort sagt alt hvad man blev sat til at udføre. Dengang var der ikke noget, der hed læssegrabbe og – spredere, så i fortiden var det meget almindeligt, at gårdmændene ringede til den lokale fagforening om at få en mand anvist til at læsse møg. Dette arbejde bestod i, at man med en stor greb gravede sig igennem de store møddinger og fik møget læsset på store arbejdsvogne, som med heste som trækkraft blev kørt ud på markerne, hvor det med en møgkrat blev læsset af i møgstak, som man, når man var færdig med at tømme møddingen, kunne gå i gang med, ligeledes med håndkraft, at sprede i et jævnt lag ud over markerne.

Kunstgødning blev også den gang anvendt en de inden for landbruget. Såningen af denne gødning foregik ligeledes uden anvendelse af maskiner. Man fik en såsæk over nakken, fik denne fyldt op med kunstgødning, og så var det bare med at spadsere op og ned ad agrene og sprede gødningen ud. Var agrene fugtige, og det var de ofte i forårsmånederne, var det et mildt udtryk at anvende, at sige at man var godt træt, når man havde travet rundt i en halv snes timer med en såsæk over nakken.

Senere på sommeren blev der arbejde med udtynding og hakning i roemarkerne. Dette arbejde blev for det meste betalt med 25 øre for hver 100 favne roerækker, der blev udtyndet og gjort ren for ukrudt, der skulle arbejdes gennem 1200 favne om dagen for at tjene daglønnen på tre kroner. Var roemarkerne fyldt med ukrudt, måtte der ofte lange og kedelige forhandlinger med arbejdsgiveren for at få denne til at betale en halv snes øre mere for 100 favne udtyndede og rengjorte roer. I den tid, der var arbejde at gøre i roemarkerne, blev dette ret ofte tilbudt i annoncer i aviserne, og blandt annoncerne var en del indrykket af såkaldte roeentreprenører, som søgte arbejdskraft til sukkerroehakning på Lolland. For at tjent så meget som muligt i den tid, udtyndings- og haknings arbejdet i roemarkere stod på, var det ikke ualmindeligt, at en arbejdsmand begyndte med arbejdet kl. fire om morgenen og først holdt fyraften omkring klokken ni om aftenen.

Senere hen på sommeren kom hø bjærgningen, og det var vel nok noget, der kunne få sveden frem, når man på rigtig varme sommerdage blev beskæftiget med at stakke hø, og det samme var tilfældet, når stakkene skulle køres hjem til gårdene og slæbes ind på staldlofterne.

Endelig kom så høsttiden, som medførte, at der blev arbejde nok at få. Det var før mejetærskernes tid og det var kun på enkelte gårde, man havde fået anskaffet selvbindere. Kornet blev de fleste steder mejer med slåmaskiner, og dette medførte et enormt arbejde med at få det bundet i neg. Når negene havde ligget i nogle dage og var blevet tørre, blev de ligeledes med håndkraft slæbe sammen i hobe og indtraf der regnvejr, så hobene blev våde, skulle disse vendes for at blive luftet . Hjemkørslen af kornet fra marken var ligesom arbejdet med hobebjergningen noget, der kunne få sveden frem.

Udover disse arbejder, som jeg har skildret, var der masser af meningsfyldt arbejde, som man som landarbejder ofte kom til at udføre. Der var arbejde med oprensning af grøfer, optagning af roer og kartofler også med håndkraft), tildækning med jord på roe- og kartoffelkuler og meget andet, som det vil være for vidt at komme ind på.

 Om vinteren var det sne kastnings arbejde at få, men det var jo ikke sne hele tiden og kommunerne havde ligesom i dag ofte stort besvar med at finde beskæftigelse til de arbejdsledige, som havde opbrugt den understøttelse, som de kunne opnå gennem arbejdsløshedskassen. Mange kommuner klarede problemet med at sætte skærve slånings arbejde i gang. men i de fleste kommuner blev dette arbejde indstillet, når den værste vintertid var ovre. Dette skete for det meste med den begrundelse, at der ikke var flere penge i kommunekassen, som kunne undværes til sådant arbejde.

juli 2019 – jens otto madssn

 

 

 

 

 

 

 

 

På visitkort med Harry

På visitkort med Harry

Harry Jørgensens klar til fotografering foran Løkken ny bymuseum, indrettet i skipper Grønbechs hus, Nørregade 12

Harry Jørgensen, 71 år i 1978

En af Løkkens kendte skikkelser. Ikke på grund af nogen særlig! fremtrædende stilling. Han er hotelkarl. Men fordi han er Harry. Slet og ret. Stor og skægget, med ølforklæde og kasket som kendemærker. Malerisk synes byens turister, og snupper et billede. Harry mener nok, han er byens mest fotograferede person. Og ked af det er han ikke.

Kun er han er smule fortrydelig over, at de fleste turister glemmer at sende ham et billede. Man vil jo gerne se resultatet, siger han. For at hjælpe turisternes hukommelse lidt på gled, når de sidder derhjemme med de fremkaldte feriebilleder, har han fået fremstillet visitkort med billede af sig selv, fuldt navn og adresse. Første oplag! er på 2000 styk, så der skulle være nok til sommerens forbrug, mener Harry og fisker et kort frem fra bunken i tegnebogen.

Men Harry vil også gerne snakke. Han spenderer gerne en øl på en snak efter endt fotografering.

– Jo, omkostninger er der da ved det siger Harry. Så det er godt at kunne lægge lidt til pensionen med arbejdet her. Hellere det end alt det her omsorgsarbejde og pjat, de går og laver for gamle folk. Nej, så er det noget andet at gå her og få en sludder og en tår øl med alle de flinke folk, der kommer til byen.

Og Harry er nok en sludder værd. Han kender sin by. Kan fortælle om huset, som nu er blevet til bymuseum. Om sine mange år i Løkken som bl.a. rejsebud til Hjørring og som klunser. I dag bor han i Vrensted, men det er ingen sag at tilbagelægge de seks kilometer på cykel.

– Man er da ikke noget skravl endnu, påpeger han.

Harry er en flittig avislæser. Mest af danske, men også af svenske, selv om det her mest bliver til overskriftlæsning.

– Vil man snakke med folk, må man også følge med i, hvad der sker ude i verden, mener Harry.

Vil turisterne møde Harry, er der et sted, de ikke skal søge. På stranden eller på sandet, som han selv siger. Der kommer han ikke.

– Det skal da være et meget strengt ærinde, der skal få mig til at gå på sandet. Nej, lad turister og andre om det, mener Harry. Og en dukkert i havet. Aldrig. Man har vel badeværelse derhjemme.

Dengang der var bumser til

 

Kilde: VT nov . 1979

Dengang der var bumser til

Svend Pedersens artikel i Vendsyssel Tidende søndag den 11. november om bumser på Hjørring-egnen har fået Harry Jørgensen, Vrensted, til at mindes de 14 år, da han som rejsebud fra Løkken var i Hjørring hver søgnedag. Harry Jørgensen skriver:

Jeg kendte flere af bumserne, som Svend Pedersen nævner, og især kendte jeg særlig godt Fattig Laurits, som var en skikkelig og godmodig fyr, men som nok i en rus kunne optræde lidt umanerligt, så politiet måtte tage sig af ham.

Laurits havde sommetider tilholdssted hos et ægtepar, der boede i Skallerup Sogn og kom også enkelte gange til Løkken, hvor jeg nogle gange havde besøg af ham. Om hans endeligt har jeg hørt, at han blev så forbrændt en nat, han havde lagt sig til at sove op mod en varm teglværksovn, at han måtte indlægges på sygehuset, vistnok i Brønderslev, hvor han døde. Nogen nekrolog kom der ikke i avisen efter hans død. Det var der dengang sjældent nogen af hans stand, der fik.

Hvor meget, man dengang regnede Laurits og hans ligemænd for, fremgår af en begivenhed, der fandt sted et par år efter, jeg var holdt op med at være rejsebud:

En af Laurits’ kolleger blev ude på Aalborgvej pakørt af en bil ført af en af Hjørrings kendte borgere. Han blev så alvorlig kvæstet, at han kom på sygehuset. Da bilisten efter på kørslen standsede, og man blev klar over, hvem det var blevet påkørt, udbrød bilistens hustru, der var passager i bilen: – Det var da et held i uheld, at det kun var en bums, min mand kørte på.

 

juli 2019 -jens otto madsen

Han blev æresmedlem – Harry Jørgensen

Kilde: Løkken Folkeblad 1984

Han blev Æresmedlem

Harry Jørgensen, 77-årig debat-ivrig pensionist fra Vrensted, er blevet udnævnt til æresmedlem af Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger. Han er endda organisationens første æresmedlem. Udnævnelsen skete på landsmødet i Brædstrup den første og anden september,

Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger er en organisation, som vil bekæmpe det, de kalder fagforeningstvangen.

– Jeg har længe haft kontakt med organisationen og sympatiserer med det, den står for. Jeg har i det seneste år hver uge sendt avisudklip fra de nordjyske aviser til organisationen. Det er avisudklip, som fortæller om fagforeningstvang, som f.eks. portør-sagen fra Hjørring, fortæller Harry Jørgensen

Som begrundelse for udnævnelsen skriver Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger: Vi vil især fremhæve din store indsats med at samle avisudklip til organisationen og med at skrive mange læser-indlæg om fagforeningstvangen. En sådan aktivitet af en mand på din alder vakte landsmødets begejstrings.

– Jeg er selvfølgelig vældig stolt over at blive udnævnt til

æresmedlem. Det er ikke en titel, jeg får i de andre foreninger jeg er med i, da slet ikke i Vrensted Pensionistforening, siger Harry Jørgensen.

Udnævnelsen kom temmelig overraskende for ham.

Jeg vidste ikke på for hånd, at jeg skulle udnævnes til

æresmedlem. Jeg var godt nok blevet inviteret med til landsmødet. Men hvordan skal en gammel mand på 77, der der lige nok kan komme til Løkken, bære sig ad med at komme helt til Brædstrup, siger Harry Jørgensen

juli  2019 – jens otto madsen

Ungdomserindringer – Harry Jørgensen

Kilde: VT 9. januar 1986

Harry Jørgensen, Ørnholmsminde, Vrensted, har sendt os følgende ungdomserindringer om en gartneri og landbrugsmedhjælpers tilværelse i Løkken. Harry Jørgensen fortæller:

Ungdomserindringer:

Hvor mange af de unge, der bor i Løkken i dag, tænker mon over, at for bare omkring 60 år siden var meget helt anderledes i byen end det er i dag? Dengang var adskillige af gaderne kun sandveje, og omtrent der, hvor omfartsvejen skiller byen i to dele, var der jernbanespor; om sommeren var det en dagligdags foreteelse at se hotelkarlene fra byens hoteller møde op på den daværende jernbanestation ved næsten alle togenes ankomst for med deres trækvogne eller trehjulede varecykler at afhente gæster, der havde bestilt kortere eller længere ophold på hotellerne.

Øst for jernbanesporene, hvor der i dag er et helt bykvarter, var der inden man nåede op til Aasendrup, ikke anden bebyggelse end stuehuset og ladebygningen til den allerede dengang nedlagte Løkken Mølle, og jordarealerne nærmest jernbanesporene var i brug som gartnerier.

Som 16-årig fik jeg plads hos den endnu levende levende gartner og senere planteskoleejer i Hjørring, Jens Vittrup Christensen, der foruden et mindre landbrug drev et efter datidens forhold ret stort gartneri i Løkken og boede i ejendommen Vrenstedvej 21.

Såvidt jeg husker var min månedsløn som gartneri- og landbrugsmedhjælper – ud over kost og logi – 50 kr.

Jens Vittrup Christensen har for nogen tid siden i et interview, som Vendsyssel Tidende bragte, fortalt hvorledes han ved at anvende kødet fra en ilanddrevet hval som gødning, avlede nogle kæmpeselleri. Dette gav mig anledning til at tænke tilbage og mindes det første år jeg havde i Løkken, hvor jeg kom til at bo i adskillige år.

Året før jeg fik plads hos Jens Vittrup Christensen var der drevet en hval i land på stranden mellem Nybæk og Grønhøj, og den kendte vragfisker Sigurd Damsgaard, der dengang boede i Løkken, fandt ud af, at det måtte kunne give nogle gode penge med at lade hvalen fremvise ved byfester og markeder.

I samarbejde med en bror, der dengang ejede Ny Kallehavegaard, blev hvalen læsset på en lastbil, og ved anvendelse af nogle gamle pressenninger blev et telt rigget sammen, hvorefter de to brødre tog ud på en fremvisningsturné, der så vidt jeg husker startede med godt besøg og presseomtale i Aalborg.

Forevisningsturneen gik godt de første dage, men det varede jo ikke længe inden hvalkadaveret begyndte at gå i forrådnelse og som følge deraf kunne lugtes langt væk. Det medførte, at de to hvalfremvisere blev nægtet adgang til markedspladserne, og så var den fidus ovre. For at slippe af med kadaveret blev det enten solgt eller foræret til Jens Vittrup Christensen, som lod det skære i nogle stykker, der blev stablet op i en stak og dækket til med jord, og da foråret kom blev kødklumperne skåret i mindre stykker og gravet ned som gødning. Hvalkødet lugtede fælt, og nedgravningsarbejdet, som jeg deltog i, foregik altid når der var vestenvind for ikke at få alt for mange klager over stanken. Udover hvalkød anvendte Jens Vittrup Christensen også meget andet organisk gødning i sit gartneri, bl.a. affald fra Løkkens mange fiskepakhuse. Hestegødning var også meget eftertraktet i gartneriet.

Ved Hotel Klitbakken var der en hestestald, hvor omegnens beboere stalde ind, når de var kørende til Løkken, og jeg hentede adskillige læs hestegødning ved den stald og kørte det ud til gartneriet. Jeg husker en lørdag, hvor jeg havde afhentet gødning på hotellet, og for ikke at risikere at køre fast på de to sandveje Houmannsvej og Den Skæve linje valgte at køre over Torvet og videre ad Vrenstedvej. Det med førte en gevaldig – og for mig ubehagelig – ballade. Arbejdsvognen var ikke helt tæt, hvilket nogle vældige striber af gødning lige foran Badehotellet kom til at vidne om. Det passede selvfølgelig ikke ejeren af badehotellet, og han ringede til landbetjenten i Vrå (det var jo længe før en sådan blev stationeret i Løkken) for at anmelde svineriet. Det medførte at jeg i stedet for at få fri om aftenen blev udkommanderet med skovl og kost for at rengøre Torvet for den spildte hestegødning.

juli 2019-jens otto madsen

Historier med Harry Jørgensen, Vrensted – kaldet “Vagabondernes Bedstefar”

 

 

En mælkekusk og hans hest slutter mange års kørsel

Kilde: VT juli1968

En mælkekusk og hans hest slutter mange års kørsel.

Henry Nørlev har kørt mælk fra Vrensted mejeri i 24 år, og i 16 år har hans hest været med. Nu indsættes tankvogn.

Siden 1944 har husmand Henry Nørlev, Kongsengene, kørt mælketur for andelsmejeriet „Lykkens prøve” i Vrensted, men nu er der sat to tankvogne ind til at afhente mælken hos leverandørerne, og mælkekuskene er blevet arbejdsløse.

Henry Nørlev er den eneste af mælkekuskene, der gennem alle årene har kørt mælk med hest og vogn. Hans hest „Gamle gule” er 22 år, og i 16 år har den kørt den samme rute til leverandørerne, og daglig transporteret ca. 3000 pund mælk til mejeriet.

Både for Henry Nørlev og hesten, blev det en vemodig afskedstur, men samtidig også minderig, for der blev taget højtidelig afsked alle steder, og som Henry Nørlev sagde: „Nu skal den gule sørme på pension. Den skal have lov til at nyde sine sidste år i fred og ro og trave rundt på græs i stedet for at få ømme ben på asfalten”.

Gennem alle årene har Henry Nørlev været punktligheden selvom hos formanden for mejeriet, Chr. Thomsen, stod der varm kaffe og smørrebrød parat til ham, da de sidste spande var læsset af.

– Nørlev og hans hest har gennem de mange år været præcisionen selv, fortæller Chr. Thomsen. Kun én gang i de 24 år, han har kørt ruten, har han været forhindret i at hente mælken hos leverandørerne, ellers kom han på klokkeslet hver dag, hvad enten det regnede, stormede eller sneede. Ja, der går endda den historie om ham, at han var endnu mere præcis end Løkken-Brønderslev rutens tidligere indehaver, Svend Brix, og det siger en del.

Hver dag mødtes rutebil og mælkemand på samme sted på vejen, men det fortælles, at en skolepige en morgen sagde til Brix:

„Du er forsinket i dag”. ,,Er jeg?” spurgte Brix ..Ja, for Henry Nørlev er to telefonpæle længere fremme, end han plejer, når vi møder ham”.

Må finde noget nyt at se til:

Henry Nørlev fylder 60 år inden længe, men han er ikke til sinds at holde op med at arbejde, selv om mælke-turen nu inddrages.

Jeg må se at få noget at arbejde med derhjemme, og måske af og til ude omkring, siger han. Ganske vist er det meste af jorden til min lille ejendom nu solgt til jordfordelingsnævnet, men foreløbig har jeg nok at se til, og noget viser sig nok.

Det sidste får han sikkert ret i, for han er afholdt og populær, så fremtiden skal nok byde på noget. For ,,Gamle gule“ vil tilværelsen blive rolig og stille. Den vil nok savne sin rute den første tid, men grønt græs og en pension uden seletøj, er nu heller ikke at foragte, så det tegner sig ikke så dårligt for Henry Nørlev og hans hest.

 juli 2019-jens otto madsen

 

 

Ung dame på 90 – Mange bistik har hærdet mig

Kilde: VT/Nordjyske 1972

Anna Christensen

Den 90-årige Anna Christensen,  Vrensted Østre Hede, fortæller om sit liv som biavler og væverske

Slidstærke håndklæder —

Som 14-årig kom jeg i ni måneders vævelære i Hjørring hos Inger Pedersen, fortæller hun. Om vinteren sad jeg derefter hjemme ved væven, og om sommeren var jeg ude at arbejde. Min far var tømrer hos godsejer Jens Rottbøll, Børglum Kloster, og godsejerens søster, frk, Othilie, gav mig arbejde.

Den normale pris for en alen vævet stof var 10 øre, men jeg havde tænkt på at forlange 12 øre i dette tilfælde. Det sagde min mor nej til, og stor var derfor min glæde og overraskelse, da frk. Othilie spurgte, om jeg var fornøjet med 25 øre pr. alen. Den flinke’ dame uddelte det stof, jeg fremstillede, til fattigbørn.

Gå-på-mod har præget Anna Christensen hele livet. Hun har aldrig ladet sig slå ud af modgang. Da manden døde for ca. 30 år siden overtog en søn gården, og hun byggede nyt hus ved landevejen, hvor hun stadig bor.

Biavl som bijob

Anna Christensen er især kendt for to ting: vævning og biavl. Indtil for ca. tre år siden havde hun biavl som bijob, men med kort tids mellemrum indstillede hun både vævning og honningfremstilling.

– Jeg syntes, jeg skulle til at tage det roligere, fortæller hun, Men væven solgte jeg, fordi den fyldte en hel stue, som jeg ville nyindrette. Det salg har jeg fortrudt en lille smule. Men jeg laver da stadig noget håndarbejde, selv om haven er mit et og alt, og det er en dårlig dag, hvis jeg ikke kommer ud at arbejde der.

Interessen for bier har jeg fra min far. Jeg begyndte på biavlen, da jeg blev gift, og med min mand, Martin Christensen, flyttede ind på Engholm i Vrensted. Ved siden af at hjælpe med landbruget passede jeg mine bier. Der var en produktion på 1000 pund honning om året. En overgang var prisen helt nede på 35 øre pr. pund.

Er De aldrig blevet stukket?

– Mange gange, men jeg tror, det har holdt mig ung. Bistik er bl.a. godt for gigt. Hele livet har jeg også spist store mængder honning, og jeg indleder stadig hver morgen med en kop kogt vand med en skefuld honning. Det er godt for synet, og jeg kan stadig læse avis uden briller.

Engang forærede jeg min datter og svigersøn en bifamilie. Min svigersøn var noget gigtplaget, og jeg tænkte, at han havde godt af at blive stukket nogle gange. Disse bier er i øvrigt de eneste, der nogen sinde for alvor har angrebet mig. Da jeg arbejdede med dem, gik de på mig, og jeg blev stukket overalt. Jeg for ud i stalden og hældte vand over mig for at få dem af. så tog jeg den med ro en halv times tid, hvorefter jeg gik ud til bierne igen.

Anna Christensens bier har været til bedømmelse på allerhøjeste plan: i ministeriet. Det var på et tidspunkt, hvor bipest hærgede. Fru Christensen ville sælge 19 bifamilier til en mand i Rødovre, men det var forbudt at eksportere bier syd for Limfjorden. Efter forhandlinger gav ministeriet speciel rejsetilladelse for hendes bier.

I mange år fremstillede Anna Christensen i hundredvis af håndklæder på sin væv. De har beviseligt været meget slidstærke, idet mange stadig hænger rundt omkring i badeværelserne i Vendsyssel.

På væven har hun også fremstillet gulvtæpper, bordløbere, gardiner m.m.

Jeg tror, det er alle de bistik og honningen, der har hærdet mig og holder mig ung. Sådan siger fru Anna Christensen, Vrensted Østre Hede, 90 år og særdeles ungdommelig. De mange år som biavler har gjort godt.

 

År 1982:

Fru Anna Christensen der bliver 100 år, er en livlig og engageret dame, der går op i tidens problemer. Hun klarer alt i sit store hus og den dejlige have, som er i mønsterværdig stand. Hun slår de to græsplæner som en mis, afstikker bedene, kultiverer jorden og fører en evig kamp mod mosegrisene. Foruden en skøn prydhave, er der en meget stor køkkenhave, hvor den friske dame henter en del af det fornødne til husholdningen.

 

juli 2019-jens otto madsen

En Vringelby Historie – det lille bysamfund

VRINGELBY:

Kilde: VT/Nordjyske i 1970 erne

Tekst: Elisa Sloth Olsen Foto: Kurt Bering

Mellem feriebyen Løkken og landsbyen Vrensted ligger Vringelby,

foto fra 1950erne Vringelby set fra luften

som med sine fem huse vel roligt kan kaldes for landets mindste landsby. Og kunne man det ikke før, kan man det i alle tilfælde om et par måneder, for da river amtet et af husene ned for at gøre plads til cykelstier.

Anna Heides ejendom er den nederste i billedet

Hermed formindskes Vringelbys indbyggertal fra 11 til 10, idet Anna Heide, 84 år, til den tid flytter til et af Løkken Vrå Kommunes plejehjem.

Anna Heides lille hvide hus med tilbygget stald har dannet rammen om tre børns opvækst og været hendes tilholdssted i de 22 år, hun har været enke.

 

Som 20-årig flyttede hun til Vringelby fra Ingstrup, hvor hun havde tjent på en gård. Hendes mand havde købt en landejendom i Vringelby, men jorden har nu i flere år været solgt fra.

Anna Heide klarer selv den daglige husholdning på gammeldags maner uden nogen form for moderne hjælpemidler. Heller ikke telefon, TV eller radio forstyrrer hendes fredelige hverdag. Det ugentlige besøg af købmanden, en lille tur udenfor i de smukke omgivelser og en snak med naboerne samt besøg af familien er de adspredelser, der bydes på.

 

Tredje generation

En af naboerne er den 80-årige landmand, Marius Mathiasen, der »kun« har boet i Vringelby i 46 år.

Da han i sin tid købte sit stråtækte landbrug, der allerede dengang havde omkring hundrede år på bagen, var der 34 indbyggere i landsbyen, men stadig kun fem huse, for folk havde jo en del flere børn dengang: – Vi var faktisk som en stor familie, fortæller Marius Mathiasen. I dag kommer vi da også lidt sammen. Men flere af beboerne arbejder hele dagen, og kommer her faktisk kun for at sove. Så jeg er glad for, at jeg har min bil, så jeg kan komme lidt rundt og få en sludder. Gennem mit virke i alverdens foreninger i Vrensted kender jeg mange mennesker, og min telefon kimer jævnt tit.

Marius Mathiasen er tredie og sidste generation i Vringelby, da han er ungkarl.

Større by

Men hans mor er vokset op i byen, hvor hans bedstefar havde møllen, der for længst er revet ned. Og via moderens fortællinger fra sin barndom i slutningen af det forrige århundrede, ved Marius Mathiasen, at Vringelby dengang var en noget større by, der lå på hver sin side af to hjulspor, der siden er blevet til Vrenstedvej via gentagne udvidelser og nedrivninger af huse.

Han fortæller: – Møllen var stedet, hvortil alle havde et ærinde, og derfor var der også en smed, en snedker, en skomager, en sadelmager og en kadaverslagter samt en bødker og en høker, hvis varesortiment dog var noget begrænset.

Vejen her var ikke dengang det, vi nu kalder en samfærdselsvej. Det var et par sandede hjulspor, hvor bønderne fra Vrensted og Stenum kom kørende med deres små læs landbrugsprodukter, som de afsatte til skudehandelens købmænd i Løkken, og som disse for en stor del afsatte til Norge.

Hver sin ko

Marius Mathiasen fortsætter: – Vejen var kun få alen bred, og husene var bygget så nær mod vejen som muligt, for der skulle ikke frådses med jorden, da alle gerne skulle kunne holde en ko på den lille plet jord, der hørte til huset. Plantning var ikke noget, man spekulerede på, for det var spild af jord, og det hæmmede udsigten over de flade kærstrækninger ud mod klitterne og havet. Møllen, der lå her, skulle også gerne have blæsten så uhæmmet som muligt, og lå derfor på det højeste sted.

Mølleren – altså i dette tilfælde min bedstefar, fortæller Marius Mathiasen, var dengang en mægtig mand, som det ikke var nogen spøg at blive uvenner med. For så kunne man risikere at få kornet dårligt malet. Han kunne derfor også altid få en mand til at afløse sig i møllen, for det var nødvendigt, den gik i døgndrift på grund af for lidt blæst, og ligeledes ind under jul, da skulle alle nemlig have malet til lager. For om julen måtte møllen ikke gå.

Gik til Mors

Denne friperiode benyttede min bedstefar til besø ge familie på Mors, hvor han stammede fra. Efter juleaften og juledag trak han derfor i sine fedtelæderstøvler og sine vinterklæder, hvorefter han gik hele den lange vej frem og tilbage – selvfølgelig med diverse overnatninger undervejs.

– Nu skal der hjul under folk, når de skal ud på en lægere rejse. Og derfor skal vejbelægningen gøres stærkere, så den kan holde til den tungere trafik. Og derfor skal vejene også være og bredere. Det går så igen ud over de gamle huse og den dejlige beplantning, langs vejen, slutter Marius Mathiasen, mens han sørgmodig betragter de store bunker af fældede træer og buske der nu kanter vejen i Vringelby.

juli 2019-jens otto madsen

Vrensted Idrætsforening, VI af 1937 – Historien om

Her følger en fin beskrivelse af  Vrensted Idrætsforening, VI af 1937.

Pokalskabet med diverse pokaler fra fodbold og håndbold, vundet i Vrensted og omegnsbyerne  af børn og voksne

Omtalen går fra starten i 1937 og så frem til 1950.

Jeg håber at kunne fremskaffe yderligere materiale om VI samt billeder.

Der må ligge billeder hos nogen, dem er jeg meget interesseret i.

Der er vigtigt at få samlet materiale sammen om dem der har løftet opgaven og fået unge mennesker igang med en sund sportsgren, enten det er gymnastik, håndbold eller fodbold.

Ved klik på linket nederst kommer du til  billeder.

Kilde: Jydsk Fodbold i Fortid og nutid

Det hører til sjældenhederne, at en idrætsforening af VIF’s størrelse har kunnet klare sig med kun fire formænd, selv om den er af relativ ny dato. Det normale er jo, at foreningerne skifter formand lige så regelmæssigt, som den årlige generalforsamling giver mulighed for det, og det kan da heller ikke nægtes, at dette stort set må betegnes som en svaghed i foreningernes organisation. Heldigvis kan man runde dette lille sidespring af med en glædelig kommentar, idet vi gang på gang har stødt på den kendsgerning, at de nuværende formænd tilsyneladende er kommet for at blive i en længere periode, hvilket er ensbetydende med en roligere udvikling og ensartet ledelse, som kun kan være til gavn for idrætten.

Men i Vrensted Idrætsforening var man altså så heldig, at man fra starten fik fat i den rigtige mand. Det skete, da VIF den 4. oktober 1937 blev en kendsgerning, efter at man på et møde havde besluttet at trække samme vej, hvor før i tiden Vrensted Boldklub og Vrensted Gymnastikforening havde optrådt som konkurrenter på det lokale marked. E. Sloth blev den første formand, og Ludvig Jensen, Harald Nielsen, Chr. Steffensen, Kaj Munck Nielsen, Astrid Vittrup og Agnes Petersen fik sæde i den øv. rige bestyrelse.

Med Sloth havde man fået den rigtige leder som i 12 år prægede idrættens udvikling i Vrensted på den allerbedste måde. Han er så ubetinget foreningens dominerende skikkelse. og hans fortjeneste består først og fremmest i at den sportslige udvikling i VIF har kunnet foregå i stille og rolige baner, selv om man stadig har den eftertragtede oprykning til A-rækken til gode. Foreningen blev iøvrigt tilsluttet JBU i 1944 og har været aktiv lige siden. Også i sin turneringstilværelse i B-kredsen har Vrensted Idrætsforenings kurve været støt stigende, I de senere år har kampholdet hørt til mellem rækkens bedste og mest lovende, men det ville være synd at påstå, at heldet har tilsmilet foreningen. Holdet spiller til tider godt, og mandskabets dominerende folk er de fire brødre: Vilhelm, Tage, Verner og Ejner Andersen. E. Sloth nedlagde for første gang sit formandshverv i 1947, da Gunnar Brusgaard afløste ham, men Sloth kom til igen i 1948, og da fulgte en to-årig periode, hvorefter Poul E. Christoffersen blev leder. Den nuværende formand, Haakon Kragh Jensen, blev indvalgt i efteråret 1951, og han har hidtil bestridt hvervet på bedste måde.

 

Bestyrelsen ved 25 års jubilæet i 1962 fra venstre Kirsten Kristensen, Kaj Svenningsen, Kaj Andersen, Karl Clausen, Per Bønding og formand Børge Svenningsen.

Omtalen af 25 års jubilæet i 1962

 

 

Den 04.10.1977 fejrer Vrensted Idrætsforening 40 års jubilæum
Kilde: VT/Nordjyske

40 års jubilæum i Vrensted Idrætsforening.

Den 4. oktober 1937 stiftedes Vrensted Idrætsforening. Allerede tidligere havde der været dyrket idræt i Vrensted. Bl. a. eksisterede der gennem en lang årrække en gymnastikforening, senere kom en boldklub til, da fodboldspillet begyndte at vinde indpas. Det var disse to foreninger der gik sammen og stiftede idrætsforeningen.

I gamle protokoller får man et godt indtryk af, hvordan arbejdsforholdene var. Gymnastikken var så nogenlunde stillet med forsamlingshusets sal som samlingssted, men fodboldspillet havde trange kår. Der blev først i nogle år spillet på en ujævn åbning i »Præstens Plantage«. Senere blev der lejet en græsmark øst for forsamlingshuset.

Omkring 1960 fik foreningen tidssvarende forhold på den nye skoles stadion og i dens gymnastiksal.

Udviklingen gik hurtigt videre. I 1968 blev der bygget klubhus ved skolen, hvilket var et stort fremskridt efter brugen af små rum i kældre og udhuse. I dag er pladsforholdene både i klubhuset og på banerne allerede for små og utilstrækkelige. Medlemstilslutningen er så stor som aldrig før. I ungdomsafdelingen er der ca. 160, og hertil kommer en ret stor seniorafdeling.

Der dyrkes fodbold, gymnastik, håndbold, badminton og terrænsport. Det betyder, at de eksisterende få baneanlæg er udsat for meget hård belastning, og klubhusets rammer er forlængst sprængt. Heldigvis har kommunen nu stillet nye og flere baner i udsigt, og der arbejdes seriøst med planer om et helt nyt, rummeligt klubhus. Denne gode udvikling i foreningen skyldes ikke mindst, at der altid har været et stort antal frivillige ledere, som har brugt deres fritid på de unge. Der er også opnået gode resultater, her skal blot nævnes, at pigehåndboldholdet i år opnåede en tredieplads ved DDGUs landsmesterskaber i Fuglsø.

For nogle år siden stiftedes støtteforeningen, som har vist sig at være en uvurdelig hjælp. En stor kreds af forældre støtter dels økonomisk, dels ved at medvirke på forskellig vis, bl.a. med kørsel af ungdoms- og børneholdene.

Idrætsforeningens skiftende formænd har været følgende landbrugsmedhjælper Eigo Sloth, Hundelev, Håkon Krag Jensen, malermester i Skallerup, købmand Poul E. Christoffersen, Hasseris, maskinarbejder Knud Svenningsen, Fyn. landmand Poul Hansen, Løkken, fængselsbetjent Svend E. Mørk, Vrensted, købmand Erik Jensen, Frederikshavn, vognmand Kaj Andersen. Vrensted, tømrer Kaj Svenningsen, Vrensted, maskinabejder Børge Svenningsen, Ingstrup, elektriker Aarle Nielsen Vrensted, administrationschef Kristian Andersen, Skive, sparekasseassistent Ole Bækgård, Fyn, murersvend Kjeld Pedersen, Brønderslev, og den nuværende formand, lagerarbejder Poul Søndergård Nielsen, der har været formand i fire år, men endvidere har haft formandsposten i syv år tidligere.

Selve jubilæumsfesten er arrangeret til lørdag aften i for samlingshuset med middag og dans.

De to VIer Vilhelm Andersen og Børge Svenningsen ved 40 års jubilæumsfest
Bestyrelsen ved 40 års jubilæet f.v. Leif Jensen, Ole Nielsen (murerens Ole) Hanne Helledie, Henning Madsen, Birthe Sørensen, Poul Søndergaard Nielsen, Poul Larsen
Her de gamle formænd for  Vrensted Idrætsforening, bagerst f.v. Eigod Sloth, Gunnar Brusgaard, Poul Hansen, Kaj Svenningsen, Svend Mørk og Børge Svenningsen, forrest f.v. Kaj Andersen, Aarle Nielsen, Kristian Andersen (Kesse) Poul Søndergaard Nielsen.

Juli 2019: Jens Otto Madsen skriver:

Bl.a. Vilhelm Andersen, Børge Svenningsen og Poul Søndergaard Nielsen, har sammen med mange andre ledere i VI, været med til, i Vrensted Idrætsforening, gennem en menneskealder, at sætte deres præg på ungdommen i Vrensted på en god og sund måde.

Juli 2019: Orla Jensen tilføjer:

Det er grunden til, at mange Vrensted folk er kommet godt fra land. Uden store uddannelser har de i den grad præget os, der har været i berøring med dem. Sund og god “opdragelse” gennem naturlig opførsel! Kæmpe cadeau til dem!

De første hold VI stillede med

 

 

Vrensted Idrætsforening har  her fra 2019 nu adgang til gymnastiksal, omklædningsfaciliteter, mødelokaler med indgang her fra nordsiden og indefra med fin udsigt til idrætsbanerne . Det nye klubhus
Et meget flot idrætsanlæg 2019
Byens Hus 2019, med klubfaciliteter til Vrensted Idrætsforening fremover

 

 

Hun gør det samme som sin mor – Rejsen til USA i 1983

Lilly Hyldgaard Nielsen, tidligere  landmandskone på gården “Koldbrolund”, Kongsengene, Vrensted, gør som sin mor gjorde allerede i 1939. Hun foretog i 1983 en rejse til USA  for at besøge søskende og familie. Dog foregår rejsen nu med fly,

hvorimod moderen i 1939 sejlede til Amerika med dampskib. (Flere historier kan læses ved klik på link nederst)

Lilly Hyldgaard, født i 1913 i Horsens Hammer sogn, er opvokset på gården ”Søndergaard” i Åsendrup, sammen med sine 11 andre søskende.  Hendes mor og far flyttede til “Søndergaard” i 1916, da de købte denne ejendom, efter at de havde solgt en ejendom i Langholt, som faderen havde overtaget efter sinke forældre.
Faderen døde i 1923 kun 59 år gammel og efterlod sig kone og 12 børn. Moderen døde i 1951 i Vrensted.

Lilly’s ægtefælle:

Anker Elmer Nielsen, født i 1909 i Vrensted sogn, er opvokset på Åsendrup Kær, Vrensted i en søskendeflok på 4
Faderen drev en mindre ejendom og havde lidt arbejde ved siden af om sommeren med kreaturpasning.
Anker E. Nielsen døde i 1970 blot 61 år gammel.

Lilly og Anker blev gift i Vrensted Kirke i 1935 og etablerede sig på Kongsengene på ”Koldbrolund” som de købte også i 1935.

Efter Anker Nielsens død i 1970 drev Lilly gården videre indtil 1976 hvor den blev  overdraget til en søn. Ejendommen er i dag solgt og lagt sammen med en anden ejendom.

De sidste mange år boede Lilly i hus på Stationsvej 2 i Vrensted, indtil sin død i 1999.

Tre af Lilly’s søskende var som helt unge emigreret til USA og ligesom sin mor, som i 1939 – hvad måske ikke var helt almindeligt dengang – foretog en rejse til USA med Dampskib, for at besøge sine børn, havde Lilly også ønske om at besøge sine søskende og familie i USA.

Hun besluttede sig derfor til, at foretage en rejse til USA for at møde sine søskende og familien og sammen med sin niece Alice Olsen fra Stenum, som også havde noget familie, der var emigreret til USA som unge. De var klar til at rejse i slutningen af maj måned 1983.

Den 29. maj 1983 var kufferten pakket og de to rejsefæller var rejst til København, hvorfra de med fly påbegyndte rejsen til USA.

Lilly Hyldgaard Nielsen har ført en dagbog som gengives her.

Mandag den 30. maj 1983:

Ja så kom vi efter en god flyvetur til USA over til søster Inger. Vi havde en god rejse.

Tirsdag:

Jeg gik i gang med at skrive brev til Danmark og lidt over middag kom bror Lars efter os. Vi skulle ud på kirkegården og se gravstederne. De er noget anderledes end på vores kirkegård. Der er kun græs, men det ser jo også pænt ud. Nogen gør jo meget ud af det og andre gør det ikke, men det er jo ligesom hjemme. Herefter kørte vi ud til Lars’s datter Charlotte for at drikke eftermiddagskaffe. Hun havde et dejligt hus. Aftensmaden spiste vi hos Lars som også har er dejligt hus. Begges huse er jo nyere end søster Ingers hus. Hos Lars spiste vi noget kogt kød, ja det var af gris og så kartoffelmos. Dertil var der grøn salat og det er så krydret, men det er ikke noget de gør så meget ud af, som vi gør hjemme. Vi var så mange. Charlotte og hendes mand Wesley og to børn og så kom svigerinden Ethels bror og hans kone.

Onsdag:

I dag har vi været ude at køre. Charlotte kørte med os. Vi var ude i den største forretning i Omaha. Vi kørte ved 9 tiden, men der var også langt der ud. Der var så meget at se på, men vi fik ikke købt noget udover nogle postkort, som jeg nu vil skrive på til jer. Vi gik rundt der til kl. 14 hvorefter vi vi spiste der. Vi fik noget kyllingesalat. Turen hjem varede et par timer og vi var hjemme ca. kl. 16. Aftensmaden skulle vi spise hos Charlotte og her fik vi kalvekød og kartofler og en marineret salat og til dessert fik vi frugt og så kaffe. Så så vi film hele aftenen. De rejser jo så meget og så var der jo også en del film fra Danmark. Vi var hjemme hos søster Inger kl. 23 og så på hovedet i seng.

Torsdag:

I dag har vi været hjemme hos søster Inger hele dagen. Om formiddagen var vi ude at gå. Inger skulle i banken og så var vi oppe for at se det danske Brodersamfund. Vi var inde og se det hele. Det var dansk alt sammen. Vi talte med en mand som arbejder der, og han var så dansk så dansk. Hans mor boede i Hirtshals på Alderdomshjemmet. Han skulle til Danmark nu den 25. juni for at se til hende. Hun er så syg af kræft sagde han. Han havde en søn der var rejst i forvejen, han havde skrevet til ham, at der regnede hele tiden i Danmark.

Fredag:

I dag var vi i den danske by der hedder Elk Horn Java. Der havde været så mange danskere der engang, men det er der ikke mere, men der er stadig danske varer at købe. Møllen der er der, er dansk. Den blev sejlet derover for mange år siden. Vi kunne købe dansk julepynt. Der var meget pænt der.

Lørdag:

I dag har vi været til en stor fest i noget der hedder Kensington. Der var 100 års jubilæum. Der var mange folkedansere fra Hele verden.

Søndag:

I dag søndag har vi været i kirke og der var mange i kirke. Bror Lars kørte os. Vi skulle skrive vores navne i en bog som hører kirken til. Vi bliver taget så godt imod alle steder hvor vi kommer, så snart de hører vi kommer fra Danmark.

Mandag den 6. juni 1983.

I dag har vi været ude at køre igen. Vi var ude at se de flotte forretninger de har her ovre, men man bliver træt af at gå sådanne steder. Jeg kan ikke huske hva de hedder. Vi har også været ved at vaske. Lars har været her og slå græs.

Tirsdag:

I dag har vi været herhjemme. Inger har haft gæster til frokost. Vi var 7. De var så flinke folk. Det var Marie Edelskov, Florence, Niels og Lars. De talte dansk alle sammen. Niels var fra Danmark, så han kunne fortælle så meget. Hans kone var født herovre, men hun talte også godt dansk. Det havde han lært hende. Hun havde også meget familie i Danmark. Det har været en skøn dag.

Onsdag:

I dag har vi været ved at vaske og koge klejner som vi skulle have med op til Jey, og vi fik også snittet rabarber. Vi spiste til aften hos Lars og fik kalkunbryst og så var der ikke mere den dag.

Torsdag:

Så går rejsen så videre med bus til Colorado . Kl. 8 morgen skal vi køre og vi var der ikke før kl. 23, så det var en hård dag. Joyce og Charle var inde efter os. Da vi kom hjem til dem fik vi the og et stykke kage dertil. Herefter skulle vi i seng godt trætte.

Fredag:

Så har vi fredag morgen og vi har sovet godt efter den lange køretur. Vi får til morgenmad cornflakes og kaffe og søsterkage, ja søster Alice får et par ristede franskbrød. Så fik vi ikke mere før til aften. Der fik vi en bolle Jerry havde ristet på grillen. Vi kom nemlig sent hjem, for vi havde været ude at køre, da Jerry kom fra arbejde. Han kørte os helt op i bjergene. Vi kan stå herhjemme hos dem og se dem og der ligger sne på toppen. I kan tro der var pænt deroppe. Vi var meget højt oppe, men der bor mennesker deroppe, hele vejen op ad skråningen. Vi er ude at spise hver dag. Sallie kom hjem, hun har to små piger. Den store hedder Christi og den mindste hedder Charle. Så er der ikke mere den dag.

Lørdag:

I dag har Jerry ikke været på arbejde, så vi kørte også op i bjergene og et andet sted ud. Vi var inde og se så meget og vi fik også købt lidt, men det er så dyrt herovre. Vi var inde og se en Katolsk Kirke. Der er meget pænt ved bjergene og ja vi har næsten kørt over alt. Det går jo op hele tiden, men vejene snoer sig. Vejene er meget gode der oppe og der er lavet store tunneller, de er meget lange og mørke. I dag har vi også været ude at spise.

Jerry kone vil ikke lave mad. Om aftenen kom Salli og hendes mand og børnene hjem for at drikke kaffe.

Søndag:

Så er der igen søndag og vi skal ud at køre igen. Vi var henne at besøge søster Ingers datter Sue, hun bor ikke så langt derfra. De bor alle tre i Colorado. Sue bor alene, hun har mistet sin mand. De havde kun været gift i 2 år. Han var ude at flyve i sin egen flyvemaskine og faldt ned ude i bjergene. De fandt ham først fire dage efter. Hun er ikke så gammel. Vi tog hende med hen til søster Ingers datter Sally. Hun bor ikke så langt fra dem. Vi spiste også der. Vi var hjemme ved firetiden. Så skulle vi have pakket inden vi skulle på Kinesisk restaurant for at spise. Kl. 20 skulle vi til bussen, den gik kl. 21 og så kørte vi hele natten.

Mandag den 13. juni 1983:

Så er vi kommet tilbage til Omaha. Kl var 11 og da var Lars kommet for at hente os. Vi har været ved at vaske nu, for i morgen skal vi til South Dakota. Vi skal køre kl 9, så kommer Lars også til at køre, men det er ikke så langt dertil, det tager kun 5 timer at køre.

Tirsdag:

Lars kom ved 9 tiden og kørte os så op til Margrethe og Chris. Charle ville også med og så kunne de jo skiftes til at køre så at Lars kunne få et hvil. Vi var inde at spise på en lille restaurant og så kom vi til søst erMyrthe kl. 14. Chris var ved at slå græs da vi kom. De har det dejligt. Til aftensmaden spiste vi kalvesteg.

Onsdag:

Så har vi været her hos nogle bekendte Margrethe og Chris den første nat og  vi har sovet godt. Vi har drukket morgenkaffe og ellers været hjemme hele dagen. Verner og Norma kom til aften kaffe.

Torsdag:

Vi har fået morgenkaffe og vi fik snakket om alt fra gammel tid. Ved tretiden kørte Chris og Margrethe med os til Brues, vi skulle ud at se hvor søster min søster Alice havde boet. Om aftenen var vi hjemme.

Fredag:

Det er morgen og jeg tror ikke vi skal ud at køre i dag. Chris skal til mekanikeren og Judith kommer hjem i dag med mand og to børn. Vi har været med søster Myrthe nede i byen i eftermiddag og jeg har købt en ny kjole. Vi kom hjem til aften og vi spiste kylling til aften.

Lørdag:

I formiddag har vi været hjemme og Judith har været ved at bage en kage og røre noget kalvefars, som vi skal have til aften. Om eftermiddagen var vi nede i byen og handle. Judith skulle have nyt tøj. Om aftenen var Myrthe og Chris og Alice og mig ude at gå en tur.

Søndag:

Vi har været i kirke og til middag kom nogle af børnene hjem. Det er fars dag og derfor var vi så mange.

Mandag den 20. juni 1983.

Vi var hjemme hele dagen. Om eftermiddagen var vi ovre at besøge tre søstre som bor sammen lige over for Myrthe og Chris.

Tirsdag:

Der er meget varmt og vi er hjemme. Om aftenen var vi henne ved Norma og drikke aftenkaffe. Vi har også været ude og handle.

Onsdag:

I dag har vi været ude at spise på et Kinesisk hotel. Det var Norma der gav middag. Vi fik en pandekage der var fyldt met grønsager og så en forårsrulle og ris. Det er ikke noget jeg bryder mig om.

Torsdag:

I formiddag har vi været på besøg hos en der hedder Maria Nielsen, hun er fra Vrensted og var født ude på Bådstedhede, der som Rose og Johannes boede. Hendes far hed Svend Holm. Der kom også Anna Holmen, så der blev talt meget om Danmark. De talte begge godt dansk. Om eftermiddagen var vi ude at drikke kaffe ved Emma og Niels. De er også danskere. Niels er fra Ingstrup og Emma er fra Thise. Det er krog Kristians datter. Vi så billeder, der var mange bekendte fra Vrensted. De længes alle efter Danmark.

Fredag:

Vi har været ude at køre hele dagen, kørte langt ud på landet. Der var meget pænt. Vi var ude ved en stor sø, hvor Verner og Norma har sommerhus. Det hed Volga der hvor vi kørte. Markerne stod godt. Om eftermiddagen kørt vi ud til noget som hed Point West, der var et gammelt museum. Om aftenen kom Sindi og hendes kæreste.

Lørdag:

Har vi været hjemme hele dagen. Børge og Hans kone kom en tur.

Søndag.

Vi har været i kirke. Det er meget hyggeligt. Om eftermiddagen kom nogle af børnene hjem.

Mandag den 27. juni 1983.

I formiddags kom Roy hjem, men han skulle skynde sig på arbejde. Så fik vi ham at se. Han ville gerne se os. I eftermiddag har vi været ude at køre. Vi kom langt ud på landet. Det hed vist West.

Helt præcist husker familien ikke hvornår Lilly og niecen kom tilbage til Danmark, der mangler en slutning på dagbogen, som beskriver de første fire uger, men de fortæller, at deres mor fortalte om den store oplevelse med stor begejstring og glæden ved at have genset og mødt både søskende og familie i USA.

Herunder andre historier om familien Hyldgaard Nielsen, Vrensted

juni 2019-jens otto madsen