BRØNDERSLEV var Mølleby fra 1866-1960.
KAN VI FORVENTE, AT MØLLERNE I EN ELLER ANDEN FORM, KOMMER TILBAGE TIL BRØNDERSLEV, NÅR VINDEN FOR ALVOR FÅR FAT I DEN GRØNNE OMSTILLING?
Helt fra stenalderen kendes malesten, hvorigennem kornet knuses, før dets anvendelse som fødemiddel. Efterhånden er der taget mekaniske hjælpemidler i brug, idet kværnen blev drevet af vand eller vindkraft. Brønderslev by havde tre store vindmøller, der nu alle er borte.
Den ældste var ”Byens Mølle” der var bygget i 1866 og lå på det område, vi nu kalder Ladefogedvej. Møllen brændte tre gange, først i 1896, i 1929 og i 1931, men den blev hver gang bygget op igen. Med en række skiftende ejere virkede møllen til 1960. Byens anden mølle, der blev kaldt ”Den Gamle Mølle” var bygget i 1891, og lå på arealet mellem Algade/Slagterigade.
Ved siden af møllen havde murermester Chr. Nielsen et cementstøberi og møllen blev flyttet, da andelsslagteriet i 1910 blev bygget på grunden. Møllen blev flyttet til Agdrup, hvor den fik navnet ”Agdrup Mølle”.
Den gennemgik senere en omfattende restaurering og fik valse og sigteværk samt skallesten til grynmølleri.
Byens tredje mølle hed ”Ny Mølle” og var bygget i 1881 på en grund ved Korsvejen, på hjørnet af Jerslevvej og Hjørringvejen. Møllen var i drift indtil 1936, hvor den nedbrændte. I møllens sidste år blev den kaldt ”Korsvejens Mølle”.
Alle tre møller var bygget efter den hollandske model med fire vindfang, der drives rundt af vindtrykket, og bæres af en vandret aksel, der er anbragt aksel overføres til kværnen. De fire vindfang med sejlbeklædte bagved at oprulle (svikke) noget af sejlfladen, så påvirkningen ikke bliver større end vingen kan tåle. Møllernes vindfang var på mellem 28 og 32 alen (18-20 m) -1 alen = 2 fod = 62,81 cm).
Vanskeligheden ved en rationel udnyttelse af vindkraften ligger i dels i, at man kan udføre noget arbejde ved små vindhastigheder (Brise) og heller ikke ved de store vindhastigheder (hård kuling). Det vil her i landet sige, at man kun kan udnytte vindmøllerne cirka halvdelen af året, og derfor må have en hjælpemotor til trækkraft, når vindkraften ikke kan benyttes.
Senere, med udnyttelsen af damp og elektricitet, går det nemmere. De moderne møller består af en lang række anlæg: silobeholdere med transportanlæg og tørreblandings- og rensningsanlæg, hvor kornet ved hjælp af luftstrømme, magneter og børster befries for urenheder, såkaldte konditionsrør, hvor den før formalingen bibringes kornet en passende fugtighedsgrad. Selve formalingen sker i valsestole med riflede eller glatte stålvalser, hvorefter melet sigtes i plansigter, der er bespændt med sigteflor. Ved flademølleri går man mere gradvis frem, idet skaldelene efterhånden frasigtes, og der opnås et lysere og mere bageegnet mel. Her i landet er det påbudt ved lov at tilsætte vitaminer, jern og kalk til hvedemelet.
Kilde: Lokalhistorisk Arkiv, Brønderslev. Avisudklip. Afskrift fra PEAs artikel.
Ove. S. Johansen
Den gamle mølle i Drachmannsgade/Østergade måtte vige for andet i 1975.
Hvor mange kornkværnende møller fandtes der i Vester Brønderslev eller for den sags skyld Brønderslev i gamle dage?
I dag findes der på Nejst mark en masse vindmøller, men det er en helt anden sag.
Tekst fra AaS, den 8.3.1975 (for 47 år siden):
Den 100-årige ”Byens Mølle” i Drachmanns-gade i Brønderslev sank mandag i grus og et Brønderslev-bybillede forsvandt. Store entreprenørmaskiner gik til angreb på den gamle mølle, der holdt stand i et par timer, og i dag, er der kun tomten tilbage af det engang så stolte bygningsværk.
Møllens ejer, modelsnedker Carsten Holt Christensen, der har værksted ved siden af møllen, vil udvide sine produktionslokaler, og så var der ikke længere plads til den gamle mølle, der i mange år har været et vartegn for det østlige Brønderslev. Han købte i 1969? møllen af fru Oda Poulsen, enke efter møller Henry Poulsen, der senest drev møllen, til sidst som foderstofforretning. Oda Poulsen fulgte nedrivningen onsdag, og det var med vemod hun så møllen styrte sammen. Måske er jeg sentimental, men det er ikke morsomt at stå og se på, at det, der engang var vores levevej, nu må forsvinde. Jeg havde gerne set myndighederne tage skridt til en fredning af den gamle mølle, siger fru Oda Poulsen.
Byens mølle blev bygget for omkring 100 år siden.
Den første ejer var møller Søren Chr. Nielsen, og senere blev den overtaget af møller Jesper Jensen.
I 1896 blev møllen ødelagt af en brand, men blev senere genopbygget.
Senere har sognefoged Anders Jensen og dennes bror, Niels Jensen, ejet møllen.
I 1960 måtte møllevingerne nedtages, de var blevet for gamle, og i flere år er møllekværnen drevet ved motorkraft.
“Byens mølle” i Brønderslev er optaget i bogen “Danske Møller”, der er udgivet under medvirken af Cand. Phil Niels Meyn. Så snart der er ryddet op på tomten, begynder Carsten Holt Christensen sin udvidelse af værkstedet.
Det var med nogen vemod, fra Oda Poulsen så sin gamle mølle forsvinde for entreprenørmaskinernes indgreb.
Kilde: Aalborg Stiftstidende, den 8.3.1975 samt billede fra Anne-Marie R.
Ove S. Johansen, april 20222