Det er ikke nemt at finde materiale om de mennesker, der i gamle dages Sæby befandt sig helt dybest nede på samfundets bund.
Mange familier i Sæby var ganske vist fattige, men det var en æressag, at man selv kæmpede sig igennem tilværelsen, selv om det ofte var under usle vilkår.
Så var der dem, der opgav kampen, og søgte en smule trøst på bunden af en brændevinsflaske. Hutlede sig igennem den håbløse tilværelse, flakkede lidt rundt fra sted til sted, fandt lidt tryghed og lidt kærlighed hos tilfældige omstrejfere, der befandt sig i samme ulykkelige situation, hvor især brændevinen var en fælles interesse.
En af dem var ”Brille-Hanne”.
”Brille-Hanne” kunne man støde på rundt omkring i Sæby og omegn sidst i 1800-tallet og de første få år af 1900-tallet.
Til egnens markeder og andre festligheder kunne man træffe ”Brille-Hanne”, og hun ville med al sandsynlighed være enten småberuset eller rygendes fuld.
Hvis det ikke var nok til, at folk holdt sig på afstand, så gjorde det ikke sagen bedre, at hun ofte var fyldt med ”utøj”.
Selv om det var forbudt at tigge, ville hun sikkert have bedt om en mønt eller to, så hun kunne pleje den rus, hun behøvede for at overkomme tilværelsen.
Der er ikke frygtelig mange oplysninger om ”Brille-Hanne”, men er stødt på hende nogle gange, når jeg har ledt efter materiale fra de gamle dage. Hun var mest omtalt grundet de ”unoder”, hun begik i sin kummerlige tilværelse.
”Brille-Hanne” var et øgenavn, som man især havde skik for at bruge i gammel tid.
Hendes rigtige navn skulle have været Johanne Borum, men i daglig tale ikke andet end ”Brille-Hanne”.
I året 1900 var den gal nok engang.
Johanne Borum var sunket dybere og dybere ned i lasten. Tyveri, betleri(tiggeri), druk og usædelighed.
Den 3. maj 1900 blev hun fundet i en landevejsgrøft i meget drukken tilstand og i besiddelse af en fyldt brændevinsflaske.
Hun blev igen anholdt for tyveri og betleri(tiggeri), og blev bragt i forvaring i det velkendte asyl.
En ældre ”kavaler” hun havde sat i stævne og som observerede anholdelsen, blev meget misfornøjet ved at se ”retfærdighedens håndhævere” fjerne sig med ”Brille-Hanne” under armen, men det var vist mere den fyldte brændevinsflaske, der plagede ham at se forsvinde.
Efter sådan en anholdelse kunne ”Brille-Hanne” igen se frem til en dom, hvor der ofte indgik tvangsarbejde. Det havde hun prøvet så mange gange før.
”BRILLE-HANNE” FROSSET IHJEL.
”Brille-Hanne” blev i sine sidste leveår placeret på Sæby Fattiggård, hvilke på daværende tidspunkt må have været ”Lille Strandhave” på Solsbæksvej, der fungerede som fattiggård i den periode, ellers må nogen rette mig, hvis jeg tager fejl.
Fattiggården blev dengang drevet som en gård, og de ”fattige” måtte tage del i arbejdet, selv om der også var ansat karle.
På Sæby Fattiggård kunne man blandt andet i 1891 få følgende tilbud, hvis man var ejer af en ”hoppe” naturligvis.
Her stod nemlig hingsten ”Hector” til rådighed, hvor man mod et beløb kunne få bedækket sin hoppe, og det skulle foregå 5.30 om morgenen, 11.30 til middag og 19.30 om aftenen, og det var præcis på angivne tidspunkt. Man må formode, at ”Hector” skulle have sin pauser, jeg har ikke den store forstand på hesteavl.
Synes bare annoncen var lidt pudsig.
Tilbage til ”Brille-Hanne”.
Var man placeret på fattiggården, så have man pligter, og man havde ikke sin fulde frihed.
”Brille-Hanne” havde været en af dem, der havde været svær at holde indespærret på fattiggården, hun tog stadig sine ture, så kunne regler være regler.
Da ”Brille-Hanne” forlod denne verden, havde hun igen taget sig en springtur fra fattiggården. Hun var ude for at mærke frihedens sus under sine vinger, den frihed hun nu også i det daglige var blevet frataget.
Denne gang havde hun bevæget sig nordpå til Frederikshavn, og det blev Hannes sidste bedrift i livet.
Den 3. marts 1904 om morgenen blev ”Brille-Hanne” fundet død mellem nogle bræddestabler ved Frederikshavn Havn.
Ved sin side havde hun hendes kære brændevinsflasker, som havde gjort hende beruset en sidste gang.
Hanne havde været godt fuld, og havde i den tilstand lagt sig til at sove, og var i kulden frosset ihjel i løbet af natten.
Hun var ofte beskrevet som en gammel kone, der var fordrukken, og man kan forestille sig, at det ulykkelige lod Hanne havde fået i livet, har sat sine spor på hendes krop og ansigt.
Johanne Borum alias ”Brille-Hanne” blev 55 år gammel