Rejsegilde paa P. M. II ved DALGASGADE Lørdag Eftermiddag den 4. dec. 1943
Boligforeningen P. M. har paa to Aar skabt 60 moderne Lejligheder.
Der er planer om endnu et Boligkompleks med Plads til 18 Familier.
Lørdag Eftermiddag var Arbejdet paa det store Kompleks P. M. II ved Dalgasgade saa vidt fremskredet, at man kunne hejse Kransen, hvilket foregik ved en lille Højtidelighed i Overværelse af Haandværkerne og en Række indbudte Gæster.
Pedershaab Fabrikkerne har skænket 32.000 Kr. til Boligbyggeriet. Formanden for Boligforeningen P. M. Smed C.O. Ragner bød Velkommen og udtrykte sin Glæde over de gode, sunde og praktiske Lejligheder, som nu var skabt. Initiativet til dette Byggeri er kommet fra Direktionen fra Pedershaab Maskinfabrik og Akts, Peder Nielsen, og vi er Tak skyldig herfor. Det er jo ikke alene moralsk Støtte, Fabrikkerne har ydet os, men Pedershaab. har ogsaa skænket 32,000 Kr. til Boligbygger for Arbejdere og Funktionærer her i Brønderslev, Samtidig giver dette Byggeri Arbejde til mange Mennesker, idet de to Huse betyder en Omsætning paa over 800,000 Kr.
Boligforeningens formand smed C.O. Ragner rettede derefter en Tak Byraadet for Velvilje, til Haandværksmestrene og Svende og Arbejdere, Tak alle sammen.
Boligbyggeriet vil ogsaa blive fortsat efter Krigen.
Direktør O. Nielsen tog derefter Ordet og udtalte:
Jeg vil gerne have Lov at ønske P. M-Boligforeningen til Lykke med Rejsningen af denne Bygning.
Det er en Fornøjelse at se, med hvilken Energi og Interesse Selskabet er gaaet i Gang med det Arbejde, det har paataget sig.
Endnu inden det første Projekt i Søngade, P. M. 1., med sine 24 Lejligheder snarlig klar til Indflytning, har man paabegyndt det næste Byggefortagende, P. M. II med sine 36 Lejligheder d. v. s., at P. M. Boligforeningen indenfor 2 Aar har skaffet Plads til 60 Familier i nye og moderne Lejligheder, samtidig med, at den har opført 2 smukke Ejendomme til Pryd for vor By.
En særlig Tak for dette Arbejde fortjener Smed C.O. Ragner, der er Formand for Boligforeningen, og som har lagt en særlig Interesse og Energi for Dagen.
I en ulykkelig Tid som den, vi lever i, er det velgørende at se, at der er Mennesker, der tænker paa at bedre Forholdene for deres Medmennessker.
Smed Ragner takkede vor dyglige Haandværkerstand, hvilket den ogsaa fortjener. Alle Arbejdere vil modtage en lille Paaskønnelse for godt udført Arbejde.
Jeg ved, at P. M.-Boligforeningen ogsaa har Planer fremme om et nyt. P.M. III, der vil give Plads til 19 Familier, men om det under de nuværende Forhold vil være muligt at gennemføre dette Byggeforetagende, er vanskeligt at afgøre, men der kommer en Tid efter denne, og da er der ingen Tvivl om, at Boligforeningen staar rede til at tage fat paa nye Opgaver for at skabe de bedste Kaar for de flest mulige Familier.
Tillykke med Resultatet og Held og Lykke. Jeg ønsker P, M.-Boligforeningen tilllykke med resultatet og Held og Lykke i Fremtiden
Byens Tak.
Borgmester Th. Jensen bragte Byens Tak og priste det Initiativ, der havde været vist. Murermester Thorst takkede paa Haandværkernes Vegne, og Mar. Christensen bragte Arbejdernes Tak, bl.a. for Gratialet.
Og dermed var den halvkolde Højtidelighed overstået.