BOE

Tygelsgade 22 Brønderslev

Forfatter.: Christian Larsen

10.feb.2017

Den gamle administrationsbygning i Tygelsgade, som den så ud, kort tid før BOE flyttede i nye lokaler på Saltumvej i Brønderslev.

Bygningen anvendes i dag til bibliotek, og de mange lokaler der ikke anvendes til bibliotek, anvendes til foredragsvirksomhed, foreninger der holder kurser møder m.m.

I de to lejligheder der hørte til elværket på hjørnet af Mejerigade/ Skolegade er der indrettet lokalhistorisk arkiv. I de samme to lejligheder afholder foreningen Slægtsforskning i Brønderslev deres aktiviteter.

Mit job ved elforsyningen BOE/Nyfors.

Indholdsfortegnelse

Indledning ……………………………………………………………………………………..    side 3

Slutningen ved Ryø/starten ved BOE………………………………………………    side 5

Elforbruget steg voldsomt langs vestkysten…………………………………..      side 23

Projekteringsafdelingen…………………………………………………………………      side 27

Bryllup……………………………………………………………………………………………     side 32

Efteruddannelse…………………………………………………………………………….      Side 33

Fjernkontrol…………………………………………………………………………………..      Side 35

Nyt byggeri på Saltumvej……………………………………………………………….     Side 37

Nye omgivelser……………………………………………………………………………..      Side 41

Motorvej gennem BOE’s forsyningsområde…………………………………..      Side 42

Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem………………………………………….       Side 43

Jubilæum 40 år…………………………………………………………………………….       Side 44

Fusion………………………………………………………………………………………….        Side 45

Om rokering af personalet i selskabets lokaler…………………………….        Side 49

Fiber……………………………………………………………………………………………         Side 53

Rådhuspladsen……………………………………………………………………………         Side 55

Sidste periode ved Nyfors/belønningsmedalje………………………… …        Side 56

En sidebemærkning…………………………………………………………………….         Side 60

Personaleforeningen…………………………………………………………………..         Side 61

Hændelser/oplevelser…………………………………………………………………         Side 62

Indledning

Da jeg har fået positive tilbagemeldinger efter udgivelse af ”Mine livserindringer” kom på Facebook, fik jeg lyst til at skrive om min ansættelse ved Ryø i Aalborg, og efterfølgende hele perioden jeg var ansat ved elforsyningen BOE og senere Nyfors.

I den periode jeg var ansat ved elforsyningen, er nok den periode hvor der er sket mest inden for elforsyningen. Jeg tror ikke at der fremtiden vil byde på som mange forandringer.

Der vil givetvis i fremtiden blive en del fusioner, konkurrencen imellem selskaberne bliver større. Flere selskaber gør meget i at hverve kunder fra andre landsdele. Et år vi var i Faxe på Sjælland, stod der en sælger fra Nordjysk el handel og ville sælge strøm.

Ved Nyfors er alle lavspændingsluftledninger blevet kabellagt, alle 10kV mellemspændings luftledninger er blevet kabellagt, og der er blevet påbegyndt kabellægning af 60kV luftledninger.

Administrativt er de gamle protokoller og måler- og transformerkartoteker erstattet med nyt EDB anlæg. Gamle mekaniske målere er erstattet med målere med kommunikation til Nyfors, således at man er fri for at skulle ud og aflæse målere. (Ej udført ved mindre forbrugere ved Nyfors endnu) Alt administration foregår i dag over EDB anlæg. El opkrævninger foregår automatisk, der skal bare være en der starter processen op.

Fjernkontrol kommunikerer i dag over fiberkabler, til erstatning for bærefrekvens/APL kommunikation. BOE var meget sent ude med at udskifte deres fjernkontroludstyr. Alt det andre selskaber skrottede, såsom radiorør, bærefrekvensspoler o.l., fik BOE til foræringspris, men det kostede en formue at holde det vedlige.

Til gengæld er Nyfors meget langt fremme med udrulning af fiber. Ud over at der i dag anvendes fiber til fjernkontrolkommunikation, er der lagt fiber ud til rigtig mange husstande, således at det er blevet muligt at få en rigtig god internetopkobling, samt forskellige størrelser af TV pakker.

Ved BOE stod det meget hårdt til med at få computere, ja vi måttet faktisk til og finde fiktive opgaver, hvor der kunne anvendes computere, før der blev bevilget computere til teknisk afdeling. En af de fiktive opgaver for at få computere, var at vi skulle kunne tilbyde at udføre varmetabsberegninger – jeg tror aldrig der blev lavet beregninger af den type.

BOE var også meget sent ude med at indføre mobiltelefoner, selv om de kunne lette hverdagen for mange, i deres daglige arbejde.

Årsagen til at BOE var meget varsom med at udlevere biltelefoner, skyldes nok den politik skattevæsenet havde med at beskatte medarbejderes brug af mobiltelefoner.

Tidligere skulle vi skrive under på en tro og love erklæring om, at man ikke brugte telefonen privat. På slutningen jeg var ansat, skulle vi selv betale for alle de udlandssamtaler vi havde haft privat, hvilket også var helt rimeligt.

Denne beretning er skrevet godt 2 år efter at min ansættelse stoppede ved Nyfors 30. marts 2014. Siden jeg stoppede er den næste fusion allerede en realitet, Nyfors er fusioneret med Syd Energi, et kæmpeselskab beliggende nede ved Esbjerg.

Om det er godt eller skidt har jeg ingen anelse om, men jeg vil håbe at de valgte forbrugere/medarbejde, har taget den rigtige beslutning.

Min umiddelbare vurdering er at udviklingen er skidt for mange af mine tidligere kollegaer ved Nyfors, hele den administrative og forbruger afdeling er afskediget, hele salgsafdelingen er afskediget, lagerafdelingen er nedlagt – to mand afskediget, direktøren er ikke ansat i firmaet længere, og flere dygtige medarbejde har fundet andet arbejde.

Slutningen ved Ryø/starten ved BOE.

Efter at have afsluttet militærtjeneste ved telegraftropperne i Århus og Randers, kom jeg på Aalborg Tekniske skole, hvor jeg blev uddannet elinstallatør.

Efterfølgende kom jeg til og arbejde som akkord elektriker ved firma Ryø i Aalborg. For det meste arbejde jeg på cementfabrikken, men jeg udførte også andre opgaver på fabrikker i Aalborg og Randers.

Jeg tjente rigtig mange penge ved Ryø, havde mange gode kollegaer. Mit fusk virksomhed var på det højeste, i den periode. Når der var fyraften ved Ryø om fredagen, havde jeg en åben rekvisition som jeg anvendte til at købe materialer for ved el grossister i Aalborg. Jeg havde bl.a. en elinstallatør fra Gjøl, Jørn Just til at skrive anmeldelser for mig. Dette samarbejde kom i stand i forbindelse med at jeg etablerede el for nogle bekendte, i et par nye huse i Åbybro medens jeg var soldat.

Jeg ved ikke hvad mine kollegaer fra Brovst havde imod Jørn Just, han var efter min vurdering en hyggelig fætter, men han snakkede meget.

Det var faktisk min plan at blive selvstændig elinstallatør, men jeg manglede bare at købe en passende bil, og sådan en kunne jeg ikke finde.

Jeg var rigtig glad for at arbejde ved Ryø, der var et kollegialt godt samarbejde, og jeg havde meget med mine kollegaer at gøre i min fritid. For eksempel mødtes vi ude på Haraldslund svømmehal og motionscenter flere gange om ugen for at konkurrere. Nej jeg var ikke så tung dengang som nu, men jeg var også yngre.

Endvidere var jeg rigtig glad for at bo i Aalborg, mulighederne var betydelig større her, end de er i Brønderslev, for eksempel var der mulighed for at se de nye film i biograferne, muligt at benytte et stort bibliotek, mulighed for at videreuddanne sig, og ikke mindst var det muligt at gå ud og spise på en af de utallige restauranter.

Nu gik det ikke hverken værre eller bedre, end Bådstedhede transformatorforening blev underlagt direkte forsyning ved BOE. Vrensted og Bådstedhede transformatorforeninger var faktisk de to første foreninger der overgik til direkte forsyning fra BOE. Hvis I ikke alle ved det, var mit hjem på Bådstedhede, og jeg var i lære som elektriker Vrensted.

 Ældre billede af elværket i Tygelsgade. Det var driftsbestyrer Have’s bolig der ses til højre – ud mod Mejerigade. I bygningen lige bagved var der administration, og driftsafdeling.

I den høje del af bygningen–med gavlen ud mod vejen, var de tidligere el producerende maskiner, men senere blev de anvendt som garage for de store biler.

Det var et meget uhensigtsmæssigt sted at have placeret så mange biler, tænk hvis der gik ild i en af dem.

Det absolutte største problem ved at være inde i Brønderslev midtby, var at virksomheden var nabo til Skolegade’s skole. Hver morgen var der et mylder af skolebørn, der hvor lastbilerne skulle køre, for at komme ud af byen til deres arbejdssted.

Jeg ved ikke hvor gammelt billedet er, men alt det bevoksning der er foran bygningen var fjernet da jeg startede ved selskabet.

 Min fader der var med i bestyrelsen for Bådstedhede transformatorforening, var med nede ved BOE for at aflevere protokoller, og ved denne anledning spurgte han direktør Have, om ikke de havde brug for en ung elinstallatør. Have svarede ja, men han skulle lige tale med kabelmester Jens Møller Olesen først.

Det hele endte med at jeg skulle til jobsamtale efterfølgende lørdag, og da jeg kørte fra BOE, havde jeg fået nyt job.

Der var bare det lille problem at jeg var i færd med at installere el i en ny fabrik i Randers, hvis jeg sagde mit job op her og nu, ville jeg miste et stort akkordoverskud.

Jeg aftalte med min chef ved Ryø, og Møller Olesen ved BOE, at jeg gjorde mit arbejde færdig i Randers, for herefter at starte to måneder senere ved BOE.

Det var en stor forandring at starte ved BOE, min første vurdering var at det var ene gamle mennesker i godt halvtreds årsalderen der var ansat, men min vurdering holdt heldigvis ikke. Jeg blev budt velkommen af kabelmester Jens Møller Olesen, og skulle først ud på lageret for at få det mest fornødne udleveret. Jeg fik udleveret støvler, arbejdshandsker, regntøj – intet arbejdstøj, det fik man først efter et års ansættelse.

Jeg synes at ham lagermanden Palle Jensen, var en mærkelig en, men efter et stykke tid ændrede jeg fuldkommen mening, han var en rigtig flink og behjælpelig person, en jeg havde et rigtig godt samarbejde med.

Al lagerregistrering foregik ved at han skrev materialerne ud på en lagerseddel, efterfølgende noterede han det i et papirkartotek hvad der var skrevet ud/ind. Ud fra papirkartoteket skulle han beregne hver måned til den første hvor meget lagerværdien var.

Palle Jensen havde også til opgave at beskæftige personer der ikke lige var blevet sat på en opgave. Andre personer kunne sagtens selv finde ud af at rydde op steder hvor der trængte til det, men nogle personer kunne ikke selv finde ud af hvad de skulle lave.

Det var meget irriterende for Palle Jensen at have personer til og gå og drive den af, så når han blev irriteret nok, ringede han, og så var det så vores opgave at finde noget oprydningsarbejde.

Ikke alle personer var gode til at holde orden i deres firmabiler. Engang kom en administrativ medarbejder ud og spurgte en montør efter, om ikke han havde tag på hans bil længere. Montøren svarede prompte, selvfølgelig havde han tag på. Det kunne den administrative medarbejder ikke forstå, for alle de papirer montøren afleverede var både våde og beskidte.

Det var en stor sag når der skulle skiftes en transformer i et gammelt muret tårn. Til at løfte transformeren fra den lastbil transformeren blev transporteret på, og hen i tårnet, rekvirerede man Falck. For at få transformeren ind i tårnet, lagde man rør på jorden, det vil sige transformeren blev rullet ind på plads.

Udenfor på transformertårnet var der desuden muret et jern ind i ca. 4 meters højde, jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg mener at det blev anvendt til at fastgøre en talje i, så man derved kunne trække en transformer ud af tårnet.

Personen forrest på billedet ses en af mine makkere Børge Nielsen, ham der lærte mig op som stationsmontør. Manden til højre med ryggen til henne ved tårnet ligner luftledningsmontør Lindhardt Schønning Nielsen.

Sikkerhedshjelme var nok ikke opfundet dengang.

Dette samt de næste billede er taget før jeg startede i selskabet.

På sidste arbejdsdag før jul, blev der drukket kaffe med tilhørende julekage. Der blev ligeledes serveret portvin og sherry. I de gamle lokaler i Tygelsgade var der ikke lokaler der var store nok til at alle ansatte kunne være der, så der blev dækket op i den store maskinhal.

Ved arrangement blev der sunget to julesalmer, og til sidst ”Dejlig er jorden”

På øverste billede ses kabelmester Jens Møller Olesen, ledningsmontør Otto Jeppesen, overmontør Åge Madsen og ledningsmontør Niels Juhl Thomsen. Forrest med ryggen til, montør Svend Jensen

På nederste billede ses bl.a. Jørgen Bo., Lindhardt Schønning Nielsen og Erik Dalsgård. De øvrige har jeg ikke navnene på.

Som det kan ses på Niels Juhls kedeldragt, hed selskabet BHS dengang, Brønderslev Højspændings Selskab.

 

Om vinteren var der normalt meget stille ved BOE, og hvis direktør Have kom ud på lageret, var han hurtig til at uddele opgaver – der skulle ryddes sne, der skulle fejes fortov, og lignende. Normalt kom direktør Have kun den ene gang ud på lageret, men en dag kom han igen kort tid efter. Montør Otto Jeppesen udbrød så alle kunne høre det.: Nu kommer han fandeme igen, og så var det bare med at komme væk i en fart.

Jeg skulle selvfølgelig også ud og arbejde, det var jo det jeg var kommet for, og min første opgave var at tilslutte en spændings forhøjer i Harpsø oppe ved Tårs. Vi drog tre mand afsted, Anders Bisgård der kørte kranbilen med spændingsforhøjeren og overmontør Åge Madsen og undertegnede kørte i Åge Madsens bil. Vi fik spændingsforhøjeren sat på plads, jeg fik kablerne trukket op i masten, og ikke mere den formiddag. Der var ingen hjælp og hente i Åge Madsen, det var vist flere år siden han havde haft et par mastesko på.

Over middag kørte vi til Harpsø igen, fik spændingsforhøjeren tilsluttet, og så var det bare og vente på Helge Hansen, der skulle indregulere spændingsforhøjeren. Helge Hansen fik udført Indreguleringen, så var det bare retur til BOE – vi nåede ikke mere den dag.

En spændingsforhøjer er en autotransformer, der bliver opsat når at spændingen ved nogle forbrugere er for dårlig. Hvis spændingen er helt elendig kunne der også opsættes en kondensator, der kunne rette skævheder i spændingen op. Der findes mig bekendt intet af den slags ved Nyfors i dag.

Jeg glemte at skrive at temperaturen var omkring de minus 10 grader, og mig som var vant til at gå i en varm fabrikshal – jeg frøs som en lille hund.

Anders Bisgård der næsten startede samtidig med mig, fik jeg ikke ret lang tid sammen med – mindre end to år. Anders der var en stor og stærk mand, brugte hele hans fritid som formand for Øster Brønderslev idrætsforening, og hans et og alt, var hans kone og to store drenge. Anders blev uhelbredelig syg, og døde fire uger efter at hans sygdom var konstateret.

Næste opgave var at erstatte én gammel marmortavle i BOE’s maskinhal med en ny pladekapslet tavle. Marmortavlen havde været anvendt dengang der havde været el produktion i maskinhallen. Alle kabler der gik fra den gamle tavle gik ned i kanaler der var i gulvet hvor maskinerne havde stået. Kanalerne var fulde af udstødningssod, og gamle kabler, som ingen vidste hvor gik hen. Det var en rigtig møg opgave og ikke ufarlig da der var både jævn- og vekselstrøm i den samme tavle.

Den stor kran der var i loftet skulle kunne køre altid, hvis der kom en vognmand der skulle have læsset af, dengang ejede BOE ikke en gaffeltruck.

Jeg fik den nye tavle tilsluttet, fik fjernet alle de gamle kabler der ikke var i brug længere, og troede ikke at jeg skulle til og komme i berøring med de gamle kanaler mere, men jeg skulle blive klogere.

Den næste periode gik med at hjælpe de montører der stod og manglede en hjælper, men typisk gik sidste dag i ugen gik med at køre på gadebelysnings eftersyn, Til det job havde vi en gammel stigebil, der kunne skydes op i ca. 10 meters højde, og det var også nødvendigt for at nå op til gadelamperne der sad i 10 meters højde. Det var noget af en udfordring at kravle op på stigen i blæsevejr, men hvis det blæste for meget, blev opgaven bare udsat til ugen efter.

 BOE har altid gjort meget ud af at holde deres medarbejdere ajour, med hensyn til uddannelse, og ikke mindst efteruddannelser. Enten blev der holdt kursus lokalt, eller der blev holdt kursus i samarbejde med de øvrige nordjyske selskaber.

Mit første eksterne kursus jeg deltog i, var et kursus i kabelarbejde og foregik i Fredericia. Det var et meget lærerigt kursus, hvor jeg lærte det jeg skulle bruge i dagligdagen. Jeg havde gode lærerige dage i Fredericia, sammen med kollegaer fra det meste af Jylland Fyn.

Der er ikke noget bedre end at have været på kursus, og så komme hjem og bruge det lærte. Jeg kom bl.a. med ud og lave højspændingsmuffer sammen med montør Kaj Bjarne Jensen.

Vi var blandt andet i Rødhus, hvor vi i middagsstunden kørte op til en høj mellem feriebyen og campingpladsen, her kunne vi se når flyvevåbenet havde skydeøvelse oppe i Tranum. En dag skulle vi også prøve at køre ned på stranden, for om vi kunne bedre se her, det kunne vi ikke, og det var rent held at vi kunne køre derfra ved egen hjælp.

Engang vi også var i Rødhus for at lave højspændingsmuffer, blev jeg stukket i halsen af en hveps, der var i den sodavand jeg drak. Det gik meget stærkt med at komme til Brønderslev sygehus, hvorefter jeg blev kørt til Hjørring. Heldigvis kunne jeg stadig få luft, så der blev ikke brug for den skalpel som en sygeplejerske havde med i ambulancen.

Jeg skulle også prøve at være med på højspændingsholdet, under ledelse af overmontør Lindhard Schønning. Jeg var blandt andet med i Ingstrup og Pandrup, hvor vi var i gang med at bygge nye 10 kV højspændingslinjer. I middagspausen der blev holdt i vores gamle telefonbil, spiste vi først vores frokost, og efterfølgende fik vi et spil whist. Telefonbilen var indrettet således, at midt på bilen var der en kabine, med et bord i midten, og plads til tre mand på hver side af bordet.

Lindhard Schønning Nielsen er en af de bedste kollegaer jeg har haft, og desværre fik jeg heller ikke ret lang tid sammen med ham, da Lindhard blev syg. Jeg var den sidste kollega der besøgte ham på Brønderslev sygehus. Den aften jeg var der, var hans kone Elly, og søn Ib fra Saltum på besøg. Jeg tror aldrig at jeg har kæmpet så meget med ikke at få vand i øjnene under et sygebesøg, se sin gamle kollega, fuldkommen afmagret og afkræftet.

På cykelturen hjem fik følelserne frit spil, jeg græd hele vejen hjem fra sygehuset til min lejlighed i Skolegade.

Det var også ved højspændingsluftledning, jeg nok også fik en af mine største forstrækkelser. I forbindelse med lyn og tordenvejr var et stort område vest for Saltum uden strøm. Vi havde fået lokaliseret fejlen til at være i en højspændingsmast ude ved Saltum Strand, så for at få strøm på store dele af Saltum, måtte vi op i en afgrenings mast oppe i Saltum, for at tage forbindelser ud til det fejlramte område.

Jeg ved ikke hvor længe vi ventede med at kravle op i afgrenings masten, men det har i hvert tilfælde ikke været længe nok, for da Kaj Bjarne og undertegnede sad oppe i afgrenings masten, slog lynet igen ned ude på strækningen mellem fejlstedet og afgrenings masten. Vi kunne tydelig se lynet, der bevægede sig ind på højspændingsledningerne, som en blå lysende bølge, ind mod os, der sad oppe i afgreningsmasten.

Kaj Bjarne sad i toppen af masten, kunne ikke nå at komme ned, men da jeg sad nederst i masten under ledningerne, tog jeg en hurtig nedstigning, armene omkring masten, fik masteskoene gjort fri, og så ellers ned på jorden.

Heldigvis blev lynet stoppet af den arbejdsjord vi havde sat ud mod fejlstedet, det gav et ordentlig rabalder, da lynet blev afledt til jord, der skete ikke noget med hverken Kaj Bjarne eller mig, ud over at vi fik en slem forskrækkelse.

Selvfølgelig blev vi belært om at vi ikke måtte kravle op i master, når der var tordenvejr, men vores vurdering var blevet taget i fællesskab, og vi vurderede at det var stoppet med at lyne og tordne.

Jeg skulle også lære at montere kabelskabe, som man gjorde det ved BOE – det var sammen med Jørgen Bo Pedersen, som for i øvrigt bor i samme gade som mig nu. Jørgen Bo var meget omhyggelig med sit arbejde, jeg kan ikke mindes at nogle af de kabelskabe Jørgen Bo monterede brændte af.

Der var jo en masse transformatorforeninger der blev underlagt direkte forsyning fra BOE, og disse havde typisk ingen dokumentation over deres anlæg, vidste heller ikke hvilken stand deres anlæg var i.

BOE ved driftsassistent Brønden havde godt nok været behjælpelig med at løse transformatorforeningernes spændingsklager, men disse ændringer var ikke registreret nogen steder.

Sammen med en gammel opslidt montør Richard Thomsen, fik vi registreret et utal af anlæg, og fik ligeledes undersøgt hvilken tilstand anlæggene var i. Richard Thomsen havde deltaget i det opslidende arbejde med at rejse højspændingsmaster ved håndkraft. Hver dag efter arbejdstids påbegyndelse, skulle vi endelig ud og se til Richards søns ejendom ude på Grishøjgårdsvej, hvor der var bier. Richard havde aldrig ejet noget fast ejendom, havde siddet til leje hele hans tid, derfor var han meget stolt over, at hans søn havde købt et nedlagt landbrug.

En dag hvor vi virkelig havde gået meget luftledning igennem, og det passede med at vi holdt frokostpause meget sent, holdt vi pause et meget stille sted i Moseby.

Stedet var så stille at vi begge faldt i meget dyb søvn, så dyb at der havde været fyraften, hvis vi var kørt retur til BOE på det tidspunkt. Det gjorde vi ikke, vi blev ved med at arbejde så længe, at vores samvittighed var ren, da vi kom hjem.

Jeg skulle også lære og montere transformerstationer, så jeg kom til og arbejde sammen med overmontør Børge Nielsen. Børge Nielsen var absolut imod alle forandringer, og det var kun hans mening der var gældende.

Børge Nielsen var en fantastisk god læremester, man var tryg ved at arbejde sammen med ham. Børge Nielsen havde mistet synet på det ene øje, for år tilbage ved arbejde i en transformerstation. Uheldet skete i forbindelse med at man havde overset en udvendig lavspændingsafgang. Da man så afbrød ledningsadskilleren for transformeren, blev der et ildhav, da en lednings adskiller kun kan afbryde transformeren uden belastning.

Jeg lærte meget af Børge Nielsen, og efter et halvt års oplæring overtog jeg han arbejde.

Ingen tvivl om at et gammelt muret transformatortårn var et specielt bygningsværk, og af samme årsag blev Hjørring museum inddraget i hvilke transformatortårne der skulle bevares i det gamle BOE område. Ulempen ved disse tårne, var at etableringstiden var meget lang og de var meget dyre i vedligeholdelsesomkostninger.

Nogle investorer synes så godt om disse bygningsværker, at de har fået dem overdraget, mod at de overtog den fremtidige vedligeholdelse.

Jeg fik nok ikke lært alt om registrering af målere i transformerstationer. Vi byggede en dobbelt transformerstation om ved Ørum mejeri, således at der var en transformer for Ørum mejeri, og en transformer for Ørum by. Desværre var mærkningen af målere ikke korrekt, med den konsekvens at Ørum mejeri kun blev afregnet med det forbrug der var i Ørum by.

Mejeribestyrer Børge Kjær havde udviklet et ultrafiltreringsanlæg til blandt andet produktion af fetaost. Dette anlæg kørte 24 timer i døgnet, og i sagens natur en rigtig energisluger. Der gik halvandet år inden fejlen i elafregningen blev opdaget, og man havde godt nok undret sig på mejeriet over, at elregningen var forbløffende lav, nu da man kørte i døgndrift.

Direkte citeret fra bogen Det Nordjyske fetaeventyr.: En dag i 1979 kom direktør Møller Olesen fra BOE på besøg på mejeriet. Han gik i første omgang rundt som katten om den varme grød, men så sprang bomben. Mejeribestyrer Børge Kjær foreslog direktøren at mejeriet over et år betalte for al den forbrugte strøm, i løbet af det kommende år, hvilket direktøren selvfølgelig blev ovenud taknemmelig for.

Jeg har nu her fornylig været oppe på RYÅ is i Åbybro, og kunne naturligvis ikke lade være med at stille et par spørgsmål om Ørum mejeri, for det kunne jo ikke passe at to mejerier der lå så tæt op af hinanden, ikke havde nogen samarbejde.

Jeg fik det svar af mejeribestyrer Niels Henrik Lindhardt, at han aldrig havde haft lyst til at samarbejde med personer der var vildt satsende, og jeg må indrømme efter at jeg har læst bogen Det Nordjyske fetaeventyr, at Niels Henrik Lindhardt havde fuldkommen ret.

Det var ufatteligt at mejeribestyreren/bestyrelse på Ørum mejeri turde gøre det de gjorde, der var mange mælkeleverandører, og kun en aftager af fetaost, nemlig Iran – en meget ustabil aftager. På et tidspunkt, ville de ikke aftage fetaost i fire måneder på grund af en tvist. Som Børge Kjær skrev i hans bog, det var godt vi havde en god bankforbindelse.

Ørum mejeri var i mange år BOE’s største forbruger, og det var ligeledes skyld i at der ikke blev et mageskifte mellem ESV og BOE. Planen var at BOE skulle overtage et område omkring Hvilshøj, og ESV skulle overtage Ørum og Ravnstrup, men af naturlige grunde, ville BOE ikke afgive den største kunde i Ørum til ESV.

I store træk var BOE’s forsyningsområde fra Rødhus til Lyngby langs kysten, og fra Ravnstrup til næsten Tårs i østsiden. ESV forsynede op til Hvilshøj, hvorimod BOE forsynede ned til Ravnstrup. Da BOE’s største forbruger i en periode lå i Ørum, ville man forståeligt nok ikke være med til et mageskifte, så BOE overtog Hvilshøj og ESV overtog Ørum.

Inden Børge Nielsen stoppede i marken havde vi en fremmed montør Bak Martinussen til at montere transformerstation Toldbovej i Løkken. Bak Martinussen havde nok været en god montør engang, men han manglede en hel del viden om brugen af de nye materialer.

Jens Møller Olesen, Børge Nielsen og undertegnede var kørt til Løkken, hvor vi skulle sætte transformerstation Toldbovej i Løkken i drift, sammen med Bak Martinussen.

Møller Olesen og Børge Nielsen stod begge lige uden for transformerstationen, og jeg var helt inde i transformerstationen for at sætte den i drift. Da jeg satte strøm på, stod det hele i lys lue, så det drejede sig bare om at komme ud af transformerstationen i en fart.

Jeg løb alt hvad jeg kunne, men kunne ikke komme forbi Møller Olesen og Børge Nielsen, der jo begge stod lige uden for i døren, de faldt begge, da de ikke var så hurtige til at komme væk. Jeg landede ovenpå de to herrer, heldigvis var ingen kommet nævneværdig til skade, kun Møller Olesen havde slået hånden lidt.

Da vi havde afklaret hvad der var galt, fejlmontage af pexmuffer, kunne jeg stille og roligt gå ind og afbryde for strømmen igen

Kort tid efter begyndte jeg at montere transformerstationer, sammen med arbejdsmand Herluf Nielsen. Herluf Nielsen havde i hans fortid været med til at støbe fundamenterne til psykiatrisk sygehus og den gamle brugsforening i Brønderslev, og han vidste absolut ikke noget om el, og hvor farligt det kunne være. Herluf var en meget omhyggelig mand, der måtte ikke være noget skidt i en transformerstation, når vi forlod den. Jeg måtte meget bestemt fortælle ham hvor han måtte feje, og hvad han absolut ikke måtte komme i nærheden af.

Nu var det ikke sådan at alt min tid gik med at montere transformatorstationer, hvor gang der var en fremmed montør, var det min opgave at gå til hånde sammen med dem. Hver gang der skulle kobles om på højspændingsnettet, var det også min opgave.

En gang vi havde snestorm, brugte jeg den første dag med at koble på nettet, og efterfølgende skulle jeg ud og reetablere luftledning. Der blev oprettet et arbejdshold, af en mand med rendegraver, de to mand BOE havde til og støbe fundamenter, og så Arne Eriksen, selvstændig elinstallatør fra Brønderslev, og så undertegnede.

Helt tilfældigt mødte jeg Arne Eriksen nede i Brønderslev by en dag, hvor jeg fortalte om mine projekter med at skrive. Arne Eriksen bemærkning til dette var, at jeg skulle huske at skrive om, at uanset hvor vi gik, var der ingen der kunne følge med mig.

Vi startede oppe i Thise bakker, 5 højspændingsmaster var knækkede, alle tråde var på jorden, 0,5 m sne, og så en masse store grantræer der lå oven i det hele. Ved et fantastisk godt samarbejde fik vi det hele retableret igen, fik strøm på igen, og en masse forbrugere var glade.

Næste opgave var nede syd for Jerslev, her lå et tilsvarende antal højspændingsmaster ned, her var ingen træer der lå oven i det hele, her var jorden bare meget blød. Vi fik opgaven løst, så næste sted var lige vest for Manne, vores batterier i lygterne var ved at køre tør for strøm, vi var ved at være trætte, og så fik vi Orla Christensen med fra Thise, som ekstra hjælper.

Det var et stort fremskridt da selskabet købte denne traktor. Den kunne det hele, transportere master, bore huller for master, køre i uvejsomt terræn. Endvidere var der masser af værktøj og diverse materialer i de indbyggede skabe.

 

BOE gjorde en stor indsats for at undgå ulykker, men her kunne det let være gået galt.

Her var der kun ledningsbrud, men når der er 4 tråde, 3 faser og en jordleder, er der også risiko for at de bliver krydset, især når det er mørkt, personerne er trætte, og begrænset lys i lommelygterne.

To faser var krydset, da vi fik dem op i masten, det sagde bang da der blev sat strøm på, vi blev enige om at vente med at få trådene krydset tilbage til dagen efter. Næste dags morgen blev fejlen rettet tilbage, og der kom strøm på rigtig mange forbrugere, Manne, Stavad, Thise og Hammelmose.

Knap var denne snestorm afsluttet, før der kom mere sne. Alle kollegaer var meget trætte, så det var med dårlig samvittighed hver gang der blev ringet til en medarbejder.

Jeg kan meget klart huske at snefygningen startede fredag midt eftermiddag, jeg havde ikke vagt længere. Efter sådan en vagt, har vi normalt fredagshygge her i hjemmet, det vil sige, noget godt og spise, og en god flaske rødvin til. Jeg var ikke det mindste i tvivl om at der ville blive højspændingsfejl i løbet at aftenen, så jeg sagde til min kone, at jeg synes at vi skulle vente med rødvinen til dagen efter, hvilket var en god beslutning.

Vi havde lige spist, var gået i gang med afslapning, da der blev ringet fra BOE, der var højspændingsfejl, og der var næsten ikke til at få fat i nogle medarbejdere.

Jeg sagde at jeg godt kunne komme på arbejde, og som en hjælp tilbød jeg at min kone kunne køre bilen, hvilket jeg nok fortrød, da det jo så blev mig der kom til at grave bilen fri af sne, hver gang vi sad fast.

Vi lå vestpå, kom til Manne-Mosevej, hvor jeg skulle åbne en afbryder. Mellem afbryder og bil, var der en dyb grøft, som jeg selvfølgelig skulle krydse, og selvfølgelig sank jeg i sne til halsen. Det hjalp ikke at åbne denne afbryder, så efter at den blev sluttet igen, kørte vi videre mod Ingstrup. Da vi kom til Ringvejen i Ingstrup kom vi til og sidde så uhjælpelig fast, jeg gravede og gravede, min kone forsøgte at få bilen fri, der var ikke noget at gøre, vi måtte have hjælp. En anden BOE bil med spil på forenden fik os trukket fri, og så gik turen ellers videre mod Hvorup klit.

Her skulle vi ud til en afbryder hvor der normalt var knap en kilometers kørsel til, jeg turde ikke køre derud, da der tæt ved vejen var en dyb bæk, som jeg ikke havde lyst til at komme i nærkontakt med. Det vil sige jeg gik derud, i godt en halv meter sne hele vejen, efter at denne afbryder, blev åbnet forsvandt fejlen en kort periode.

Da det jo var meget tidskrævende at gå ud til denne afbryder, fik vi rekvireret en traktor, som lettere kunne køre derud.

Turen gik videre til Løkken, der var efterhånden blevet godt midnat, og jeg var meget tørstig. Tilfældigvis skulle vi ud på Vrenstedvej til vandværket, da der var sket noget med deres hovedtavle. Jeg havde håbet på at der var noget vand på vandværket, men det var der i sagens natur ikke, når de ingen strøm havde. Da vi havde kørt ud til vandværket var vi kommet forbi min onkel, og der var endda lys i deres stue, men jeg synes ikke at jeg kunne ulejlige folk på denne tid af dagen med at få noget at drikke, så jeg måtte spise noget mere sne.

Aftenens fejl var fundet, så det drejede sig bare om at komme hjem i seng, det vil sige for at komme retur, måtte vi køre vej Børglum, da øvrige veje var lukket. På hele strækningen fra Løkken til Brønderslev, var der flere biler der sad fast i sneen, så flere steder måtte jeg snige mig forbi, for at undgå at køre på dem. Flere rakte armene op for at få hjælp til at blive trukket fri, men hvis man er så dum at køre ud i et sådant vejr, har man ikke fortjent at få hjælp.

Min kones kommentarer da vi kom hjem var.: Jeg synes ikke at det er så hårdt at være med på højspændingsfejl – så vidt jeg husker, havde hun ikke været ude af bilen hele aftenen.

Jeg var dødtræt af alt det graven sne, samt traven ud til forskellige afbrydere.

Det har også været i min tid at en af de store vildmosebrande fandt sted, helt nøjagtig sidst i august 1976. Branden startede sandsynligvis med at en maskine kørte varm ude på Centralgårdsvej, og derved antændte en kornmark. Det blæste fra vest, så branden fortsatte flere kilometre mod øst. Ca. 170 brandmænd samt alt det brandslukningsudstyr der var til rådighed blev anvendt til at slukke branden i starten. Fra den 2. til den 7. september deltog der 300 mand med brandslukning. Jeg ved ikke hvorfor, men når brandbilerne kørte ude i området, var det med fuld udrykning, de stakkels dyr der var inde på markerne, løb fuldkommen forvirrede rundt, de løb som gale.

Området det var berørt af branden, var omkring 375 ha ifølge oplysning fået på Vildmoseporten

BOE havde to transformerstationer, der blev forsynet gennem en 10kV luftledning, der blev berørt af branden. Man vurderede at det blev nødvendigt at koble denne luftledning fra, da der var stor risiko for at der ville gå ild i masterne, og således vælte ned på markerne, og antænde en ny brand.

Allerede efter nogle få timer kunne linjen sættes i drift igen, da ilden nu var så langt væk, at der ikke var risiko for at gå ild i masterne længere.

Hele det skraverede område på omkring 375 ha brændte, og ikke nok med det, året efter branden, var kornavlen begrænset. Højspændingslinjen gik fra Centralgården og ud til gård 16.

Fire forhenværende kollegaer med deres elskede lastbil. Kun Kurt der står til venstre, og Jan der står til højre er i firmaet. Orla som nr. 2 blev afskediget, og Flemming som nr. 3 er død.

Elforbruget steg voldsomt langs vestkysten

Elforbruget steg voldsomt i forbindelse med bygning af luksus sommerhuse langs vestkysten i BOE’s forsyningsområde. Et luksus sommerhus bruger ca. 12 gange så meget energi som et traditionelt enfamiliehus.

Det stillede større krav til BOE’s ledningsnet, så der blev bygget en ny 10kV linje fra 60/10kV station Pandrup, og halvvejs op til Blokhus. Ved bygning af denne linje blev forsyningsforholdene forbedret både i Blokhusområdet, men også området op mod Fårup Sommerland.

Dimensionen på denne nye linje var 99 kvadrat, og man vurderede, at denne linje kunne forsyne det meste af Blokhus området mange år ud i fremtiden.

Men sådan skulle det ikke blive, der gik ikke mange år før denne linje blev for lille.

Her er man ved og bygge den nye 99 kvadrat Blokhus linje. Ved krydsning af Blokhusvej er opsat galgemaster, således at trafikken ikke blev generet under trækning af tråde.

Denne linje var jeg med til at bygge, og min opgave var at kravle op i hver tredje mast, for herefter at trække tråde op, og lægge dem i ruller.

Efter sådan en dags arbejde sov man godt om natten.

En dag vi var ude og montere et gammels transformertårn oppe j Sdr. Saltum, jeg arbejde i toppen af transformatortårnet, og Herluf Nielsen stod og arbejde ude ved file bænken. Pludselig stak Herluf hovedet ind i transformertårnet, og spurgte.: Har du god samvittighed, for nu kommer Møller Olesen.

Jeg tænkte så det bragede, og blev enig med mig selv om, at min samvittighed var intakt.

Jeg blev bedt om at komme hen i bilen til Møller Olesen, der spurgte, om jeg havde lyst til at begynde at arbejde på driftskontoret.

Aldrig har jeg været så meget i tvivl, jeg elskede at være ude i naturen, var glad for at arbejde sammen med mændene i marken, og så komme til at være sammen med Børge Nielsen igen. Jeg bad om en uges betænkningstid, og efter et vink med en vognstang endte det med at jeg sagde ja til jobbet.

Jeg kom til at registrere 0,4 kV net på lavspændingskort med en tuschpen, det var ikke let, men det gik efter en periodes øvelse.

Hver gang der var 10kV fejl i dagstimerne, var Børge Nielsen helt frustreret, tænk sig hvis ikke han fik frokost til tiden, og hvis han ikke kom hjem til fyraften.

Medens jeg var helt ny på driftskontoret, blev der indført vagt. En uge af gangen var der en montørvagt i marken, en telefonvagt til at modtage opkald fra forbrugerne, og en rådighedsvagt, der skulle stå for højspændingsfejl, og ellers alt det øvrige, hvis de andre vagter blev i tvivl om noget.

Vagten var tidligere blevet udført af Møller Olesen – 365 dage om året. Når der blev fejl på højspændingen, ringede en klokke i Møller Olesens lejlighed. Montørerne havde ikke telefon dengang, så Møller Olesen, måtte ud og kalde på hver enkelt montør der var brug for. Møller Olesen vidste hvor alle medarbejder havde soveværelse dengang, da mange af fejlene var om natten.

Der var heller ikke noget der hed mobiltelefoner, ej heller mobilradio i bilerne. Når der skulle kobles på nettet, foregik det ved at man kørte hen til nærmeste telefoncentral, og sagde hvor man var. Når man så havde udført det man fik ordre til, skulle man retur til telefoncentralen igen, for at kontakte driftskontoret.

Det var en meget langsommelig proces, som ingen forbrugere kunne acceptere i dag.

Børge Nielsen ville absolut ikke have rådighedsvagt, den mente han at jeg skulle have, det vil sige ham der havde været min læremester, skulle jeg nu til at være overordnet overfor, når vi havde vagt sammen,

Jeg hørte selvfølgelig efter hvad Børge Nielsen sagde når der var fejl, men det var mig der tog beslutningerne. Så i stedet fik Børge Nielsen efter eget ønske telefonvagt.

Den uge Børge Nielsen havde telefonvagt, var der panik i hjemmet. Hvis Børge Nielsen var ved at vaske sig nede i kælderen, og telefonen ringede, så kunne det ikke gå hurtig nok, med at komme op og tage telefonen. Det var ikke sådan at hans kone Anna måtte tage telefonen, og sige ”Elforsyningen – et øjeblik”, nej Børge måtte tørre sig i et håndklæde, og så løbe op og tage telefonen.

Min tidligere læremester Knud Erik Jensen har senere fortalt at når Børge Nielsen og hans makker blev inviteret ind på kaffe, var de næsten ikke til at komme af med igen. Så hvis der var noget mester skulle nå den dag, så blev de ikke inviteret på kaffe. Kaffeinvitationerne var i forbindelse med når BOE skulle arbejde i transformerstationerne i Vrensted.

Der blev behov for en ekstra mand oppe i projekteringsafdelingen, det job fik jeg, og til erstatning for mig på driftskontoret, blev teknikker Vagn Justesen ansat. Samarbejdet mellem Børge Nielsen og Vagn Justesen var også meget tvivlsomt, så på et tidspunkt blev Børge Nielsen enig med sig selv om, at han ville stoppe med at arbejde inden så længe.

Den dag Børge Nielsen stoppede, var han så gal, at han ikke sagde farvel til nogen, han smækkede døren mellem kontor og maskinhal så hårdt, at døren gik løs i fastgørelserne.

Medens jeg arbejdede på driftskontoret var jeg i gang med at bygge hus i nordbyen.

Nogle af de ældre medarbejdere ved selskabet kunne ikke tåle at jeg tåle at jeg byggede et nyt hus. De mente at der skulle to indtægter til at betale så stor en investering, så efter deres mening, var mit projekt et galmands værk. Det gik faktisk så vidt at de mente at det var et spørgsmål om tid, før der blev holdt tvangsaktion over mit hus. Det kan ikke undgås at man lytter til hvad omgivelser siger om en, så selvfølgelig blev jeg nervøs efter alt deres kævlen. Efter at huset blev bygget skulle der tages lån hjem, godt 17 % i rente. Næsten samtidig med at jeg tog lån hjem, blev jeg blev kaldt til skattevæsenet der ville høre om min tidlige fuskvirksomhed, der var en periode jeg ikke havde det godt.

Fakta er, at der ikke holdt tvangsaktion over mit hus endnu, og sandsynligheden for at det sker, er meget minimal. For i øvrigt klarede jeg frisag ved skattevæsenet, de gik kun to år tilbage i tiden, havde de gået længere tilbage, dengang jeg var ved Ryø, var det blevet en langt mere alvorlig sag.

Jeg besøgte Børge Nielsen i hjemmet, efter han var stoppet, og nu var han en helt anden. Han havde indrettet en arbejdsplads i kælderen, hvor han byggede dukkehuse og dukkemøbler, hvilket han var god til.. Flere af hans ting blev udstillet på Brønderslev biblioteket

Hans arbejdsdag var fuldkommen som da han gik på arbejde, så hans ægtefælde så ikke ret meget mere til ham, da han blev pensionist.

Børge Nielsen var ganske enkelt kommet til et forkert arbejde, efter at han stoppede som stationsmontør. Nu var han faktisk en rigtig venlig forhenværende kollega.

Projekteringsafdelingen.

Da jeg kom i projekteringsafdelingen, var jeg virkelig kommet i det rette element. I starten var der afdelingsingeniør Kaj Stoumann, teknisk tegner Helle Hornshøj, teknisk tegner Gitte Rye og undertegnede.

Mit arbejde primært var projektering af el anlæg – til rådighed havde jeg en billig lommeregner. En af de store opgaver jeg deltog i, var nivellering af ny 60kV linje mellem Ingstrup og Pandrup. Kaj Stoumann var så forudseende, at om nogle år, fik vi aldrig lov til at bygge den linje, på grund af sommerhusbyggeri, og det fik han helt sikkert ret i.

Allerede på det tidspunkt, begyndte sommerhusbyggeriet at gå stærkt, og da der var et stort elforbrug i de nye huse, blev etablering af denne 60kV linje yderst relevant.

Det var selvfølgelig midt om vinteren, denne linje skulle nivelleres, jeg havde en rigtig thermo kedeldragt, og det eneste Kaj Stoumann havde ekstra på, var hans nat pyjamas inden under hans normale tøj.

Ingeniører var ikke med i tøjordningen – det var jeg.

Kaj Stoumann frøs, så det skulle gå rigtig stærkt, jeg var ikke hurtig nok til at få nivellerings apparatet op i vatter, så jeg blev sat fra bestillingen, og kom i stedet hjem på kontoret og udføre en masse beregninger, ud fra de målinger der var udført i marken. Til det arbejde fik jeg allernådigst lov til at låne Stoumann’s lommeregner med hukommelse, og så kom det til at gå stærkt.

Vores afdeling havde også med ny anlæg, drift og vedligeholdelse af 60/10kV stationer, og da ny 60/10 kV station Ingstrup, skulle afprøves, deltog jeg sammen med en fremmed montør Lau, som jeg ikke kan huske hvor han kom fra, Ingeniør Walter Damgård fra ingeniørfirmaet PAP i København, Kaj Stoumann og undertegnede. Her fik jeg min første læredom i hvordan en sådan station var bygget op, samt fejlsøgning på en sådan station, og ikke mindst betjening af diverse 60 og 10 kV anlæg på stationen.

Jeg monterede alle 10kV muffer på diverse udføringer fra stationen, – ingen af dem er brændt af endnu.

Dengang vi satte 60/10kV transformeren i drift, var der fejl i transformeren, den virkede som støjsender, man kunne ikke se fjernsyn i en halv kilometers afstand fra stationen. Leverandøren af transformeren, ABB der kom fra Ludvikka i Sverige blev tilkaldt, der kom to ingeniører med en masse målegrej. Det blev så min opgave at assistere dem – det tog nogle timer inden de fandt fejlen, så efterfølgende skulle jeg sørge for at de fik noget at spise inden de skulle retur til Ludvikka igen.

Vi kørte til Hedelund i Brønderslev, fik noget at spise, og skulle lige til at have en kop kaffe til slut, da direktør Have kom, han var til møde med hans klubkammerater nede på restauranten. Have spurgte hvordan det var gået i Ingstrup, og jeg svarede som sandt var, det var gået godt, de havde fundet fejlen, og var på vej hjem til Sverige igen.

For den gode nyhed synes Have at vi alle skulle have en cognac og cigar, og det fik vi inden Have gik til møde igen. (Ps. Jeg nøjedes med cognacen)

Da Have kom hjem på elværket satte han sig ind på sit kontor, for at læse den beretning igennem, som han skulle bruge dagen efter til repræsentantskabsmødet.

Have’s kone fandt ham senere på natten ved hans skivebord, død.

Det var selvfølgelig trist, vi fik alle nyheden næste dags morgen, og fik fri hele dagen.

Hvad skulle vi så lave en hel dag, uden forstyrrende elementer, såsom koner, kærester og børn.

Vi var fire personer der var med i en fælles kortklub, og da ingen af os havde hus på det tidspunkt, mente vi ikke at vi forsømte noget ved at spille kort hele dagen, så det gjorde vi.

Det jeg husker mest om direktør Have, var at det var et ufravigeligt krav fra hans side, at hans bil skulle vaskes og støvsuges hver lørdag formiddag. Han kørte altid i store biler og han elskede at ryge store cigarer.

Efterfølgende blev Jens Møller Olesen direktør, Kaj Stoumann teknisk chef og akademiingeniør ingeniør Gert Sørensen blev ansat som teknisk chef i projekteringsafdelingen.

Nu begyndte der virkelig at ske noget ude i forsyningsområdet, der blev etableret decentrale kraftvarmeværker, vindmøller og biogasanlæg.

Vi havde ingen edb anlæg endnu, Gert kæmpede for at vi bare kunne få en computer, han fandt nogle fiktive opgaver, som vi kunne udføre for kunder, blandt andet varmetabs beregninger. Jeg tror ikke at der overhovedet blev udført varmetabsberegninger ved selskabet.

Et firma kom og fortalte om computere, og hvad de kunne præstere, ja noget af det eneste de fortalte om, var binære og hexadecimale talsystemer, der består af nuller og ettaller, – en computere kan kun arbejde med nuller og ettaller.

En kollega Helge Hansen og undertegne blev enige om, at vi var nødt til at lære noget mere om de der computere, så vi besluttede at vi ville deltage i et kursus, der blev afholdt på Søndergade skole en gang om ugen. Her lærte vi bl.a. om hvordan man udførte de fire regningsarter med bare nuller og ettaller. Det var da meget spændende at lære noget om at regne bare med nuller og ettaller, men fakta var, at jeg aldrig fik brug for det.

Jeg købte mig en Commodore 64 computer, det var min start i computerverdenen.

Jeg har ikke lige den nøjagtige dato for hvornår alle el forbrugere var flyttet over på det nye EDB anlæg, men det var omkring 1984 – 1985. Diverse hulkortmaskiner, blev skrottet.

Der blev taget backup af kundedata på nogle store bånd, ca. 30 cm i diameter, og for at køle disse store EDB maskiner, blev der opstillet et stort køleanlæg ude i cykelskuret.

Den billigste computer der er på markedet i dag, har garanteret betydelig større hukommelse end en Commodore 64.

Der gik nok et års tid før vi fik selskabets første computer i projekteringsafdelingen, Gert producerede flere programmer til diverse beregninger af projekteringsopgaver. Nu gik det stærkt, jeg fik også en computer, og for at øve mig i at lave programmer, udarbejdede jeg et program der kunne styre min private økonomi.

Der gik ikke lang tid før der blev behov for en ekstra mand i projekteringsafdelingen, så det blev Vagn Justesen der var på driftskontoret der fik det job. Til erstatning for Vagn Justesen, blev Niels Rasmussen ansat på driftskontoret, et job som han bestred indtil han gik på efterløn. Vagn Justesen fik område vest og undertegnede område øst at administrere – det vil sige at hele den gamle Pandrup kommune, Løkken Vrå kommune, var Vagn’s arbejdsområde.

I budgettet blev der hensat penge til systematisk kabellægning af 10kV luftledning i øst og vest området, under hensyntagen til at der også blev udført forstærkninger de steder der var behov for det.

Luftledningen mellem 60/10kV station Pandrup og Fårup sommerland fik høj prioritet med hensyn til kabellægningen, da forbruget på Fårup Sommerland i takt med deres udvidelser steg voldsomt.

Det var den luftledning jeg havde været med til at bygge for år tilbage, der forsynede Fårup Sommerland, og bestod af 99 kvadrat stålaluminium. Dengang den blev bygget var alle sikre på, at den sagtens kunne forsyne hele vestkystområdet mange år ud i fremtiden, men sådan blev virkeligheden ikke.

Udover en masse sommerhusbyggerier langs vestkysten, steg elforbruget på Fårup Sommerland og vestkystområdet så voldsomt, at det ganske enkelt blev nødvendigt at udskifte 10kV Blokhuslinje med to svære højspændingskabler fra 60/10kV station Pandrup. Endvidere blev det nødvendigt at nedlægge nye højspændingskabler til forsyning af Fårup Sommerland fra 60/10 kV station Ingstrup som reserveforsyning.

Engang midt i højsæsonen en lørdag, fik Fårup sommerland en kabelfejl på et af deres interne kabler, der forsynede Falken – en meget populær forlystelse i forlystelsesparken. Deres elektriker kontaktede os, og spurgte om vi kunne hjælpe dem, hvilket vi selvfølgelig kunne. Frem for at finde fejlen iblandt mange mennesker, blev vi enige om at trække et interimistisk kabel, til erstatning for det fejlramte kabel. Efter et par timer, kom flere af deres aktiviteter op og køre igen, og der var stor glæde, ikke mindst deres direktør Søren Kragelund var yderst tilfreds. For den gode indsats blev vi budt på mad, jeg kan huske at vi fik det bedste mad, efter min mening, der var på deres menuplan.

Både Vagn og undertegnede have meget travlt med at projektere, for vi skulle jo også kigge på om de eksisterende transformatorstationer, nu også var rigtig placeret. Ligeledes skulle vi også tage hensyn til se spændingsklager der var. Den sidste linje der blev kabellagt, var gittermast linjen mellem Vrå og Børglum. Bestyrelsen og alle medarbejdere blev inviteret på pølser og vand, henne på Stenvad, da den sidste mast blev nedtaget.

Vores daværende direktør Stoumann var altid meget interesseret i hvordan det gik i firmaets projekteringsafdeling, han havde ikke glemt at han havde en fortid der.

Næsten hver morgen ved 08.00 tiden kom Stoumann ned i afdelingen, for at høre status om arbejdet. Dengang vidste Vagn Justesen og undertegnede næsten alt om hvad der foregik i selskabet. Kom Stoumann først til og snakke, var det sommetider at han glemte klokken, den blev tit 09.00 hvor han skulle til chefmøde.

På daværende tidspunkt deltog Vagn og undertegnede også i selskabets repræsentantskabsmøder. Begrundelse for det var, at hvis der kom et spørgsmål blandt repræsentantskabsmedlemmerne, om hvad vi var i gang med ude i landskabet, ja så kunne de få svar på det ønskede her og nu.

Jeg kan nu ikke erindre at der kom spørgsmål til hverken Vagn eller undertegnede, men det var i det mindste meget orienterende at være med til repræsentantskabsmøderne.

 Bryllup

Hvad har mit bryllup med ansættelse ved BOE at gøre, jo det har meget med BOE at gøre. Det var selvfølgelig flere af mine kollegaer der var inviteret med til bryllup, men ud over disse, var der også 6 kollegaer, der stod espalier uden for kirken, samt tilsvarende 6 folkedansere.

Kollegaerne havde de lavet en kabelmand og dame af kabler, af hvidskålshoveder og kabler, de var nu meget flotte. Disse blev brugt som sangskjulere.

Derudover havde de opsat en lysregulering der anvendes ved vejarbejder uden for vores ind kørslen derhjemme på Fyrtøjsvej. Lysreguleringen lyste konstant rødt, med den konsekvens at taxachaufføren der kørte Birte og Frede – mine naboer – hjem, ikke ville køre forbi denne lysregulering.

Selv om de fortalte taxachaufføren at det var noget der var lavet i forbindelse med et bryllup, ville taxachaufføren ikke køre længere, når der var rødt lys, betød det at man ikke måtte køre længere.

For at supplere morskaben, var der tilsluttet et horn til en lastbil, hornet lå i batterikassen der var forsvarligt lukket med en hængelås. Heldigvis brændte det relæ af, der var sat til og aktivere hornet, så det var kun kort tid hornet var aktiveret.

Det havde ellers været hyggeligt, hvis hele gaden var blevet vækket midt om natten.

Efteruddannelse.

Der gik ikke mange år efter at jeg var startet ved BOE, før jeg indså at det blev nødvendigt at efteruddanne mig. Jeg havde godt nok tidligere erklæret at jeg aldrig mere ville til en eksamen, aldrig mere gå i skole, men det skulle blive meget anderledes.

Noget af det første jeg gik i gang med, hvad videreuddannelse angår, var at læse til merkonom. En aften om ugen på skolebænken enten i Brønderslev eller Aalborg og så et hav af hjemmeopgaver. Ved hovedfagene var der også studiekredsopgaver, som skulle løses i fællesskab sammen med andre kursister. En studiekredsopgave, består af en gruppeopgave, for eksempel skulle vores gruppe annalysere regnskaberne for en virksomhed i Hjørring – Algrema/Tekno – hvad de skulle have gjort for ikke at gå konkurs.

Jeg blev færdiguddannet som merkonom i regnskab og datalinjen, hvilket må siges at være en præsentation. For eksempel dumper/stopper ca. 40 % af eleverne ved de 4 grundfag der hører til for eksempel regnskabslinjen. Af de resterende elever dumper/stopper ca. 50 % ved hovedfagene. Jeg kan huske at der var opslået sedler med eksamensresultater på døren ind til handelsskolen i Hjørring, jeg var lettere nervøs da jeg et år kørte op for at se mine resultater – dumpet i to fag. Heldigvis bestod jeg begge fag efterfølgende år.

Det var en rigtig god beslutning at læse til merkonom i disse to linjer, da jeg virkelig fik brug for det senere. De sidste mange år ved selskabet brugte jeg oceaner af tid på økonomi, og jeg skulle jeg flere gange være behjælpelig med diverse beregninger til vores statsautoriserede revisor Lars Poulsen i Hjørring.

Datalinjen var i allerhøjeste grad ligeså relevant, i forbindelse med indførelse af nyt fjernkontrol. Senere da det kom til og hedde Nyfors, skulle vi udarbejde diverse tidsplaner. Et af parametrene ved ansættelse og afskedigelser af medarbejdere, skete ud fra disse tidsplaner

Vi var fem personer der tog PC kørekort, der så vidt jeg husker bestod af 8 enkeltfag. Hver gang vi havde bestået et fag, var vi efterfølgende nede og spise pizza på en lokal restaurant. Det var meget relevante fag der blev undervist i, bl.a. Regneark og Word, men da der skete meget inden for disse fag, var det absolut nødvendigt at holde sig ajour hele tiden.

Senere begyndte jeg på VUC, hvor jeg havde engelsk 10 kl. niveau– det er nok det fag jeg har fået mindst ud af, da jeg ikke har talent for sprog desværre.

 

Hvert år siden jeg kom i lære som elektriker har jeg haft førstehjælp – det var obligatorisk.

Senere var jeg med i den gruppe ved BOE der ydede førstehjælp, hvis der blev brug for det. Vi var det man kaldte ”superhjælpere”, vi var uddannet i at bruge iltudstyr, sugeudstyr, yde livredende førstehjælp og ikke mindst anvendelse af en hjertestarter.

Det var min genbo Bjarne Andersen, der underviste i førstehjælp, og han havde altid nogle praktiske øvelser vi skulle prøve. Opgaverne gik ud på at f. eks. to personer blev sendt uden for undervisningslokalet, andre personer i undervisningslokaler skulle så være figuranter der skulle f.eks. illustrere manglende bevidsthed, en el ulykke o. lign.

En gang hvor vi havde undervisning skulle jeg fylde min mund op med rugbrød, og Jette Kristensen fra Brovst, skulle finde ud af hvorfor jeg var helt blå i hovedet.

Jette undersøgte hvad hun mente var relevant, og mente ikke der var noget galt – ud over jeg var blå i hovedet. Bjarne spurgte lidt forsigtigt, om hun havde undersøgt om patienten havde frie luftveje, det havde hun ikke. Til stor morskab for alle, kom der to skiver rugbrød ud af min mund, da hun fik den åbnet.

Jeg har for i øvrigt haft brug for at yde førstehjælp i min fritid til en middel aldrende mand, der fik en blodprop ved hjertet, hvis ikke han havde fået førstehjælp, havde han helt sikkert ikke været her længere.

Jeg har deltaget i masser af kurser ved både det gamle BOE og siden Nyfors, og har ligeledes deltaget i lokale arbejdsgrupper, samt fællesgrupper der bestod af medarbejdere fra de forskellige nordjyske selskaber.

Fjernkontrol.

I den tid jeg arbejdede i projekterings afdelingen blev jeg meget involveret i udskiftning af selskabets fjernkontrolanlæg. BOE var meget langt bagefter med hensyn til udskiftning af fjernkontrolanlæg, meget af det udstyr naboselskaberne havde, fik BOE overdraget gratis. Ja på et tidspunkt, var jeg sammen med en kollega helt i Vejle, for at hente nogle 60kV kondensatorer til bærefrekvens. For dem der ikke ved hvad fjernkontrol er, anvendes det til at styre, regulere og overvågning af 60/10kV stationer.

BOE kostede i mange år mange penge på vedligeholdelse af bærefrekvensudstyr, ja der var så mange fejl på det, at de mest simple reparationer, dem kunne jeg efterhånden udføre.

Det er efterhånden mange år siden, at man holdt op med at producere radiorør, men BOE var storforbruger af dem i deres udstyr, jeg fik mange gratis radiorør ved naboselskaber.

Da jeg gik på installatørskole for efterhånden mange år siden, da var man holdt op med at undervise i radiorør, da ingen brugte dem længere – kun BOE.

Den første store opgave jeg deltog i, var at overføre det gamle papirkort, der blev udført koblinger efter, til en oversigtstavle. Der vil sige hver gang der blev foretaget en kobling på 10kV nettet, blev den logget automatisk. Medens tavlen blev bygget, var den placeret ude på det kolde lager, og så var det ellers med at få sat nogle klodser i tavlen, de klodser der var flest ledninger i, var der ni ledninger. Det tog et stykke tid for Stoumann og undertegnede at få tavlen færdigmonteret. Da den nye oversigtstavle kom ind på driftskontoret, kunne den desværre ikke holdes ajour til hverdag, men måtte udføres om lørdagen, da tavlen blokkerede for betjening af 60/10kV stationer, når den blev trukket ud.

Det var så Gert Sørensen og undertegnede der havde den opgave med at holde tavlen ajour. Vi startede lørdag morgen klokken 06.00, fik formiddagskaffe med rundstykke og basse kl. 09.00, og kørte hjem til mig og fik frokost. Ja det er ikke af ingenting Gert og undertegnede er blevet store.

Herefter fortsatte arbejdet til vi var færdige ved 18.00 tiden, efter sådan en dag sov man godt.

Næste opgave var at få tavlen tilsluttet fjernkontrollen, det var lige så stort en opgave, som da tavlen blev bygget op. Her måtte vi have ekstern hjælp, men det var stadig min opgave at tilslutte snorene til fjernkontrollen.

Da fjerkontrollen var placeret i et lille rum ved siden af maskinhallen, skulle der trækkes nye kabler fra fjernkontrollen og ind på driftskontoret, igennem de gamle tilsodede kanaler, som jeg havde stiftet bekendtskab med ved udskiftning af den gamle marmortavle. Til forskel fra tidligere havde jeg nu andre personer til at trække kablerne i de tilsodede kanaler.

Før fjernkontrollen blev computerstyret, blev 60/10 kV stationerne styret ved hjælp at styrekvitteringsnøgler. Det var muligt at se hvor meget strøm der gik i de enkelte udføringer, men kun en af gangen.

Det var meget tidskrævende når der kom en ny 60/10 kV station, at montere fjernkontrol op til denne. Bare til hver styrekvitteringsnøgle blev der lagt 10 ledere op til. Nøglerne havde vi fået gratis ved andre selskabet, og når man var færdige med at montere en nøgle virkede den ikke, og man kunne begynde forfra med en ny nøgle.

 Den lille skærm til højre var den hvor man kunne se hændelser der var sket på net overvågningen. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på montage og afprøvning af fjernkontrolsystem, men det er mange.

Nyt byggeri på Saltumvej

Inden det nye byggeri blev startet op på Saltumvej, blev de gamle bygninger i Tygelsgade sat til salg. Brønderslev kommune havde i flere år ønsket at når bygningerne skulle sælges, ville de købe dem, og der skulle indrettes medborgerhus/bibliotek i disse.

Problemet var bare, man havde ikke lige pengene til at købe for, så BOE måtte til at rykke for et svar, derfor denne avisartikel fra Nordjyske.

 

Der blev i mange år snakket om at BOE skulle flyttes i nye lokaler, da det var meget uhensigtsmæssigt at være inde i midtbyen af Brønderslev lige op til en folkeskole. Ligeledes var det uhensigtsmæssigt at have så mange biler i samme garagehal, hvis der gik ild i en af dem, futtede hele elværket af, inkl. administrationen og lager.

En anden væsentlig faktor, var at selskabet var meget sår bar over for fusioner, selskabet stod reelt med meget dårlige lokaler, politikerne kunne let overtales til en fusion med et selskab med bedre lokale faciliteter.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe som jeg ikke deltog i, til at tage ud til og kigge andre udvalgte elforsyninger, for og se hvordan bygninger kunne se ud, og ikke mindst hvordan de ikke skulle se ud.

Efterfølgende skulle hver enkelt afdeling udarbejde ønsker til indretning af en kommende afdeling.

Arkitekt Leif Helsten fik opgaven med at lave et skitseoplæg til nye bygninger, der blev indhentet tilbud på, hvad disse bygninger ville komme til og koste. Man fik så god en pris, at der besluttedes at man ville starte byggeriet op.

Næste store problem var at få solgt de gamle bygninger i Tygelsgade, kommunen var meget interesseret, men havde ikke umiddelbart pengene til købet. Der måttet sendes rykkere til kommunen før man fik et heldigvis positiv svar.

I dag anvendes de gamle bygninger til bl.a. bibliotek, foredragsvirksomhed, mødelokaler og meget andet.

Så var det at jeg kom ind i billedet, fordi at alt det gamle fjernstyring ikke kunne flyttes ud i det nye byggeri, der ikke var taget beslutning om, hvem der skulle levere det nye fjernstyring, og der var heller ikke taget beslutning om hvilke understationer der skulle anvendes på 60/10kV stationerne.

Efter diverse undersøgelser ved forskellige leverandører, blev man blev enige om at ABB skulle levere et ny fjernkontrolsystem der bestod af Besos 32 fjernkontrol på driftskontoret, og P214 understationer på 60/10 kV stationerne. Og så skulle alt det gamle der eventuelt kunne blive anvendt, anvendes, en rigtig dårlig beslutning, med hensyn til genbrug af gammelt udstyr.

Gert og undertegnede kom på kursus i København, ved et skørt kvindemenneske. Alle dem der havde været på kursus ved hende havde kritiseret hende sønder og sammen. Den dårlige indlæring, havde også den konsekvens at vi havde meget store startproblemer, da vi kom hjem, men i gang kom vi da.

Der var nogle der mente at BOE sprang en generation over hvad angik fjernkontrol, men jeg tror nu, at det var noget overdrevet

Jeg fik udarbejdet diverse billeder af 60/10kV stationer, som de andre vagter skulle godkende før jeg gik videre. Det var en meget spændende opgave som jeg virkelig nød til fulde. Jeg glemte at skrive, at den periode hvor der blev udskiftet fjernkontrol, havde jeg et lokale i den gamle direktørbolig, hvor jeg i fred og ro kunne arbejde. Om ikke andet, jeg forstyrrede heller ikke mine kollegaer ved mit arbejde. Efterhånden som noget af det nye kom i drift, blev det driftskontor nr. 2, da det nye jo overtog det gamle.

Det var så heldigt at jeg boede meget tæt på min arbejdsplads dengang, så jeg kunne bare gå over at arbejde når jeg havde lyst.

Når jeg havde færdig programmeret en 60/10 kV station, det vil sige lavet database i Becos 32, oprettet billede i samme, samt programmeret P214 understation, samt fået det hele til at kommunikere sammen, så var fjernkontrollen klar til næste arbejdshold. Næste arbejdshold var Gert Sørensen, Lars Andersen og Per Eriksen, de udførte alle de ændringer/tilslutninger der skulle laves på 60/10 kV stationen, og det var mange.

Ja der var 10 stk. 60/10 kV stationer, så det var det man kalder en meget stor opgave. Opgaven blev ikke mindre af at noget af det gamle fjernkontrol skulle anvendes. For det første havde jeg ikke udstyr til at programmere ED1000 som det gamle udstyr hed. Vi brugte oseaner af tid på alt det gamle, sammen med en programmør fra ABB. Ligeledes havde vi ikke reservedele til ED1000.

Jeg kan ikke huske hvornår udflytning af selskabet til Saltumvej skulle foregå, men jeg fik at vide at der var en deadline som skulle overholdes. Denne deadline blev næsten overholdt, således at Niels Rasmussen der sad på driftskontoret, kunne flytte ud på det nye driftskontor, cirka en måned efter at alle øvrige medarbejde var flyttet på Saltumvej.

Det var en meget stor dag, da vi først flyttede oversigtstavlen til det nye driftskontor, og efterfølgende fik flyttet Becos32 anlægget.

Da det hele var flyttet, både arbejdspladser, alle ringbind og alt det øvrige, så skulle der festes. Alle ansatte, bestyrelse på nær Kurt Kristensen og undertegnede der havde vagt, blev inviteret til at spise på A Hereford Beefstow i Hjørring og efterfølgen at se Hjørring revyen.

Jeg havde nok forventet at Kurt og undertegne havde fået en eller anden kompensation for det vi gik glip af. Selv om jeg selvfølgelig havde fået løn for det arbejde i forbindelse med udflytningen, var jeg alligevel meget skuffet, men det var der ikke noget at gøre ved.

 

Øverst.: Nyt billede af Nyfors, Saltumvej 22 Brønderslev. Nederste billede er et maleri, malet af Poul Anker Beck – billedet hænger i foyeren ved Nyfors.

Nye omgivelser.

Jeg fik nok den bedste arbejdsplads ved BOE, dejlig lys arbejdsplads, og med udsigt ud mod Saltumvej. Over for mig sad Vagn Justesen, og på modsatte side af lokalet sad Merethe, Birgitte og Gitte, alle teknisk designere

I tilknytning til afdelingen sad Gert Sørensen. Niels Rasmussen og Erik Dalsgård passede driftskontoret som var lige overfor, Hvis der blev en fejl på nettet, som der skulle reageres på hurtigt, så var Vagn undertegnede med på 1. og 2. udrykningshold.

Det kunne godt blive trivielt for vores piger at sidde og tegne, så noget af det bedste de vidste, var at komme med ud i marken, for at kigge på projekter.

Hver gang der var fremmede montører i huset, var jeg altid ude og koble det fri der skulle arbejdes på. En gang om måneden, var jeg rundt og læse, målere og tællere af, på 60/10kV stationer, for at se om det hele nu stod rigtig til. Jeg gjorde også turen hver nytårsmorgen, og kom mange gange til og tænke på, at hvis jeg nu kørte i grøften ude i Vildmosen, der kunne gå lang tid inden man fandt mig.

Jeg vil påstå at jeg nok havde det bedste job, ved BOE. Dengang var jobbet betydelig mere varieret, end det var da jeg stoppede, selv om jeg altid har været glad for mit job.

 

Det der gjorde de nye bygninger gode som arbejdsplads, var det materialevalg der var valgt. Gulvene var parketgulve og lofterne var troltexplader. Nogle frygtede at det ville støve fra lofterne, noget som vi der arbejdede der, aldrig mærkede til.

En anden god ting var, at diverse kabler var gemt væk i hylderne over radiatorerne, ikke noget med løse forlængerledninger.

En anden ting var at under projektfasen, havde man udarbejdet nærhedsdiagrammer, dem vi havde meget samarbejde med, de var inden for en minimal afstand.

Dette ændredes dog på det sidste for mit vedkommende, jeg fik mere og mere samarbejde med administrationen, og de sad længst væk i bygningen.

Motorvej gennem BOEs forsyningsområde.

En af de ubetinget største enkelt opgaver jeg har haft ved elforsyningen BOE, var da der blev etableret ny motorvej gennem BOE’s forsyningsområde. Der var alle typer opgaver, lige fra flytning af 60kV master, kabellægning af 10kV luftledninger der krydsede den nye motorvej, tilsvarende kabellægning af 0,4 kV luftledninger.

I forbindelse med den nye motorvej, blev der også etableret nye rundkørsler på til- og frakørselsveje til motorvejen. Ved disse rundkørsler blev der etableret belysningsanlæg, som BOE skulle give tilbud på, og jeg vandt selvfølgelig ikke alle licitationerne. Åbning af de afleverede tilbud foregik altid midt om formiddagen på Vejdirektoratets kontor i Aalborg.

Hvis jeg tabte en licitation, var jeg faktisk ikke til og tale med resten af den dag – konklusion er at jeg er en meget dårlig taber.

I forbindelse med den nye motorvej lavede montør Arne Budolfsen et uvurderligt godt stykke arbejde, og i fællesskab fik vi opbygget et rigtig godt samarbejde med Vejdirektoratet.

De fleste tror nok at vejdirektoratet er så stor en organisation, at det var svært at komme igennem med vores planer, men sådan var virkeligheden ikke. Ligeledes frygtede vi at der ville blive et hav af ledningsmøder, men sådan var virkeligheden ikke.

På en nedlagt ejendom i Serritslev, helt op mod motorvejen havde vejdirektoratet indrettet deres base, her blev der afholdt et opstartsmøde, og ellers kun de møder der var behov for. Da bygningen af motorvejen var afsluttet blev ejendommen væltet, og ingen kunne nu se at al styring af motorvejsprojektet var foregået her.

Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Jeg har deltaget i masser af forskellige udvalg, sikkerhedsudvalg, samarbejdsudvalg, og eksterne udvalg sammen med medarbejdere fra andre selskaber, og ikke at forglemme var jeg i en periode på to år valgt ind i BOE’s bestyrelse, som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Ud over bestyrelsesmøderne deltog jeg også Elsam møder, og Danske Elværkers Forenings møder.

På et af Elsam møderne deltog folketingsmedlem Svend Auken, jeg kan huske at jeg var meget imponeret over den viden han havde. På mødet fik han et spørgsmål, der var helt sort snak for mig. Svend Auken svarede spørgeren som om det var den letteste sag for ham.

Jeg vil blankt erkende at denne bestyrelses post interesserede mig ikke nævneværdigt, men der var selvfølgelig mange af de ting der var oppe og vende, der interesserede mig, men der var også mange kedelige emner.

På et tidspunkt havde BOE og HHE i fælleskab lejet en bus til Århus, da begge selskaber skulle deltage i et fællesmøde. Svend Skovgård fra Brovst som var direktør for HHE dengang, var en meget festlig fyr. Stoumann fra BOE kunne nok have lidt svært ved at forstå Svend Skovgårds humor, men det kunne der selvfølgelig være flere årsager til.

Heldigvis var det ikke under min periode at der blev drøftet fusion med HHE, det måtte være frygteligt at gå med en masse viden, som man ikke kunne viderebringe.

Ligeledes troede jeg at de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer var forberedt til fingerspidserne, når de kom til møde, de fleste var forberedt, men enkelte var mindre forberedte.

Jubilæum.

Efterhånden havde jeg været ansat ved selskabet i 25 år, og det skulle fejres. Alle ansatte ved selskabet, bestyrelse, forretningsforbindelse nærmeste familie og nære venner blev inviteret til jubilæet. Det var noget direktør Stoumann gik meget op i, at det blev fejret, at en medarbejder havde været ansat i 25 år.

Min gamle læremester Knud Erik Jensen og Marie fra Tylstrup deltog også i festlighederne.

Ved disse jubilæer var der normalt en eller anden for underholdning – ved mit jubilæum havde man hyret Laurence – en gardinmontør nede fra Dronninglund

Da festlighederne ved BOE var slut, fortsatte festen for den nærmeste familie derhjemme, der var jo også lige en opgave med at få alle gaverne hjem.

Mit 25 års jubilæum ved BOE var en dag jeg aldrig glemmer. Her får jeg overrakt blomster ved daværende direktør Stoumann. Der deltog arbejdskollegaer, bestyrelse, samarbejdspartnere samt representanter fra de firmaer jeg havde samarbejde med.

Jeg tror ikke at der var en sammenhæng, men en uge efterjubilæet, havde vi indbrud i hjemmet hvor nogle af mine gaver blev stjålet, og desværre blev også den dyre flaske whisky jeg havde fået af elinstallatør Arne Eriksen stjålet.

Fusion.

Nogen personer kan ikke få selskaberne store nok, man mener at det økonomisk bliver bedre des større man er. Bestyrelserne ved BOE og HHE havde i al hemmelighed haft direktør Kaj Stoumann ved BOE og nu direktør Henrik Mentz ved HHE, til at skrive det fornødne, i forbindelse med en kommende fusion. Stoumann var ikke en ørn til at bruge en computer, han var jo vant til, at andre skrev breve for ham, så han var virkelig kommet på arbejde.

Formanden for BOE til venstre og formanden for HHE til højre.

Direktør for det nye selskab Nyfors blev Henrik Mentz-tidligere direktør for HHE

En fantastisk dygtig maler Poul Anker Bech, som desværre ikke er her mere, fik til opgave at forevige et billede af hvad et moderne forsyningsselskab arbejder med.

For de lokalkendte er man ikke i tvivl om, at billedet er malet ved Poul Anker Bech’s hjem, hvor man kigger mod vest, op mod det røde transformatortårn Bastholm. Billedet viser også, at man er ved og nedgrave et højspændingskabel (rødt) og et fiberrør (gul/orange)

Navnet på det nye selskab blev som de fleste bekendt Nyfors. Desværre blev det nye selskab kun knap 7 år.

Her siger bestyrelsesformand Erling Andreasen tak for mange gode år til direktør Kaj Thiel Stoumann.

Kaj Stoumann mistede hans kone Anne-Grethe Stoumann, kort tid efter at de var flyttet ind i deres nybyggede hus i Saltum.

Kaj Stoumann var en meget respekteret mand i andre selskaber, og deltog i flere arbejdsgrupper på landsplan.

Kaj Stoumann elskede ikke mindst hans to børnebørn, han strålede af glæde når han fortalte om dem. Jeg er sikker på at de to drenge også holdt af deres morfar.

Stoumann fik ikke en lang pensionist tilværelse, han døde kun få år efter at han var stoppet ved BOE. Vi var i Holland da vi blev kontaktet af Helge Hansen og Vagn Justesen, og jeg må indrømme at vi var flere der blev mindre rystet.

 

Dengang at fusionen var en realitet blev vi alle kaldt ind i det store møde lokale på Saltumvej, og på samme tidspunkt blev medarbejderne i Brovst kaldt sammen, hvor der blev orienteret om den kommende fusion.

Det var en stor beslutning der var truffet, og os i Brønderslev var i hvert tilfælde rystede.

Der var et utal af spørgsmål om hvad der skulle ske i fremtiden, og hvordan var den nye direktør i selskabet – Henrik Mentz.

Jeg kan huske engang at Henrik Mentz sagde, at en direktør havde blandt andet et af de mest utaknemmelige job der fandtes. En direktørs opgave var blandt andet at udføre de kedelige opgaver, såsom reduktion af omkostningerne og medarbejderstaben i virksomheden.

Selvfølgelig rettede det lidt op på det utaknemmelige, ved at have en god hyre, samt en stor bil.

En morgen blev vi alle kaldt ind i det store mødelokale, hvor Henrik Mentz ville sige hvor der skulle ske en reduktion af antal medarbejdere. Inde i min afdeling skulle medarbejderstaben reduceres med en teknisk tegner. Han nævnte ikke navne under orienteringen, det ville der først blive orienteret om af afdelingslederen, når vi kom tilbage til afdelingen.

Det var så teknisk assistent Merethe Jørgensen der blev kaldt ind til Torben Søborg, hun græd da hun gik ind i det lille mødelokale, og ikke mindre da hun gik derfra. Merethe var blevet fritstillet, så hun kunne bare tage hjem, men vi turde ikke lade hende køre alene hjem, hun var meget ked af det.

Tillidsdamen Bente Jensen kørte sammen med Merethe hjem, og jeg kørte i en firmabil, for at få Bente med retur. Vi ventede i hjemmet og ville ikke køre retur inden Merethes mand kom hjem. Vi gik en tur i deres dejlige have, inden vi satte os ned og snakkede lidt om hvad der var sket. Efter nogen tid og efter Merethes mand var kommet hjem, gav Bente og undertegnede Merethe en ordentlig knuser, og ønskede hende alt godt i fremtiden.

Det er den værste opgave jeg har haft ved Nyfors, og ville gerne have været den forundt.

Jeg har talt med Merethe flere gange siden, hun er blevet uddannet som sosu assistent, og har det godt igen.

Efter min vurdering har der ikke været gnidninger mellem medarbejderne i Brovst og Brønderslev, jeg kan naturligvis kun udtale mig om de kollegaer jeg havde med at gøre. Sagt på en anden måde, teknisk afdeling skulle nødvendigvis samarbejde, der var ikke tid til at diskutere, når/hvis der var en fejl på nettet.

Rygterne gik på, at det eneste BOE havde til fældes med HHE, var at der kom 220 V ud af en almindelig stikkontakt. Nu efter at jeg er stoppet på arbejdsmarkedet, er der flere fra det gamle HHE jeg taler med, både hvis vi mødes, men også i telefonen.

Om rokering af personalet i selskabets lokaler.

Jeg var uhyggelig træt af, at andre skulle tage min arbejdsplads, som jeg havde siddet på lige fra vi flyttede ud på Saltumvej, men frem for at bygge til, ville det også være logisk at udnytte de eksisterende lokaler.

Hele elafdelingen kom ind på det gamle driftskontor, og det var en rigtig god løsning, alle var orienteret fra start, når der var en fejl på ledningsnettet.

Dagligdagen i driftsafdelingen startede med at jeg gik ned i kantinen og bryggede en kande kaffe. Før arbejdstids begyndelse kunne alle i afdelinger der havde lyst, drikke en kop kaffe ved en lille disk vi havde. Det var en meget afslappende måde at starte dagens arbejde på, og noget jeg satte stor pris på. Typisk berettede vagten også på disse morgenmøder, hvis der var nogle opgaver der skulle kigges på, ved dagens begyndelse.

Jeg trivedes med arbejdet inde på driftskontoret, og jeg kan ikke mindes at der har været kontraverser inde i afdelingen.

Mit arbejdsområde var uændret, bortset fra, at nu have jeg også det gamle HHE område med i mit pastorat. Jeg tror ikke at det var overdrevet hvis jeg skriver at jeg var mindst i Åbybro to gange om ugen. Første forbruger jeg var oppe ved i det nye område, var en fabrik der havde haft problemer med elforsyningen gennem flere år, god start i et nyt område. Jeg havde selvfølgelig sat mig ind i problemerne inden jeg kørte op til kunden, og ved den slags problemer vil der altid være en del misforståelser, hvilket der også var i denne sag. Jeg fik holdt mødet med firmaets direktør, og tekniske chef, fortalte hvad Nyfors ville sætte i gang snarest, og efterfølgende fik sendt et brev om det aftalte.

Efter at Nyfors havde udført det aftalte kontaktede jeg firmaet, der kunne oplyse at de ikke havde problemer med el længere, dejlig tilbagemelding.

Efter fusionen blev mit arbejde udelukkende projektering, og på et tidspunkt var jeg stort set alene om projektering af 0,4 kV anlæg.

Projektering af vejbelysning som jeg tidligere havde haft meget med at gøre, blev overdraget til en anden medarbejder.

Forbrugerkontakten og kontakten med firmaets montører, forblev heldigvis uændret. I en lang periode havde jeg montør Arne Budolfsen til at hjælpe i øst området, men da han gik på efterløn, overtog montør Kurt Kristensen hans job. Tilsvarende havde jeg Peter Lambertsen til at hjælpe mig i vest området.

For mit vedkommende var det absolut en fornyelse i ledelsesstrukturen, da det kom til og hedde Nyfors. Der blev givet den enkelte medarbejder mere tillid og også mere ansvar.

Jeg skulle ikke længere have både dit og dat godkendt, hvis jeg havde en løsning på et problem, så kunne jeg bare få opgaven løst. Det krævede selvfølgelig at der altid var styr på hvor mange penge jeg havde brugt i forhold til budgettet.

Der var rigtig mange opgaver i forbindelse med tilslutning af de mange solceller anlæg, små vindmøller. Man kan faktisk drage den konklusion, at de penge Nyfors tjente på at sælge sol celler anlæg og vindmøller, dem satte vi til på at forstærkning af ledningsnettet.

Hvis det var vores konkurrenter der solgte disse anlæg, ville vi selvfølgelig også få disse omkostninger til forstærkning af nettet.

Jeg lærte rigtig meget de sidste år jeg var ansat, blandt andet at udarbejde tidsskemaer. På alle mine opgaver blev der udarbejdet en tidsplan, og ud fra disse tidsplaner, kunne man beregne hvor mange mandstimer, jeg havde brug for i løbet af året.

Tidligere var min chef en teknisk uddannet – akademiingeniør el. lign. Jeg ved ikke hvad min nye chef Peter Boltau var uddannet som, men han var en rigtig god leder.

For eksempel havde vi hver fredag klokken 11.00 afdelingsmøde. Mødet startede med en sang, og da det var mig der nok sang mest i min fritid, var det også mig der kom med de fleste forslag på hvad vi skulle synge.

Efter sangen skulle hver enkelt fortælle om, hvad han/hun havde haft gang i løbet af ugen. Hvis der var noget der havde drillet, kom det frem her, og andre kunne byde ind med hvordan de havde løst problemet.

Efterfølgende var der en ny runde, hvor vi skulle byde ind med hvad der skulle ske efterfølgende uge.

Efter min vurdering var disse fredagsmøder noget virkelig godt, med til og fremme samarbejdet, og ligeledes med til og orientere andre om, hvad der skete i organisationen.

Herudover havde vi projekt møder, hvor kun projektledere deltog. Inden disse møder havde hver enkelt projektleder udarbejdet en plan over hvad der skulle ske efterfølgende uger. Det var den enkelte projektleder der planlagde hvor, og hvor mange montører der skulle arbejde på de enkelte opgaver.

Der var ikke noget med at man lovede en forbruger noget, som man ikke tidsmæssigt kunne holde, fordi en anden projektleder havde sat sig på de samme montører, som man havde planlagt til at udføre opgaven.

For mit vedkommende havde jeg meget store beføjelser, men selvfølgelig blev der også stillet meget store krav til mig.

Jeg havde for eksempel en meget stor forbruger, der havde fået nogle rigtig gode ideer, som ikke var i tråd med Nyfors’es Levering- og Tilslutningsbestemmelse. Vi havde en meget lang telefonsamtale der endte med at forbrugeren lagde røret på, han ville ikke snakke med mig mere.

Senere fik jeg arrangeret et møde med forbrugeren oppe ved ham, jeg kunne naturligvis ikke give ham ret i hans synspunkter, men vi fik da en god snak, og vi sagde pænt farvel til hinanden, da jeg kørte.

Sagen sluttede naturligvis vis ikke her, Torben Søborg og undertegnede var til møde med tre jurister ved Dansk Energi i København, hvor vi fik tingene gennem debatteret.

Det havde så været skønt hvis de tre jurister havde haft en fælles holdning, men det havde de ikke. Heldigvis fik juristerne udarbejdet nogle fælles vejledninger, som vi kunne arbejde videre med.

Efterfølgende blev vores egen advokat koblet på sagen, så alle de gode ideer vores forbruger havde regnet med at han kunne få gennemført, blev manet til jorden.

Tidligere havde jeg aldrig fået lov til at deltage i et møde ved Dansk Energi, det havde været nogen højere oppe i organisationen, der havde fået en sådan opgave.

Nu tror man at sådan en stor organisation som Dansk Energi hørte til i store flotte lokaler, men de var nu ikke noget særligt, ej heller den frokost vi fik serveret.

En anden ting jeg satte stor pris på efter fusionen, var at der blev indført flextid. For mit vedkommende stoppede jeg altid med at arbejde kl 12.00 om fredagen, på nær den uge jeg havde vagt, hvor jeg arbejdede indtil kontoret lukkede kl 15.30.

Vi havde ligeledes mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis arbejdet kunne udføres hjemmefra. Den mulighed valgte jeg fra, da jeg vidste at jeg ikke ville få noget som helst lavet derhjemme, jeg havde nok en computer og to skærme, men mit arbejde var andet end at sidde og trykke på et tastatur.

Disse tiltag mener jeg var en stor tillidserklæring til den enkelte medarbejder, det var op til den enkeltes samvittighed at få produceret noget.

Alle vagter fik nu så god en internetopkobling således at vagten kunne udføre fejlretning på nettet hjemmefra, det havde den store fordel at man ikke skulle bruge tid på om vinteren at skrabe is af bilen, og køre ud på elværket, inden fejlretningen kunne startes op.

Dette havde ikke tidligere været muligt at arbejde hjemmefra, da jeg tidligere kun havde en internetopkobling via Dansk kabel TV, der var ganske enkelt ikke kapacitet i deres net, til at trække de tunge programmer hjem.

Ved den sidste vagt jeg havde ved selskabet, fik jeg rigtig brug for alt mit udstyr i hjemmet.

Det meste af Fjerritslev var afbrudt inkl. svineslagteriet der var i Fjerritslev dengang. Heldigvis var mange af montørerne der hørte til i det gamle HHE område hjemme, så fejlsøgning kunne hurtigt sættes i gang.

Det var næsten et skræk senarie når man skulle have montører fra Brønderslev til Fjerritslev i en fejlsituation, køretiden var ikke under 45 minutter.

Fiber.

Første gang jeg så en fiber, var på messe i Herning. Der blev demonstreret hvordan man splidsede fiber dengang – en langsommelig proces. Der var opsat udstyr, således at man kommunikerede over den fiber der var inde på standen. Der var rigtig mange tilskuere, og det kunne nok ikke undgås at mange var skeptiske over det nye produkt der blev lanceret

Heldigvis gik ledelsen ved BOE med til at med til at der blev nedlagt tom rør for fiber, i samme kabelgrav som der blev nedlagt 10kV kabler, så kunne man altid senere blæse et fiberkabel ind i tomrørene. Det var en rigtig god beslutning, da man herved opnåede flere fordele, blandt andet blev omkostningerne til nedgravning af tom rør minimale. Minimale problemer med at få tilladelse til at nedgrave kabler og tom rør på landmænds marker, da vi kunne fortælle at senere ville de kunne få en rigtig god internet forbindelse.

Og selvfølgelig en anden stor fordel, man skulle kun grave en gang.

Første fiberforbindelse BOE fik etableret var fra BOE og til 60/10 kV station Ingstrup. Med velvillig bistand fra en fibertekniker, fik vi koblet linjen op, så der blev forbindelse til Ingstrup. Da jeg skulle koble fjernkontroludstyret til i Ingstrup, virkede det første gang, jeg var dybt imponeret.

Det skulle selvfølgelig prøves om jeg kunne være heldig en gang mere, og det var jeg, først fik jeg tilsluttet kraftvarmeværket i Manne Thise, efterfølgende kraftvarmeværket i Saltum.

Tænk sig at kunne se hjemme på fjernkontrolanlægget ved BOE, hvor meget varme og el de producerede i Saltum og Manne-Thise kraftvarmeværk.

Heldigvis havde de på det tidspunkt oprettet en fiberafdeling i Brovst, da der absolut var behov for en overordnet planlægning af fiberforbindelser.

Samtidig blev det planlagt i hvilke 10/0,4 kV stationer der skulle installeres koblingsudstyr, under hensyntagen til afstande mellem disse 10/0,4 kV stationer.

I starten var rækkeviden på det udstyr der kommunikerede med fiber begrænset, men senere blev det betydelig bedre, f.eks. kunne der kommunikeres fra Brønderslev til Brovst, uden at der blev indsat forstærkere på strækningen.

En af mine sidste opgaver ved selskabet var at få kabellagt 0,4 kV luftledningerne i Brønderslev by, og så samtidig få nedlagt tom rør til fiber. Projektering af tom rør til fiber havde jeg ikke noget med at gøre.

Det har jo så medført at rigtig mange forbrugere i Brønderslev by har få indlagt fiber ind til deres hus, således at de nu kunne få en rigtig god internetforbindelse. Ligeledes er der mange husstande der tager TV signaler ind via fiber.

Det har selvfølgelig også den konsekvens for de forskellige lokale fællesantenneselskaber, at de kører med underskud år efter år, grundet færre og færre kunder, og spørgsmålet er naturligvis, hvor mange år kan de holde til det.

Der har været fejl på vores fiberopkobling herhjemme en gang, en strømforsyning der ikke kunne levere den fornødne spænding til fiberboksen – det er hvad man får ud af og dimensionere en strømforsyning, så den kun lige er stor nok.

Tilfældigvis er der placeret 2 store skabe for fiber mellem min nabo og mig, og det hænder at jeg er ude og tale med de fibermontører, der udfører nye tilslutninger fra disse skabe.

Ud fra den mængde nye tilslutninger der er, kan man næsten regne ud hvornår Brønderslev fællesantenneselskab må lukke ned,

Nedgravning af fiberrør

 Rådhuspladsen

Jeg har deltaget i mange projektgrupper, og den nok mest spændende gruppe jeg deltog i var oprettelse af ”Rådhuspladsen”, under ledelse af min afdelingsleder Peter Boltau.

Rådhuspladsen er en intern informationsside hvor medarbejder fik den sidste nye information, om hvad der skete i firmaet.

Tilfældigvis havde jeg set en tilsvarende informations side ved MAN Diesel i Frederikshavn, der hvor min svigersøn arbejder, så Rådhuspladsens udformning, var en direkte kopi af MAN diesels hjemmeside.

Dengang jeg var ved Nyfors, var Rådhuspladsen nok den mest læste side på selskabets EDB anlæg. Alle medarbejdere havde mulighed for at få de sidst nye informationer fra Nyfors, uanset hvor man arbejdede. Rådhuspladsen bliver naturligvis løbende revideret, i starten havde min afdeling for eksempel dokumentation over printkort på Rådhuspladsen – noget jeg selv brugte meget. Jeg vil næsten påstå at i en organisation som Nyfors, er Rådhuspladsen i dag et uundværligt informationsmedie.

Desværre har jeg ikke billede af Rådhuspladsen, da jeg ikke tænkte på at få et sådan printet ud da jeg stoppede ved selskabet, og sidst jeg var ude ved nu Syd Energi, da var det hele skrottet.

Sidste periode ved Nyfors/ belønningsmedalje.

På et tidspunkt mister man gnisten, ikke fordi at arbejdet ikke interesserer en længere, men efter knap 41 år ved selskabet, så mister man interessen for arbejdet.

Jeg besluttede mig for at den 1. april 2014 ville jeg stoppe med at arbejde, og gå på efterløn de sidste måneder, inden jeg blev 65 år den 20. september.

Men inden da skulle jeg lige have overstået et 40 års jubilæum, hvor jeg fik tildelt dronningens fortjeneste medalje med krone. Enten har man lyst til at modtage medaljen, eller så vælger man det fra, jeg valgte at modtage medaljen. Min afdelingsleder Peter Baltau sendte en ansøgning til Ordenskapitlet, hvor de straks godkendte ansøgningen, og sendte en medalje.

Fortjeneste medaljen blev overrakt ved mit 40 års jubilæum, hvor der deltog de kollegaer jeg havde mest kontakt med til daglig – ca. 50 personer.

Ved jubilæet blev der serveret smørrebrød og diverse øl og vand.

Peter Baltau var oppe og holde tale, og jeg havde selv stykket en tale sammen.

 

Den 13. januar 2014 besluttede jeg mig for at jeg ville over til dronningen og sige tak for medaljen, og det må siges at være en kæmpe oplevelse.

Jeg ved ikke årsagen, men normalt får man ca. 1 til 2 minutter inde ved dronningen, men jeg fik godt et kvarter.

Det er nok en af de største oplevelser jeg har haft i min tid, at være ovre på Christiansborg og sige tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe for belønningsmedaljen med krone. Det er ingen tvang at man kommer over at sige tak, men man ser helst at man gør det.

Jeg blev modtaget på Christiansborg af en dame som jeg ikke kendte, men hun viste mig vej op til et stort mødelokale. Her blev jeg registreret henne ved nogle personer i militæruniform. Jeg glemte at skrive at flere steder op til mødelokalet stod der gardere, der alle gik i retstilling, når jeg gik forbi dem.

Inde i det store mødelokale kom jeg til og sidde ved siden af en advokat fra Århus, og han kunne fortælle, at hvis jeg ønskede over et minut inde ved majestæten, skulle jeg bare snakke om arkæologi og Færøerne.

Lidt senere blev jeg kontaktet af en af dem i militæruniform, og blev vist hen til et lille lokale, op til det lokale hvor majestæten sad.

Her var der to mand der fortalte om det praktiske med besøget, og først nu blev jeg virkelig nervøs – jeg var faktisk klar til at forlade lokalerne.

Efter kort tid lukkede de døren op ind til dronningen, jeg gik ind og sagde pænt goddag, og tak for belønningsmedaljen. Dronningen ønskede mig tillykke med medaljen, hvorefter jeg sagde lidt om hvor jeg havde arbejdet det meste af min tid, men det var ikke det jeg ville tale om, men min fritid.

Hun fik en hel masse fortalt om mine aktiviteter med hensyn til folkedans i den Runde Pavillon i Rododendron parken – hun kvitterede med at sige at hun elskede at danse.

Herefter gik jeg videre med at fortælle om alle de arkæologiske udgravninger der var i gang i Brønderslev og ikke mindst Jerslev, hvor man havde fundet tre kranier.

Næste emne var Færøerne, hvor jeg har været oppe og deltage i en højskoleuge, her havde jeg skrevet referat om turen, til alle deltagere.

Efterfølgende talte jeg om ture til Maastricht i Holland, hvor vi var nede og høre Andre Rie’u. Dronningen kvitterede med at spørge om ikke det godt nok var ham der spillede violin.

Næste emne var Frankrig, hvor jeg talte om de smukke blomsterudsmykkede byer, og vinslotte. Jeg fortalte at vi boede på vinslotte, og havde også været på prinsgemalens vinslot.

Jeg var stadig rystende nervøs, jeg var bange for at have overhørt, at hun sagde tak for i dag, og god tur hjem, men damen sad bar stille og lyttede intenst.

Jeg gik videre med Thailand, vi havde været dernede kort før tsunamien, om at vi havde boet i en bambushytte i Khaolak, ligeledes samme by hvor et skib var skyllet helt op på land. Ligeledes fortalte jeg om personer der deltog i oprydningsarbejdet på Phi Phi øerne året efter tsunamien, ved at gå langs stranden og samle ting op. Personerne der deltog i dette arbejde fik at vide at de risikerede at finde knogler fra mennesker, så de skulle være bestemt på lidt af hvert.

Endelig kom de befriende ord, dronningen vidste at der stod flere personer udenfor, så hun ville sige tak for i dag. Jeg sagde selvfølgelig også pænt tak for i dag og gik ned til vores bil, hvor Hanne-Grethe ikke kunne forstå hvor jeg blev af.

Turen gik nu retur til Brønderslev, vi kørte i det fineste vejr til Randers, og så blev det ellers snevejr. To gange måtte vi holde i kø på motorvejen, fordi der var sket trafikulykker. Mine dæk var ikke for gode, så vi kørte meget forsigtigt det sidste stykke vej.

Artikel fra Nordjyske.

Her har jeg lige været inde ved Hendes majestæt Dronning Margrethe, og det er lige før at vi kører retur til Brønderslev.

Seancen foregik på Christianborg, og vi holdt parkeret lige foran Børsen. Forinden vi kørte ind til Christianborg, havde vi været inde på Google for at finde ud af, hvor vi kunne parkere vores bil, der jo fyldte mere end en almindelig personbil.

En sidebemærkning.

En aften jeg sad og arbejde på BOE, kom Stoumann sammen med kunstmaler Torbjørn Olsen fra Færøerne ud i et ærinde på Saltumvej. Thorbjørn Olsen skulle starte en udstilling op dagen efter på Hjørring kunstmuseum.

Stoumann spurgte om jeg ville købe nogle af Thorbjørn Olsens litografier fra Færøerne, så var det nu, for i morgen var det til en helt anden pris.

Alt det der skulle udstilles havde de ude i deres bil.

Så var det at jeg dummede mig sådan rigtig for alvor, jeg sagde at jeg ikke ville købe noget, hvor dum kan man være.

Det er vel unødvendigt at skrive at jeg har fortrudt denne beslutning mange gange.

Thorbjørn Olsen er nok den mest berømte maler på Færøerne, og værdien af hans litografier, bliver i hvert tilfælde ikke mindre.

Thorbjørn Olsen har bl.a. malet den berømte altertavle der er ophængt i Haldarsvik kirke på Færøerne. Nulevende Færøske kunstnere sad som model, da maleriet blev malet.

Personaleforeningen.

Ved BOE og senere Nyfors havde vi en fantastisk god personaleforening. Der blev trukket et beløb hver måned på vores lønseddel. Personaleforeningen stod så for at give gaver til medarbejdere, der havde mærkedage, men samtidig stod de også for at arrangere diverse ture.

Den første tur jeg kan erindre, var vi var oppe og høre Sussi og Leo oppe på Skansen i Skagen. Jeg havde været der før, men for dem der aldrig havde været der, var det noget af en oplevelse. Nogen af dem der var med spurgte om man kunne reservere bord til om aftenen, vores svar var.: Hvis du er heldig kan du stå i et vindue.

Næste tur jeg deltog i var en tur til Barcelona i Spanien. Det var frivilligt hvad vi ville se i byen, så jeg valgte bl.a. at se FC Barcelonas stadion – plads til ca. 95.000 tilskuere, det var en oplevelse. Ellers så vi den olympiske stadion, et kæmpe springvand m.v.

Sidste tur jeg kan erindre var en tur til London, det jeg kan huske fra den tur var vi var inde og se ”Phantom of the Opera”. Det jeg kan huske fra London var at gaderne var fyldt med politi, samt at de havde noget virkelig godt øl.

Jeg skulle selvfølgelig på geocaching medens vi var i London, og da jeg havde fundet de cacher jeg havde sat ind, havde jeg lige en times tid til overs, som jeg brugte nede i kælderen under hotellet vi boede på. Her var der stillet flere storskærme op, hvor der blev vist fodbold. Seerne råbte og skreg som gale når der blev mål, og selv om fodbold ikke interesserer mig det mindste, kunne jeg ikke undgå at blive grebet af stemningen.

Hændelser/oplevelser.

Jeg har naturligvis gennem mange år oplevet en masse, og her vil jeg nu berette om dem jeg mindes, og egner sig til gengivelse.

Ejersted.

En juleaften hvor der var stormvejr, var der en række træer i Ejersted oppe ved Saltum der væltede. Jeg blev sammen med flere andre montører kaldt derop, for at få anlægget reetableret igen. Tråde der er sammenfiltret med grangrene er noget af det værste og er meget tidskrævende at få udredet. Vi blev færdige ved midnatstid, alle var meget forblæste – og blev så inviteret på kaffe ved en forbruger, der nu havde fået både varme og lys. De havde ikke forventet at få el igen før næste dag, så de var meget taknemmelige. Tænk sig, en høj hellig juleaften, at blive inviteret på kaffe.

Der blev taget et billede af os samme aften, men da det er mange år siden hændelsen skete, er jeg er sikker på at der er ny beboere i ejendommen, så jeg har opgivet at få fat i billedet.

Jeg glemte at skrive at jeg fik et stykke juleand pakket ind i en serviet, så jeg kunne spise det på vej til Ejersted.

Brønderslev by.

En vinternat hvor vi var mange der havde været på arbejde var jeg blevet sendt hjem for at sove, så jeg var udhvilet til næste dag, kom der en fejl på en by linje inde i Brønderslev by.

Linjen var en ren kabellinje og havde intet med vind og vejr at gøre. Da kabelmester Erik Dalsgård lagde linjen ind, blev lyset i hele byen meget svagt i en kort periode. Man blev enige om at forsøge at lægge linjen ind igen, og det skulle de aldrig have gjort.

Der var fejl i den afbryder dr skulle koble automatisk ud ved en fejl. Konsekvensen af denne fejl var, at ca. 3 km højspændingskabel blev ødelagt, to højspændingsanlæg i 10/0,4 kV stationer og en transformerstation Nørregade i Brønderslev blev ligeledes ødelagt. Så midt om vinteren måtte vi i gang med at udskifte 10kV kabler, vi kunne ikke undvære dem. Jeg kan ikke huske hvor meget denne fejl kom til at koste, men jeg er sikker på at det ikke var under to millioner kr.

I den defekte afbryder er der en stor ”urfjeder”, der har energi til at koble afbryderen ud, når der bliver en fejl. Denne fjeder er smurt ind i fedt, dette fedt var med tiden blevet helt stift, så der var ikke nok energi til at koble afbryderen ud.

Tidligere slagteri i Brønderslev.

Tidligere da der var slagteri i Brønderslev, havde de to transformatorstationer. I den trafo-station der var i Slagterigade blev der fejl i lavspændingstavlen, der skete en kortslutning. Efter at det hele var blevet afbrudt, var der desværre en brandmand der ikke kunne styre sig, han begyndte at svine det hele til med en pulverslukker.

Det var næsten det værste han kunne gøre, for nu skulle det hele gøres rent – helt rent, for ellers ville det hele begynde at ruste. Der ville blive overgang på de 10kV anlæg der kunne genbruges, så det var bare i gang med rengøringen

Efter et godt samarbejde med maskinmester Baggesen på slagteriet, fik vi strøm på det absolut mest nødvendige på slagteriet, i første omgang ved hjælp af generatorer.

Det tog det meste af dagen, inden transformerstationen var retableret, så det nogle trætte montører der var tjenlig til at holde fyraften.

Arbejdet var naturligvis ikke slut før vi havde fået transformerstationen i drift igen, og da arbejdet var afsluttet kom maskinmester Baggesen med en stor spand med varme pølser, et par franskbrød, sennep, løg og ketchup. Det var bare guf for de sultne maver, for vi havde ikke haft tid til at spise noget under reparationen.

A/S Peder Nielsen Brønderslev.

På A/S Peder Nielsen var to montører fra BOE inde og skifte målere i den transformerstation, der er inde på grunden. Hvad der skete, bliver aldrig afklaret, men der skete en kortslutning, så hele transformerstationen blev ødelagt. Heldigvis skete der ikke noget med de to montører – røgen var så tæt under kortslutningen, at de ikke kunne finde døren for at komme ud, men ud kom de. De havde maksimalt en halv meter hen til døren.

Vi fik bege vores generatorer derned og køre, så produktionen gik ikke helt i stå, kablerne fra generatorerne var så varme at man ikke kunne holde omkring dem. ISS skadesservice kom og gjorde transformerstationen ren, vi fik det hele bygget op igen, og fik strøm på

Efterfølgende kom der en takkehilsen fra nu afdøde direktør S. E Christensen A/S Peder Nielsen. Han var yderst tilfreds med det arbejde BOE havde udført, og synes at det var en fantastisk organisation der var ved BOE, der kunne klare en så stor opgave så hurtigt.

Fiberfejl i forbindelse med demontering i Grønhøj.

I forbindelse med kabellægning af 10kV luftled i Grønhøj, skulle der tilsvarene også demonteres luftledning efter at det nye kabelanlæg var sat i drift. Hvad ingen vidste, var at der var negravet et lyslederkabel i Grønhøj. Kablet kom fra Lillehammer i Norge og gik langt ned i Europa. Lyslederforbindelsen blev bl.a. anvendt til at transmittere TV fra vinterolympiaden i Lillehammer i Norge, og ned til hele Europa – altså en meget vigtig forbindelse.

Da BOE hev en stræber op af jorden kom der et tyndt kabel med op, ca. 8 mm i diameter

Kablet var nedgravet mellem mast og stræber, et meget ulogisk sted at nedgrave et kabel.

Det var mig der sad på driftskontoret den dag, Jeg blev kaldt op af Gert fra Øster Brønderslev, der kunne fortælle, at ud over en mast der var trukket op af jorden, var der også kommet et kabel med op. Jeg kontaktede TDCs fejlkontor, og nu gik det stærkt. Blev kontaktet af TDC’s hovedafdeling i Århus. De sendte 7 biler fra Århus herop, marken de skulle krydse for at komme ned til fejlstedet, var fyldt med store huller, så den splidse trailer de havde med, den hoppede flere gange op i luften. Da de kom til fejlstedet, lå det hele hulter til bulter inde i splidsevognen, så de måtte i gang med en gang oprydning inden de kunne komme til og splidse.

Splidsemontørerne fik den ordre fra Århus, at fire af de ti lysledere skulle splidses hurtigst muligt, for at undgå et stort erstatningskrav.

Montørerne splidsene nu alle ti lysledere, så de var fri for at skulle til og køre fra Århus igen dagen efter. Boe havde ikke søgt ledningsoplysninger, så TDC stillede med et stort erstatningskrav, hvilket blev afvist, da BOE påstand var at det var et meget unaturligt sted at nedgrave kabler. TDC frafaldt kravet.

Boksning i Jetsmarkhallen.

Der blev for flere år siden afholdt verdensmesterskaber i boksning i Jetsmark hallen, og da Danmarks radio mente at elforsyning fra et generatoranlæg var mere driftssikker end elforsyning fra nettet, fik BOE til opgave at levere el fra den store generator ved BOE.

For en sikkerheds skyld blev generatoren sendt til eftersyn, forinden den blev kørt til Jetsmark, der blev skiftet olie og oliefilter inden skulle på den vigtige mission.

Generatoren blev tilsluttet allerede om onsdagen før stævnet om fredagen. Alt virkede upåklageligt, både Danmarks Radio’s transmissions udstyr og BOE’s generator. Alle var klar til den store transmission.

Den første boksekamp startede kl 20.00 fredag aften, og 15 minutter efter start revnede brændstoffilteret i generatoren. Da generatoren for alt i verden ikke måtte gå i stå, pressede Lars og Flemming klude omkring brændstoffilteret, således at det var begrænset hvor meget olie der løb ud på jorden

Det var mig der havde vagt den aften, og jeg havde det bare ikke ret godt, jeg var ude i badmintonklubben, hvor jeg passede cafeteria, sammen med min søn Mads-Christian – min kone var på arbejde.

For at undgå en større olieforurening fik jeg tilkaldt Falck’s brandvæsen, der stillede med 6 biler, til udlægning af kattegrus, der kunne holde på olien.

Næste opgave var at få en til og reparere generatoren, og så var jeg heldig med at jeg kendte mange af dem på PM.s motorfabrik i Brønderslev. Jeg var så heldig at jeg fik fat i chefens kone, som så fik fat i en montør. Han fik fat i et nyt oliefilter og kørte mod Jetsmark. Næste problem var at vi ikke kunne få lov til at stoppe generatoren før der var TV avis klokken 22.00. Når generatoren blev stoppet ville der gå ca. 10 minutter, før de lys der var over bokseringen kunne tændes igen, da de først skulle afkøles.

Udskiftning af oliefilteret tog maksimalt 5 minutter, og kort tid efter var BOE oppe og køre igen, og ikke mindst Danmarks Radio kunne sende igen.

Hvis vi havde stoppet generatoren under en boksekamp, ved jeg ikke hvad konsekvenserne ville blive, men det ville være pinligt hvis hele transmissionen blev afbrudt så der ikke kom signal ud til de mange tusinde TV seere.

Økonomisk klarede BOE også frisag denne gang over for Falck, der stillede med en faktura på alle deres omkostninger til 6 biler og 12 mand. BOE’s påstand var at det var helt ude af proportionerne at sende så mange biler og mænd, bare fordi der var lidt olieudslip.

BOE stillede også erstatningskrav over for PM motorfabrikken, over det defekte brændstoffilter, men de mente at de var uden skyld, da der ikke var garanti på et oliefilter.

 

PM beslagfabrik Saltumvej Brønderslev.

På et tidspunkt fik PM på Saltumvej behov for en større udvidelse, de havde købt en metalpresser, der kunne presse med 200 tons. Presseren var tidligere blevet brugt til og presse tagene i folkevogns bobler. Den eksisteren lavspændingstavle der stod nede i kælderen skulle demonteres, så jeg havde bestilt en ny tavle ved Cubic i Brønderslev.

Herudover skulle der trækkes to nye kabler op til den nye presser. Det var ingen problemer med at få alt det gamle demonteret, men alt det nye var så tungt at montere at montørerne var træt 14 dage efter arbejdets afslutning.

Vi fik lov til at afbryde forsyningen fredag eftermiddag, og skulle være færdige søndag eftermiddag. Vi blev færdige til den aftalte tid, og for at få en ordentlig afslutning på arbejdet gik jeg over til BOE efter en øl til hver mand. Jeg havde ikke set, at på et skilt stod der, at der var total spiritusforbud på hele fabrikkens område.

Heldigvis var der ikke nogen der så at vi drak vores øl, ellers kunne der blive en masse ballade ud af den sag.

Desværre går det ikke så godt for fabrikken længere, jeg kender en der har været ude og rydde op på fabrikken, da den nu skal sælges, produktionen er ikke rentabel længere.

Påkørsel af transformerstation.

En hverdagsnat var der en landmand der påkørte en transformerstation i det vestlige forsyningsområde.

Ifølge en der hjalp ham efter uheldet var manden der var føreren af bilen ikke helt appelsinfri

I et sving på vejen fortsatte føreren med at køre ligeud, først kørte han igennem et læbælte, dernæst kørte føreren ca. 150m på tværs af kartoffelrækker – det må have givet nogle høje bump.

Til sidst påkørte han en transformatorstation, der blev flyttet ca. 20 cm på soklen. Konsekvensen af denne påkørsel var at et kæmpeområde blev uden strøm.

Efter påkørslen kom manden så meget til hægterne, at han var klar over at bilen skulle flyttes væk hurtigst muligt, og til alt held for ham, var der ikke længere spænding på transformatorstationen – det kunne der ligeså godt have været, da el vagten forsøgte at sætte strøm på igen.

Manden gik hen til nærmeste nabo, for at tilkalde hjælp, hvilke hjælp han fik, har jeg ikke kendskab til, men fakta var, at da Nyfors kom til stedet, var bilen flyttet væk. Nærmeste nabo fik også mandens navn, og samtidig skrev han for god orden skyld også bilnummeret op.

Nyfors fik strøm på det hele ved hjælp af en generator, og el vagten kontaktede politiet, der ikke ønskede at komme, da der kun var materiel skade.

Næste morgen tog undertegnede ud til skadesstedet, for at tage bestik af situationen. Intet i transformatorstationen kunne bruges, så det blev en skade på omkring 1.000.000 kr.

Jeg gik noget omkring i området derude, og fandt flere ting der var slået af bilen under den voldsomme køretur. Til sidst gik jeg over til den nærmeste nabo, og han kunne hjælpe med masser af oplysninger. Jeg kontaktede politiet igen og forklarede dem om skadens størrelse, og at der var både vidner og stumper fra bilen.

Nu ville politiet godt komme, jeg fik forklaret sagens omstændigheder, de fik de stumper der var slået af bilen, og efterfølgende gik vi hen til nærmeste nabo, som skadevolder havde kontaktet.

Sammen med vidne besigtigede politiet skadested, og efter en kort drøftelse blev politiet enige om at de ville hente skadesvolder.

Den smadrede bil, stod bag ved skadevolders lade, fortalte politiet, og da politiet kom med skadesvolder, var det første han sagde, ”Hvad er der sket her”, og han fik svaret af politiet, ”nu holder du din kæft”. Så hørte jeg ikke mere til sagen, før et stykke tid efter.

Det var forsikringsselskabet, der gerne ville se de ødelagte, og det fik de selvfølgelig lov til at se.

Fejl i projektering af ny forlystelse?

 

Da Orkanen i Fårup sommerland skulle projekteres kunne deres lokale elektrikere ikke få oplysninger om hvor meget sådan en forlystelse brugte af strøm. Det eneste de fik at vide var, at hvis de lagde tre parallelle 5 x 240 AL kabler fra transformerstationen til Orkanens hovedtavle, så var leverandøren af Orkanen sikker på at det var forsyning nok.

Vi fik transformerstationen udvidet så at de tre parallelle kabler kunne blive fuldlastet.

Tidspunktet kom hvor man skulle prøve starte den ny forlystelse, først med tomme vogne, og efterfølgende skulle vognene forsynes med sandsække som belastning.

Da der blev trykket på startknappen, koblede alle overstrøms relæer ud på grund af overbelastning, vognene rørte sig ikke ud af stedet. Gode råd var dyre.

For at udelukke at det var elforsyningen der var galt med, lejede man en stor generator, og ved ny opstart af Orkanen, var samme resultat, generatoren koblede ud.

Det viste sig at problemet var, at alle 99 motorer der var monteret på Orkanen, startede op på en gang, hvilket ikke var nødvendigt for at forlystelsen kunne køre som ønsket Der blev justeret på styringen så at de enkelte motorer først startede når der blev behov for det, det hjalp.

Nu kunne Orkanen køre både med elforsyning fra generatoren og efterfølgende fra transformerstationen, og med sandsække som belastning i vognene.

Selvfølgelig har jeg selv prøvet Orkanen, og den var meget spændende især når man kommer under vandet med fuld fart.

 Fejl på 60KV linjer.

Denne 60kV linje der gik fra Hvorupgård til Agdrup væltede i en snestorm i 1964. Tidligere havde den forsynet hele BOE’s område, men da omkostningerne til genetablering ville blive enorme, valgte man at demontere linjen, da BOE nu blev forsynet via 150kV net.

 

Ved samme lejlighed brækkede den nye 60kV linje mellem Børglum og Ingstrup ned.

Ved dimensionering af en 60 kV linje tages der kun hensyn til enten at det blæser, eller også fryser der sne fast i trådene, aldrig begge dele på en gang.

De arme der holder trådene væk for masten, knækkede ganske enkelt sammen, så meget, at trådene kom ind og røre masterne

Når der kommer meget sne på trådene bliver de som fly-vinger, trådene pisker op og ned, des skal ses, før man tror det. Jeg har haft det på video, men har desværre slettet optagelserne.

 

En af de ældste 60KV linjer der var ved selskabet gik fra Agdrup i Brønderslev til Pandrup.

På et tidspunkt var der så meget saltbelægning på isolatorerne at den koblede ud. Inden vi tog grovere midler i brug, skulle linjen gås igennem for at se om der var brud, og det var der ikke. Det så ikke ud til regnvejr sådan lige foreløbig, så der var ikke andre løsninger end at skrue op for relæerne, og derved håbe at den holdt inde.

Da der efterfølgende blev sat strøm på, var det som om at der var en lyskæde fra Brønderslev til Pandrup – et virkelig flot syn.

Da vejret blev mere normalt, blev der sat en ekstra isolator i hver fase, i den strækning der var nærmest vestkysten.

Saltbelægninger er et stor problem, jeg ved blandt andet ud fra Vendsysselværket, der har man opsat et markvandingsanlæg, der sprøjter vand op på isolatorerne, når der har været blæst fra vest.

 

Vi havde også fejl på 60KV linjen fra Nibstrup til Børglum en mørk efterårsaften hvor det var stiv til hård kuling fra vest. En landmand ringede fra Børglum og oplyste at der kom nogle enorme lysglimt vest for Børglum by. Denne linje var blevet totalefterset ca. 3 måneder forinden, men man havde sparet at udskifte afspændingsklemmerne.

Det fik den konsekvens at jordtråden ved en knækmast gled i afspændingsklemmen, så at den blev så slap, at den dannede kortslutning til en faseleder, når at alle ledere hoppede og dansede op og ned.

Vi fik fat i dem der kunne reparere sådan en fejl, men deres traktor med kurv der kunne gå op i 18 meters højde, var placeret på den anden side af Limfjorden.

Gode råd var dyre, vi kunne ikke undvære linjen, så montørerne besluttede at benytte kurven de første 18 m, og herefter at surre kurven fast til masten. Herefter kravlede de det sidste stykke op i masten, for herefter at udføre en midlertidig reparation.

Tænk sig at side oppe i ca. 20 meters højde i et forfærdeligt vejr, jeg vil sige det var modigt gjort, og der var en der var meget glad da de stod på jorden igen.

 Afslutning.

Der kunne skrives meget mere, men jeg har valgt at stoppe her. Desværre havde jeg ikke så mange billeder til rådighed, som ønsket, men jeg satser på at gøre en tur ned på lokalhistorisk arkiv her i Brønderslev, til efteråret, hvor jeg håber at de har fået ryddet op i alle deres gemmer fra det gode gamle BOE.

Tak til dem der har bidraget med oplysninger til bogen, og tak for alle billeder jeg har haft til låns.

Christian Larsen.

Mail.:Larsenhgcl@gmail.com

Tlf.:20228970