Den 7. april 2018 modtog jeg en mail fra Løkken-Vrensted Jagtforenings  formand,  om jeg ville holde båltalen i Vrensted Sct. Hans aften. Det havde jeg aldrig tænkt på, at jeg måske blev indbudt til noget sådant.

Vrensted betyder og har altid betydet meget for mig, så hvorfor ikke, jeg blev dog lidt beæret over en sådan indbydelse.

Så hermed hvad jeg sagde ved båltalen ved Jægerhuset i Vrensted som ligger på Menighedsrådets og kirkens areal lige vest for præstegården og Bådstedhedevej.

Sct. Hans Aften den 23.06.2018

Båltalen:

Tak for invitationen til at komme og tale på denne skønne og specielle aften.

Sct. Hans aften er speciel – vi fejrer lyset med bål, sang og samvær.

Vi samles på tværs af de ting, der ellers nok kan dele os p til hverdag.

Vi lytter til hinanden og taler til hinanden.

Det er bålet der om lidt vil fange vore øjne.

Vi samles ligesom vore forfædre har gjort i årtusinder siden isen forsvandt fra vore breddegrader.

De tændte bål for at varme sig.

De tændte bål for at holde de vilde dyr væk.

De tændte bål for at advare mod fjender.

Bålet varmer. Det fortærer. Det udsletter sig selv.

Det ligner os mennesker. Der brænder en ild i os.

Vi brænder hver især for noget, og vi brænder ud til sidst. Det er ilden i os, der er vores bestemmelse og giver livet mening.

Det er kærlighedens ild. Og hadets ild, desværre.

 

Det er ikke tilfældigt, at vi bruger udtrykket, “Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”, som Holger Drachmann så smukt siger det i Midsommer visen.

Det havde hver by, og hvis ikke, så fandt man en, helst en der var lidt for sig selv.

Hvem var og er disse hekse og trolde ?

Som jeg tænker  heksen, ser det ud til, at det har været de personer, der brød den almindelige orden. En person i et  lokalsamfund , der ikke var ligesom de andre – f.eks. en klog kone, der kunne ting, der ikke var til at forstå. Det kunne også være en, der truede de almindelige regler.

Sagnet fortæller at: Sct. Hans nat, den 23. juni, farer danske og tyske hekse til Bloksbjerg i Tyskland, mens de svenske foretrækker Blåkulla på Øland, og de norske tager til Lyderholm ved Bergen.

Ved at salve sig med en smørelse kogt af nyfødte børns fedt, flyver heksen på koste, ilddragere eller hø tyve. For at kunne deltage, skal heksen slutte en pagt med djævlen ved at kysse ham bagi, hvorpå djævlen kvitterer med at sætte mærke på kroppen.

Der fortælles også: at Sct. Hans Aften og nat, gik mange ud for at samle urter, fordi også de var ladet med magisk kraft. Nogle urter kunne helbrede for sygdom, skærme mod lynnedslag og fortryllelser og helbrede det kvæg, der var blevet sygt af at græsse, hvor elverfolket havde danset. Man formodede, at urterne fik kraft af den dug, der faldt. Derfor bredte man også linned ud på kirkegårde og tidligt næste morgen svøbte man syge ind i det våde linned, så den helbredende kraft kunne trænge ind i dem,

Nu om dager sender man blot ” syge mennesker på arbejde ” – ja overtroen trives stadig i bedste velgående.

Hvordan foregik hekseprocesserne ?

Når en person blev anklaget for at være heks, lod kirken sagen gå videre til domstolene, hvor retssagen ofte varede flere dage. For at sikre, at den dømte virkelig var en heks, lavede man forskellige prøver:

Der var vandprøven: Den anklagede blev bundet og smidt i vandet. Flød man, var man skyldig, sank man, var man uskyldig

Tåreprøven: Opfattelsen var, at hekse ikke var i stand til at græde. Hvis den anklagede derfor ikke fældede en eneste tåre under tortur, var vedkommende en heks.

Vægtprøven: Her blev kvinden vejet, og vejede hun mindre end gennemsnittet, antog man, at hun var en heks. Man mente, athekse måtte være lette for at kunne flyve.

Stikprøven: Man antog, at det sted på kroppen, hvor djævlen havde sat sit mærke, var følelsesløst. Toturen gik derfor ud på at finde en sådan plet. Det var næsten umuligt at blive frikendt.

Hvis vægtprøven f.eks. beviste, at den anklagede var tungere end gennemsnittet for en heks, forklarede man det med, at hun havde øvet trolddom.

I Danmark blev de anklagede stillet til ansvar i deres eget område.

Blev husdyr syge, mælken sur, eller slog høsten fejl, fik landsbyens særling eller  en forhadt person, skylden herfor. Heksetroen fungerede derfor som en slags syndebuk i et samfund, hvor hverdagen ofte var hård og fattig.

Folk der var ramt af ulykke, skyldte skylden på trolddom, for at forsikre sig om deres egen uskyld.

Hvis nogle klarede sig særlig godt, stod de også for skud, da det blev antaget, at de havde brugt magi til at nå velstand eller skønhed.

Nutidens hekse ? På nationalt plan, har der altid – og er stadig – god latin at finde en fælles trussel for at holde sammen på folket. Ska frygt udadtil for at undgå uro og uorden. Der er masser af eks. på denne metode rundt om i verden.

Et par historiske eksempler:

1950 ernes USA, som var en hård tid for landet efter 2. verdenskrig, med megen utilfredshed blandt befolkningen, dukkede der en Politiker  (Mc Carthy)op,  som gav kommunisterne skylden for al dårligdom i USA. Det medførte, at tusinder af almindelige amerikanere blev forfulgt.

I det tidligere Jugoslavien, hvor forskellige befolkningsgrupper i årevis havde levegt fredeligt sammen som naboer og ægtefæller, endte det med, som i måske husker,  at de slagtede hinanden på det grusomste -også tidligere venner og naboer. Det var i årene 1991 til 2001, ja for ikke så længe siden !

Der skete også grimme ting under den Tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945, så det kan også ske i Danmark.

Man kan fundere over den frygt industri, der hersker i medierne og blandt danskerne.

Kan det ske i Danmark ?

Danmar – som nok er verdens lykkeligste land – og EU`s tryggeste land – er i disse år hærget af en frygt industri, som bl.a. splitter dem, der har aller mest brug for at stå sammen, flygtninge, de arbejdsløse, bistandsklienter, de hjemløse, de psykisk syge. Man kan jo altid holde sig selv oppe, når man kan træde på andre, der er længere nede.

Hvm har gavn af denne frygt industri? Er det medierne? Politikerene? Eller os Selv ?

Jo, der brændes stadig hekse.

“Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans” fortsætter Drachmann. Men som Jugoslaverne og befolkningen i mellemøsten så bittert må erkende, bliver denne fred ikke vundet ved at lægge andre for had.

Nej, den kan kun vindes, hvis “hjerterne aldrig bli´r kolde” som han så smukt slutter Sankt Hans visen”

O g hvordan opfører vi os i naturen ? I de senere år er der heldigvis blevet megen fokus på hvor vigtigt det er at vi alle passer på naturen uden brug af farlige kemikalier, så vi bl.a. kan beholde Sankt Hans urten, som var tegn på magt, sundhed og lykke og blev brugt til at tage varsler. Og at vi igen kan drikke vand fra kildevæld uden at tænke på forurening.

Når vi har hørt bålet knitre og set flammerne, bør vi måske overveje, om vi i vores jagt efter materiel velstand er blevet til en flok hekse, der rider ødelæggende gennem naturen og forpester den.

Hvad har alt dette med Vrensted at gøre?

Der er sket utrolig meget i Vrensted og I har forstået at fortsætte udviklingen. I har taget sagen i egen hånd. I har bl.a. lavet et floreningssamvirke hvor samtlige foreninger er repræsenteret. I har taget demokratiet tilbage til jer selv, i stedet for stiltiende at lade stå til. I har været i dialog med Hjørring Kommune siden skolens lukning og ikke accepteret tingenes tilstnd i Vrensted.

Det er utrolig flot af jer. Der har været en tendens til i vores landdistrikter at give kommunen skylden for al dårligdom, og Hjørring Kommune er måske ikke perfekt, men der er sket store fremskridt de senere år i takt med, at mange i landdistrikterne – som jer – er vågnet op og taget ansvar for egen udvikling.

Al udvikling begynder med en selv.

Man må selv være den forandring, man ønsker for verden. Man taler om stigende ensomhed blandt mennesker. Men jeg VED, at I her i Vrensted har forstået betydningen af sammenhold. I har lavet aktiviteter som tilgodeser alle såvel unge som gamle.

Al erfaring med udvikling eller afvikling af landsbyer viser, at det handler om mennesker, er handler, og I har taget et stort skridt i den rigtige retning.

Trods bump og huller på vejen, har i forstået at holde gejsten oppe.

Det er bl.a. alle foreningerne i Vrensted og enkelt personer.

I har vist sammenhold.

I ville BYENS HUS, i har samlet penge ind

I har vist – at I ville

Fortsat – held og lykke

 

Nu vi har en heks her på bålet i aften – sålad os holde traditionen i hævd, ved at sende hende til Bloksbjerg, imens vi nyder bålet og Drachmanns smukke midsommervise.

 

Jeg vil ønske, at I alle sammen får en god midsommerfest

 

Tak for opmærksomheden