Historien om familien Elvine Petrea og Jens Andersen, Søren Nielsens Vej 1, Vrensted. En familie med en stor børneflok.
Elvine, f.1903 d.1974 blev 71 år og Jens Andersen, f. 1901 d. 1990,blev 88 år. De slog sig ned på Gl. Byvej i Nyhavn/ Søren Nielsens Vej i Vrensted, i et lille strå tægget hus som var Elvines fødehjem og her boede Elvine hele livet fra de blev gift i 1924.
Her er et avisudklip fra 1949 hvor de holdt et stort sølvbryllup med fest om aftenen i Forsamlingshuset med 250 indbudte gæster, næsten hele sognet deltog.
Jens Andersen var født i Sulsted med voksede op i Tagmarken og Blåsiggårds Mark. Efter gifte målet med Elvine, havde de også Elvines far boende i en periode. Så udover at passe sine egne børn var der også i en periode, hendes gamle far, som fik en kærlig pleje. Senere flyttede han til Ll. Knudsgaard, til en datter, der var gift med sognefoged Søren Nielsen, og der blev han så boende ind til sin død.
De første år måtte de begge ud at arbejde, hun som bl.a. malke kone og han som daglejer på gårdene. Senere slog han sig på drænarbejde, og efter en uddannelse på Borris Landbrugsskole havde han nok at lave.
I den østre ende af det lille hus, havde de et mindre fårehold i et rum, de kaldte fårestien. Når der af og til blev en gris billig til salg, købte Jens den, og så blev den fedet op der til slagtning. Jørgen fortæller, at når hans far skulle ”måge ud” ved grisen, blev den lukket udenfor, hvor den så løb rundt til stor fornøjelse for de omkringboende børn. Senere da der var kommet flere børn til, blev der i fårestien lavet et nyt værelse, hvor nogle af drengene lå i køjesenge.
Jens Andersen var nu blevet dræningsmester og Elvine var delvis hjemmegående, hvor hun havde nok at gøre i hjemmet, for de fik efterhånden en stor børneflok, 10 i alt. I det lille hus på Gl. Byvej/Søren Nielsens vej i Nyhavn voksede den store børneflok op. Selv om pengene var små, formåede de at skabe et godt hjem for dem alle. Drengene kom tidligt ud at tjene, Verner fortæller at han som 9 årig fik sommer- arbejde i tre somre hos Harald Jensen i Åsendrup og skulle to dage om ugen cykle til skole i Vrensted, næsten helt fra Løkken på en damecykel med fast gummi og på grusvej. Men sådan var det almindeligt, at børn tidligt kom i arbejde, og det gjorde sig også gældende for Elvine og Jens`s børn. Alle måtte yde for at familierne kunne klare sig økonomisk. Det var ganske almindeligt dengang i 1930 og 40erne. Verner fortæller at der blev fyret med tørv ude fra mosen ved Kaas. Når tørvebilen kom med et læs tørv, havde de nogen gange ikke nok penge til betalingen, hvorfor de måtte have drengenes hjælp. Så de havde bestemt hårde tider – økonomisk – ind imellem.
Efter at Jens Andersen havde nedsat sig som drænings- mester, hvilket vil sige, at han forestod arbejdet med dræning af landmandens jorder, så blev han engageret af de landmænd der ønskede at få udført sådan drænings- arbejde, for at få jordbundsforholdene forbedret, hvilket der var mange landmænd der ønskede, for også at kunne få et større udbytte af de forskellige afgrøder der blev dyrket på markerne. Det foregik dengang som manuelt gravearbejde, med nedlægning af små drænrør der havde udløb til en grøft, hvorfra vandet så blev ledt videre. Alt sammen noget man i dag kan klare med gravemaskiner og store plastikslanger med små huller som lægges i jorden. Jens Andersen var også med da Ingstrup Sø blev drænet, i 1950erne og store landbrugsarealer blev lagt til gårdene i Vrensted og Ingstrup.
Hans drenge var også ofte med ham på forskellige opgaver på egnen, bl.a. når der skulle skæres grøde i grøfterne omkring Vrensted.
Elvine var som nævnt hjemmegående, og der var nok at se til. Der var mange munde der skulle mættes hver dag. Der skulle gøres rent, vaskes og ordnes tøj m.m. Det var dog alligevel nødvendigt for familien, at hun havde lidt arbejde uden for hjemmet. Hun gik ofte med kogekonen Marie Frandsen ud for at lave mad til de fester, der holdtes i Vrensted og omegn, desuden hjalp hun Klavs Johanne med hovedrengøring i Byskolen og havde sikkert også andet rengøringsarbejde.
Af drenge var der: Vilhelm f.1925 d. 2004, Ejnar f.1926 d. 2012, Verner f.1932, Tage f.1934 d.2014, Kaj f.1937 d. 2017, Knud f.1939 d. 2005, Poul f.1943 og Jørgen f.1950
og af piger: var der: Else, som var den ældste og f.1923 d. 1996 og Lilly f.1928 d.2012
Vi drenge i Vrensted så op til disse noget ældre drenge nede fra Nyhavn. De kunne nemlig meget mere end at arbejde og lave sjov og ballade. Gode fodboldspillere var de alle sammen, og de kom i Vrensted Idrætsforening og var forbillede for vi drenge, som kunne lide at spille fodbold og vi kom efterhånden på hold med mange af dem. Nogle af dem tog en stor tørn i Vrensted Idrætsforening. Kaj var bl.a. formand i en periode.
Arbejdsomme og dygtige var de også, og havde nemt ved at omgås folk og derved nemt ved også at få arbejde. Alle søskende har haft en god tilværelse med familie og børn. De fortæller at det kan være svært at samle hele flokken, da de er blevet så mange, men at man i stedet samles i forsamlingshuset af og til til hyggelig sammenkomst.
Else blev gift med murerarbejdsmand Emil Jensen og byggede hus på Søren Nielsens vej. Emil arbejdede hos Vrensted murermester Chr. og Svend Nielsen. Else havde rengøringsjob forskellige steder i Vrensted. I en lang periode klarede Else og Emil at vaske alle fodbold- og håndbold holdenes trøjer. Inden gifte målet havde Else også forskellige pladser, indtil hun blev gift. Else og Emil fik en datter Jytte. Alle tre er desværre borte i dag. Else blev 72 år.
Lilly havde sikkert også forskellige pladser i huset på landet. Hun arbejdede gennem en menneskealder på pleje- hjemmet i Stenum. Hun blev gift med Verner Ritter som arbejdede på Pedershaab i Brønderslev.
I en del år boede de til leje i et hus på toppen af Thise Bakke, lige ved siden af kirken. Senere flyttede de først til Stenum, men senere til Vrensted, hvor de overtog Jens og Elvines hus på Søren Nielsens Vej 1. De er begge gået bort. Lilly blev 83 år. De fik fire børn.
Vilhelm blev gift med Johanne fra Thise og de bosatte sig i et hus ved Rørbæk, skellet mellem Vrensted og Thise. Vilhelm gik ud som arbejdsmand og Johanne gik i perioder ud som rengøringshjælp. Når sønnen Hennings holdt fødselsdag for sine klassekammerater, cyklede vi drenge derud fra Vrensted og havde det bare skønt. Johanne og Vilhelm blev senere værtspar i Forsamlingshuset i en lang periode og flyttede derfor til Vrensted i lejligheden ovenpå forsamlingshuset. Da de ophørte med at være værtspar i forsamlingshuset, byggede de hus i Vrensted på Stationsvej. De var blevet pedelpar på skolen, et job de havde indtil deres pensionering. Vilhelm var i flere perioder medlem af Vrensted-Thise Sogneråd. Begge er her ikke længere. Vilhelm blev 79 år. De fik to børn. Henning som idag bor i Vrensted og en datter i Sindal
Ejnar blev, efter også at have været ansat ved landbruget nogle år, ansat som chauffør hos vognmand Mathias Vestergaard og var der en lang årrække, Senere var han en periode periode hos vognmand Reinholdt Nielsen. Han blev gift med Ida og de bosatte sig også på Bådstedhede i huset lige før Johanne og Vilhelms hus ved Rørbæk. Ida havde bl.a. været pige hos Gert Haugaard, men var også ansat i flere år hos familien Korsbæk på Smedegården øst for Vrensted. Det var medens hun arbejdede her, at hun mødte de vilde brødrene Andersen. Da Ejnar købte huset ved siden af Johanne og Vilhelm i efteråret 1952, flyttede også bror Kaj med på loftsværelset, så en stor del af familien var samlet ved Rørbæk. Her kom der tre børn. Ejnar og Ida er også gået bort. Ejnar blev 85 år.
Verner havde som de to ældste brødre ,også som omtalt, plads på landet og købte senere sin egen landbrugs- ejendom. Han etablerede sig med et mindre landbrug på Vittrup Hede, da han blev gift med Lis. Han startede med 5 køer og havde ingen heste. De klarede sig dog godt. De har drevet det sammen gennem en lang årrække, som et mindre familiebrug. Trods høj alder er Verner stadig bosiddende på gården og klarer sig selv. Lis er gået bort i 2018. De fik to drenge som begge bor tæt på.
Jeg husker at vi fodboldspillere måtte hen og hakke roer hos Verner, for at han kunne få tid til at spille på fodboldholdet om søndagen. Han var en stor tekniker. Verner har leget med fodbolden indtil han blev 85 år, nu vil bentøjet ikke mere. Han har forpagtet jorden ud til en søn. Hverken Verner eller Lis har haft kørekort eller bil. De har transporteret sig med deres traktor med førerhus og ellers fået kørelejlighed. Verner fortæller dog at han har været syd for Limfjorden i Dokkedal. Som ung Vrensted fodboldspiller, har han dog med Vrensted Idrætsforening været med på venskabsture til Sverige hos en Svensk Idrætsforening hvert andet år i en periode.
Tage havde også pladser på landet og blev senere gift med Elly Andersen, datter af Johanne og Alfred ved Stationen i Vrensted. De etablerede sig, da de blev gift, med et landbrug i Sterup og senere fik Tage arbejde på den Lokale foderstofforretning i Jerslev. Elly har været hjemmegående og medarbejdende ved landbruget. Tage er også gået bort. Tage blev 80 år. De fik fire børn.
Kaj havde som de ældre brødre også haft pladser på landet, men blev senere chauffør hos vognmand Reinholdt Nielsen, og var også en periode ansat hos vognmand Mathias Vestergaard. Han blev gift med Lisbet Nielsen fra Vrensted. Lisbeth var blevet udlært som damefrisør og da der på daværende tidspunkt ikke var nogen damefrisør i Vrensted, etablerede hun sig med egen frisørsalon i lokaler der tidligere havde været cykelforretning og senere havde hun salon i det nybyggede hus. Desværre blev hun tidligt syg og gik bort. Kaj havde på daværende tidspunkt etableret sig med Taxa forretning og drev den i en årrække med bl.a. skolekørsel. Kaj byggede hus i Vrensted hvorfra han drev sin Taxaforretning. Han er også gået bort. Kaj blev 80 år. De fik to børn.
Knud havde også forskellige pladser på landet, bl.a. ude på Enggaarden hvor han kørte en mælketur. Senere kom han i fisken i Hirtshals, som vi siger. Efterfølgende var han en periode på Pedershaab i Brønderslev. Han blev senere gift med Margit som arbejdede i Børnehaven i Vittrup i mange år. De boede først til leje i Rykinds fodermesterhus. Senere købte de hus Vittrup. I mange år arbejdede Knud også som maskinfører hos Kommunen. De seneste år arbejdede han igen på maskinfabrik i Brønderslev. Han er også gået bort. Knud blev 65 år. Der kom tre børn.
Poul har også haft forskellige pladser. Han startede som bydreng hos købmanden og efter afgang fra skolen kom han på landet og fik senere arbejde bl.a. på lageret hos Vrensted Foderstofforretning. Her var han i 25 år. Han har desuden været chauffør i 6 år hos Mathias Westergaard hvor han afløste sin bror Kaj, der overtog en Taxa forretning efter Slagteren i Vrensted. De sidste 15 år af sit arbejdsliv har Poul kørt Taxa i Manna. Han blev gift med en Vrensted pige Rigmor og de stiftede familie og bosatte sig på en lille ejendom i Vrensteds udkant. Rigmor passede i nogle år Klubhuset i Vrensted Idrætsforening samt stod for rengøring og trøje vask. De har 2 børn
Jørgen, er den yngste af den store søskendeflok. Han har også haft pladser på landet. Han startede ude på Enggaarden, senere i Tilsiggaard, så Skøttrup. Blev soldat og efter hjemkomsten gik han som arbejdsmand i nogle år og var bl.a. med ved omfartsvejens etablering i Løkken. Som flere af sine brødre blev han også lastbilchauffør hos de to Vrensted vognmænd. Da Reinholdt Nielsen ville sælge sin vognmandsforretning i 1976 slog Jørgen til og etablerede sig i Børglum, efter at være blevet gift med Bodil fra Stenum, som havde stået i tøjforretning i Hjørring. Bodil har gennem 24 år været medarbejdende hustru i forretningen indtil Deres søn overtog forretningen i 2010. Jørgen gik på efterløn og Bodil uddannede sig til social og sundhedshjælper og har arbejdet som sådan. De har to børn.
Mange i Vrensted kom i berøring Elvine og Jens . Ligeså med børnene og mange havde også haft dem i arbejde helt fra de kunne klare et arbejde. Drengene var arbejdsomme, slagfærdige og friske med godt humør, tit med en frisk bemærkning om dit og dat. De kom i Idrætsforeningen spillede på de forskellige hold og var både berømte og berygtede i omegns klubberne sammen med en anden Vrensted familie, der også kunne stille med en flok drenge som også var gode på fodboldbanen. Fra Vrensteds arvefjende Thise, går der flere historier om Winne drengene. Bl.a. er der blevet sagt omkring fodboldkampene Vrensted mod Thise: ”Det bliver aldrig bedre, før de Winne drenge er væk fra Vrensteds hold”. En anden Thise spiller har udtalt, at inden Winne drengene gik på banen, så skrabede de støvlerne hen over betongulvet så gnister fløj omkring dem. Det var dengang propperne under fodboldstøvlerne var sømmet til selve støvlen.
Som unge opkoblinge, var brødrene Andersen friske og var med på sjov og ballade. Har hørt om dem, men ikke set, at de heller ikke gik af vejen for en frisk slåskamp med de bare næver, når de måske også havde fået for meget at drikke. Det gjorde man også dengang. Hørte som dreng, at det engang var Kaj og Jens Mørk der mødtes til nævekamp så blodet flød. Og sådan var det dengang.
Ejnars kone Ida har berettet, at Jens Andersens drenge ikke havde lyst til at danse. De kom først sent på aftenen, når der var bal i Vrensted forsamlingshus. Først havde de siddet og drukket nogle øller på et karlekammer et eller andet sted, og så gjorde de deres entre med rabalder og spetakler. Men de var selvsikre og gemytlige, og det var bla. derfor, at Ida faldt for ved Ejnar.
Senere lykkedes det Ida, med store anstrengelser at lære Ejnar at danse.
Drengene, Kaj, Ejnar, Poul og Jørgen kom vidt omkring fordi de havde kørsel som deres erhverv. Det var en stor forskel fra andre i Vrensted, i den tid hvor transport i bil ikke var for alle.
Jørgen fortæller at alle drengene blev indkaldt til militæret, og blev soldat. Hans mor havde billeder af dem alle samme hængende og hun viste altid med stolthed disse billeder frem.
Fra en gammel ven Kesse, (Kristian Andersen) bror til Elly Andersen som var gift med Tage, fortæller han følgende: ”Når jeg med jævne mellemrum var sammen med Elvine og Jens Andersens drenge, var der fuld tryk på med sang, snak og spændende – og måske ikke altid sande – historier fra Vrensted. Det var ustyrligt morsomt og noget, som jeg aldrig glemmer”.
Det var fortællingen om en af Vrensteds store, børnerige markante og kendte familier, som har et godt godt familieforhold og også har taget del i livet i Vrensted både kommunalpolitisk ved Vilhelm, men også en stor tørn i Vrensted Idrætsforening gennem mange år.
Den store flok børnebørn der er kom, var en stor glæde for Elvine og Jens og det var ikke sjældent de havde børnebørnenes besøg i det lille hus på Søren Nielsens vej. Også alle børnebørnene betød meget for dem.
Stor tak til jer tilbageværende søskende, fordi jeg måtte lave denne lille omtale af jeres familie. I har gennem mange år og på mange måder, sat jeres aftryk i Vrensted på den gode måde.
Februar 2019 – Jens Otto Madsen