Jens Otto Madsen skriver:
Igennem 50 år var der fra 1913 til 1963 togforbindelse fra Vrensted Station til de mange små stationer, der dengang
eksisterede på strækningen fra Hjørring til Aabybro. Desuden havde vi i Vrensted rutebilforbindelsen Løkken – Brønderslev. Det gav os fin mulighed til en forbindelse både til det nordlige Vendsyssel og længere væk hvis man skulle længere. På det tidspunkt indtil til sidst i 1950erne var bilen jo ikke allemandseje. Desuden blev banen også brugt til godstransport til de små stationer, og ikke mindst Briketfabrikken i Moseby benyttede sig af banen til transport af tørv og briketter.
Neden for billeder af de forskellige slags tog som skinnebus og motor tog som kørte på strækningen.
Den 4. juli 2013 var det 100 år siden jernbanestrækningen Hjørring-Løkken-Aabybro (HLA banen) blev åbnet.
En komite arbejdede på jernbanen allerede fra 1891. “Liniebesigtigelses- og Ekspropriations- kommission”, der skulle godkende linjeføringen.
Aktieselskab, der skulle drive jernbanen på strækningen fra Hjørring til Aabybro. Længdebane – derfor til Aabybro. Hvilke sognekommuner ville give tilskud til banen? Skulle banen gå over Lønstrup? Ingstrup-V. Hjermitslev-Alstrup Kommune var uvillig til at yde tilskud.
Baneføring, stationer og finansiering skulle fastlægges. Skulle banen gå over Sdr. Saltum eller Nr. Saltum? Fladt eller bakket terræn? Økonomien? Kommunen var i forvejen gældsplaget. Holdeplads ved Hune Kro? Store ekstraomkostninger ved en vestlig linjeføring. Folkelige appeller.
På trods af tryksager til regering og Rigsdag og skrivelse til “Ministeriet for Offentlige Arbejder” gennemføres den østlige baneføring over Sdr. Saltum.
Private, velstillede borgere havde interesse i en station i Sdr. Saltum og indbetalte midler til “Komiteen til gennemførelse af Jernbanestationen ved Sdr. Saltum”.
Indvielse af bane og stationer skete den d. 4. juli 1913.
Transport af skolebørn til Aabybro var en vigtig del af togets funktion. Sommertrafik fra Hjørring til badebyerne en anden. Forbindelse fra Pandrup til Blokhus med charabanc eller rutebil.
Stationerne fra Løkken var Vrensted, øst for Ingstrup, Vester Hjermitslev, trinbræt i Alstrup, Sdr. Saltum, trinbræt i Rendbæk, Pandrup og Kaas.
Stationen i Kaas var i en lang periode vigtig for transport af briketter, kalksandsten m.m. Tyskerne var desuden bruger af banen under 2. Verdenskrig.
Togaflysninger kunne give fri fra skole. Stationsbyerne fik et opsving – f.eks. transport af svin til slagterierne. Postleveringen blev mere regelmæssig.
Banen havde i Hjørring forbindelse med de øvrige baner – med store fordele.
I 1950érne og 1960érne begyndte man at nedlægge jernbaner. Ophøret af tørvetransport var en af årsagerne til at man med udgangen af september 1963 nedlagde banen fra Aabybro til Hjørring.
Rutebilkørsel overtog transporten.
Hvad ville der nu ske med byerne, når de nu ikke mere havde stationerne?
Har nogen af jer benyttet jer af toget/skinnebussen fra Vrensted station?
Anette Eriksen skriver:
Jamen den togforbindelse husker JEG SÅ GODT.
Vores kære mor var altid i sidste øjeblik og jeg har ikke tal på hvor mange gange en af vi børn blev sendt på en cykel og måtte forklare lokoføreren, at VORES mor skulle med toget, så de måtte lige vente lidt..
Rutebilerne ligeså.
Hvor har vi grinet meget af netop dette efter vi er blevet voksne.👏👏👏❤️.
Vores nu afdøde bror Poul købte faktisk det gamle pakhus og lavede om til Sommerhus i Løkken.
Claus Søndergaard skriver:
Jeg husker en tur til Løkken, hvor jeg fik lov til at stå ude ved vognstyren. Husker også den sidste dag, hvor banen var i drift. Der kom et damplokomotiv forbi. Har også flere gange hentet pakker ved toget.
Leo Hansen skriver:
Jeg husker at vi var i Tolne skov på skoleudflugt – med toget. Kan huske at da damplokomotivet kørte fra Vrensted sidste gang, da kørte det en ko ned mellem Vrensted og Ingstrup
Kirsten Nielsen skriver:
Orla Jensen det er så sandt 🤣😂😁Man skulle også passe på ikke og få klappen i hovedet, når man skulle sende eller afhente en pakke. Det foregik ved at der blev smækket en lem op , som sad i døren ind til Cicilie og når hun var i dårligt humør, kunne man godt få fingrene i klemme!
Orla Jensen skriver:
Brugte ofte toget til Sdr. Saltum hvor min moster boede. Min søster boede i Pandrup og hun og hendes mand og datter tog toget til Vrensted og gik fra stationen til mit hjem på Fælleden.
Eva Trolle Wadum skriver:
Min farmor og farfar var de første statonsforstanderpar ved Saltum station – som faktisk lå i Sdr. Saltum!
De kom til da banen åbnede i 1913 og fratrådte 42 år senere.
Både min far og min storebror er født på stationen.
På et tidspunkt blev min farmor bedt om at komme og passe sit gamle embede, da man manglede personale.
Hun var da over 70, men havde ikke glemt sit arbejde!
Farmor var der ca 3 mdr til der blev ansat et nyt stationsforstanderpar.
Og hun var naturligvis også med ved den sidste kørsel på banen i 1963.
Orla Jensen skriver:
Gudrun, hun var gift med Magnus Sørensen de havde en datter Lis, en søn Kaj og et par børn mere. En af pigerne passede centralen i Sdr. Saltum! De boede i et af de sidste huse på højre side af vejen når man kører norden ud ad byen
Orla Jensen det er kun 3 huse fra mit fødehjem.
Og derfor kender jeg selvfølgelig familien meget godt!
Magnus var ikke noget at skrive hjem om! Vi kaldte ham: “ långsomfårt” han bevægede sig meget langsomt og hans håndtryk var som at få en våd svamp i hånden😖
Orla Jensen det husker jeg godt!
Vi børn var lidt bange for ham husker jeg.
Han må have fået en sygdom siden han var blevet sådan!
Jeg kender ikke grunden. Han opkrævede “bipenge”, en slags julens glæde tror jeg det var. Snakken gik at når konerne var alene hjemme var han anderledes hurtig i bevægelserne🤣
Orla Jensen Ja, han var vist glad for damer 😁
Eva Trolle Wadum fordi man er gift med en, behøver man jo ikke at være sur på alle de andre🤣
Orla Jensen det er så sandt 🤣😂😁
Gitte Eriksen skriver
Husker som barn at vi et par gang om året var med toget fra Åbybro til Vrensted, for at besøge vores Vrensted bedster Erik P og Katrine Eriksen på Kongsengene. Det var en hård gå tur fra stationen🤗
Husker noget med 3 træer der havde navne der stod på vejen dertil, når vi kom til dem kunne vi næsten se gården.
Det blev lettere med tiden da det mere almindeligt at leje bil og helt luksus da det blev med egen bil🤗
Eva Trolle wadum skriver:
Min farfar var med til at bygge et stykke af banen, han var baneformand, som det hed.
På Egnssamlingen i Saltum kan man købe laminerede dækkeservietter med gamle billeder fra omegnen.
Jeg har bla en hvor min farfar står med et stort arbejdshold ved en reparation eller andet ca 1952-53. I forgrunden står min bror, ca 5-6 år samt en lidt ældre kusine.
Poul Christoffersen skriver:
Jeg har været med toget til dyrskue i Hjørring ligesom jeg har været med på familiebesøg i Aabybro. Mine bedsteforældre boede i Ingstrup, hvor jernbanen kørte forbi langt ude på landet. Der var lige så langt fra Instrup Station til mine bedsteforældre som fra vores hus midt på Bådstedhede til Vrensted Station. Så var det lettere at cykle hele vejen!!!
Kjeld Steffensen fortæller:
Min onkel Wagnar Jensen som boede i Hjørring var togførere på Hjørring privatbaner og han fortalte om en Gårdejer i Vrensted som altid ville betale billetten ombord på toget. Han ville altid betale med en tusindkroneseddel og den kunne min onkel ikke give tilbage på, så han rejste med gratis. Efter mange gange så bad min onkel om at få med vekselpenge til en tusindkroneseddel, det var en dag når han vidste at denne mand skulle till auktion i Hjørring. Efter den rejse betalte manden altid billetten på stationen. Jeg vil ikke sige hvem det var for det er ligegyldigt
Tove Andersen fortæller:
Har kørt meget med toget ,min fars familie boede i Rubjerg så vi tog med toget til Gjølstrup så gik vi en laaaaaang tur til bedsteforældrene ,og den var jo også lang den anden vej .Om sommeren cyklede vi over Børglum bakke ,der kunne vi køre frihjul et godt stykke ,vi havde jo ikke andre muligheder dengang .