Bornholmerurenes Rolls Royce er fundet i Ane Maries Hus

Det er pynteligt hyggeligt og også noget af et statussymbol at have et bornholmerur stående beroligt tiktak’ene i den pæne stue. Det syntes beboerne i den gamle ejendom Ane Maries Hus, Vrensted, da også, men såvel dem som kommunen, der ejer huset – som p.t. renoveres og moderniseres, bliver nok noget chokeret, når Vendsyssel Tidende i dag kan oplyse, at husets gamle ur, ikke ‘kun’ er en bornholmer, men en bornholmerurenes Rolls Royce – og derfor en formue værd.

Borgmester Jens Baggesen oplyser, at man i forbindelse med ombygningen af Ane Maries Hus fik en anelse om, at bornholmeren måske var mere værd end man sådan umiddelbart regnede med.

Værket blev overladt urmager Leif Nielsen, Vraa, til nærmere gennemsyn, og selve urkassen til Erik Egebak, Løkken, der er kendt som særdeles sagkyndig, når det gælder vurdering og istandsættelse af antikviteter.

Et ur til 100.000 kr.

Urmager Leif Nielsen, Vraa oplyser:

– Bornholmeruret er et klenodie – særdeles værdifuldt. Da jeg fik det nærmere gået igennem, og urskiven renset, dukkede navnet på en af Englands mest anerkendte urmagere op. Hans navn var William Kipling, og det er hans initialer, der er prentet på urskiven. Han boede i London og senere Birgmingham og fremstillede sine pragtfulde ure fra omkring 1710.

Uret fra Ane Maries Hus er derfor mange penge værd. Jeg tør ikke sige præcis hvor meget. Den slags har noget med liebhaveri at gøre, men det skulle ikke undre mig, om uret vil kunne koste måske 100.000 kr.

Et klenodie

Jeg har forespurgt på Urmager skolen, og her var man ikke i tvivl: »Det er et klenodie du har fået indleveret«, sagde de, efter at jeg havde oplyst nærmere om urværket.

Det har været et hestearbejde, at få uret renset, fortsætter Leif Nielsen. Det er fremstillet af datidens fornemste stål, betegnet bøssestål. Jeg måtte diamantslibe værket, og efterhånden fremtrådte det pragtfuldt lueforgyldt.

Jeg blev mere og mere imponeret som arbejdet skred frem, for jeg stod her med et så fornemt håndværks fremstillet værk, som jeg aldrig nogensinde tidligere har set. Hvor underligt det end kan lyde, er dette ur mere avanceret end nutidens. Det er opbygget med et specielt koblingssystem, og monteret med et datasystem således, at det hele tiden følger med dato og årstal. Desuden har det – helt usædvanligt dengang – sekundviser.

Urenes Rolls Royce

Jeg vil betegne dette ur som Bornholmer urenes Rolls Royce, siger Leif Nielsen. Jeg må indrømme, det gibbede i mig, da jeg under rensningen opdagede Kiplings håndgraverede initialer og årstallet 1724 på værkpladen, hvor det også er anført, at uret er arbejde nummer 27.

For sagkyndige og samlere er uret en lækker bidsken, for William Kipling var en af Englands allerfornemste urmagere. Han leverede ure til kongehuset, og den dag i dag står et af hans berømte astronomiske ure i det kejserlige palads i Peking.

Fagligt betaget

Stående med sådan et ur, bliver man fagligt betaget, og derfor er det heller ikke muligt sådan umiddelbart at sige noget om urets pris. Det er faktisk ubetaleligt, håndværksmæssigt set, siger Leif Nielsen, der slet ikke tør tænke på de astronomiske summer uret ville løbet op i hvis også urkassen havde været original.

Men jeg tror urkassen er fremstillet på et senere tidspunkt end værket, tilføjer han. Men kassen er gammel og smukt udformet, og restaureres nu af Erik Egebak. Men også urkassen er trods næppe den originale, en klenodie. Det er i hvert fald et kup kommunen gjorde, da de overtog Ane Maries Hus og dermed det kostbare bornholmerur, understreger Leif Nielsen.

Uret kommer på alderdomshjem.

Borgmester Jens Baggesen, oplyser, at der ikke er planer om at sælge det gamle bornhomer ur, når det er færdigrestaureret:

– Det er tanken, at det skal overdrages til alderdomshjemmet i Vrensted, hvor det efter min mening hører hjemme, siger han.

Ane Maries Hus blev i sin tid stillet til rådighed for fortrinsvis beboelse af enlige kvinder i sognet. Efter at kommunen har overtaget huset, der ligger nær alderdomshjemmet, moderniseres de gamle lejligheder nu med henblik på beboelse for pensionister.

Kilde. VT Kjær

Tilbage til 1724 kan man af gode grunde ikke huske. Men det var altså det år, da den verdensberømte engelske urmager William Kipling fremstillede det nok som omtalte berømmelige bornholmerur, som er fundet under ombygning og restaurering af Ane Maries Huse, Vrensted. VT’s omtale af uret, som er en formue værd, har medført flere henvendelser om hvorfor kommunen har købt Ane Marie Hus, og hvad huset egentlig benyttes til.

VT har flere gange skrevet om den gamle ejendom, men vi resumerer:

– Huset blev bygget i 1914, og det var sagfører A. Olesen, der førte familiens ønske om er legat for hans og søskendes mor, Ane Marie, ud i livet. Legatet blev oprettet i 1929, men legatværdien, der dengang var at betragte som meget stor, er med eftertidens inflation reducerer til det modsatte. Kommunen har i hvert fald måtte træde til flere gange for at sikre en blot nogenlunde vedligeholdelse og forhold for husets fem lejere, som skulle være enlige kvinder bosat i sognet.

Kommunen spyttede kort sagt i kassen i en sådan grad, at revisionsudvalget spurgte: Hvad agter kommunen at foretage sig med sidste års konstaterede udlæg på 238.628 kr. til Ane Maries Hus ? Det spørgsmål “besvarede” kommunen med at købe huset, og er p.t. i færd med at indrettet det med pensionistboliger. Det er under dette arbejde man ‘fandt bornholmeruret, der ifølge urmager Leif Nielsen, Vraa, er en formue værd. Det er simpelthen et bornholmer urenes Rolls Roycee, sagde han til VT.

Heraf kan kommunen og dermed os alle i Løkken-Vrá – konstatere, at vi har gjort en god handel. For Bornholmer-Rolls Roycens værdi andrager en betydelig del af husets købspris. At urer sandsynligvis ikke sælges, men opstilles efter restaureringen på alderdomshjemmet i Vrensted, er en helt anden sag. For hvem skiller sig af med et sådant klenodie før pengekassen er tom?