Anne Østergaard hjemme på Lindegården i Vrensted i 1993.
Hjemme er stadig Danmark for den 28-årige Anne Drivsholm Østergaard, og baglandet er Lindegaarden i Vrensted. For når man opholder sig i det store udland, er det dejligt at kunne ringe hjem til mor og far, Else og Niels Østergaard i Vrensted.
Anne Østergaard er en af det stigende antal unge danskere, der har satset på en international uddannelse. Anne blev sidste år færdig med sin uddannelse og godt i gang med at grundlægge en international karriere.
Måske ikke for altid i udlandet, for også i Danmark er der i stigende grad brug for internationalt orienterede, veluddannede medarbejdere. Og det er godt den dag man får hjemlængsel og vil have et job, der passer til ens uddannelse og interesser, at man har erfaringer fra udlandet.
Ansat i IBM
Anne Østergaard har netop været i Vrensted for at blive gift med cand.oecon. Peter Sand Andersen, der med en studentereksamen fra Europaskolen som baggrund ligeledes har valgt det store udland. Parret bor nu i en forstad til Stuttgart. B’oblingen hedder den, og her har Anne job i IBM, mens Peter kører 15 km til Daimler- Benz koncernens hoved- kvarter, hvor han er fast ansat i afdelingen for det økonomiske sekretariat og for koordinering af koncernens udenlandske organisationer.
Vi har været heldige, at det lykkedes os at finde job samme sted, synes Anne.
For man må virkelig være fleksibel, hvis man vil have de job, der er spændende. Så det var lidt af et puslespil, at få tingene til at gå op, og vi ved jo ikke i dag, om jeg får min kontrakt forlænget efter 1. maj 1994, selv om jeg vælger at tro det.
Udveksling
Da Anne Østergaard i sin tid gik i skole i Vrensted, tænkte hun ikke så meget på, at hun ville arbejde i udlandet. Og da hun blev matematisk fysisk student vidste hun stadig ikke, hvad hun ville og tog derfor til Amerika i et au pair job.
Det blev en god oplevelse, og jeg opdagede mange positive sider ved at se andre forhold. Det medvirkede nok til min beslutning om, at jeg ville tage en uddannelse, som jeg også kunne bruge i udlandet.
Hjemme igen begyndte jeg at læse økonomi på Handelshøjskolen i Århus. Her blev jeg aktiv i en organisation for praktikudveksling af handels- og økonomistuderende i et halvt hundrede lande. Min opgave var bl.a. at overbevise danske virksomheder om, hvorfor det ville være en fordel for dem at beskæftige en udenlandsk studerende i nogle måneder.
Da jeg sluttede den treårige HA-uddannelse, følte jeg, at nu måtte det være min tur til at nyde godt af udvekslingstilbuddet, det lykkedes mig at få ansættelse i 10 måneder hos IBM på Filippinerne.
IBM-deltidsjob
Mit speciale er marketing, fortæller Anne Østergaard, og foruden at være beskæftiget med det hos IBM blev jeg sat til at udarbejde industrianalyser og overvåge det filippinske marked med henblik på IBMs muligheder.
Da praktikopholdet var slut, ville Anne gerne bevare kontakten til IBM. Det lykkedes hende at få et deltidsjob på IBM i Århus, som hun kunne bestride, mens hun i to år fulgte cand.merc. studierne på Handelshøjskolen.
Belgiske studier
I denne periode blev skolen yderligere internationalt orienteret og tilknyttet EF-programmet Erasmus, der giver studerende mulighed for med EF-tilskud at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Anne valgte at tage et semester på et universitet i Belgien og passede samtidig et bijob ved IBM`s uddannelsescenter i Bruxelles.
Hun tog hjem for at skrive hovedopgave, men fik samtidig tilbudt en etårig kontrakt med IBM indenfor selskabets nye uddannelsesprogram Comett, der er støttet af EF.
Den 1. september 1992 begyndte Anne sit job Bruxelles, hvor hun skulle være med til at gennenføre det nye koncept for uddannelse af medarbejde- re til i de enkelte lande at servicere virksomheder på forskelligt plan. Det var spændende, og Anne synes, hun fik lov at præge indholdet.
Selv om konceptet tager sigte på omskoling af medarbejdere, der har årelang ansættelse i virksomheden, fik Anne lov at deltage i uddannelsen.
Vejen til Stuttgart
På det tidspunkt havde hendes kæreste fået foden indenfor hos Daimler-Benz i München. Så Anne fik overbevist sin chef om, at det også ville være en fordel med juniorkonsulenter i IBMS nye Consulting Group, som hun selv havde været med til at opbygge fra afdelingen i Bruxelles. Det eneste problem var det tyske sprog, som Anne ikke hidtil havde haft så meget brug for. Men efter et intensivkursus blev hun 1. november 1992 ansat i München på en halvanden årskontrakt.
Skæbnen ville så, at Peter blev flyttet til Daimler- Benz i Stuttgart, og så måtte Anne endnu engang forsøge at overbevise sin chef om, at hun kunne gøre nytte et andet sted. Også denne gang lykkedes det, og fra juni i år har Anne udført sit job fra Böblingen. Hun udtrykker det med at tingene hele tiden har flasket sig. Men direkte adspurgt erkender hun, at IBM selvfølgelig havde flere lejligheder til at slippe af med hende, hvis det var det, de ville.
Ingen rosendans
Så engagement, fleksibilitet, energi og viljen til at indordne sig, som er egenskaber, Anne selv nævner som nødvendige, hvis man vil gøre sig gældende i erhvervslivet i dag, har uden tvivl været medvirkende til, at IBM i så høj grad efterkom Annes ønsker. Nogen dans på roser er det ikke at arbejde i udlandet, fastslår hun. Men fordele er der naturligvis også. Først og fremmest i kraft af de muligheder, det indebærer i en verden, hvor vi er tættere på hinanden.
Opfordrer andre
Man skal være indstillet på, at ingenting kommer af sig selv. Men jeg kan kun opfordre andre unge, der har mod og lyst, til at satse på udlandet, at de undersøger de mange muligheder, der er for at komme ud.
Endnu tør hverken Anne eller Peter spå om fremtiden. De vil gerne på et tidspunkt tilbage til Danmark, men kun hvis de kan få job, der er interessante for dem. For selv om verden ligger åben for dem, er Danmark stadig der, hvor de har hjemme.