Brønderslevdrengen Jan Lunde er født i 1958 og kom som 17-årig i lære hos tømrer Børge Larsen i august 1975 og blev udlært februar 1979.
I læretiden boede Jan sammen med sine tre søskende hos sine forældre, indtil hans mor en dag sagde: ”Jan – enten bygger du et hus til dig selv, eller også skal du betale for at bo her.”
Jan fandt hurtigt ud af, at det var bedre at bruge sine penge på et hus til sig selv end at betale for kost og logi, så han byggede et hus på Sølvmågevej.
Grøntsagsfarm i Sudan
Efter huset stod færdigt, søgte man indenfor Det Danske Spejderkorps, som Jan var med i, frivillige til at tage til Sudan for at bygge en grøntsagsfarm.
Der var allerede en kyllingefarm i Sudans hovedstad Khartoum, som er muslimsk, og så skulle der bygges en grøntsagsfarm i Juba i Sydsudan, som er kristen. Juba er hovedstaden i Sydsudan og verdens nyeste hovedstad med en befolkning på over en halv million.
”Der sker ikke noget ved at prøve at søge, du kommer nok ikke med alligevel,” tænkte Jan.
Ansøgningen blev sendt, og kort tid efter kom der svar – Jan skulle med. Der skulle bygges en bolig til lederen af grøntsagsfarmen. Det var svært at få håndværkere med, så det blev en gruppe på 40 mennesker, hvoraf de fem var håndværkere.
De havde nogle weekender sammen for at lære hinanden at kende inden de skulle afsted.
I læretiden havde Jan sparret en del feriedage op, for han ville hellere tjene penge end holde ferie, så der var tid til at prøve kræfter med et sådant projekt.
Gruppen fløj til Khartoum, men flyet videre til Juba var inddraget til krig.
Gruppen tog i stedet ud på kyllingefarmen, som var blevet til en hønsefarm, da den var ikke blevet passet. Deltagerne begyndte straks med at få nogle æg i rugemaskinen, så der kunne blive kyllinger igen til kyllingefarmen.
Der var flere tusinde høns på farmen.
Der var de i en uge. Så blev der hyret fem lastbiler til at fragte de 40 danskere til Juba. De sad ovenpå salt, som er et vigtigt fødemiddel i Afrika. Det var en meget fascinerende oplevelse. De vågnede en morgen med 20 krigere med spyd og krigsmaling i kreds omkring sig. De kom hurtigt op i lastbilerne og kørte videre.
Turen varede en hel uge, hvor de hverken fik børstet tænder eller blev vasket. Der var ingen veje, så de kørte i terrænet, og meget af tiden kørte de langs Nilen.
Da de kom til Hvide Nil, var båden, som skulle fragte dem over, sunket.
Fem deltagere sejlede over floden i små træstammer og fik båden på land. På betingelse af, at de fik deres fem lastbiler over først, fik de båden svejst sammen og repareret.
Da de kom over på den anden side, stod der flere hundrede soldater, som ikke havde fået noget at spise i den uge, hvor båden ikke havde sejlet, og derfor kunne de ikke komme over for at proviantere.
Danskerne blev fuldstændig overmandet af soldaterne, som stod og jokkede ovenpå dem i lastbilerne og skød efter gazeller og andre dyr. Patronhylstre, møg og skidt røg om ørerne på dem. Da de havde skudt noget mad, hoppede soldaterne af lastbilerne, som så fortsatte mod Juba.
På grund af borgerkrigen måtte de fortsætte det sidste stykke vej om natten, hvor der blev skudt efter bilerne, hvor de 40 danskere lå fladt ud på ladet.
Jan mener ikke, de var rigtig bange, de var så unge og tænkte: ”Der sker ingenting.”
Straks de kom til målet begyndte de at bygge, men blev ikke færdige, fordi de kom med så mange dages forsinkelse.
Der blev dog støbt sokkel, rejst spær og lavet tag, og de fik udbygget et hus til ham, der skulle lede grøntsagsfarmen. Personalet boede i deres egne hytter rundt omkring farmen.
Vand til vandig af grøntsagerne blev samlet op i en olietønde, for man kunne ikke skaffe brændstof til den tilstedeværende generator, og derfor kunne vandet ikke pumpes ud til vanding.
Der skulle dyrkes alle mulige slags grøntsager. Størrelsen på farmen er nøjagtig lige så stor, som man vil have den, da ingen ejer jorden, så man bruger bare løs.
Udover danskerne var der masser af sudanesiske spejdere, der hjalp til med projektet, og det var en fantastisk oplevelse at arbejde sammen med dem.
Den unge Jan fandt det meget eksotisk at stå på en palle en mørk aften med en vandslange med nogle huller i og tage brusebad sammen med en sudanesisk spejderpige.
Nogle danskere besøgte grøntsagsfarmen for nogle år siden, og måtte konstatere, at farmen var i forfald, fordi ingen havde følt ansvar for farmens drift.
Der var også sket det, at fem år efter Jan og holdet havde forladt projektet, blev lederen af farmen dræbt. Jan vurderer, at netop den leder havde den rette holdning til projektet og ville have været i stand til drive farmen.
Spejderlivet
I 35 år var Jan Lunde medlem af Det Danske Spejderkorps, hvor han sad som divisionschef i 6 år, som er det maksimale antal år, man må have denne post.
Jan fortsatte som gruppeleder i Brundurs Gruppe i Brønderslev.
Det Danske Spejderkorps’ Vendelbo Division havde på tvangsauktion købt Mosbjerg Plantecenter, ca. fem tønder land eller 28.000 kvadratmeter, og det blev lavet om til Mosbjerg Spejdercenter, som var rammen om Jamboretten i 1997 med deltagelse af næsten 1100 spejdere, hvoraf de 100 var fra Brundurs Gruppe i Brønderslev.
Jan Lunde var lejrchef på denne Jamborette sammen med Bodil Nielsen. Han var lejrchef på i alt 3 internationale lejre for spejdere fra 17 forskellige lande.
En så stor begivenhed i Mosbjerg gav sved på panden af brugsuddeleren, som fik firedoblet sin omsætning i ugen med jamboretten. Der blev dagligt drukket 400 liter mælk, spist ca. 100 kg kød plus en masse ris, grøntsager og kartofler.
Med så mange unge samlet i en uge skulle der planlægges mange ting til at aktivere dem, og de mange nationaliteter skulle også lære hinanden at kende.
Der var arrangeret hejk, hvor 39 seniorspejderne fik besked på at tage gode sko på og forsyne sig med hæfteplaster. Så fik de nye navne, 200 kr. hver og en færgebillet til Sverige.
Tre svenske instruktører tog imod på svenskekysten, og så skulle spejderne ellers op at klatre i fjeldene.
142 minispejdere skulle på et dagsløb og afslutte med et karneval. Alle skulle medbringe karnevalskostume hjemmefra samt et rytmeinstrument til brug under karnevallet.
Således skulle der være aktiviteter for alle på alle dagene, og der var mulighed for at prøve at være smed med esse og ambolt, og de lærte at lave små knive eller lampestandere. Spejderne kunne lære træskæring, rebslagning eller lave legetøj, som bedstefar gjorde.
Pizzabagning, madlavning som i vikingetiden, lave marmelade, lave hjemmesider og meget andet stod også på programmet.
Jan Lunde var en meget dedikeret spejder, og han hævder, at udover sin uddannelse som tømrer, har han lært alt om lederskab, samarbejde, planlægning og kropssprog indenfor Det Danske Spejderkorps i løbet af de 35 års medlemskab – ja al erfaring kommer derfra.
ap facader a/s
Jan Lunde har mange års erfaring indenfor vinduesbranchen. Som 25-årig grundlagde han sammen med en kollega i 1983 ap facader a/s i Brønderslev. Han var gennem 36 år direktør for firmaet og ansvarlig for udvikling og salg af aluminiumsfacader.
Firmaet leverede på et tidspunkt alle alu. facader og alle indvendige skydedøre til et indkøbscenter på 8 tdr. land i Weissenfeld i Østtyskland. Jan opholdt sig rigtig meget af tiden på projektet, der varede 3½ år. Jans far var også tilknyttet projektet i Østtyskland.
Senere lavede ap facader a/s et tilsvarende projekt på 5 tdr. land.
Firmaet projekterede også til et Ramadan-hotel i Tyskland, men det var ikke så godt. Det var for bøvlet.
Da Jan solgte sin halvdel af ap facader a/s, måtte han aflevere sin firmabil og telefon og mailadressen blev lukket ned. Han kunne intet foretage sig i 3 uger, så han måtte cykle frem og tilbage til sin virksomhed i Vrå i en måned.
Landsoldaten – et dagsværtshus
Efter at have ligget i dvale nogle år kom Landsoldaten tilbage igen.
På åbningsdagen den 5. marts 1999 kom der rigtig mange gæster, som var glade for at have fået værtshuset tilbage.
Forlystelsesstedet var solgt til Jan Lunde og en forretningspartner, som havde moderniseret stedet, så det lignede sit gamle jeg.
Det strømmede ind med gæster på åbningsdagen, og et par hundrede mennesker kom til selve åbningen.
Det moderniserede Landsoldaten skulle drives som et dagsværtshus, og traditionen med kaffebord i weekenden blev genindført. Men der skulle stadigvæk være diskotek.
Den daglige drift blev varetaget af den kun 29-årige Lone Kristiansen, der tidligere var daglig leder af Brunderhus
Det Bette Apotek – et ejendomsselskab
I 2001 besluttede Jan Lunde og hans partner at etablere ejendomsselskabet Det Bette Apotek på grunden i Skolegade, hvor værtshusene Landsoldaten og Det Bette Apotek lå. Det blev et byggeri på to etager med 600 kvadratmeter etageareal fordelt på otte lejligheder på mellem 66 og 96 kvadratmeter.
Det var oprindelig tænkt som en andelsboligforening, men blev til ejendomsselskabet Det Bette Apotek ApS.
Der støder ofte problemer til, når iværksættere vil realisere sine ideer, og dette projekt var heller ingen undtagelse fra reglen. Bygherrerne ville gerne have bygget i tre etager, men det tillod kommunen ikke, derfor blev det to etager.
Desuden krævede kommunen, at der skulle etableres parkeringspladser, og derfor måtte der købes en grund mere til P-pladser. Der var en retssag i forbindelse med projektet, fordi man havde revet den tidligere bygning ned uden at få den nødvendige tilladelse fra kommunen. Der blev fundet en olietønde på grunden, hvilket også gav problemer, så der var årsager nok til at forsinke starten på projektet.
Projektet var budgetteret til ca. 6 mio. kr., men det endte med næsten 7 mio. kr.
I talen ved ceremonien med det første spadestik udtrykte Jan Lunde en følelse af vemod ved at bygge boliger her, hvor Landsoldaten og Det Bette Apotek havde været stedet, hvor byens unge mennesker tidligere morede sig, men det kunne være et plaster på såret, at ejendomsselskabet fik navnet Det Bette Apotek ApS.
For Jan Lundes vedkommende sluttede æraen med ejendommen, da han solgte bygningen i 2020, men han beholdt ejendomsselskabet Det Bette Apotek ApS.
Nygårdsminde Vingård
Nygårdsminde Vingård er smukt anlagt på en lille bakketop uden for Brønderslev. Selve hovedhuset er vinbønderne Gitte og Jan Lundes private hjem.
Ved hovedhuset ligger også det fine vinsmagerum med vinbar. På gårdspladsen er der hyggelige spisepladser til gæster, som har booket private arrangementer.
Ved ankomst til Nygårdsminde Vingård & Parkgolf ligger ‘Det Gule Hus’, hvor udlån af udstyr til parkgolf foregår. Her er også opholdsrum til parkgolfspillere og toiletter. Uden for huset et der bænke og borde til picnic for gæsterne.
Alle bygninger er omkranset af den smukt anlagte parkgolfbane og naturligvis vinmarkerne.
Vindyrkning og vinfremstilling
Nygårdsminde Vingård er Danmarks nordligste vingård, som Gitte og Jan Lunde driver som erhvervsavlere med stor passion.
Vingården er beliggende Tolstrupvej 102, 9700 Brønderslev.
Navnet Nygårdsminde stammer fra en ejendom, der tidligere lå syd for den mark, der nu er tilplantet med vinstokke. Jan købte grunden i 2007, mens han boede på nabogården. Det var en sydvendt skråning, og så var det en nærliggende tanke at dyrke vin der.
De første 500 vinstokke blev plantet i januar 2010, mens huset var ved at blive bygget, men det fik en dramatisk udvikling, da vinplanterne blev stjålet kort tid efter, de var sat i jorden. Tyvene var åbenbart blevet forstyrret, for vinstokkene blev heldigvis fundet i læhegnet ved siden af marken omhyggeligt bundtet. Efter at have fået førstehjælp med masser af vand blev vinplanterne plantet igen, og de udgør i dag parcel ét.
Den 18. oktober 2013 blev de første druer høstet. Det var en stor dag, og det har siden motiveret til at udvide vinmarkerne:
- I 2014 blev der plantet yderligere 500 stokke.
- Igen i årene 2015, 2016 og 2019 blev der plantet 500 stokke.
- Nu er der 2.500 vinstokke fordelt på fem parceller.
I 2015 blev Gitte og Jan Lunde registrerede som erhvervsproducenter af vin. Det hele begyndte som en hyggelig hobby, men er i dag blevet til en lille kommerciel vingård, som drives ved siden af deres arbejde.
Udover det smukke hus og vinmarkerne består Nygårdsminde Vingård af en stor og flot anlagt blomsterhave, en lille frugtplantage og en skøn køkkenhave.
Jan Lunde fremviser stolt tre specielle træer, som er de eneste korkeg, der findes i Danmark.
”Skal du så lave korkpropper?” bliver Jan spurgt. – ”Ja!”
Vinstokkene er økologisk certificerede, da de dyrkes uden brug af kemiske hjælpemidler.
Når høsten er veloverstået i efteråret, transporteres vindruerne til Glenholm Vingård i Vesthimmerland, hvor vinmageren står for vinificeringen, altså fremstilling af vinen.
Dyrkning af vindruer kræver stor indsigt i hvilke druesorter, der er egnede til vinproduktion i Danmark. Hvad er den bedste opbindingsmetode? Hvor hårdt skal druerne udtyndes? Hvor længe kan høsttidspunktet trækkes for at opnå den bedste sødme i druerne?
Det danske klima og vejret har meget stor indflydelse på kvaliteten af de høstede vindruer. Vil det regne og blæse under blomstringen af vinen med risiko for skade på druerne? Vil sommeren modne druerne tilstrækkeligt? Hvordan sikres sygdomsbekæmpelse i vinmarken? Og vil vinterfrosten forvolde skader på vinstokkene?
Vin made in Denmark
Det kræver sin vinbonde at dyrke vin i Danmark, men Gitte og Jan Lunde er efterhånden blevet specialister på området.
For mange klinger vin “Made in Denmark” stadig mærkeligt, men faktum er, at der bliver dyrket vin i Danmark. Gitte og Jan har taget udfordringen op, men deres produktion er dog ikke stor nok til, at de kan leve af det, og derfor har de begge fuldtidsjob.
Deres drivkraft er at starte nye ting op, at opbygge samarbejder, at møde mennesker og etablere netværk, godt understøttet af personlige egenskaber som vedholdenhed og engagement, kombineret med godt håndværk og høje kvalitetskrav.
Vinbondekonen og akademikeren
Gitte er relationschef på Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun er ansvarlig for at opbygge og udvikle universitetets relationer til strategisk vigtige interessenter. Gitte er uddannet dekoratør, inden hun blev uddannet fra Københavns Universitet.
Gitte står i dag bag markante begivenheder på Danmarks Tekniske Universitet som for eksempel, når kongefamilien er æresgæster, eller ministre og ambassadører skal besøge universitet.
Gitte Lunde var i 2020 også ansvarlig for et stort partnerskab af virksomheder, uddannelsesinstitutioner med mere kaldet HCØ2020, der i hele 2020 fejrede H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.
Besøge vingården
Er man interesseret, kan der aftales rundvisning på vingården med en time i vinmarken, hvor der fortælles om dyrkning af vin, og hvorfor Jan er den allerdygtigste vinbonde i hele landet. Derefter er der vinsmagning i en time.
Strategimøder
Har et firma brug for et fredeligt sted at holde strategimøde er Nygårdsminde et godt sted, hvor noget af den flotte bygning er indrettet til konferencebrug.
Parkgolf
Foran hovedhuset blev i 2019 anlagt en smuk parkgolfbane med 27 huller fordelt på tre mindre baner, der alle er prydet med forskellige planter og træer.
Parkgolf er en god ide. Uden golfen ville der ikke være alle de firmaarrangementer, som afholdes. Konceptet er:
-
Rundvisning i vinmarken.
-
Vinsmagning – kan kombineres med tapas.
Parkgolf er et sjovt spil for alle aldre. Det er meget lettere end almindelig golf, så alle kan være med. Reglerne er helt simple og udstyr til spillet lejes ved ankomst. Udstyret består af en kølle og en bold på størrelse med en tennisbold og en lille tee, som bruges fra hvert udslagssted.
Der udleveres et scorekort, og der kan spille to til fem personer ad gangen. Man kan låne en lille trækvogn til turen.
Parkgolfbanen består af tre mindre baner, som kaldes sløjfer. En sløjfe er ca. 500 meter lang og består af ni huller. Hvert hul har et udslagssted. Her skal bolden lægges op på en tee og slås ud. Der er mulighed for at spille på alle 3 sløjfer, og for to personer tager det ca. 1,5 time.
Hvert år inviteres de dygtigste parkgolfspillere til Nordjysk Mesterskab i Parkgolf.
Fremtiden
Der er forskellige planer for fremtiden på Nygårdsminde Vingård. Indtil videre skal der ikke plantes flere vinstokke end de 2500, der er plantet.
Vinsalget går godt. Der er solgt langt over 1000 flasker i 2021, og der kan lave 2500 flasker om året. Alt salget er til danskerne.
Fremstilling af gin
Der eksperimenteres med fremstilling af gin tilsat aroniabær. Der er lavet 600 flasker gin tilsat 150 flasker rosé og 35 kg aronia, som skal markedsføres i den nærmeste fremtid.
Velkomstcenter
Ved indkørsel til gården skal der bygges et velkomstcenter, hvor vinsmagningen skal foregå. I dag ryddes garagen, når der arrangeres vinsmagning, men i et nyt velkomstcenter, kan der være en permanent bordopstilling.
Yogakurser
Hustruen Gitte har den store eksamen som yogainstruktør, og der planlægges udendørs område til kurser i yoga.
Ventisol A/S
En dyrlæge på Salling havde opfundet et specielt staldvindue, der skulle åbnes indad således, at dyrene ikke blev udsat for unødigt træk.
Virksomheden Ventisol A/S i Vrå blev grundlagt i 1982, og den fremstiller denne type staldvinduer. Jan Lunde ejer i dag virksomheden og fungerer som arbejdende bestyrelsesformand.
I starten af 2010 fusionerede Ventisol A/S med produktionen af plastvinduer hos ap facader a/s i Brønderslev. Med ”a” for aluminium og ”p” for plast har ap facader a/s siden 1983 produceret mange facader i aluminium og plastvinduer og -døre, men med den geografiske afstand på kun 13 km imellem sig, fandt de fire ejere for de to virksomheder tiden moen til en fusion.
Produktion og salg blev samlet i Vrå, på adressen Ventisol A/S, Nordre Ringvej 9, 9760 Vrå, og herfra betjenes kunderne.
Vinduerne og dørene bliver stadig produceret i det velkendte kvalitetsprofilsystem fra VEKA, som begge virksomheder havde haft som leverandør i over 25 år og Ventisol nu i over 35 år.
Virksomheden beskæftiger godt 20 medarbejdere.
Moderne produktion
Ventisol A/S har udviklet sig til en moderne virksomhed, der producerer vinduer og døre af genanvendeligt plast til både bolig- og erhvervsbyggeri.
I produktionen anvendes topmoderne bearbejdningsanlæg, der betjenes af erfarne produktionsmedarbejdere for at opnå den bedste kvalitet og finish.
Medarbejderne i administrationen har også flere årtiers erfaring fra vinduesbranchen.
Jan Lunde overtog ejerskabet af Ventisol, da han afhændede sin halvdel af ap facader, men finansieringen gik ikke så glat som håbet. Jan har mange fagligt kompetente bekendtskaber, som hjalp med de sidste brikker.
Helbredet
I skrivende stund sidder 63-årige Jan Lunde midt i sin egen drøm, en herskabelig vingård omgivet af vinmarker og blomstrende botanik i alle efterårets farver.
Vingården kostede mange penge at opføre, og Jan havde selv tegnet en del af projektet, og det er en fryd for øjet at se den smukke bygning, når man kører forbi på Tolstrupvej. Et rigtigt lille dansk vinslot.
Men for få år siden så det pludselig ikke ud til, at drømmen med sikkerhed kunne realiseres, da helbredet pludselig gjorde knuder.
Da Jan kørte på en motorvej på Sjælland, mærkede han pludselig en forkert følelse i højre side af kroppen med sitren og snurren, og han ringede til sin hustru Gitte og spurgte, i hvilken side hjertet sidder og fortalte hende om sin tilstand. Gittes svar beroligede Jan, men Gitte insisterede på, at han skulle holde ind i nødsporet og ringe efter en ambulance.
Jan listede dog videre til Hørsholm, hvor en ambulance hentede ham.
På sygehuset i Glostrup var lægerne ikke i tvivl. Jan Lunde havde haft en forbigående blodprop. De kunne også sige, at han havde haft en blodprop før, men ikke hvor.
Jan Lunde var dengang ejer af virksomheden ap facader a/s med ca. 60 ansatte og talrige projekter.
Jan er en detaljernes mand og vil gerne have indsigt i alle projekterne. Han arbejdede derfor næsten i døgndrift og havde svært ved at sove. Han kunne vågne midt om natten for at stå op og sende en mail, og han stod op klokken fem om morgenen, så kort tid efter lægernes dom var han i fuld gang igen.
Erhvervsmand og vinavler
Lægernes dom gjorde dog alligevel indtryk på ham, og da lejligheden bød sig, købte han Ventisol i Vrå og solgte ap facader a/s. Disse handler gav et pænt beløb i banken, og der blev løftet et stort ansvar fra hans skuldre.
Ventisol drives stadig af Jan Lunde og ligeledes vinproduktionen. Desuden ejer han fire udlejningsejendomme med 37 lejligheder i Brønderslevs midtby, ni lejligheder og 3 erhvervslejemål i Rådhusgade, samt fire lejligheder og tre erhvervslejemål i Bredgade, så der er stadig opgaver, der skal løses.
Jan Lunde er en kendt erhvervsmand i Nordjylland med et stort netværk i hele Danmark. Jan er engageret i flere netværk og organisationer, blandt andet i Dansk Byggeri, men også i det lokale netværk, Vendsyssel Mesterforening.
Han er medlem af repræsentantskabet i Jyske Bank og har haft eller har stadigvæk sæde i Vendsyssel Mesterforening og Alusektionen under Dansk Byggeri.
Lokalt har han været statsminister i Brønderslev Borgerlige Skyttelaug, og han har også haft indflydelse i den lokal rideklub.
Karriereforløb
Som ung drømte Jan om at blive arkitekt. Han tegnede altid huse, og skoletiden i Brønderslev var ikke den bedste. Han blev regnet for en bondeknold, og det gav ikke mange point på gaden, når han blev hentet af sin far på traktor, når der var snestorm.
Han forlod skolen efter tiende klasse og vinkede farvel til arkitektdrømmen.
Da han senere går sammen med en partner og stifter ap facader a/s, er det begyndelsen på 39 år med succes og tusindvis af arbejdstimer.
Det Jan ejer i dag, er han ikke kommet sovende til. Det er ikke kommet af sig selv. Han har arbejdet op mod 75 timer om ugen i 40 år.
Det eneste Jan har fortrudt, er købet af værtshuset Det Bette Apotek. Han troede på, at værtshuset kunne blive en god forretning. Men efter at have brugt op mod et par millioner måtte han bare erkende, at det var en fejl.
Han mener selv, at han er blevet mere medgørlig med alderen, men han har sine meninger, så det kan godt slå gnister.
I tidens løb har Jan Lunde udstukket mange skideballer, og de var nok ikke retfærdige allesammen, men det falder ham meget tungt at sige undskyld.
Jan Lunde er 63 år og med hjælp fra sin kone Gitte Lunde Andresen, har han øvet sig på at sige undskyld, men han er ikke god til det.
Alderen taget i betragtning og med flere millioner kroner placeret i virksomheder, ejendomme og på bankbogen, er Jan begyndt at spekulere på, hvad der skal ske med det alt sammen om nogle år.
Han har ikke selv nogle børn, men hans kone, Gitte, har en datter, Anne, som er er midt i tyverne og jurist, så hun er med i hans tanker om fremtiden. Jan Lunde kalder også Anne sin datter i daglig tale.
Tonny Bistrup
September 2021