af Peter Larsen
Brønderslev befinder sig 3.639 km syd for Nordpolen og 6.368 km fra Ækvator.
Det var drømmen om at dyrke giftfrie grøntsager, som fik mig til at sige mit job op på polyteknisk læreanstalt i dag DTU og flytte til Brønderslev sammen med andre fra kollektivet i Taastrup.
Muligheden opstod på en øllebrødsfest i Slagelse i 1972, hvor vi spiste brødrester efter en algang mod Det Europæiske Fællesskab, EF i dag EU. Marchen startede i Veksø og gik til fælledparken i København efter samme koncept som 60’ernes atomvåbenmarcher.
I Kollektivet, hvor jeg boede, havde vi længe talt om at finde et sted, hvor vi kunne dyrke vores egne grøntsager uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte. Pludselig på øllebrødsfesten i Slagelse opstod muligheden for at købe en lille landejendom 6 km øst for Brønderslev med tilhørende 1,6 ha. jord.
Vi vidste ikke dengang, hvor Brønderslev lå. Vi fik samlet pengene og købte stedet ubeset, fordi det var jorden, vi var interesseret i, og prisen var ikke høj. Planen var, at vi på skift skulle bo i Brønderslev og dyrke giftfrie grøntsager til en håndfuld kollektiver i Taastrup. Det blev ikke nogen succes, og det endte med, at jeg selv overtog ejendommen og lige siden har dyrket alle mine grøntsager efter økologiske principper.
Jeg var allerede, som ung automekaniker, interesseret i samfundet omkring mig. Det førte mig til kollektivet i Taastrup og videre til Brønderslev.
Det blev ikke jorden eller biler, som blev det, jeg skulle leve af. Efter mange år med omskiftelige arbejdspladser som svejser, fabriksarbejder, murerarbejdsmand og radio-iværksætter blev det miljøet og fremme af energibesparelser og vedvarende energi, som blev mit levebrød.
Kampen mod EF blev tabt. Arbejdet i Folkebevægelsen mod EF førte mig sammen med andre samfunds-engagerede mennesker i Brønderslev Kommune.
”Debat 73” en del af historien.
Det hele startede i 1973 med ”Debat 73”, hvis formål var at sætte fokus på lokale emner. Det skete ved uformelle og åbne møder, hvor udenbys oplægsholdere mødte lokale nøglepersoner, og hvor alle kunne diskutere på lige fod.
Vi skal huske, at tiden dengang var sådan, at man ikke talte fagforeningsformanden, direktøren og borgmesteren imod. Bare ordet debat virkede som en rød klud i Brønderslev dengang.
Året sidste møde handlede om den lokale presse. Oplægsholder var journalist Gunni Busch tidligere redaktør ved Nordenfjord Avis. Tilstede ved mødet var både Aalborg Stiftstidende og Vendsyssel Tidende. Det blev en hed og lang debat, hvor utilfredsheden med den lokale presse var åbenlys.
Baggrunden for debatten var en 9 siders undersøgelse af de to aviser, hvor vi i ”Debat 73” havde gennemgået 15 aviser med udgangspunkt i, hvad de skrev om, og hvordan de skrev om det? Var der noget, som de ikke skrev om, noget som blev fortiet? Hvem blev refereret, og hvis synspunkter kom frem? Aalborg Stiftstidende og Vendsyssel Tidende blev sammenlignet med den nystartede Vejle Avis, som var opstartet som protest mod et bladmonopol i Vejle. Medarbejderne havde netop fået Cavlingprisen.
Resultatet af debatten blev, at Gunni Busch foreslog de fremmødte at lave en lokalavis selv. På det tidspunkt var der en spirende grøde i opstart af små alternative aviser landet rundt.
En af deltagerne var en lokal fabrikant, og han havde en duplikator, som han ville stille til rådighed for projektet.
Lokalavis på en anden måde.
Første nummer af Brønderslev Avis kom på gaden 1. februar 1974. Modtagelsen var over al forventning.
I lederen i næste nummer stod der blandt andet, at eksperimentet lykkedes med et salg på næsten 600 eksemplarer. Allerede første dag, avisen var på gaden, var det nødvendigt at sende flere eksemplarer til et af de mange salgssteder.
”Den modtagelse, avisen har fået, viser at der også i Brønderslev er behov for et blad med lokalstof, kritik og debat. Og vi kan love læserne, at hvis I bare vil hænge på, skal vi nok hænge i” Sådan blev der skrevet i 1974, og sådan blev det helt frem til 1985, hvor det sidste nummer af avisen udkom.
I de 11 år Brønderslev Avis udkom blev den skrevet, tegnet, klippet, opsat, trykt, samlet, solgt og distribueret af 100 mennesker med forskelligartet baggrund.
I årene 1976 – 77 – 78 oplevede avisen en af sine bedste perioder med mange gode artikler, som straks blev honoreret med stigende salgstal.
I 1977 tog Brønderslev Avis initiativet til et samarbejde på venstrefløjen. Det resulterede i dannelse af Brønderslev Tværsocialistiske Arbejdsgruppe i 1978 og opstilling til kommunevalget i 1978 og 1981. Brønderslev Avis bekendte sig nu offentligt som en socialistisk avis.
Det praktiske arbejde
I 1980 købte avisen et brugt off-set-trykkeri takket være bidrag fra en lang række læsere, foreninger og fonde. Med det nye trykkeri blev det også muligt at bringe fotografier. De første 6 år var avisen fyldt med tegninger.
Når avisen blev opsat til trykning, forgik det på den måde, at teksterne blev skrevet i spalter på en skrivemaskine for derefter at blive klisteret op på en A4-side i 3 spalter med plads til overskrifter, tegninger og billeder.
Overskrifter og tegningerne blev tegnet med det samme, og billederne blev tilpasset i reprokammerat. Det færdige materiale blev de første 6 år placeret i en stencilbrænder, hvor originalen blev placeret på en tromle ved siden af en stencil. Tromlen bevægede sig forbi en fotocelle, som styrede en gnist fra en stift, der brændte hul i dæklaget på stencilen.
Stencilen blev monteret i duplikatoren. Ved offsetmaskinen var det en belyst aluminiumsplade. Ved farvetryk skulle der trykkes 2 gange på hver side. Når alle siderne var trykt, skulle bladet samles. Det skete ved, at vi gik rundt om et bord, hvor alle siderne lå i bunker.
Det praktiske arbejde med at producere avisen startede søndag eftermiddag med opsætning. Herefter trykning tirsdag og onsdag og samling torsdag og slutteligt salg ved Brugsen i Brønderslev og i kioskerne om fredagen.
Derudover var der oftest 2 redaktionsmøder og udarbejdelse af artikler. Det var et kæmpe arbejde. Når jeg tænker tilbage, er det utroligt, at vi kunne gennemføre det igennem 11 år. Det havde været meget nemmere i dag.
Avisen blev solgt uden for Brugsen i Brønderslev og en lang række salgssteder i Brønderslev, Ø. Brønderslev, Hallund, Jerslev, Manna, Serritslev, Stenum og Ø. Hjermitslev. Prisen var 1 krone i starten og steg med 1 krone løbende til 5 kroner.
Mangfoldigheden blomstrer.
Da Brønderslev Avis startede, var der ingen partiafdelinger på venstrefløjen i Brønderslev kommune. Siden blev der dannet lokale partiafdelinger inden for VS, DKP og SF. Derudover kom der kvindegrupper og fredsgrupper og en afdeling af OOA. ”Kimen til mange af disse aktiviteter, tør vi nok påstå, er kommet fra Brønderslev Avis”, fremgår det af en folder udarbejdet i forbindelse med ”Kulturoffensiven” i Brønderslev Kommune i 1984.
Denne mangfoldige udvikling af aktiviteter på venstrefløjen havde også en bagside, fordi tilgangen til nye frivillige til Brønderslev Avis blev mindre, nogle af de aktive brugte også tid i andre grupperinger.
10 års- jubilæumsnummeret skulle have været det sidste nummer af Brønderslev Avis. Sådan gik det ikke. En kampagne havde betydet flere redaktionsmedarbejdere og mange nye abonnementer. Det havde givet os fornyet mod til at fortsætte et stykke tid endnu.
Den sidste avis
Det blev til 5 aviser mere, hvor det sidste nummer udkom januar 1985 med byrådspluk fra byrådsmødet, som var et fast indslag i avisen gennem mange år.
- Hovedhistorien i den sidste avis havde overskriften, ”Selvfølgelig skal vi handle i Brugsen – men”! Artiklen handlede om uddeleren i Kvickly, der som alle andre uddelere i Danmark, var kollektivt indmeldt i Kristelig Fagforenings A-kasse – det var fagbevægelsen i Brønderslev ikke tilfreds med.
- Der var en artikel om børn som arbejdede med medier og lavede vægavis på biblioteket i samarbejde med studerende fra Hjørring Seminarium.
- ”Gå en tur for freden” var en reportage, hvor 250 mennesker var gået igennem byen med afsluttende taler i Hedelund.
- Der var også en historie om rådhusbyggeriet, som var blevet 1600 kr. dyrere per indbygger. Kommunens hof-arkitekt Jepsen forlod byggeprojektet i protest, fordi økonomiudvalget ville barbere projektet ned.
- Derudover var der planer om en Børneteaterfestival i 1987 og meget andet.
Lokale meninger
I forbindelse med 10 års -jubilæumsnummeret spurgte Brønderslev Avis en række offentlige kendte personer om deres mening om Brønderslev Avis.
|
Formanden for miljøudvalget: Avisen har været god til at gøre opmærksom på træer og bevaring af naturen, men taler for meget om profit. Skoleinspektøren: Er ikke enig i alt hvad avisen skriver, men det vil være et tab for den offentlige debat, hvis ikke ”den lille næsvise” stak hovedet frem med mellemrum. Formanden for LO Brønderslev, som har holdt avisen i alle 10 år: Der står meget godt i avisen, men den er for ensporet. Viseborgermesteren, som også har holdt avisen i alle årene: At avisen blev en del af det tværsocialistiske samarbejde har gjort avisen ensidig i sine holdninger. Formanden for SID: Godt med en modpart til de borgerlige lokalaviser. Efter hans mening er avisen for venstreorienteret. Lokalredaktøren Aalborg Stiftstidende: ”Vi på redaktionen køber 2 eksemplarer af Brønderslev Avis hver gang, og naturligvis diskuterer vi den. Jeg tør også sige, at vores praktikanter ser positivt på, at der er en alternativ avis til den etablerede presse. Jeg synes Brønderslev Avis for bevidst søger det negative, der sker også positive ting i byen. Samtidig vil jeg sige, at med de tekniske midler, I har til rådighed, så slipper i godt fra det”
|
Eksperimentet lykkedes
Da det hele startede på mødet i ”Debat 73”, pegede vi på, at de etablerede aviser tog alt for meget hensyn til de magtgrupper og annoncører, som venstrebladet Vendsyssel Tidende og den liberale Aalborg Stiftstidende mente, de repræsenterede.
Det var en fordel, vi ikke var journalister – vi sad selv midt i det, vi skrev om. Det var en fordel, at vi alle kom fra forskellige arbejdspladser i kommunen. Her fik vi folks reaktioner – positive som negative.
Fik vi færten af et eller andet emne, tog vi derefter ud og fik en snak med folk, som vidste noget om emnet, og efterfølgende lavede vi et interview.
Vi arbejdede med Brønderslev Avis for at skabe debat og forbedre den lokale presse, så de også skrev om arbejdspladsforhold, forurening og boligmiljø, som de forsømte, men også for at lære noget selv. Samtidig ville vi demonstrere en model, som andre måske kunne lære noget af.
Når jeg ser tilbage på de 11 år, synes jeg, at eksperimentet lykkedes meget godt. Aalborg Stiftstidende og Vendsyssel Avis begyndte også at tale med andre end meningsdannerne og etablerede magtgrupper. Selvom oplaget ikke var stort, vidste alle i kommunen, hvad vi skrev om.
Brønderslev Avis blev den længst levende alternative avis i Danmark. Efter en kronik i Politiken i 1974 om Brønderslev Avis, kom der henvendelser fra hele landet. En af dem kom fra Møn. I efteråret 1974 kom Ø-bladet på gaden. Bladet udkom frem til 1982. Over hele landet bredte der sig, som ringe i vandet, alternative blade – Tølløse Avis, Slagelse Avis, Folk i Lejre, Holbæk Bladet er blot et lille udsnit, som opstod i kølvandet af Brønderslev Avis.
Fra tryksværte til mikrofon
Allerede før vi sluttede med Brønderslev Avis, blev jeg opmærksom på, at der var et nyt medie på vej. I 1983 blev der givet tilladelse til at oprette lokalradioer, og i 1985 blev ordningen gjort permanent. Ideen var at give interesserede borger adgang til radiomediet for at styrke den lokale debat.
Jeg skiftede tryksværten ud med mikrofonen et år senere. I 1990 var jeg med til at starte ”Brønderslev Medieproduktion Aps” og ”Brønderslev Nærradio” på en ny frekvens. Det skete efter flere års lokalradio i ”Radio Veronica” og ”Hele byens Radio”, med blandt andet morgen nyheder og et direkte 2 timers ugentligt program ” Det højaktuelle hjørne – programmet der lover mere end det holder.” I programmet kom der aktuelle gæster, som fortalte og debatterede om meget af det, vi dengang skrev om i Brønderslev Avis. Fordelen ved radioarbejdet var, at jeg ikke skulle skrive, trykke og sælge for at få holdninger og debatter ud til mange mennesker.
Min radiotid er dog en helt anden og meget mere dramatisk historie, som jeg ikke tænker positivt tilbage på!
Det gør jeg heldigvis på de efterfølgende mange års arbejde inden for energibevægelsen, med vind- og sol-projekter og energibesparelser.