Fortalt af Christian Larsen, Brønderslev, opvokset på Bådstedhede og udlært elektriker hos Vrensted El-Installationsforretning v/ Marie og Knud Erik Jensen.
Udskiftning af mastesikring.
Som de fleste nok er bekendt med, har jeg været i lære som elektriker i Vrensted El forretning. Forretningen er for længst nedlagt
Forretningen var i den bygning lige ud for A.C. Andersens vej , og som nu tilhører Jørgen Michaelsen.
Virksomheden ejedes af elinstallatør Knud Erik Jensen, og ikke at forglemme Marie.
Vrensted El forretning var efter datidens forhold en stor forretning, jeg mener at vi var op til syv personer ansat. Ud over almindelig installationsarbejde, havde vi også alle de omkringliggende transformatorforeninger at arbejde for.
Som yngste lærling havde jeg flere opgaver, blandt andet passe deres have, feje fortov og ikke mindst kigge efter deres to børn, Jes og Per.
Medens jeg var i lære i Vrensted, startede min mester, en filial op i Tylstrup, hvor Johannes Pedersen og undertegnede arbejde, når der var behov for det.
Da jeg ikke havde kørekort på det tidspunkt, kørte Knud Erik mig til Tylstrup hver morgen, og ligeledes hentede mig om aftenen. Hvis jeg var heldig fik jeg lov til at køre bilen hjem, dog kun ude for bymæssig bebyggelse.
Da jeg var gammel nok til at få kørekort, hændte det at jeg fik lov til at tage en firmabil hjem.
En kold vinteraften lige før Jul ringede Knud Erik, og spurgte om ikke jeg ville køre til Ajstrup og skifte en mastesikring, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til.
Jeg boede hjemme på det tidspunkt, så min fader spurgte om han ikke måtte komme med til Ajstrup, hvilket han selvfølgelig fik lov til.
Jeg fik skiftet mastesikringen, og konen i huset spurgte om ikke jeg ville have kaffe, og hun spurgte samtidig om jeg var alene i bilen, hvilket jeg desværre svarede ja til.
Familien der var lykkelige over at have fået strøm igen, beværtede mig med masser af kage, og noget af familiens julebag. Da jeg jo havde sagt at jeg var alene i bilen, kunne jeg jo ikke meddele at min fader sad derude i bilen – og frøs.
Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men det var en meget sur og kold fader, da jeg kom retur til bilen igen, og jeg kan ikke mindes at han spurgte om han måtte komme med på arbejde en anden gang.
Christian Larsen, 18.11.2018