Den 12. januar 1944 om aftenen ringede telefonen hos dyrlæge Axel Ricard Møller, som boede i Nørregade 18 i Brønderslev. En mand, der talte vendelbomål, bad om at få dyrlægen ud til en kviefødsel. Axel Møller tog altid kontrolopringninger, hvor han kunne, men det var et husmandssted, og de havde jo ikke telefon dengang.
I det samme kom Axel Møller pludselig ind ad døren, og han snakkede selv med manden og hørte, han talte vendelbomål. Så sagde hans svigersøn, som også var dyrlæge, om han ikke skulle tage den tur. ”Næh, det skal du ikke”, siger Axel Møller, ”for den unge assistent kan lære en masse af det”.
På vej ud af Brønderslev blev Axel Møller og Ole Larsen overhalet af en bil, der tvang dem til at standse. Et par mænd stod ud af bilen og sagde, at Axel Møller skulle med til forhør i Aalborg. Axel Møller var bekymret for kælvningen og spurgte, om han ikke kunne lave dette sygebesøg først. Det kunne han ikke. Ole Larsen blev placeret i tyskernes bil, og to af dem satte sig ind i Axel Møllers bil, og begge biler satte kursen mod Aalborg.
På en øde strækning ved Vestbjerg Bakke standsede bilerne, og Ole Larsen blev skudt med en pistol uden for bilen og efterladt i grøftekanten. Axel Møller blev skudt bagfra i sin bil med en automatpistol. Han blev ramt af 7-8 skud gennem hovedet og var dræbt på stedet.
Begge biler fortsatte ind mod Aalborg, hvor de stillede bilen med liget af Axel Møller på forsædet i Skipper Clements Gade. Liget blev anbragt i siddende stilling.
Kl. 04.44 blev Falcks ambulance alarmeret fra Skipper Clements Gade i Aalborg, hvor der var fundet en bil med en dræbt mand.
Dyrlægen Axel Richard Møller, som også var modstandsmand og tidligere borgmester i Brønderslev, var blevet dræbt og efterladt i en bil i Skipper Clements Gade i det centrale Aalborg samme sted, som en nazistisk leder var blevet likvideret af modstandsbevægelsen nogle dage forinden. Nu havde besættelsesmagten taget hævn. Også dyrlægens unge assistent, Ole Vagn Larsen, blev slået ihjel.
Næste morgen ringede direktør Peder J. Nielsen fra Pedershaab Maskinfabrik A/S til Axel Møllers hustru Elisabeth. Dyrlægeparret hørte til direktørens vennekreds. Peder Nielsen sagde, at han havde hørt, at Axel Møller var taget. Ikke at han var død, men at han var taget. Datteren Karen løb ned til redaktøren for Vendsyssel Tidende, som boede på samme villavej, for at få nærmere besked. Det gjorde hun så. Han kunne fortælle, at de var døde begge to.
Så blev der ringet fra Amtssygehuset i Aalborg om, at familien kunne komme og identificere ligene. Det var et chok.
Ifølge Højesterets dom var det to tyskere, der dræbte dyrlægerne med pistolskud på landevejen fra Brønderslev til Aalborg.
Assistentens hustru skulle jo også have besked, så Karen løb op ad hovedgaden i Brønderslev for at komme derhen.
Det første assistentens hustru sagde, var: ”Åh, jeg er gravid. Så får det barn aldrig set sin far.”
Axel Møller skulle bisættes to til tre dage efter. Hans kiste stod i dagligstuen derhjemme. De fleste forretninger i Brønderslev var lukket. Det skønnes, at der var over 1000 mennesker i kirken og ved kirken. De kunne ikke være der alle sammen. Det var meget rørende at se, hvordan hele byen tog del i tragedien.
I 1943 opstod Petergruppen som en terrorgruppe med tyske og danske nazister, der under direkte ordrer fra Heinrich Himmler tog på hævnaktioner for modstandsbevægelsens sabotager.
Petergruppen stod bag flere voldsomme aktioner i de 15 måneder, de var aktive. De bombede betydningsfulde bygninger og slog tilfældige danskere ihjel.
Et af de mest kendte attentater er mordet på digteren og præsten Kaj Munk.
Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse. Man ville vise øje for øje og tand for tand, at modstand havde konsekvenser.
Petergruppen udpegede systematisk kendte personer i lokalsamfundet.
Aage Mariegaard var medlem af Petersgruppen og det var ham, der på vendelbomål havde ringet til dyrlægens bolig for at kalde ham ud til et fingeret sygebesøg hos en husmand i Ø. Hjermitslev, og at dyrlægen måtte komme og se til en kælvekvie, der skulle føde.
Aage Thomas Mariegaard fra Stenum var en ung mand, der tidligt valgte sit ideologiske ståsted, og lod sig hverve til fremmed krigstjeneste og endte med at deltage i terrordrab på sine landsmænd.
Aage Thomas Mariegaard var ikke den eneste, der blev fascineret, fanget og forført af nazismen, for siden at blive dennes bøddel under besættelsen. Han var én blandt mange, og en stor del var nordjyder.
I sommeren 1941 tog Aage Mariegaard, der var 18 år, sammen med sin fætter på et såkaldt terrænsportskursus i Hamburg. Træningen på sådanne kurser lignede den, som rekrutter modtog, og skulle begejstre unge mennesker til at melde sig frivilligt som tysk soldat.
I juli 1941 meldte både Aage Mariegaard og hans fætter sig frivilligt til Frikorps Danmark. Her modtog soldaterne både militær og ideologisk træning med det særkende, at man tog højde for de frivilliges nationalitet og bildte dem ind, at de særligt kæmpede for, at Danmark ikke skulle blive overrendt af Den Røde Hær.
I maj 1942 sluttede Aage Mariegaard sin ideologiske og militære uddannelse i Treskai i Polen. Han blev sammen med kammeraterne kommanderet til Østfronten.
Aage Mariegaard har beskrevet sine oplevelser som “Stovt og fantastisk” eller “kold og fuldkommen rolig kæmper”.
I maj 1943 fik Aage Mariegaard ordre til at melde sig hos Germanische Leitstelle i København med henblik på at blive instruktør for rekrutterne i det, der skulle blive til Schalburgkorpset.
Aage Mariegaard blev idømt dødsstraf som landsforræder og henrettet natten til 9. maj 1947. Dødsdommen faldt i Københavns Byret 10. juli 1946. Der var 46 danskere, der blev henrettet på dette grundlag.
Dyrlæge Møllers barnebarn Gunvor Bjerre føler en dyb vrede over, at danske nazister var med til at slå hendes morfar ihjel, og det påvirker hende meget.
Karen beskrev moderen som en meget stærk kvinde. Hun havde for eksempel fået oprettet en børnehave. Hun gik på plejehjem og fik udskiftet halmmadrasserne med rigtige madrasser.
Alt sådan noget fik hun sat i gang. Hun holdt foredrag om mange forskellige ting. Hver anden torsdag samledes de i skolen, og så kunne folk komme og høre hende læse op af bøger. Så diskuterede man bøgerne bagefter.
Det havde været en stor hjælp for hende, at hun altid havde haft det aktive i sig, og således kunne klare tiden efter mordet.
Karen fortalte også, at hendes far, Axel Møller, var modstandsmand og havde hjulpet politibetjente ud til steder, hvor de kunne gemme sig. Han gav oplysninger om, hvor det ville være egnet at smide våben ned.
Axel Møller havde jo også været borgmester i 8 år og været formand for skolekommissionen, formand i bankrådet og 117 andre ting.
At Axel Møller var modstandsmand, var en væsentlig årsag til, at han blev myrdet, men også fordi han var kendt og respekteret. Så ramte det jo meget, meget hårdere end, hvis de havde taget en hvilken som helst anden, var Karens overbevisning.
Tonny Bistrup
september 2021