Barslunds Villa 1920 – 2002
Niels Barslund og hans virke i Brønderslev
Niels Barslund Sørensen blev født den 26. juli 1886 i Sønder Barslund, Mejrup Sogn, Ringkøbing Amt. Han var former (arbejder i et støberi; som udfører formningen og som regel også støbningen) ved vielsen i 1910 og ved den ældste datters fødsel i 1913 i Holstebro.
Niels Barslund oprettede Brønderslev Jernstøberi og Maskinfabrik på hjørnet af Gravensgade og Nygade 1913. Følgelig, var han jernstøber ved sønnen fødsel i 1916, og familien boede i Mortensgade (Frederiksgade) samme år.
Brønderslev Jernstøberi og Maskinfabrik blev solgt til det nydannede aktieselskabet ”Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik A/S” den 1. januar 1919 med N. Barslund som direktør. I denne anledning fik
han udbetalt en stor sum penge.
I februar 1919 underskrev Barslund en købekontrakt vedrørende en byggegrund bag hotel Phønix på hjørnet af Grønnegade og Nygades forlængelse, matrikelnumrene 3et på 1,75 album og 4bk på 0,25 album, i alt 687 m2
I maj 1920 havde han betalt restkøbesummen, og han fik skøde på grunden.
Den 30 juli 1920 klokken 10 blev der foretaget en fogedforretning i Barslunds bopæl i Brønderslev. Fogeden ville opkræve 5.178 kroner i skat af rekvisitus (Barslund), og i mangel på øjeblikkelig betaling ville
fogeden foretage en udpantning. Barslund foreviste en ægtepagt, hvoraf det fremgik, at hele hans indbo var undergivet hustruens særeje. Villaen var vurderet til 50.000 kroner. Fogedforretningen blev udsat,og fogedretten blev hævet.
Den 27. august 1920 klokken 15.30 blev der igen foretaget en fogedforretning i direktør Barslund private lejlighed, fordi Barslund skyldte aktieselskabet A. C. Rasmussen & Co i Stubbekøbing1 5.502 kroner. Barslund hustru var tilstede, og hun skulle betale beløbet. Det registrerede og vurderede var følgende: Villaen var vurderet til 80.000 kroner. Fogedforretningen blev udsat, og fogedretten blev hævet.
Den 11. oktober 1920 blev der foretaget en tvangsauktion over villaen, uden at fogedretten kom til nogen konklusion.
A. C. Rasmussen i Stubbekøbing var en maskinfabrik, som fremstillede landbrugsmaskiner. Den var aktiv i perioden 1916 – 1930.
Den 10. december 1920 var der igen tvangsauktion over villaen, og der var intet til dækning af de to hæftelser for skat til Brønderslev Kommune og til A. C. Rasmussen i Stubbekøbing. De to hæftelser blev dog først udslettet af pantebogen den 24. maj 1921, altså to dage før tvangsauktionen blev genoptaget. Tømrermester Otto Færch og murermester Alfred Kjær fik overdraget villaen som ubetalte panthavere for 65.000 kroner ifølge Vendsyssel Tidende den 10. december 1920.
Den 26. maj 1921 klokken 15.00 blev tvangsauktionen genoptaget på fogedrettens kontor i Hjørring.
Brønderslev Bank havde en 1. prioritetsfordring på 40.274 kroner, og tømrermester Færch og murermester Kjær havde en 2. prioritetsfordring på 25.722 kroner. Da Færch og Kjær afgav et auktionsbud på 40.300 kroner, eragtede (dømte) fogeden: ”Den Niels Barslund forhen tilhørende ejendom (villaen) udlægges herved til tømrermester Otto Færch og murermester Alfred Kjær. ” Fogedforretningen blev sluttet, og fogedretten blev hævet. Vurderingssummen til ejendomsskyld var 55.000 kroner.
Barslund boede derefter nogen tid i Sæby og i Ålborg.
Familien boede i 1925 og 1930 i en lejlighed i Gravensgade 10 i Brønderslev, og Niels var jernstøber.
Niels Barslund var en person med mange interesser. I slutningen af november 1916 blev han valgt ind i menighedsrådet i Brønderslev for Indre Mission.
Han stillede op på en 6. plads på Indre Missions liste til menighedsråd valget i 1930. Han blev ikke valgt, da listen kun fik valgt 3 medlemmer.
Der var generalforsamling i afholdsforeningen ”Blå Kors” i april 1931, og Barslund sluttede generalforsamling med aftenandagt.
Jernstøber Niels Barslund havde forpagtet Langå Jernstøberi for 5 år med forkøbsret, og derfor forlod han Brønderslev ved slutningen af 1932.
Niels Barslund virke udenfor Brønderslev.
Fabrikanterne Barslund og Brandstrup, Brønderslev, købte ejendommen Danmarksgade 82 i Frederikshavn i juli 1919 for at oprette en filial af bilforretningen i Brønderslev. Ejendommen blev solgt til den
hjemvendte amerikaner, chauffør Albert Georg Wilhelmsen i juni 1920.
Fabrikant Barslund, Brønderslev, forpagtede Sæby Jernstøberi for et tidsrum af 5 år, og overtagelsen af virksomheden fandt sted den 10. september 1920. Der skulle ske en betydelig udvidelse af virksomheden, idet der skulle anskaffes nye forme og maskiner med mere, og virksomheden ville beskæftige 10 – 12 mand mere.
Familien Barslund boede i en lejlighed i Krystalgade i Sæby den 1. februar 1921.
Dommerkontoret i Sæby annoncerede, at der tirsdag den 25. oktober 1921 klokken 9.30 ville være en tvangsauktion på direktør Barslunds bopæl i Sæby over en del møbler, hvori udpantning for skatter allerede var foretaget.
Familien boede derefter i nogle år på Harald Jensens Vej 1 i Ålborg, og Niels kaldte sig selv for fabrikant i både Sæby og Ålborg.
Støberierne
A/S Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik fremstillede en kartoffellægger, der ved prøverne har vist
sig at opfylde alle rimelige krav. Fabrikken fik patent på kartoffellæggeren i 1919, og begæret efter den var stadigt voksende.
Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik gik konkurs i april 1921, og Brønderslev Jernstøberi og Maskinfabrik blev oprettet i 1922.
Det gik dårligt for Brønderslev Jernstøberi i slutningen af
1920-erne, og i 1931 købte brødrene Sørensen A/S Jysk
Jernstøberi og Maskinfabrik, som fik støbning af kirkeklokker og klokkespil som en specialitet.
Klokkestøberiet havde fremstillet klokker til rådhusene i Århus, Frederiksberg og Ringkøbing og blandt andet til kirkerne i Brønderslev, Sct. Catharinae Kirke i Hjørring, Frederikshavn, Øster Brønderslev, Serritslev, Rold, Nørre Bjært, Svendborg, Sct. Knuds Kirke i Odense, Rinkenæs Kirke, Ribe Domkirke, Vor Frelser kirke, Helligåndskirken, Lukaskirken i København og Roskilde Domkirke.
Støberiet gik fallit i 1950, og det blev overtaget af Pedershåb
Maskinfabrik.
Villaen og dens beboere
Den 10. december 1920 blev direktør Barslunds villa i Nygade solgt til arkitekt og tømrermester Otto Færch og murermester Alfred Kjær, som ufyldestgjorte panthavere. Barslund var blevet erklæret konkurs for nogen tid før.
Villaens bebyggede areal var på 350 m2, tagetagen var på 197 m2
, og kælderen var på 296 m2.
Desuden havde huset ud mod Nygade en meget stor ”velkomsttrappe”.
Inden en ny ejer af villaen blev fundet, blev villaen lejet ud, først til en tandlæge fra juli til november 1921 og dernæst til en læge fra januar 1922 til april 1923.
Tømrermester Otto Færch købte Alfred Kjærs halvpart i april 1922 for 30.000 kroner.
Sagfører Anders Stigaard Kjær fik en købekontrakt på villaen den 25. oktober 1922 med overtagelse til den 1. februar 1923 på Villaen. Anders Kjær købte grunden tilligemed påstående bygninger med mur- og sømfast tilbehør, derunder kakkelovne, gasbord med apparat, 2 grubegryder, en varmeovn med kedel samt beholder på loftet, 20 opstillede ribbeovne med ledninger og isolering, elektriske lysindlæg med lampesteder, 3 wc’er med rør og kummer, vand- og gasindlæg, et badekar med bruse og en flagstang. Vurderingssummen til ejendomsskyld var 55.000 kroner.
Sagfører Anders Stigaard Kjær blev født i 1863 i Nibe, og han flyttede til Brønderslev i 1895. Han havde været direktør i Brønderslev Bank siden 1896. Han boede i Bredgade 20 i 1921, hvorefter han flyttede til Barslunds Villa, som han beboede i 1925 sammen med sin tvillingesøster og to tjenestepiger.
Overretssagfører Jens Valdemar Sanvig og sagfører Kjær flyttede kontorerne hen til villaen den 1. april 1923. Kontorerne var i de lokaler, som vendte ud mod Nygade/Rådhuspladsen. Kunderne skulle således benytte velkomsttrappen. Sagførernes dokumenter skulle opbevares i et brandfrit rum.
Resten af villaen blev benyttet til bolig for Kjær familien.
Sagfører Kjær døde den 31. marts 1930, hvorefter læge Engelsen købte villaen, men overretssagfører Sanvig beholdt kontorerne i villaen.
Sanvig familien boede i Bredgade 28. Sagfører Sanvig flyttede sine kontorer til Dommergåden i Bredgade ved dennes opførelse i november 1940.
Den tyske besættelsesmagt overtog derefter sagførerkontorene og værelserne over kontorerne i villaen.
Efter overretssagfører Sanvigs død den 21. februar 1944,
købte dyrlæge Helge Therkildsen huset i Barslunds Villa
Lægerne Eyvind Jensen og Signe Engbæk købte villa og lægepraksis pr. 1. november 1944 af Engelsen. Desuden overtog de Engelsens telefonnummer, nummer 68.
Eyvind Jensen var født i 1912, og Signe Engbæk var født i 1911. De indrettede konsultationer i lokalerne ud mod Rådhuspladsen. En gang førte indtil et kombineret sekretariat og laboratorium til venstre med adgang til Eyvinds konsultationslokale, og til højre var der Signes konsultationslokale, som kun sjældent blev brugt, efter Signe blev skolelæge. Venteværelset var for enden af gangen.
Den 30. april 1983 ophørte Eyvind med at være praktiserende læge, og Eyvind og Signe solgte villaen og praksis til Hanne Østergård Skak. Signe og Eyvind var de personer, som havde ejet villaen i længst tid.
Hanne Skak var født i 1944. Den 12. august 1997 blev hun overfaldet med kniv af en misbruger.
Selvom hun kom sig fysisk, kunne hun ikke længere klare at være praktiserende læge.
Advokat Henrik Bjørn Skaarup købte villaen i april 2002, og dermed kom der atter sagførerkontorer i villaen. Skaarup renoverede og isolerede bygningen, som nu udelukkende benyttes til kontorer. Han flyttede ind i december 2002.
Rådhuspladsen
Rådhuspladsen blev ikke til Rådhusplads samtidigt med opførelsen af rådhuset i 1920 – 1921.
Istandsættelsen af Rådhuspladsen, som blev vedtaget med budgettet for 1937/38, skulle gennemføres inden Ungskuet i sommeren 1938. Der skulle rejses en mur mod øst til at lukke af for Klokkestøberiets affald, og støberiet burde formås til at lukke godt af i nordsiden ud mod Gravensgade.
Anlæggelsen af Rådhuspladsen blev færdig først i september 1937, og villaen fik husnummeret 1.
Aktive arkitekter i Brønderslev i 1920.
Det vides ikke med bestemthed, hvem arkitekten var til Villaen. Der var flere arkitekter, som var aktive i Brønderslev omkring 1920:
· Valdemar Schmidt (1864 – 1944), København, afgangsbevis fra Kunstakademiet, tegnede blandtandet St. Johannes Kirke i Århus i 1902 – 1905 og Brønderslev Kirke i 1920 – 1922.
· Hans Vejby Christensen (1869 – 1945), Hjørring, afgangsbevis som bygningskonstruktør fra Århus tekniske Skole, studierejse til Tyskland og Østrig, tegnede samtlige sygehus i Hjørring Amt siden 1904, blandt andet Brønderslev Sygehus i 1913 – 1914, cirka 80 skolebygninger i Hjørring
Amt, og Brønderslev Rådhus i 1919 – 1920. Desuden var han tilsynsførende arkitekt ved Hjørring Privatbaner.
· Otto Færch (1879 – 1964), Brønderslev, blandt andet tegnede udvidelsen af Brønderslev Banegård i 1916 og Frederikshavn Svineslagteri i 1929.
· Charles Jensen (1882 – 1939), Brønderslev og fra 1918 i Nørresundby. Han var mureruddannet fra Jerslev-egnen, og han fik gennembrud før 1. verdenskrig, som både kirkearkitekt og stationsbyernes arkitekt. Han tegnede blandt andet Brønderslev Banks bygning i 1917 – 1918 og Kvissel Kirke.
· Jens Knudsen (1891 – 1971), Brønderslev, ansat hos Charles Jensen i 1918. Han blev også bygningsinspektør for Brønderslev Kommune.
Tegninger af villaen.
Sagførerne behøvede et brandfrit rum til opbevaring af dokumenterne. Derfor blev det brandfri rum bygget i 1922 eller 1923.
Denne plan over sagførerkontorerne blev tegnet i 1946 i anledning af, at Eyvind Jensen ville ændre nogle skillevægge i det, som skulle blive til konsultationen ud mod Rådhuspladsen.
(
Læge Kaj Engelsen havde brug for en indgang til patienterne i 1930 samt en indgang til boligen udover køkkenindgangen fra haven. Desuden var der brug for en garage til bilerne. Arkitekten havde også tegnet villaens stueetage.
Disse tegninger var signeret af arkitekt Aage Kornerup Bang i august 1930 i Risskov, Århus. Kornerup Bang (1882 – 1963) havde afgang fra Kunstakademiet i 1909, studierejser i 1905 til Italien og i 1912 til Holland, Belgien og Frankrig, var arkitekt ved De danske Statsbaner fra 1913, i København indtil 1920 og dernæst afdelingsarkitekt for DSB (Banedanmark) i Århus indtil 1946. Desuden udførte han opgaver for private personer. Da det brandfri rum ikke var med på tegningen, må tegningen være udført på grundlag af tegninger, som arkitekten havde i forvejen. Derfor må den oprindelige arkitekt i 1920 have været Aage Kornerup Bang.
Disse tegninger var signeret af arkitekt Jens Knudsen i Brønderslev i 1946.
Frode Engbæk som boede i villaen fra november 1944 til august 1963
Kilder: Dansk Architektstat 1925, Nordjyske historiske avisarkiv, Brønderslev kommunes byggesagsarkiv, B