En travl læge har altid tid

Udtaler lægeparret Gitte og læge P.M. Sørensen

Det afgående lægepar foran Lægehuset i Vrensted

Kilde: Nordjyske 01.07.1985

Den 1. juli 1985 var der generationsskifte i Løkkenegnens lægehus i Vrensted.

Læge P. M. Sørensen efterfulgtes af læge Henning Krogsgaard, der er 37 år og tog lægeeksamen i 1976 og siden har haft ansættelse på forskellige afdelinger på Brønderslev og Hjørring Sygehus. Han er fortrolig med arbejdet i praksis i Vrensted, idet han i perioder har været vikar for sygemeldt kollega.

Det var en taknemmelig og afslappet seniorlæge, der ved en afskedssammenkomst i lægehuset afleverede nøglerne, og det var med en tryg forvisning om, siger læge Sørensen, at patienterne er i gode hænder hos lægerne der fremover skal gøre tjeneste i den store praksis, Frede Nørgaard, Jørgen Schierup, Leif Jensen og Henning Krogsgaard, samt den faste stab af sygeplejersker og sekretærer.

Den afgående læge P. M. Sørensen – eller man skal nok hellere sige lægepar, for læge Sørensen er det en selvfølge at hustruen er med – Gitte er nemlig den bedre halvdel af mig, siger Sørensen – kan ved afgangen se tilbage på 38 1/2 års arbejde i praksis i Vrensted.

– I de første mange år havde lægerne enkeltmandspraksis på

egnen, og selv om vi allerede i 1948 etablerede en vagtordning, var vi overordentlig meget bundet.

– I midten af tresserne fremsattes et praksisplanlægningsforslag til, hvordan tingene kunne gøres bedre. Der var specielle problemer i Løkkenområdet, på grund af de store årstidssvingninger i beboerantallet.

En kolonialbutik, en bagerforretning, et hotel kan i turistsæsonen tilkalde f.eks. skoleungdom i stort tal. Sådan er det ikke med lægepraksis. Det er bedst at lægepraksis er stabilt bemandet hele året rundt.

Hvis en praksis året rundt skal have så mange læger, som er nødvendigt for sommersæsonen, skal den 10 km cirkel, der begrænser en praksis, have sit centrum borte fra det mennesketomme hav. Udvalget foreslog da også Vrensted, og sygekasserne og senere sygesikringen har da også løbende tiltrådt de vagtordninger, der fungerer med Saltum og de praksissammenlægninger, som fandt sted i 1970 med Hundelev og 1973 med Løkken.

Siden da har der altid i sommersæsonen været fire læger, to sygeplejersker og to-tre sekretærer i arbejde. Ferier og kurser er for vort vedkommende henlagt til mere stille årstider.

Denne bemanding gør, at det altid er muligt, at der kan køre en læge ud i akut besøg, hvis det er nødvendigt. Alle vore biler er udstyret med radio.

I 1970 købte lægerne Ingvardsen og Sørensen det nedlagte kommunekontor i Vrensted og ombyggede det. Senere er der bygget til i to omgange, således at huset i dag fremstår som et meget velfungerende lægehus med ni konsultationsstuer, laboratorium, mødelokale og overnatningslokale for praksisreservelæge eller amanuensis, idet lægepraksis i Vrensted er godkendt som undervisningssted af kommende praktiserende læger.

En af lægerne i huset er autoriseret søfartslæge, og alle er visiterende læger, hvilket vil sige, at de ligesom embedslægerne er autoriserede af sundhedsstyrelsen til for statens regning vederlagsfrit at behandle hud- og kønssygdomme, og det kan nok være aktuelt i den varme sommer.

– De gode ydre rammer og

– De gode ydre rammer og en velkvalificeret stab har naturligt medført, at der i stigende grad udføres operationer og foretages undersøgelser, som tidligere henhørte under sygehusene. Det sparer samfundet for mange penge, og derfor føltes det fantastisk bittert, da indenrigsminister Britta Schall Holberg konfiskerede en del af praktiserende lægers lønsum i 1984. Derfor blev der anlagt sag mod ministeren for grundlovsbrud. Dommen er netop faldet, og i Ugeskrift for læger kommenteres dommen af praktiserende lægers formand, Sv. Nielsen:

– Indgrebet er i strid med Grundlovens paragraf 73, når der ikke gives erstatning.

– Og jeg vil da gerne gøre landsformandens ord til mine, siger P. M. Sørensen. Det siger vi ikke med skadefryd overfor ministeren, men med glæde over, at vi har en grundlov, der skal overholdes også af en minister.

Dommen blev iøvrigt appelleret til Højesteret.

– Du har nu i 38/2 år praktiseret som læge. Hvordan er det nu, når de skal gå ind i den >>tredje alder«?

– Vi (bemærk vi) kom som unge fra Århus og stillede vor arbejdskraft til rådighed. Gitte er jo sygeplejerske, og vi blev mødt med tillid. Vi blev brugt og slidt på, blev selv hjulpet og er rolige ved at skulle leve den »tredje alder« her på egnen.

– Hvordan med tilliden. Er der den samme tillid til læger, som da du begyndte i 1947?

– Ja, jeg oplever bestemt ikke nogen tillidskløft, men hvad der gør det, ved jeg ikke. Men jeg har en praktisk erfaring for, hvad en praktiserende læge kan gøre – og skal gøre. Det er vores opgave at lytte – først og fremmest. Når der kommer en patient, er det fordi, noget ikke fungerer, som det skal med ham. Måske lider han. Og da er det lægens opgave at lytte sig til, hvad der er patientens problem. Og det har altid været min hovedsætning, og det har jeg sagt til mine kolleger og til pigerne i vores praksis. Ingen må gå herfra, uden vi hjælper ham/hende. Ingen må gå herfra med en fornemmelse af, at lægen ikke forstod vedkommende. Og kan det nås, og det både kan og skal det, så er vi nået et langt skridt i behandlingen. Og så kan jeg begynde at råde patienten. Det er mig meget imod at være kategorisk. Jeg siger for eksempel aldrig til en patient, at han skal holde op med at ryge. Jeg kan og skal fortælle ham, hvad rygning kan indebære at problemer – men afgørelsen skal være patientens egen. Jeg skal råde og vejlede. Det er min opgave, og derved skabes tilliden.

– Den »tredje alder« – hvad skal den bruges til?

– Vi – igen vi – har et stort program med hus, have, sommerhus og nogle træer, der skal passes. Der er bestillinger på foredrag med lysbilleder fra sjældne rejser, der skal indfries. Der er aftenskole, som f. eks. sidste vinter i fransk, der venter. Der er pensionistforeninger, der beder om foredrag om den tredje alder og meget mere.

Og så har vi fem børn rundt om i Jylland og deres afkom, og de kalder jævnligt – hvad selvfølgelig glæder os meget. At de ikke er blevet helt afskrækket af at have en far, der var travlt optaget, vidner to »nye« læger i familien om, idet sønnen Jørgen i dag er praktiserende læge – ja, selvfølgelig, kunne man næsten sige – i Vrensted, og en datter, Kirsten, har lægepraksis i Gandrup.