Vrensted er beliggende i landskabet midt i det vestlige Vendsyssel.
Vrensted ligger i et større åbent landbrugsland. Byen er lokaliseret centralt på en yoldiahalvø, der hæver sig svagt over omgivende engarealer på den tidligere havbund i litorinahavet.
Struktur.
Vrensted består i byplanen af to udviklingstrin. Mod syd og øst ligger den oprindelige landsby, som er en uregelmæssig vejforteby. Denne del af byen med gårde og beboelseshus, der ligger spredt på den store grønne forte, er stort set bevaret i sin oprindelige struktur. Envidere er den et godt eksempel på den tilpasning til de lokale terrænforhold, som er karakteristisk for uregelmæssige vejfortebyer. Foruden forten udgør Vrensted kirke et markant træk i denne bydel.
Mod nord og vest ligger byens nye del, stationsbyen. Denne del er vokset op frem efter århundredeskiftet på baggrund af jernbanens oprettelse i 1913 og Vrensteds centrale placering i områdets vejnet. Både stationen og banen er nu nedlagt. Væksten er sket langs indfaldsvejen mod nord og et par nyanlagte veje mod vest til stationen. Gaderne i stationsbydelen er lige og de mange bygmesterhuse ligger tæt ved siden af hinanden helt ud til vejarealet. Nogle steder er der med små forhaver. I de seneste år er der bygget en del parcelhuse, især i byens nordvestlige del.
Bebyggelse.
Byens to hovedudviklingstrin kommer også til udtryk gennem byens huse. På og omkring forten ligger gårde og mindre huse. Det er enkle, hvidkalkede længehuse med tagbeklædning af både pandeplader og tegl.
I stationsbydelen er de tætliggende bygmesterhuse opført i tyvernes og tredivernes byggestil. Husene er opført med kviste, gesimser og bånd, uanset om de står i blank mur eller pudsede.
Beplantning.
syd og vest for byen ligger engarealerne åbne og vidtstrakte, og med enkelte spredte læhegn som en kontrast til byens bevoksning af store træer. Forten er udlagt som græsningsareal, og ligger som en stor grøn plads omgivet af træer.
Der er to ting der karakteriserer Vrensted:
For det første den store og velbevarede forte.
for det andet opdelingen i byplanen der klart afspejler byens udviklingsforløb.
Beskrivelse af en forte:
En forte var i landsbyfællesskabets tid et fælles areal midt i landsbyen og kunne bestå af gadekær omgivet af vedvarende græs, der blev gennemskåret af hjulspor fra de veje der gik til og fra byen.
På forten var kvæget lukket inde om natten. Her blev det vandet, og her har oldermandslauget måske holdt rådslagning.
Om sommeren var forten stedet, hvor de unge holdt majfester.
forten har været byens og omegnens samlingssted, og om sommeren blev husdyrene drevet ind fra græsningsareal omkring byen til malkning og vanding.
forten har oprindelig været helt fri for bebyggelse, men kan senere være helt eller delvist bebygget.
FORTEBYEN I VRENSTED:
Den oprindelige og sydlige del af Vrensted er et typisk eksempel på en uregelmæssig forteby.
En forteby er en landsbytype fra middelalderen, hvor husene lå omkring en åben plads kaldet forten.
På forten var der som regel et gadekær, hvor dyrene blev vandet.
Gadekæret var også branddam. Uden om gårdene var der opdyrket jord, som var delt op i vange.
De uregelmæssige fortebyer var ofte tilpasset lokale terrænforhold, der kom til at bestemme byens udformning.
Vrensted ligger i et landskab, hvor terrænet er fyldt med små lavninger, som byens gårde grupperer sig rundt om.
Den store forte med spredte klynger af gårde og huse er stadig intakt, selvom nye huse er kommet til.
Vrensted blev stationsby i 1913. På grund af stationens placering og koblingen til områdets vejnet, udviklede landsbyens nordlige del herefter kraftigt.
Byen er omfattet af en lokalplan, som indeholder bevarende bestemmelser for fortebyen.
afgrænsningen af kulturmiljøet omfatter den sydlige del af Vrensted omkring Gl. Byvej og Bådstedhedevej.
kilde: lokalplan fra 1987 og fra 2016 for Vrensted område.