En fin historie skrevet af fhv. gårdejer Poul Stevns opvokset i Vrensted Præstegård.
Vrensted Ungdomsforening, stiftet i 1912 af en gruppe unge Vrensted boere.
“De danske Ungdomsforeninger” dannedes i 1903 og havde som formål: “en vågen, dansk, kristen ungdom”.
Vrensted Ungdomsforening blev stiftet i november 1912 som en del af den folkelige, grundtviske organisation, De danske Ungdomsforeninger.
Der var på det tidspunkt en flok unge mennesker, der fandt, at der i sognet manglede noget, hvor unge kunne samles til møder, udflugter, fester og lignende. Det brændende spørgsmål var derfor, hvordan man mon fik noget sådant stillet på benene? Man stak hovederne sammen og kom til den konklusion, at det nok var noget, degnen havde forstand på. Han var jo dog noget mere lærd, end nogen af dem var, så hvis de nu bare kunne få ham gjort interesseret, ville der sikkert ved hans hjælp kunne findes en løsning på problemet.
Herved opstod således det næste spørgsmål: Hvem af dem skulle nu udpeges til at henvende sig til degnen og forhøre, om han ville hjælpe dem? Det lød jo ikke så problematisk, men så alligevel. – Det kneb dog lidt med modet hos de forskellige. I starten var der ingen, der meldte sig og dem, der efterfølgende blev foreslået, lod bolden gå videre. Endelig var der en af de unge piger, der mente, at nu måtte det være nok med al den snakken frem og tilbage. Nu skulle der altså ske noget, så hun ”mandede” sig op og gik resolut hen og bankede på degnens dør. – Det videre forløb beskrives af Aage Stevns i et digt til foreningens 25års jubilæum søndag d. 27. november 1937. – Gengivet nedenfor sammen med ”De Unges Sang” (af samme forfatter), der også blev skrevet til lejligheden. –
Ungdomsforeningen havde således mange år på bagen, da jeg som nyudklækket konfirmand i april 1948 af foreningen blev foræret et gratis medlemskort og samtidigt fortalt, at jeg ville blive inviteret med til foreningens stiftelsesfest samme år. De fleste konfirmander tog med glæde mod denne gestus og blev hængende som tilfredse medlemmer af foreningen i en årrække.
Foreningen virkede på forskellig vis med møder, udflugter og fester. Møderne blev normalt afholdt i forsamlingshusets ”Lille Sal”, som den hed i daglig tale. Der var dengang en kakkelovn til højre for døren, når man trådte ind i salen fra gangen. I væggen mod øst var en dør til ”Store Sal” og til højre for denne en talerstol. Der var en fast bænk langs hele ydervæggen, men ellers stole, der godt kunne være rift om til møder, der trak fulde huse. Som noget ganske naturligt startede og sluttede møderne med en sang fra højskolesangbogen og så var der selvfølgelig ”kaffen”, eller hvad det nu end var på det tidspunkt, hvor kaffen var rationeret.
En del år var der tradition for et besøg af Vrå højskoles lærere og elever en søndag i marts. Man startede med gudstjeneste i kirken, hvor det gerne var højskolens forstander eller en af højskolens lærere der prædikede. Efter gudstjenesten blev vråfolkene fordelt til de forskellige familier, der havde ønsket at være værtsfolk for disse unge til aftensmaden. Om aftenen samledes man så i forsamlingshuset, hvor højskolens folk opførte et skuespil. Denne årligt tilbagevendende dag blev der i høj grad set frem til i sognet.
Også sommerudflugter var populære. Disse blev gerne omtalt meget positivt. Især husker jeg omtalt en tur til Rubjerg Knude, hvor deltagerne hjalp hinanden fra stranden og op på Knuden ved bl.a. at anvende et fåretøjr, de hurtigste af ”bjergbestigerne” havde fundet på toppen. Man måtte jo sikre sig, at også bagtroppen kom med til tops. Den tur mindedes man i mange år.
Så var der den årlige stiftelsesfest i november, hvor de nykonfirmerede deltog for første gang sammen med de ”andre voksne”. Så var man vel noget, når man sådan blev inviteret til fest i forsamlingshuset, endda med bl.a. bal på programmet. Det var unægtelig noget af en overgang for mange. De fleste – måske mest drengene – var noget generte og havde lidt svært ved at finde sig til rette som ”voksne”, selvom de mødte op i deres fine habitter fra konfirmationen.
Når så julen nærmede sig, gik bestyrelsen på jagt efter et juletræ til den årlige række af juletræsfester, som strakte sig over lang tid. De begyndte 3. juledag med ungdomsforeningens fest. Dernæst fulgte skolerne i sognet med juletræ 4. juledag. Senere fulgte så husmandforeningens juletræ og arbejdernes juletræ – sidstnævnte vistnok først i det nye år. Jo, juletræet, som ungdomsforeningen havde fremskaffet, lavet pynt til og udsmykket med ”himmelstiger”, hjerter, kræmmerhuse, stjerner, roser og meget mere, blev godt brugt, inden det røg ud. Selv mindes jeg med glæde, hvor festligt, det var, når bestyrelsen en aften kort før jul var samlet i præstegården for at lave julestadsen. Så var julestemningen hjulpet godt i gang.
Ved flere lejligheder deltog foreningen i større arrangementer udensogns sammen med de ”Midt- og Vestvendsysselske ungdomsforeninger”. Her var der bl.a. tale om et større midsommerstævne på ”Skøttrup Østergaard” Sct. Hans 1944, hvor Vrå højskole var rykket ind, da tyskerne havde beslaglagt højskolen i Vrå. Det var et stort arrangement, hvor man efter velkomsten startede med en tale af provst Carl Hermansen, Hjørring, om eftermiddagen og sluttede efter aftensmaden med en højtidelighed i Klosterkirken, hvor også familien Rottbøll deltog. Der var ifølge V.T.´s referat om aftenen et fremmøde af 600-700 deltagere, for som referatet fortsætter: ”Det var jo blevet fyraften, og travlheden med tørvene og høhøsten var indstillet for en stund”.
Min tid som medlem af Vrensted ungdomsforening sluttede, da jeg i efteråret 1952 forlod sognet. Siden da har organisationen, De danske ungdomsforeninger, ændret sig et par gange, mener jeg. Sådan er vilkårene jo gennemgående her i tilværelsen: ”Udvikle sig eller gå til grunde”.
Serritslev i juni 2017.
Povl Stevns.
Ungdomsforeningens start:
(Mel.: Det var en lørdag aften
En sildig lørdag aften
nitten hundrede og tolv
da mødtes flere karle
med Kathrine –nu Stadsvold.
Til skolen ned de vandred,
men standsed´ ved dens dør,
ti banke på var der ingen
ud af de fem der tør.
Kathrine sa´: ”Jens Drivsholm,
ta´ du nu mod til dig!”
Jens Drivsholm sa´: ” Chren Rendbæk –må hellere end jeg”
Chren Rendbæk bleg sig læner
til sin spadserestok,
med halvkvalt stemme stammer han:
”Chren Østergard må nok”.
Jens Bak han glad istemmer:
”Ja, Chresten, ja, han kan,–
”Lad os nu ikke nøde dig,
men vis du er en mand!”
Men Niels´ Chren er ikke
en ubehøvlet børst.
Han retter på sit slips og si´r:
”Nej lad dog damen først”.
Kathrine, der var malet –
i Jens Peters vindmotor,
skød hjertet op i livet og
og følte sig så stor.
Med varsom kno hun banked´
på døren trende slag.
Hvorfra hun fik et sådant mod,
hun aner ej i dag.
Bag døren på en sofa
hr. lærer Jensen lå,
mens fruen vugged Oluf
og gav Else dyne på.
Kathrine åbned´døren,
og ind i stuen tren
de fire ungersvende
og Kathrine, èn for èn.
”Velkommen skal I være!”
var lærer Jensens ord,-
”Værsgo´ ta´ plads, så kommer
kaffekanden snart på bord!”
Chren Rendbæk kom nu frem med, hvad dem på hjerte lå,
mens lærer Jensen og hans kone glade hørte på.
”Vi trænger til at samles
om andet her end bal,-
og derfor synes vi, at vi
om andet samles skal”..
”Jeg tror nok, jeg forstår dig,
min kære unge ven,-
vi starter en forening her
for brave, unge mænd!”
”Ak nej, ak nej hr. Jensen,
ak nej, det var ej så.
De søde unge piger
må vi også tænke på!”
Man talte sig til rette
Mens aftnen hastigt skred –
og skiltes et kvarter i tolv
med følgende besked:
Vi samles vil i Huset
til Ungdomsforeningsstart
den syvogtyvende november
klokken syv trekvart!!
Som tænkt, så gjort, man mødtes på den aftalte dag.
Foreningen blev stiftet i
så glad et ungdomslag.
————————–
Aage Stevns.
(Mel.: Som en rejselysten –)
Danske unge vil vi være,
værne Danmarks dyre sag,
folkets fane vil vi bære
gennem kamp til sejrens dag.-
Vi vil være, hvor det gror,
hade Loke elske Thor,
sprænge hvad, det hæmmer.
Sol og smil i sjæl og sind
vil vi tale, nynne ind,
så vi det fornemmer.
Dagens gerning vil vi øve,-
livet er ej tant og digt,-
hvor vi står, der vil vi prøve
på at gøre tro vor pligt.
Hjemmets kår og vore kår,
vi vil gerne, hvor vi står
være med at bære
arven, vore fædre gav
hver at vogte tro og brav,
frem til sognets ære.
Ranke viljer – stædig stræben
mod et fjernt, men herligt mål,
med en frejdig sang på læben
går vi på med hvæsset stål.-
Byg i takt og byg i tro
op mod himmelhvælvet bro –
unge tanker værdig! !
Held dig ungdom, god og stærk! !
Grund som ung dit manddomsværk, —
men bliv aldrig færdig! !
Aage Stevns.
Afskrift efter kopier fra 1937.
Juni 2017. Povl Stevns
Omtale af fru Marie Plesner præstefrue i Vrensted Præstegård fra 1909 til 1929
Fru Marie Plesner, Enke efter Sognepræst Julianus P., der var Præst i Vrensted fra 1909 til 1929, er død i 1956 i Askov, 87 Aar gammel.
Efter sin Afsked flyttede Præsteparret til Askov, hvor Pastor Plesner og Frue havde virket i deres Ungdom. Her boede de i syy Aar. Pastor Plesner døde 1937, og Fru Plesner flyttede da til en Datter, der var Forskolelærerinde i Askov, saa hun bevarede Forbindelsen med sine gamle Venner i Askov lige til sin Død.
Fru Plesner var sin Mands trofaste Medhjælper og sine Børns opofrende Mor. Hun var af gammel Sømandsslægt. Hendes Virke i Vrensted satte dybe Spor. I en Aarrække samlede hun Sognets unge Piger til Møder, og hun var den gode og omhyggelige Værtinde ved Møderne i Præstegaarden, hvor Pastor Plesner holdt ugentlige Oplæsningsmøder for Sognets Beboere, og ved de store Vintermøder, der dengang holdtes i Præstegaarden, og som samlede mange Mennesker.
Fru Plesner var en betydelig Personlighed, hvis Minde vil blive bevaret længe i Vrensted og Thise Menigheder.
Begravelsen foregår fra Askov I Valgmenighedskirke Onsdag den 19. December 1956 kl. 14.
Jens Otto Madsen 31. oktober 2019