Et voldsted eller borgbanke er rester af en borg eller et forsvarsværk fra oldtiden, middelalderen eller de tilstødende perioder. Der er fundet over 1.000 voldsteder i Danmark. De ligger som regel, hvor landskabet gav en naturlig hjælp til opbygningen, for eksempel ved en bakke og ofte i tilknytning til en sø eller et vandløb.

Mange voldsteder ligger ved en vandgrav eller opdæmmet sø, som samtidig kunne fungere som mølledam ved en vandmølle. Voldstederne og de tilknyttede borganlæg blev kontrolleret af kongen og hans allierede samt velstillede private, og vandmøllerne indgik i de produktionsanlæg, der var tilknyttet borgen og dens landbrugsdrift, kvægavl, småproduktion, m.m. De fleste voldsteder er anlagt på naturlige højdepunkter, og vandgrav eller opstemmede søer er anlagt senere.

Anlæggelsen af voldsteder på højdedrag er kendt fra oldtiden og den danske vikingetid. I den kongeløse tid (1332-40) foregik en stærk privat bygningsaktivitet i adelige magtfulde grupper. Som et modtræk iværksatte Margrete 1. i 1392 et forbud mod bygning af private borganlæg, som med enkelte undtagelser (af især kirkelige borganlæg) blev opretholdt til Kong Hans ophævede det omkring 100 år senere.

Claus Krogh Madsen skriver:

Der har været udgravninger foretaget af Vendsyssels historiske museum

Slottet

Slottet var 1652 et Hus med Jord, der muligt havde Navn efter det gamle Voldsted, ved hvilket det laa ved Ingstrup Sø. Huset laa til Børglum Kloster og brugtes da af Jens Christensen, Jens Sørensen og Niels Thomsen, der holdt ulovligt Krohold, hvilket ogsaa 1669 var Tilfældet med Christen Poulsen her og 1670 med Niels Thomsen i Nørre Slot og Niels Olufsen samme Sted. 1676 dømtes Niels Thomsen atter for samme Forseelse sammen med Chr. Poulsen, saa de synes at have været uforbedrelige, men Beværtningen ved den meget brugte Vej her fra Thise maa vel kunne have betalt sig. Maaske har Stedet ligget tæt ved Rørbæk Bro, jvf. »Slottet« i Thise Sogn lidt øst for Sognegrænsen mod Vrensted.

Noget tyder paa, at Vejen fra Thise til Vrensted har været forsynet med Spærringer i ældgammel Tid ved Rørbæk Bro, thi her ligger i Thise Sogn Stedet Stadsvold og i Vrensted Sogn et lille nu næsten usynligt Voldsted kaldet Slottet, der har været et firkantet Anlæg omgivet af dobbelte Grave. 

kilde: Nordjyske

VRENSTED:

Arkæolog Torben Nilsson fra Vendsyssel Historiske Museum graver i denne tid efter historien på det gamle voldsted Slottet på Bådstedhedevej ved Vrensted.

Man ved ikke hvem, der har boet her, hvad man har lavet her eller hvad brugt stedet til. Men vi skal forsøge få fat i den lange ende af historien, siger Torben Nilsson.

Voldstedet kan dateres tilbage til Middelalderen, og gamle overleveringer vil vide, at der engang boede røvere på stedet. Men en ting er sikkert – et slot har der aldrig været på stedet.

Arkæologen har i denne uge haft god hjælp af en gravmaskinen, der flytter det øverste lag muldjord – den jord der vendes år efter år af landmanden. Under maskinens fremfærd bliver en brunlig lys undergrundsflade blotlagt. Fladen har ligget uberørt siden den ældste oldtid. Men nogle steder brydes den lyse flade af markante mørke aftegninger. Og det er disse mørke aftegninger, der vækker arkæologens interesse.

På den lyse undergrundsflade kan vi se alle de steder, hvor der har været gravet ned – lige fra den ældste oldtid og frem til i dag. Når man graver ned, sker der et fyldskifte. Hvis man graver et hul og dækker det igen, kommer der altid muldjord ned i hullet. Og derfor vil der vil altid være en mørk pler, hvor man har gravet, forklarer Torben Nilsson.

Voldgrave

Forfædrene, der har beboet Slottet, har været beskyttet af to voldgreve – en ydre og en indre grw. Disse grave tegner sig som lange, brede, mørke bræmmer i området.

Hertil kommer et antal mindre mørke punkter, som er

stolpehuller fra beboernes bygninger.

Alle grøfter er gravet med håndkraft, og det har med sikkerhed været en tilflugtsborg. Man har virkelig gjort et stort arbejde ud af at beskytte sig herinde, konstaterer Torben Nilsson med et nik mod det, der engang har været voldgrave.

Og for at kunne grave dem, skulle du være i stand til at dirigere en masse mennesker. Det kan kun folk med virkelig magt. Så vedkommende herude på Slottet har været ved muffen-en herremand. En som har haft mange folk under sig, tilføjer han.

Slottets eksistens har været kendt i mange år. Per Lysdahl fra Vendsyssel Historiske Museum har gennem årene fulgt stedet fra luften, og han er i besiddelse af en række luftfotografier, hvor afgrøderne afslører de gamle voldgrave. Der hvor voldgravene i sin tid løb, står afgrøderne nemlig lidt grønnere end på resten af arealet.

At stedets historie skal afdækkes nu, skyldes, at landmand Kurt Thomsen, der ejer jorden, skal i gang med at grube arealet. Derfor skal fortiden registreres og sikres.

Hestekadaver

Når der har boet mennesker på stedet, vil der være efterladenskaber af den ene eller anden slags. For eksempel efter huse og vandbrønde, fortæller Torben Nilsson

– Og det vi leder efter, finder vi – omend i spædt omfang. Det er ikke de kraftige markante bygningsrester, vi har tilbage her, konstaterer arkæologen og markerer endnu et stolpehul. Imens fortsætter gravmaskinen sin færd. Mere muld skrabes af – mere historie kommer til syne.

– Det jeg håber at finde er en brønd – der er stor fugtighed i en brønd og ting, der er smidt i brønden vil på grund af fugtigheden være godt bevaret.

Udover stolpehuller dukkede der på dag et en hestesko og et hestekadaver op.

Det fandt vi i yderste grav. Det kan være slagte afffald eller stamme fra en syg hest. Når vi graver den ud, kan vi se, om den er slagtet eller den er uden snitmærker og savmærker.

Når undergrunden er blotlagt, bliver samtlige mørke aftegninger registreret på en oversigtsplan.

– Her vil jeg kunne se, om der er system og struktur i fundene. Ved at se planen igennem, kan vi som regel få svar på, hvorfor man har gravet. Derefter går vi i gang med at grave ud, fortæller Torben Nilsson.

Kurt Thomsen med børnene Malene og Michael følger udgravningerne på tæt hold. De er flere gange om dagen på besøg, for at følge arbejdet.

Det er da interessant, siger Kurt Thomsen der fortæller, at familien var klar over Slottets eksistens.

Da vi overtog stedet i 1989, gik der folk herude og ledte efter potteskår og andre ting – flere af dem gik med metaldetektorer. Men vi har ikke fundet noget – og

vi har heller aldrig kigget nærmere efter det, tilføjer han.

Når Vendsyssel Historiske Museum er færdig med at udgrave Slottet skal området igen inddrages til landbrugsareal.