Børglum Kloster

Børglum Kloster

Smukt ligger Børglum Kloster på en bakketop med vidt udsyn over Vendsyssel, mod syd og vest.

Børglum set fra Vrensted, ligger smukt på en bakketop


 

Hovedgårde i Vendsyssel som har været tilhørende Børglum Kloster

Omådet mellem Børglum Kloster og Limfjorden med angivelse af middelalderlige lokaliteter ved Ryå og Ingstrup Sø. Før i tiden var Store Vildmose et næsten ufremkommeligt område, derfor fik Ryå en særdeles stor betydning for varetransport til og fra VestVendsyssel og Vrensted området ved Ingstrup Sø.

Børglum Kloster, Børglum Sogn, Hjørring Kommune, er en tidligere kongsgård, kloster og hovedgård, der stammer fra begyndelsen af det 12. århundrede. Bygningen i sin nuværende form er fra ca. 1220.

Fra Vrensted By, når man kigger mod nord, har man altid kunnet se Børglum Kloster, der ligger så flot på Børglum Bakke hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over landskabet mod alle fire verdenshjørner.

Mange af gårdene i Vrensted har i tidernes morgen hørt under Børglum Kloster.

Nogle ejendomme i Vrensted blev omkring 1850erne solgt til selveje. Senere blev mange ejendomme i Vrensted omkring år 1900 frastykket Børglum Kloster og solgt til forpagterne.

Fra møllen en storslået udsigt til Vesterhavet og og området omkring møllen

Børglum Kloster Mølle ligger på en bakke nogle få hundrede meter fra selve klostret og ca. 5 km øst for Løkken og ca. 4 km nord for Vrensted. Den oprindelige mølle blev bygget i 1860. Den brændte i 1890, hvorefter den eksisterende mølle blev opført.

Modsat andre møller, står Børglum Kloster Mølles vinger altid i kors, når møllen ikke arbejder. Det har de gjort siden den 26. september 1942, til minde om faldskærmssoldat og frihedskæmper Christian Michael Rottbøl, fra Børglum Kloster, der blev dræbt af det danske politi.

Møllen blev restaureret i begyndelsen af 2000-tallet og er funktionsdygtig. Der er bevaret en del mølleinventar bl.a. kværn, kageknuser og havrevalse.

Børglumkloster i det flade vestlige Vendsyssel, var oprindelig kongsgård. Klostret blev stiftet i 12.årh. og var katolsk bispesæde frem til reformationen. Den sidste bisp (1519-36) var ‘Stygge Krumpen’, der var berygtet for sin livsførelse og er skildret i Thit Jensens farverige roman med samme titel.

Møllen ejes privat og kan kun ses udefra. (2005)

Børglum Kloster
Først nævnt/oprettet i 1200-tallet
Opførelse afsluttet 1754

Første kendte ejer var Kronen år 1086

Nuværende ejer
Hans Henning Rottbøll
Nuværende ejer fra 1984
Adresse
Børglum Klostervej 255
9760 Vrå

Klostret ligger ca. 5 km øst for Løkken og 4 km nord for Vrensted.

Klostret tilhørte præmonstratenserordenen (de hvide brødre) indtil reformationen i 1536. Ved reformationen blev klostret inddraget af kronen og forlenet til adelsmænd og gejstlige. Den sidste katolske biskop var Stygge Krumpen. Senere blev klostret af Christian 4. henlagt under det nyoprettede ridderakademi i Sorø.

I 1669 blev klostret mageskiftet til kansleren Peder Reedtz.

En væsentlig ejer var justitsråd Frederik Kiærskiold, der ejede Børglum Kloster 1715–38 og var gift med Inger født Pop. Han ombyggede kirken i 1722 og forsynede den med det eksisterende rokokoinventar i 1734. Parret havde kun datteren Christiane Marie Kiær de Kiærskiold (1714-1760), der først ægtede Johan Henrik Rantzau og siden Laurids de Thurah, hvorved Børglum Kloster kom i de to mænds besiddelse. De Thurah blev ejer i 1750 og foretog i årene 1750 til 1754 adskillige ændringer på bygningerne, der blev gjort mere regulære i tråd med barokstilens krav om symmetri. Samtidig lod han opføre et kostbart epitafium over sig selv i klosterkirken. Han kom dog aldrig til at hvile her, men er begravet i København.

Siden 1835 har klostret været i slægten Rottbølls eje. I parken findes en mindesten over modstandsmanden Christian Michael Rottbøll, der blev dræbt 1942. Han ligger begravet i parken.

Sankt Bodils kilde ligger lige nord for møllen ved Børglum.

I dag er klosteret indrettet som museum om stedets historie og med skiftende relevante temaudstillinger. I den permanente udstilling findes den eneste broderede kopi af Bayeuxtapetet i fuld størrelse.

Et område på 65 ha omkring klosteret blev i fredet i 1958.

Børglum Kloster Gods er på 445 hektar med Rykind i Vrensted

Ejere og ansvarlige ved Børglum Kloster

(1086-1135) Kronen
(1135-1185) Børglum Bispestol
(1185-1536) Præmonstratenserordenen
1536 Kronen (prior Niels Lauridsen)
1540 lensmand Albert Andersen Skeel
1557 lensmand Frands Eriksen Banner
1574 lensmand Erik Nielsen Kaas
1579 Lensherre Gotslaf Budde, frit på Livstid som kongelig skænk, død 1622.
1622 Sorø Akademi
1623 Sorø Akademi – Just Høg (Banner)
1640 Sorø Akademi – Henrik Ramel
1649 Sorø Akademi – Falk Henriksen Gøye
1653 Sorø Akademi – Jørgen Rosenkrantz
1665 Jørgen Rosenkrantz
(1669-1689) Peder Reedtz
(1689-1699) Christian Reedtz
(1699-1716) Dronning Charlotte Amalie (Kong Frederik IV)
1715 Prinsesse Sophie Hedevig
1716 Christian Georg von Møsting
1716 Frederik Kjær (senere Kiærskjold)
(1719-1738) Frederik Kiær de Kiærskiold
(1738-1740) Inger Pop gift de Kiærskiold
(1740-1742) Christiane Marie Frederiksdatter Kiærskiold gift (1) Rantzau de Thurah
(1742-1748) Johan Henrik Rantzau
(1748-1750) Christiane Marie Frederiksdatter Kiærskiold gift (1) Rantzau de Thurah
(1750-1756) Lauritz de Thurah
(1756-1770) Jens de Poulson
(1770-1801) Grev Marcus Gerhard Rosencrone
(1801-1802) Jørgen Pedersen Quistgaard
(1802-1804) Niels Friderichsen Hillerup / Arent Hassel Rasmussen
1804 Niels Friderichsen Hillerup
1819 Elisabeth Dyssel Jespersen
(1835-1894) Christian Michael Rottbøll (f. 1805)
(1894-1910) Jens Michael Rottbøll (søn)
(1910-1928) Christian Michael Rottbøll (minister) (bror)
(1928-1953) Henning Rottbøll (søn)
(1953-1984) Henning Nicolay Rottbøll (søn)
(1984-) Hans Henning Rottbøll  (søn)

Følgende er skrevet af Birgitte Meyer, Sevel ved Viborg

BØRGLUM KLOSTER.
Når man i dag besøger Børglum Kloster, kan man godt undre sig over, hvorfor netop denne noget afsides beliggende bakketop blev valgt til det nordenfjordske magtcenter gennem hele middelalderen.
På Børglum Bakke var der i vikingetiden en kongsgård og i ca. 1060 bliver der oprettet et bispesæde på stedet. Midt i 1100-tallet vælger præmonstratenserordenen lokaliteten, og det bliver ordenens hovedsæde i Norden.
Præmonstratenserordenen er en munkeorden, der blev grundlagt af ærkebiskoppen i Magdeburg. Ordenen blev bragt til Danmark af Ærkebiskop Eskil, der grundlagde Tommarps kloster i Skåne. Størst betydning i Danmark fik Børglum kloster
Munkene bar hvide dragter.
Vi må gå ud fra, at Børglum var centralt beliggende, med gode transportmuligheder til og fra stedet, i den periode.
Kongsgården ca. 800-1100
I vikingetiden og den tidlige middelalder havde de danske konger ikke fast bopæl, men var konstant på rejse rundt i landet.
De indlogerede sig oftest på en af de mange kongsgårde, som fandtes dengang. Disse kongsgårde hørte under krongodset og fungerede som administrationscentre for de forskellige landsdele eller retsområder. Til at forestå den daglige drift og varetage kongens interesser var der af kongen ansat nogle ombudsmænd eller »bryder«, som de kaldes i samtidige skriftlige kilder.
Når kongen ikke selv var til stede, var det disse bryder, der havde til opgave at inddrive de skatter, afgifter og bøder, der tilfaldt kongen. Derfor var disse mænd naturligvis ikke altid lige populære hos lokalbefolkningen.
Bispesædet 1060-1536
I samarbejde med ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen, Adelbert, oprettede den danske konge Svend Estridsen tre nye stifter i Nørrejylland omkring 1060: Århus, Viborg og Børglum. Det nye Vendsyssel stift kom til at omfatte Vendsyssel, Thysyssel med Hanherred samt Mors, som egentlig var en del af Sallingsyssel.
Flere ting tyder på, at det var en del af kongsgårdens jorder, der blev udstykket til bispegården og stiftsadministrationen, og da kongen jo på den tid havde sin gård, sandsynligvis med tilhørende kirke, på toppen af Børglum Bakke, ja så blev bispen henvist til arealet umiddelbart syd for bakken.
Det ældste kloster
Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår det første egentlige kloster blev oprettet på Børglum, men allerede kort efter 1060, da bispesædet blev oprettet, må vi gå ud fra, at der i hvert fald har været et klosterlignende samfund tilknyttet bispesædet. På foranledning af ærkebiskop Eskil var det den magtfulde præmonstratenserorden, der etablerede sig på Børglum fra midt i 1100-tallet, og Børglum blev ordenens hovedsæde for dens klostre i Danmark, Norge og Sverige.
Da Reformationen blev fuldført 1536, blev alt kirke- og bispegods beslaglagt af den lutheranske Christian 3., som »glemte« at kanalisere pengene ud til de folk, der nu skulle overtage de forpligtelser, som klostret hidtil havde haft.
De efterfølgende år blev en virkelig hård tid for vendelboerne. Det sociale system som f.eks. hospitalerne, skolerne og fattigvæsenet kollapsede, heksejagten satte ind, og oven i det hele dømte Christian 3. alle bønderne i Vendsyssel til døden, fordi de fleste af dem havde deltaget på Skipper Clements side i Grevens Fejde.
Godt nok kunne dødsdommene undgås, hvis bønderne betalte en klækkelig sum penge til kongen, men kongens selvbestaltede domme lå uhørt langt fra det, vi ellers kender fra den nordiske retspraksis.
1536-1540
I en overgangstid, hvor man skulle forsøge at få et overblik over Børglum Klosters værdier og jordbesiddelser, udnævnte kongen klostrets prior Niels Lauridsen som tilsynsmand for det beslaglagte kloster- og bispegods.
Det har helt sikkert været en klar fordel, idet det jo netop var prioren, der før Reformationen var vant til at føre regnskab og have det store overblik over klostrets gods. Man kan sige, at prior Niels beholdt sit job, men skiftede arbejdsgiver; i stedet for abbeden fik han nu Christian 3.
Bispegodset blev ret hurtigt solgt fra, heraf fik den forhadte Peder Ebbesen Galt 68 gårde, og det gamle klostergods blev udlagt til kongeligt len 1540.
Tiden som kongelig len 1540-1669
I de 129 år, Børglum Kloster var under kongelige lensmænd og Sorø Akademi, var mængden af jordbesiddelser stort set den samme, og lensmændenes indtægter nogenlunde ens. Men den manglende vedligeholdelse af bygningerne havde efterhånden sat et så kraftigt præg, at kongen efter Godslev Buddes død 1622 befalede Otto Skeel og Mogens Kaas at lave en udførlig rapport over godsets og bygningernes tilstand.
I rapporten omtales både klosterbygningerne og alle avlsbygningerne som »brøstfældige«, det vil sige faldefærdige. Kirken nævnes ikke, men formodentlig har den været i nogenlunde stand, da den var blevet restaureret både i 1590 og 1616. Det er også takket være den omtalte rapport, vi for første gang kan få et samlet overblik over Børglum Klosters samlede jordbesiddelser, og selv om godset ikke opgøres i hartkorn, men kun i antal ejendomme, så giver den alligevel en ganske god fornemmelse af de besiddelser, der hørte til Børglum Kloster på den tid. Rapporten omtaler 268 gårde, 163 gadehuse og 4 møller.
Tiden som herregård
1669-1770 Før Børglum Kloster 1669 blev solgt til privat eje, var en stor del af fæstegårdene blevet solgt fra. Af de 1555 tdr. hartkorn, som efter matriklen 1664 hørte til godset, var det kun 798 tdr. hartkorn, der overgik til Peder Reedtz, og det var fortrinsvis de ejendomme, der lå længst fra gården, der var blevet solgt.
Normalt regnes denne periode for at være stavnsbåndets (1733-1800), kvægpestens og underkuelsens tid for de danske bønder. Men adskillige retssager fra den tid vidner om, at bønderne under Børglum Kloster ikke lod sig kue af godsejerne, ikke mindst bombeattentatet mod oberst de Poulson. “Torturredskaber som træhesten og lignende var ikke at finde på Børglum”, står der i en optegnelse over løsøre fra 1721.
1770-1835
1781 blev der udsendt en kongelig forordning, der opfordrede til, at man opgav det gamle fællesskab i landsbyerne og påbegyndte en udskiftning. Gårdene skulle flyttes ud til den jord, der hørte under gården, så hver gård fik sine jordtilliggender samlet omkring sig, i stedet for som hidtil, hvor alle gårdene havde været samlet omkring landsbyens gadekær. Da processen var både besværlig og dyr, og der opstod tvivl om, hvorvidt det var godsejeren eller bønderne, der skulle betale landmåleren og omkostningerne ved at flytte bygningerne, ja så varede udskiftningen af Børglum Klosters gods faktisk 37 år.
Slægten Rottbøll
Året 1835 kom Børglum Kloster i familien Rottbølls eje. Slægten kom oprindelig fra hovedgården Rotbøl, Lodbjerg sogn i Thy, der sidst i 1600-tallet blev ødelagt af sandflugten. Det har siden været denne slægt, der har opfostret godsejere til Børglum Kloster
Tiden efter 1835
Da loven om afviklingen af fæstegods kom 1861, blev der lavet en fortegnelse over de fæstepligtige gårde, der stadig hørte under Børglum Kloster. Da Rottbøll forinden havde solgt ca. 400 tdr. hartkorn af fæstegodset, var der nu kun 81 gårde med et samlet hartkorn på 265 tønder tilbage. Udviklingen gik stærkt; grundloven blev vedtaget, hoveriet blev ophævet, og fæstebonden blev selvejer, og det betød blandt andet, at der blev en mere intens dyrkning af markerne og dermed et større udbytte. Men det var bestemt ikke en ubetinget fordel, at bønderne kom til at eje deres gårde. I flere tilfælde kan vi da også se, at de trækker ejerskiftet ud, fordi den husleje, de betalte til godsejeren, var forholdsvis lav. På en måde kan man vel sige, at bonden blot fik sit fæstebrev udskiftet med et kreditforeningslån. 1935, er den samlede hartkornsvurdering svundet ind til 42 tønder.
Efter en brand byggede de nuværende ejere Hans og Anne Rottbøll 1989 en ny kornlade på 3000 m2, og de iværksatte 1995 det største restaureringsarbejde af kirken, der er foretaget siden 1590. Et projekt, der er budgetteret til ca. 13 millioner kroner.

Følgende kommentarer er kommet til ovennævnte indlæg:

Berit Brønderup;
Fra jeg var 16 år og til jeg var 18 havde jeg feriejob på Børglum Kloster hos familien Rottbøll, det var en herlig tid, mit værelsesvindue kan ses på billedet af klostret. Der går mange spøgelseshistorier om Stygge Krumpen, han blev ved sin død sendt i helvede, en gang om året dukker han op og trækker Børglum Kloster ned i det underjordiske, men det slipper altid fra ham, flere påstår at have set Børglum Kloster forsvinde, for så at dukke op igen. DE år jeg tilbragte på Børglum oplevede jeg nu intet spøgeri.
Børglum Kloster ligger på det smukkeste sted i Vendsyssel. Jeg var der Sankt Hans aften for 5 år siden, hvor jeg hilste på Hans , som jeg havde fornøjelsen af at passe som lille dreng.

Elisabeth Lifland Jensen:
Min far, der var født i 1902, var som ganske ung karl på Børglum Kloster. Han har fortalt, at han – af en meget gammel mand på stedet fik fortalt alle de gamle historier om munkene begravet i gården, spøgeriet, kirkebænken osv., men også at Børglum er anlagt netop på det højeste sted i området, så man i god tid kunne spotte angribende “hære, røvere og andet rakkerpak”.

Per Volden:
Fantastisk beretning. Er selv historielærer og desuden fra Thise
Så jeg læser beretningen med stor glæde. I min barndom fortælles om en tunnel munkene gravede fra børglum til nonneklosteret i vrejlev. Man mener også man har fundet et stykke af den. Har du hørt om den? I min familie fortælles om et voldsted der skulle have ligget på båstedhede og som var ejet eller beboet af en baronesse, angiveligt fra en herregaard i østvendsyssel, som holdt ulovligt krohold på stedet. Det var vist et værre sted så hun blev jaget derfra og lyst i band af bispen. Det blev senere raget ned, måske da man tørlagde ingstrup sø. Ak ja der er mange historier om børglum og omegnen. Hr. Anders Banner til Birkelse skulle i 1600 tallet have ejet det meste af Båstedhede. Ihvertfald ejede han Stadsvold som dengang var i vores families eje. Den var dengang en stor gaard men meget forfalden, da manden ikke duede og de beholdt den kun fordi konen nævnt som kloge Else var skrap og styrede det. Hun var også fra en herregaard i østvendsyssel siges der. De flyttede senere til Thise

Ole Og Annemarie Andreasen:
Min far kom til Børglum Kloster, som røgter i 1942, og har fortalt at man kunne tælle 27 kirker fra Sct. Bodils høj. Der var ikke så mange læbælter som nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.