Vrensted Mejeri “Lykkens Prøve”

Vrensted Andelsmejeri – ”Lykkens Prøve”

nedlagt i 1970

foto ca. 1950
Kørsel af mælk fra gårdene til mejeriet. Foto fra 1960 erne Svend Erik Kristensen, Bådstedhedevej 159 på sin daglige mælketur.

Sidst i 1960 erne begynder stordriften på mange forskellige områder i Danmark. Bl.a. inden for mejeriområdet. Mælken bliver nu opbevaret i tanke på gårdene og herefter afhentet af tankbiler som transporterede mælken til mejerierne.

Herefter begynder sammenslutning af mejerier og tilsidst er så kommet de store koncerner som Arla, der har moderne -mejerier/ fabrikker- der nu afhenter mælken hos landmanden i meget store tankbiler.

De små brug med få køer bliver efterhånden nedlagt.

De små landbrug med køer eksisterer her i 2019  ikke længere, idet der i dag skal være stordrift for at det kan blive rentabelt for landmanden.

Vrensted Mejeri, ”Lykkens Prøve” har en lang historie bag sig, idet det blev etableret allerede i 1890 og blev ombygget i 1915 til et stort flot mejeri.

Det udmærkede sig med fine resultater på smør og var et meget anerkendt mejeri, som i mange år var dygtigt ledet af Mejeribestyrer Chr. Baand.

I mange år gik hovedparten af mejeriets smørproduktion til eksport til England. Smørret kom dengang i store dritler, bl.a. lavet af karetmager Villy Christensen, Vrensted. Transporten til Aalborg hvor det blev udskibet blev kørt af Vrensted vognmænd.

I 1932 er der 154 leverandører med 1350 køer og heraf 13 leverandører med mere end 20 køer.

Der var 70 leverandøer med mere end 4 køer eller mindre.

I 1963 er der 134 leverandører, der leverede 5,25 mio. kg mælk. Mejeriet har da følgende ansatte: en mejeribestyrer, 2 mejerister og 1 ufaglært.

I 1970 Vrensted andelsmejeri ”Lykkens Prøve” blev nedlagt og solgt til andet formål.

I 2018 – er der i Vrensted sogn kun to store landbrug tilbage med kvægdrift.

De to kvæggårde er:

Vestergaard med ca. 700 køer

og

Kærgaard med ca. 500 køer.

Her en lille ordveksling, som har fundet sted med to gårdejere i Vrensted der havde lige mange køer:

Den ene siger til den anden:

Hvorfor leverer du ikke så meget mælk som jeg gør ?

Hvortil den anden svarer:

Hvorfor betaler du ikke så meget i skat som jeg gør?

Hvad kan man udlede af det?