Thise bakker et naturskønt sted i Vendsyssel

Midt i og for foden af Thise Bakker ligger to mindre landsbyer, Thise og Manna. Naturen i Thise bakker er fantastisk og det gode foreningsliv har tilbud til indbyggere og besøgende i alle aldre.

Undervejs på ruterne kan der bl.a. opleves ”Bakketårnet” med en udsigt over Thise Bakker og for foden deraf en aktivitetsbane, ”Thise Kirke” fra 11-1200 tallet. ”Vor Frue Kilde” – en udtørret helligkilde og ”Multihuset” med bl.a. fitnesscenter, idrætshal og ungdomsklub.

I Thise Bakker finder du op til flere storslåede og betagende udsigtspunkter over den omkringliggende smukke natur.

 

 

 

 

Thise Bakker udgør et af Sydvestvendsyssels højeste punkter, højest beliggende på en bakkeø, Kirkebakken, finder du den smukke Thise Kirke. Kirkebakken byder i øvrigt på Vor Frue Kilde og sporet af den gamle hulvej, som nu hedder Digterstien. Digterstien er opkaldt efter forfatteren Jens Thise, der boede i Thise.

Thise Kirke

 

Romansk kvaderstenskirke fra 1100-1200 tallet.

Kirken ligger smukt og synligt på et af Sydvestvendsyssels højeste punkter på en bakkeø, Kirkebakken. Thise Kirke kan ses i mange kilometers afstand.

Kirken har muligvis afløst et gammelt hedensk offersted for guden Tyr. Navnet Thise var tidligere Thyse – Thyrs sted. Snart blev Thise kirke ret kendt. Kirken fik navnet ”Vor Frue Kirke”.

Den var i middelalderen viet til Vor Frue, som er Jomfru Maria.

Den store betydning, som Jomfru Maria har haft gennem det meste af kirkens historie, stammer ikke fra Bibelen. Snarere er den vokset ud af et behov for en kvindelig eller moderlig side af kristendommen. Hun fungerer som symbol på lydighed, renlighed og tro.

Navnet “Vor Frue Kirke” hænger også sammen med ”Vor Frue Kilde” – en naturlig kilde, der udsprang lidt vest for kirken, og som efter sigende sprang med undergørende vand. Kilden springer ikke længere og ligger ikke frit tilgængelig, men gennem en låge i kirkediget vest for tårnet fører en sti ned til stedet, og her har Historisk Samfund i 1921 rejst en sten for at markere dens udspring. Omkring kilden opstod snart et såkaldt kildemarked, der holdtes hvert år i Thise bakker helt op til ca. 1915.

Prædikestolen i Thise Kirke er antagelig skænket kirken i 1588 sammen med de to alterstager.

Kirken har gennemgået en omfattende renovering, som blev færdiggjort i 2005.

Kilde uden vand

Nordjyske juli 2014

 

Folk strømmede til kilde for at blive helbredt af kildevand


THISE:Mange kender Thise Bakker, men det er de færreste, der har besøgt Vor Frue Kilde, der ligger for foden af Thise Bakker, og som er blevet renoveret.

Frem til 1915 blev der holdt kildemarked ved Vor Frue Kilde.

Sagnene om Vor Frue Kilde fortæller, at mange søgte hertil, specielt sankthansaften, bare for at få en drik af vandet. Ifølge sagnene hjalp det mod den sygdom, man havde.

Slog en kræmmer ihjel

Selv raske og friske valfartede til kilden, for vandet havde – ifølge beretningerne – en forunderlig kraft til at beskytte mod alle slags onde ånde hele året igennem.

Men kilden kom i vanry, da der blev kastet et lig ned i brønden. Det fortælles, at der boede en løjtnant i Thise. Han slog en kræmmer ihjel. Men for, at ingen skulle tiltro ham denne ugerning, kastede han liget over en grå hest, og trak den op til kirken, hvor han kastede liget i kilden.

Thise Bakker er et yndet turistmål, men Vor Frue Kilde har lidt en noget skjult tilværelse. Allerede i 1921 blev der rejst en mindesten ved kilden.

Det skjulte

Thise Kirke er højt placeret på sin bakke. Den kan ses i mange kilometers afstand. Den var i middelalderen viet til Vor Frue, som er Jomfru Maria.

Den store betydning, som Jomfru Maria har haft gennem det meste af kirkens historie, stammer ikke fra Bibelen. Snarere er den vokset ud af et behov for en kvindelig eller moderlig side af kristendommen. Hun fungerer som symbol på lydighed, renlighed og tro.

Det imponerende bakkedrag ved Thise har navn efter den hedenske dødsgudinde Hel. Navnet Hel betyder ”Det skjulte”. Det er navnet på både det underjordiske dødsrige og på dets herskerinde.

Stilheden

Hel er Lokes og Angerbodes barn og søster til to andre dæmoner, Fenrisulven og Midgårdsormen. Hun har selv en stor bolig, og alle ting i hendes hjem har ulykkesnavne. For eksempel hedder hendes bord Hunger og hendes kniv Sult.

Der holdes nu friluftsgudstjenester ved Vor Frue Kilde.

Der er skilt fra Thise Kirke og fra Digterstien til Vor Frue Kilde. Digterstien er i øvrigt opkaldt efter forfatteren Jens Thise, der boede i Thise.

Når man færdes her, falder man over stilheden, og tænker på, at her engang var markedsleben.

Historien om en livgivende kilde

Vest for kirketårnet finder du en låge i kirkediget, hvorfra en sti fører ned til stedet, hvor Vor Frue Kilde eftersigende sprang med undergørende vand.

Kilden springer ikke længere og ligger ikke frit tilgængelig, men Historisk Samfund rejste i 1921 en sten for at markere kildens udspring. Omkring kilden opstod dengang et såkaldt kildemarked, der holdtes hvert år i Thise bakker helt op til ca. 1915. Stenen kan dog ses endnu den dag idag..

Snup en tur op i udsigtstårnet og nyd den smukke udsigt over det bakkede landskab. I klart vejr kan man herfra se ud til Børglum Kloster og helt op til Rubjerg knude.