Sognefogeder i Vrensted Sogn

 

 

 

En Sognefoged på kontoret i eget hjem

En Sognefoged kasket

En sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed.

Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret.

Sognefogeden var udnævnt til at skulle:

1. Udføre øvrighedens befalinger.
2. Holde øje med god orden i sit sogn.
3. Advare og formane hvis nogen forseer sig ved ulovlig krohold, krogang, drik og slagsmål. Hvis forseelsen gentages skal sognefogeden melde det til Retten.
1. Hæfte (arrestere), hvis nogen gribes i forbrydelser af grovere art, såsom drab, tyveri eller deslige, og melde sådant for stedets
herredsfoged eller birkedommer.
5. Hæfte fremmede omløbere (tiggere).
6. Holde øje med, om der viser sig tegn til opløb i almuen og prøve at afværge dette.
7. Inddrive bøder.
8. Sørge for at øvrighedens bud bringes videre til andre landsbyer og sogne.
9 Vise sagtmodighed og beskedenhed imod almuen i embedsførelsen
Desuden skulle han forrette borgerlige vielser og udpantninger. Det gav et lille vederlag, men det var først og fremmest en tillidspost, der gav stor agtelse i sognet

De fleste sognefogedembeder er i dag forsvundet, men ordningen har fået lov at bestå på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for for eksempel husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol. Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet, end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem 1.200 og 4.000 kr. om året. Der er i dag omkring 17 sognefogeder i Danmark.

Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden.

Vrensteds sogns Sognefogeder som ophørte ved Kommunesammenlægningen i 1970:

Sognefoged fra 1962 – 1970 banearbejder Carl Christensen, Vrensted Station 

Carl Christensen f. 1887 d. 1973

Carl Christensen der blev 86 år var født i Hørmested Sogn og som ung arbejdede han dels som murerarbejdsmand dels som landmand på Øster Vraa egnen. I 1919 blev han  gift med Cecilie og boede først i Øster Vraa indtil de flyttede til  Tranget Station hvor han var baneformand og  hun varetog stationen.  I 1929 flyttede parret til Vrensted station hvor de overtog en tilsvarende funktioner, indtil banen blev nedlagt i 1963. Carl Christensen kom med årene til at nyde stor anseelse blandt sognets beboere og han sad helt naturligt i Vrensted-Thise sognerådet i flere perioder. Han beklædte flere offentlige hverv og var med til at starte Vrensted Brugsforening. Endelig beklædte han gennem mange år posten som sognefoged, indtil disse embeder blev nedlagt i 1970. Folk kom gerne til ham for at få gode råd eller en håndsrækning på anden  vis og han var altid ordholden og ærlig.

Sognefoged fra 1929 – 1962 gdr. Søren Christian Nielsen, Ll. Knudsgaard, f.1881, d.1962

 

Sognefogeder – begrebet blev nedlagt ved den nye kommunalreform i 1970

Sognefoged fra 1962 – 1970 banearbejder Carl Christensen, Vrensted Station

Sognefoged fra 1929 – 1962 gdr. Søren Christian Nielsen, Ll. Knudsgaard,

Sognefoged fra 1909 –1929 gdr.  Lars S. Larsen, “Vestergaard”, Vrensted

Sognefoged fra 1895 – 1909 gdr. Jens Peder Møller, “Søndergaard” Vrensted, f. 1865-d.1909

Sognefoged fra 1883 – 1895 gdr. Anders Jensen (Nørgaard) “Nørrregård” i Åsendrup f. 20.08.1842 d

Mangler navn fra 1867 til 1883

Sognefoged fra ??    –  1867   gdr. Christen Christensen Rykind “Rykind” i Vrensted overtaget i 1817,   f. 18.04.1790, d. 13.06.1867. Han blev beskikket på grund af alle hans gode egenskaber  af Amtmanden i Hjørring til at være sognefoged i Vrensted.

Amtmanden skulle vælge en person efter formuleringen: ”dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og mest kyndige mænd blandt sognets almue.”

Forordning om Sognefogders Beskikkelse, deres Embeds Forretninger og Belønninger af 11. november 1791

Forordning om Sognefogders Beskikkelse, deres Embeds Forretninger og Belønninger af 11. november 1791.

august 2018 – jens otto madsen