Smedegaard, Brønderslevvej 107 havde i sin tid Johanne og Peter Korsbæk som ejere, nogle skønne mennesker. Er der nogen som husker denne familie og børn?
KORSBÆK, PETER, Gaardejer, Smedegaard, Vrensted,
født i Klim 27. 6. 1898. Forældre: Bærent Korsbæk og Hustru Anna Katrine f. Gaardal. Peter Korsbæk er gift med Johanne f. Mølbæk i Klim 17. 3. 1906. Forældre: Jens Mølbæk og Hustru Karen Marie f. Pedersen.
I Ægteskabet er 5 Børn: Jens Bærent 28. 7. 1928, Nanna 20. 10. 1930, Kamma 17. 10. 1932, Erik 10. 11. 1933 og Lone 24. 4. 1951.
Peter Korsbæk købte ca. 1927 Gaarden Matr. Nr. 9a, 48p af Ole Christensen, der havde ejet den ca. 10 Aar. Arealet er 49 Tdr. Ld. og normal Besætning er 12-14 Køer og lign. Ungkreaturer, 3 Søer, ca. 30 Svin og 3 Heste.
Bygningerne er ca. 100 Aar gamle på nær Udbygningerne, som er yngre, men blevet paalagt fast Tag.
Ejdsk. 54.000 Kr., ny 80.000 Kr. Udhusene lå før 1915 syd for Stuehuset, men er flyttet hertil for mange Aar siden.
Der har tidligere været Smedie her.
Lisbeth Jensen Min mor Elin Marie Jensen var i ung pige i huset hos Peter og Johanne Korsbæk i 1950.
Jeg gik i klasse med Lone.
Min real-klasse fra Søndergade Skole i Brønderslev havde 50 års gensynsdag i september. Her traf jeg Lone igen. Hun har boet på Sjælland i mange år.
Hendes ældste bror på 90 bor i øvrigt i USA. Der var to søstre også ved jeg. Lone er ikke på fb, så hun ser desværre ikke med her 😊
Korsbæks havde en periode i start 60’erne en hushjælp fra institutionen i Hammer Bakker, Sonja hed hun. De fik penge for at have hende! Hun var stærk og energisk og arbejdede rigtig godt. Sonja havde en kæreste, som også kom fra Hammer Bakker, han hed Sander og var noget ældre end Sonja. Han var karl hos Niels Østergaard. De kørte tit i biografen: Kinopalæet, tror jeg det hed, i Løkken. Sander på knallert og Sonja på cykel – hun kørte hurtigst! Sander var nok lidt til en side, men havde dog hørt, at når man var i biografen med sin kæreste så skulle man sidde tæt og måtte også gerne pille lidt! De sad på “cowboyrækkerne”, det var billigst, derfor kunne hele salen overvære optrinnet, da Sonja gav Sander en lussing, så det kunne høres i hele salen!!Sander havde pillet!
Det var i øvrigt de bedste børnefødselsdage. Når vi havde spist kagemand , som selvfølgelig var oppe fra Bedholm, blev der lagt en masse farver midt på den hvide papirsdug, og så måtte vi lave tegninger derpå. Husker også Maren Vittrup ( Johanne’s søster ) havde to piger, der var lidt ældre end os. De styrede leg i haven. Det kunne være ‘2 mand frem for en enke’, stafet med en kartoffel på en spiseske, spark til bøtten og mange andre lege. Noget som børn i dag ikke leger. Det var tider dengang 😀
Husker også de havde nogle store kalkuner, der fulgte os, godt nok hegnet inde, når vi cyklede op og ned ad vejen 😄