Skrevet af fhv. gårdejer i Stenum,  Poul Stevns

Klik på billeder for at forstørre:

Sagfører Anders Olesen og kunstnerne i Vrensted:

Sagfører Anders Oleseng blev født på gården “Høngaard” (Pilgårdsvej 71, Vrensted) den 5- september 1854 som den førstefødte af en søskendeflok på 13. Som ung tog han præliminæreksamen fra Brønderslev højskole og fortsatte derefter sine studier i København, hvor han allerede som 23 årig i 1877 tog eksamen som det, man dengang kaldte eksamineret jurist, en uddannelse, der gav ham adgang til at drive advokatvirksomhed. Samme år fik Anders Olesen ansættelse hos sagfører Julius Vitus Ingerslev i Nørresundby. Efter 10 års ansættelse hos Ingerslev overtog Anders Olesen ved Ingerslevs død i 1887 firmaet, og drev efterfølgende alle sine forretninger herfra indtil sin død.

Udover selve sagførervirksomheden havde “Sagføreren”, som han i daglig tale kaldtes i Nordjylland, flere jern i ilden. Herunder kan eksempelvis nævnes, at han var medstifter af “Nørresundby Bank” i 1898 og efterfølgende dens direktør i 29 år. Endvidere var han kirketiendeejer af Hammer Kirke fra 1899 til 1911 og af Vrensted Kirke fra 1890 til 1914. Ind imellem var der lige blevet tid til at lade Vodskov Kirke opføre for egne midler (udover statstilskuddet), så den kunne indvies den 6. juni 1909. Det var således ikke småting, Sagføreren havde gang i livet igennem, fra han som ungt menneske forlod Vrensted sogn, til han i 1929 vendte tilbage til sit hjemsogn for at blive stedt til hvile ved “Sct. Thøgers” sydmur ved Vrensted Kirke.

I starten af sin karriere boede Sagføreren i Nørresundby, men i 1901 flyttede han ud i sin nye villa “Møgelbjerg” i Hammer Bakker, hvor han boede til, han som 75 årig døde af rosen den 15. december 1929. I perioden fra 1901 kom han i kontakt med en del af den tids mest kendte kunstnere, der jævnligt kom i Bakkerne og som Sagføreren af og til støttede ved opkøb af flere af deres værker. Blandt disse kunstnere vil jeg indskrænke mig til at omtale de fire kunstnere, der var med til at præge Vrensted Kirke, Vrensted kirkegård og flere af Vrensted sogns bygninger, da stoffet ellers bliver alt for omfattende. Det drejer sig om følgende:

Maleren og billedhuggeren Niels Larsens Stevns, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, arkitekten Volmer Johannes Mørk-Hansen og konservatoren Niels Thermansen (Nationalmuseet). Alle udpeget af Sagføreren og alle betalt af Sagføreren.

Niels Larsen Stevn (1864-1941) stammede fra Gevnø på Stevns, hvor hans far var træskomand og tækker. Som 19-20 årig var Stevns elev på Vallekilde højskole, hvor han, – efter at være blevet inspireret af et foredrag holdt på skolen af forstanderen for Bornholms højskole, Ludvig Bøgeskov (senere Serritslev) -, gik til Vallekildes forstander, Ernst Trier, med sine tanker om at blive maler. Trier skrev derefter et brev til arkitekten P.V. Jensen Klint, som han kendte, og med dette brev i lommen tog Stevns til hovedstaden, hvor han kom til at bo de næste 3år fra 1884-87 hos Klint. I København fik Stevns efter sin 3 årige læretid, svendebrev som maler og deltog derefter de følgende år på Kunstakademiet og på Zahrtmanns Skole i København. Stevns kom derved i kontakt med datidens førende kunstnere, bl.a. Joakim Skovgaard, som han kom til at arbejde for, som en høj skattet svend under hele udsmykningen af Viborg domkirke. Efter afslutningen af arbejdet i Viborg, valgte Stevns at fravriste sig skovgaardstilen, da han i 1905 på bestilling malede altertavlen til Hersom kirke nordøst for Viborg. Altertavlen “Maria salver Kristi fødder” faldt dog ikke i præstens smag, så man bad Stevns male en kopi af Skovgaards fresco i domkirken af Jesus hos Martha og Maria i stedet. Stevns efterkom ønsket og malede den følgende vinter altertavlen “Det ene fornødne” til Hersom Kirke. Den “forsmåede” altertavle faldt derimod i god jord hos Sagføreren, der købte den af Stevns og hængte den op i sit soveværelse på Møgelbjerg, hvor kunstværket hængte indtil Sagførerens død. – Det hænger i dag på “Kunsten” i Aalborg.

Sagførerens kendskab til Stevns gik tilbage til årene 1904-10, hvor den første koloni af kunstnere slog sig ned i Bakkerne for sommeren. Dette bekendtskab medførte, at Sagføreren bad Stevns udføre et par meget vigtige opgaver, nemlig udsmykningen af korbuen i Vodskov Kirke i 1909 (sammen med maleren Rud. Pedersen) og senere altertavlen i Vrensted Kirke i 1918 og i 1922 freskoen “Kristus skriver i Sandet” (Joh.k.8 v.3-11) over dørens yderside mod våbenhuset.

Ved valget af motiver til altertavlen valgtes det store midterfelt Jesu natlige samtale med Nikodemus (Joh.kp.3 v.1-21). Om valget af motiver til sidefjøjene kan jeg citere følgende fra en prædiken af min far (provst Aage Stevns) holdt i Vrensted Kirke på “Maria Bebudelsesdag” i 1941 (N.L. Stevns` dødsår). Heri hedder det bl.a..: “Da altertavlens giver – sagfører Anders Olesen – i sin tid drøftede med kunstneren – Niels Larsen Stevns – hvilke billeder, der skulle males på altertavle , var hans krav (efter hvad pastor Plesner har fortalt mig): “Vi skal først og fremmest i èn af fløjene på altertavlen have et billede, der udtrykker det MYSTISKE i kristendommen, det uforudsigelige, det, der slet ikke kan gribes af andet end tro”, og til dette krav svarede Larsen Stevns: “Ja, så maler jeg i eller på altertavlens norfløj et billede, der udtrykker det aldeles uforståelige, som vi finder i dåbspagtens ord: “Undfangen af Den Hellig Ånd”, og derved blev det.

For øvrigt malede Stevns også et billede af Vrensted Kirke set fra nordvest,

så man rigtig kan beundre Sct. Thøgers “stærke, prægtige tårn., som Sagføreren udtrykker det i bogen “Hammer Bakker – et Mindeskrift”. – Og endnu et billede i 1918, hvor Stevns malede udsigten set gennem glamhullet mod øst, forestillende “Lille Knudsgård” og de bagved liggende ejendomme. (Ved en auktion for en del år siden lod læge P.M. Sørensen en bekendt byde på dette billede op til et vist beløb, men det var åbenbart ikke stort nok. Prisen gik fortsat opefter)

Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) var gårdmandssøn fra Vejen. Trods faderens uvilje uddannede han sig som billedhugger og keramiker og blev en af den tids mest anerkendte kunstnere. Han blev uddannet på kunstakedemiet i årene 1884-88 og arbejdede derefter i en del år i København, var derefter bosat i Paris 1892-1902, hvorefter han atter slog sig ned i Danmark. I 1924 fik han sit eget museum i Vejen, nu Vejen Kunstmuseum, hvor der blandt Hansen Jacobsens arbejder gemmer sig en buste af sagfører A. Olesen.

– N.Hansen Jacobsen kom til Bakkerne i “anden ombæring”. Han blev så begejstret for Bakkerne, at han erhvervede “Højhuset”, som han år efter år vendte tilbage til flere sommer- og høstmåneder. Der var i høj grad en mand, sagføreren kunne bruge. Således lod han da også Hansen Jacobsen lave et springvand til sin have ved Møgelbjerg og indhugge et vers i stenen ved “Porten” til Bakkerne.

I Vrensted er det de to flotte sten ved kirkens sydmur, Hansen Jacobsen huggede, der har vores største interesse.

Den første blev hugget efter Sagførerens ønske som et minde over dennes bror, landinspektør Christoffer Olesen, der døde ganske ung i 1903 og var en højt elsket bror. Stenen med den syngende lærke skulle symbolisere Christoffers evne til med sit lyse sind, at skabe glæde omkring sig. Den anden sten, Sagførerens gravsten, som familien lod rejse til minde om Sagføreren, blev afsløret den 9. maj 1931. Om opgaven og fortolkningen af denne sten skriver Niels Hedin følgende:

“Det var overdraget billedhuggeren Hansen Jacobsen at udføre mindesmærket, såre naturligt og lige til, at det blev ham, der fik hvervet, der gennem en menneskealder havde stået den Olesenske familie og særlig Sagføreren og søsteren på Møgelbjerg personlig nær” —— Og lidt senere fortsætter Niels Hedin: “Nu står stenen der, åben og tilgængelig for alles blikke: en svagt tilhugget, let ornamenteret lys natursten. Øverst de drivende skyer, det gamle kendemærke, luften en forårsdag over Vrensted Kær, herunder den jævne, tildannede flade, de hjemlige marker, selve jorden, som den nu breder sig lav under de høje himle. Tværs over fladen, Olesens navn og årstal i ophøjet skrift, men nederst i svage fortoninger hans jordiske virke symboliseres i bikuben og i granerne i den nye skov, som han plantede på Hammer Bakker”

Volmer Johannes Mørk-Hansen (1856-1929) var født i Felsted ved Åbenrå, hvor hans far var præst. Mørk-Hansen, var en af den tids kendte nationalromantiske arkitekter. Sagføreren brugte ham en del og havde ham i den forbindelse i flere perioder boende på Møgelbjerg. Under et sådant ophold tegnede han “Skovgård”, der opførtes i 1909-10 og dernæst Vodskov Skole, der indviedes i 1910. I Vrensted kender vi ham som arkitekten bag Ane Maries Hus fra 1914 og kapellet fra 1919 samt gården “Kirkemarken” og sikkert også “Høkerstedet” og Thøgerstedet”, hvori der i starten af 30erne indrettedes et folkebibliotek baseret på Sagførerens store bogsamling fra Møgelbjerg.

 

Niels Thermansen (1864-1953) var gårdmandssøn fra Læsø. Han blev uddannet som maler og konservator, var 1891-92 elev på Christian  Zahrtmanns malerskole og var i en årrække en anerkendt konservator ved Nationalmuseet, der i årene 1905-34 arbejdede med alt vedrørende kirkeinventar fra hele landet. Thermansen var i Vrensted i 1917 for at restaurere det gamle krucifiks fra 1230, der lå henslængt med brækket korsarm og adskillige skavanker i et hjørne af tårnrummet.

 

Medens dette restaureringsarbejde stod på, boede Thermansen på “Høngård”, og herom har fru Pilgaard fortalt mig, at Thermansen til hende en dag havde sagt, at hvis han havde vidst, hvort stort dette restaureringsarbejde var, ville han ikke have påtaget sig det. Bagefter sagde fru Pilgaard så gerne: “Godt endda, at han ikke vidste det, men fuldførte opgaven”.

Inden jeg afslutter afsnittet om kunstværkerne i Vrensted, vil jeg godt lige medtage den imponerende gotiske egetræsudskæring af Christoforus med Jesusbarnet på sine skuldre, der står i kirkeskibets sydvestlige hjørne.

Sagføreren fremskaffede den i 1922. Ingen ved vist, hvorfra figuren stammer, og hvem der fremstillede den.

Selvom sagfører Anders Olesen boede og arbejdede borte fra sit hjemsogn fra sin tidlige ungdom til sin død i 1929, glemte han det aldrig. Jeg vil her slutte med at gengive et udsnit af den nekrolog, Niels Hedin skrev i “Hammer Bakker – et Mindeskrift” kort efter Sagførerens død:

“En ejendommelig hjemstavnsfølelse var et af sagfører Olesens mest særprægede karaktermærker. Ingen jordisk magt havde nogensinde formået at bryde det bånd, der bandt ham til fædrenehjemmet i Vrensted. Hans dybeste længsler gjaldt i virkeligheden dette åbne, forblæste vestlige land med de drivende skyer. Hans drømmes verden var de konturløse udmarker mellem Børglum Bakke og Thise Kirke, til sin død var han gårdfæster af Vrensted, Ole Andersens og Ane Marie Drivsholms søn. Over for sin yngre bror udtalte han -på sin kategoriske måde – en dag, de færdedes sammen ved familiegravstedet ved Vrensted Kirke: “Her skal jeg ligge!”. Valget var gjort, inden han gik bort og her – på barndommens kyst – traf han, endnu i live, i uklare fantasier, da døden stod for hans hovedgærde, sin elskede moder og forenedes med hende”

Serritslev i oktober 2016

Poul Stevns