Ca. 1960
Landmand fra Vrensted sikrer sig mod tørke
Hos gårdejer Rykind Eriksen anlægges et vandingssystem som ikke tidligere er set i Vendsyssel.
Mange landmænd i Vendsyssel, især dem der bor ude ved Vesterhavet, hvor jorden er meget sandholdig, frygter for, at sommeren skal blive lige så tør som i fjor. For adskillige var tørken dengang en katastrofe, hvis økonomiske eftervirkninger flere endnu ikke er kommet over. Eksempelvis kan man blot nævne den kolossale mangel på halm i Vendsyssel i vinter. For at undgå en lignende gentagelse, forsøger mange landmænd at gardere sig mod følgerne af endnu en regnfattig sommer og anskaffer vandkanoner, overrislingsanlæg med mere.
Gårdejer Kr. Rykind Eriksen, Vrensted, er en af de landmænd, som ikke tager nogen chancer i fremtiden. Han har anskaffet sig et vandingsanlæg, som giver en meget. effektiv vanding af gårdejerens ca. 60 tønder land.
Vandingsanlægget er, så vidt jeg ved, det eneste af sin art i Vendsyssel, siger entreprenør Jens Chr. Poulsen, som leder anlæggelsen. Systemet består af en 700 meter lang rørledning, der er anbragt langs den ene side af marken. Med knapt 100 meters mellemrum er der monteret otte haner eller hydranter, som de kaldes. Til disse haner kobles der en mindre rørledning, som løber på tværs af marken, og her er med mellemrum anbragt ca. 20 spredere. De slynger vandet ud i en cirkel med en diameter på godt 20 meter. -Men kan anlægget effektivt dække store arealer?
Den tværgående rørledning
Vandingsanlægget er så vidt jeg ved, det eneste af sin art i Vendsyssel, siger entreprenør Jens Chr. Poulsen, som leder anlæggelsen. Systemet består af en 700 meter lang rørledning, der er anbragt langs den ene side af marken. Med knapt 100 meters mellemrum er der monteret otte haner eller hydranter, som de kaldes. Til disse haner kobles der en mindre rørledning, som løber på tværs af marken, og her er med mellemrum anbragt ca. 20 spredere. De slynger vandet ud i en cirkel med en diameter på godt 20 meter. Men kan anlægget effektivt dække store arealer?
Den tværgående rørledning med sprederne kan tilsluttes de otte haner på skift, eller man kan benytte flere tværgående ledninger. Det er den mest hensigtsmæssige og effektive bestråling af marker, som findes i dag..
Hvor kommer vandet fra?
Der er foretaget en speciel boring i udkanten af marken, og her fra pumpes vandet op ved hjælp af en 10 hk elektromotor. Der er til strækkelig med vand i undergrunden til at forsyne de omliggende marker.
–Et sådant anlæg er vel temmelig dyrt?
Det koster 30.000 kr., men så behøver man heller ikke at være nervøs for, at der ikke kommer tilstrækkeligt med regn en sommer, slutter entreprenør Poulsen. Der er stor interesse blandt landmændene til at anskaffe vandingsanlæg under den ene eller anden form, især da man i Vendsyssel sjældent har adgang til naturlige vandløb.
Jeg vil dog tro, at mange landmænd vil vægre sig ved at ofre godt 30.000 kr. til et vandingsanlæg, siger han, men der er ikke tvivl om, at landmændene på en eller anden måde vil forsøge at mindske risikoen for endnu en katastrofal tørkeperiode, slutter forstanderen