På Nordjyllands Idrætshøjskole handler idrætten om venskaber, fællesskaber og oplevelser. Vi tilbyder mange idrætsfag inden for bl.a. Fitness, Bold & sport, Outdoor og Uddannelse. Skolen har plads til 127 elever. Hvert år rejser vi til bl.a. Frankrig på adventure- og skiture samt til Club La Santa.
– fra mit perspektiv.
Lidt om højskolens historie
Nordjyllands Idrætshøjskole slog dørene op for elever første gang i oktober 1986. Forud for det første elevhold gik tanker, idéer og mange års arbejde af lokale ildsjæle. Højskolens første forstander Tage Elkjær blev tilknyttet projektet allerede i 1981. Han blev dog først fuldtidsansat i 1984. Tage Elkjær var med til at forme både højskolens fysiske rammer og værdigrundlaget for højskolen.
Da højskolen startede, lå den idrætslige faglighed inden for gymnastik og boldspil samt alment dannende højskolefag. Det var også en naturlig del af højskoleopholdet, at eleverne uddannede sig til trænere inden for en selvvalgt idrætsgren. Siden hen har skolen udviklet sig til at tilbyde en bredere række af idrætsfag, og også inden for den almene del af fagtilbuddene, er højskolen fulgt med tiden, så fagene i dag bl.a. omhandler bæredygtighed, frivillighed, politik og samfund samt positiv psykologi.
Eleverne
Eleverne på Nordjyllands Idrætshøjskole kommer fra hele landet – ja, fra hele verden. De er typisk mellem 18 og 25 år, og har det til fælles, at de er glade for idræt og sport. I og med at højskoleophold i Danmark har en høj egenbetaling, har de fleste af eleverne arbejdet og sparet penge op, inden de starter på højskolen. Højskolen stræber efter at give elever, som ikke selv har de økonomiske midler, mulighed for at komme på højskole. Dette realiseres dels gennem Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole, som kan bidrage til elevernes egenbetaling, og dels gennem projekter f.eks. for unge uden ungdomsuddannelse.
Hvad laver vi på Nordjyllands Idrætshøjskole?
I dag har Nordjyllands Idrætshøjskole en bred profil, hvor eleverne kan vælge mellem ca. 50 forskellige fag. Denne udvikling er sket løbende, og tilgodeser at mange forskellige typer af elever finder højskolen attraktiv. Dette gør, at vi får en større mangfoldighed i elevsammensætningen, og dermed kan lave bedre højskole.
I løbet af en uge, har eleverne fire forskellige idrætsfag, og dertil kommer mange forskellige højskolefag. Højskolefagene dækker over en stor variation af alment dannende områder bl.a. foredrag, diskussion og debatfag. Den almene dannelse integreres også i alle idrætsfag, hvor de specifikke idrætsfagligheder løftes gennem forskellige perspektiver. Eleverne oplever typisk en forskel fra den almindelige træning i f.eks. fodboldklubben, hvor man spiller på hold med andre spillere af samme køn og på samme niveau og alder som en selv. På højskolen spiller kønnene sammen, og der arbejdes med andre områder end teknik og taktik.
Det kan f.eks. være temaer som matchfixing, doping, kropskultur og æstetik, der giver andre vinkler på idrætten, end de områder, som er trænings- og færdighedsbaserede.
Undervisningen er et af tre ben i højskolelivet. De to andre er det pædagogiske tilrettelagte samvær og den ”frie tid”.
Det pædagogiske tilrettelagte samvær er kendetegnet ved at højskolelærere og elever er sammen om at organisere f.eks. højskoleaftner, ture og rejser, diskussionsfora, fester mv. Den almene dannelse ligger ikke kun i undervisningen, men også i høj grad i den samværsform som er mellem højskolens elever og medarbejdere.
Den ”frie tid” er den tid, hvor eleverne ikke har planlagt undervisning eller pædagogisk tilrettelagt samvær. Her mødes de med hinanden i et frit fællesskab, hvor venskaber knyttes og mennesker udvikles i samværet med hinanden.
Forberedelse til videre studier
For mange af elevernes vedkommende er højskoleopholdet en mulighed for at udvikle sig selv personligt i et forpligtende fællesskab. Det er et sted, hvor man kan blive afklaret i forhold til sine værdier og holdninger og blive inspireret til det næste skridt i sit liv. En del elever bruger højskoleopholdet som en overgang mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Nogle af dem ved hvilket studie, de skal i gang med efter højskolen, men mange andre er i tvivl og bruger højskoleopholdet til at blive klogere på f.eks. studievalg. For mange af eleverne er højskoleopholdet også stedet, hvor varige venskaber starter, og et sted, hvor de bliver udfordret på deres livsopfattelse. Her mødes mange forskellige mennesker, som hver især bibringer deres kultur og syn på livet. Det samspil som opstår imellem eleverne og højskolelærerne, samt iblandt eleverne, udfordrer den enkeltes holdning til livet og hverdagen. Derved udvikles den enkelte i fællesskabet. Nogle elever kommer med en målrettet dagsorden om at blive forberedt på et konkret studie. Det er typisk idrætsstudiet på universitetet, lærer- eller pædagogseminariet eller inden for sundhedsuddannelserne. Der er også en del elever, som vælger vores politiforberedende linje, som klargør og udvikler eleverne til optagelse på Politiskolen.
Forholdet til byen og befolkningen i Brønderslev
Jeg har fået mange spændende perspektiver på fortællingen omkring Nordjyllands Idrætshøjskoles opståen, bl.a. gennem en lang brevveksling med højskolens første forstander Tage Elkjær, men også gennem utallige samtaler med skolens første forretningsfører, senere forstander og min kollega gennem 15 år Ole Wille. Det står tydeligt for mig, at højskolen blev til på baggrund af folkelig opbakning. Der var stor interesse for at starte en idrætshøjskole i Brønderslev, og lokale ildsjæle arbejdede i omkring ti år, før det blev en realitet.
Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole samlede penge ind og lavede masser af tiltag, for at skabe fundamentet for højskolens tilblivelse. Denne forening lever i bedste velgående og arrangerer stadig kulturelle arrangementer for medlemmerne, til gavn og glæde for dem og højskolens elever samt medarbejdere.
Idrætshøjskolens forhold til Brønderslev by er godt og gensidigt. Vores elever interagerer med byen gennem handel og events, bl.a. har vi flere gange stået for et stort motionsevent for virksomheder, butikker og byens skolebørn. Ligeledes laver vi i december det traditionsrige nisseløb, hvor alle eleverne løber igennem byens gader iført nissehuer og synger julesange samt spreder god julestemning.
Vores elever bruger byen, når de handler i butikkerne. Det samme gælder vores kursister på sommerens familiekurser. Hver sommer kommer et sted mellem 250 og 400 kursister fra hele landet til Nordjyllands Idrætshøjskole for at være deltagere i vores sommerkurser. De handler også lokalt i Brønderslev. Mange af Brønderslevs borgere kommer ofte på Nordjyllands Idrætshøjskole. Der er flere foreninger, som har deres aktiviteter hos os, og heldigvis er der også god opbakning, når Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole inviterer indenfor til foredrag og koncerter.
Min vej til Brønderslev
Mange spørger mig: ”Hvordan kan det være, at du er flyttet til Brønderslev?” – og ja, det er korrekt, at jeg ikke er barnefødt i byen, men er flyttet til Brønderslev pga. et spændende arbejde.
Da jeg som aktiv idrætsstuderende på Aarhus Universitet så et stillingsopslag fra Nordjyllands Idrætshøjskole i sommeren 2002, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle søge stillingen. Jeg havde læst første år af en bachelor i idræt, en uddannelse, som jeg ville supplere min folkeskolelæreruddannelse med. Egentlig var jeg glad for at være lærer i folkeskolen, men drømte om at undervise voksne og gerne højskoleelever i idræt, og derfor var jeg startet på universitetet.
Jeg fik heldigvis jobbet, og startede d.1. august 2002 på Nordjyllands Idrætshøjskole sammen med to andre nye lærere og en ny forstander: Troels Rasmussen.
Det var en spændende tid, hvor højskolen var i rivende udvikling med nye fag. To af de nye fag var aerobic og spinning, som jeg blev ansat til at undervise i. Det var et modigt og fremsynet valg at højskolen var udviklingsparate og satte disse to – på daværende tidspunkt ret kontroversielle, individuelle idrætsgrene – på skemaet. Jeg husker fra den første tid til møder med andre højskolefolk, at flere kommenterede på, at disse fag ikke var ”rigtige højskolefag”.
Den værdikamp, var jeg vant til fra min erfaring i det frivillige foreningsliv. Jeg havde under hele min studietid været aktiv både i bestyrelsesarbejdet og som instruktør i ASG (Aarhus Studenter Gymnastik). Vi fik i min tid indført spinning, som den første forening i Danmark. Hidtil havde det kun været udbudt i kommercielle fitnesscentre, men vi så et potentiale i at kombinere den gode træning med foreningsværdierne og tog derfor udfordringen op med at etablere et spinninglokale centralt i Århus, uden om de store fitnesscentre. Dette vakte undren hos de kommercielle udbydere, og gav næring til mange diskussioner i foreningsregi – med samme bekymringsminer: ”Spinning er ikke en foreningssport – men en egocentreret kropsdyrkelse”. Siden hen har mange andre foreninger sat spinning på programmet, som en helt naturlig del af udviklingen. Foreninger kan nemlig tilføre den individualistiske præstationskultur noget!
Det var naturligt for mig at flytte til Brønderslev, så jeg kunne deltage i højskolens liv og lokalsamfundet. Jeg blev hurtigt involveret i forskellige ting i byen bl.a. startede jeg som aerobicinstruktør både i den lokale forening BGF (Brønderslev Gymnastik Forening) og som instruktør på Amtsholdet i aerobic, som var et DGI opvisningshold. Det var en god måde at blive integreret i lokalsamfundet.
Min kæreste Hans-Henning (som senere er blevet min mand) flyttede med til Brønderslev, og færdiggjorde sin ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet. Vi følte os begge to godt modtaget i Brønderslev, og faldt hurtigt til i Vendsyssels Hjerte.
Fra lærer til viceforstander… til forstander…
I 2013-14 stod højskolen i en svær situation i forhold til at få fyldt elevpladserne op. På det tidspunkt valgte bestyrelsen at lave en strukturændring af højskolens ledelse. Den hidtidige forretningsfører Ole Wille blev ansat som forstander, der tog sig af økonomien og driften, og der blev oprettet en viceforstanderstilling, med ansvar for det pædagogiske område. Den stilling passede fint til mine kompetencer, og interessen for udvikling af det pædagogiske område var opbygget gennem mine mange år som lærer på højskolen.
Det var en bunden opgave at få skaffet flere elever, samt at sikre fastholdelse af eleverne, hvilket jeg så som en spændende udfordring.
I årene efter 2014 drøftede bestyrelsen den fremtidige ledelse og planen var at forstanderen Ole Wille og jeg skulle ”bytte plads” med virkning fra d.1/8-2017.
Det gik dog ikke sådan, da Ole Wille søgte og fik et nyt job i København. Det var naturligt, at jeg tog over på forstanderposten d.1/4-2017, fire måneder før den oprindelige aftale skulle træde i kraft.
Jeg havde heldigvis været i tæt parløb med Ole Wille, så overgangen var ikke så svær, som den måske kunne have været, selvom den kom lidt hurtigere end forventet.
”Forstanderinden”
Igennem tiden har Nordjyllands Idrætshøjskole haft fem forskellige forstandere: Tage Elkjær, Michael Andersen, Troels Rasmussen, Louis Mogensen, Ole Wille. Jeg blev den første kvindelige forstander på Nordjyllands Idrætshøjskole, og var også ”ene høne i kurven”, når der var samling i blandt de øvrige idrætshøjskoler i Danmark. Dog er der siden hen sket den udvikling, at der kommer flere kvindelige forstandere både på idrætshøjskolerne og generelt på højskolerne i Danmark. I 2020 var 20 ud af de 70 højskoleforstandere kvinder.
Det er ikke mit indtryk, at man som kvinde, skal bevise mere – for at få en forstanderpost på en højskole. Man bliver valgt på sine kvalifikationer.
Men jeg kan fortælle en lille anekdote, der mere siger noget om titel, end om køn…
Jeg havde i min tid som viceforstander deltaget på mange forstandermøder sammen med højskolens forstander Ole Wille, fordi vi sammen udgjorde ledelsesteamet på Nordjyllands Idrætshøjskole.
Da jeg gik fra at være viceforstander til at blive forstander, oplevede jeg at andre, særligt dem man i branchen kalder: ”Fyrtårne” (typisk mandlige forstandere som har været i højskolebevægelsen i mange år) begyndte at hilse på mig – som deres ligemand. Tidligere havde de ikke bekymret sig om mig, når vi var til forstandermøder – der var jeg jo ”kun viceforstander”.
Der er sket en stor udvikling rundt omkring på højskolerne siden da. Nu har mange højskoler oprettet viceforstanderstillinger, og det er blevet mere almindeligt, at viceforstanderne også har en plads i ledelsesteams rundt om på de danske højskoler.
Nordjyllands Idrætshøjskole i fremtiden
I år fylder højskolen 35 år, og samtidig kan en ny, stor undervisningsbygning indvies i december måned. Der er tale om en længe ønsket udvidelse af undervisningslokaler til primært fitnessfagene, som nu bliver en realitet. Bygningen er en selvstændig bygning på knapt 1000 kvadratmeter. Husets hjerte bliver det 533 kvadratmeter store rum til cross fit, og der bliver også plads til cardio- og styrketræning, samt spinning og teoretisk undervisning. Med denne investering, er Nordjyllands Idrætshøjskole godt rustet til fremtiden og de 127 nye elever, som starter på højskolen i det kommende år.
Eva Terp-Hansen – oktober 2021
