Jeg blev indkaldt til møde på Hotel Phønix i Brønderslev, som man gør som ungt menneske omkring 18 års alderen. Vi var mange unge mænd den dag, heraf mange, som jeg kendte. Jeg husker at jeg blev undersøgt af en seccions læge.
Det endte med at jeg blev erklæret egnet til militærtjeneste.
Jeg blev udlært i Brønderslev Bank den 01.07.1965 og kunne herefter fortsætte som bankassistent indtil 1.11.1965, hvor jeg skulle møde ved Prinsens Livregiment i Viborg. Jeg så virkelig frem til at skulle være soldat.
Jeg mødte op i Viborg sammen med en flok andre unge mennesker.
Husker vi i en lang række fik udleveret alt hvad vi havde behov for. Lige fra undertøj til fin uniform og daglig uniform.
Om aftenen marcherede vi alle ned til soldaterhjemmet i Viborg, hvor vi fik pakket alt vores alm. private tøj i en pakke, der så blev sendt hjem til vores private adresse.
Vi blev placeret i forskellige sovesale med 12 sengepladser som køjesenge og der blev valgt en stueformand. Næste morgen efter morgenmaden hvor vi stillede til parade, blev jeg kaldt til side og blev bedt om at gå ind på et kontor, hvor jeg skulle lave alm. kontorarbejde. Fik at vide at jeg udover kontorarbejdet selvfølgelig også skulle deltage i forskellige skydeøvelser og øvelser ude i terrænnet.
Vinteren var allerede begyndt og det blev en af de værste vintre i mange år. Ja – jeg kom med på øvelser. Vi blev kørt langt uden for Viborg til et øvelsesterræn og det var ikke lige soldat Madsens livret.
Dagene gik og vi var unge og friske så aftenerne skulle også udnyttes. På en af de kendte restauranter i Viborg, hvor soldater mødtes, husker ikke navnet, men hver torsdag spillede det kendte Poul Poulsens orkester fra Skive. Så der holdt vi nogle festlige aftener med dans med skønne Viborg og omegns piger og skøn musik, ofte mødte vi de officerer der kommanderede med os om dagen. Vi var jo i uniform og hver gang vi mødte en officer, skulle man gøre honnør. Nå men sjovt var det nu.
Da jeg var ansat i en bank havde jeg kvart løn, havde jeg råd til at holde bil. Jeg havde købt en lille Fiat 600 som jeg havde med. Den brugte vi om aftenen til at komme lidt rundt i byen.
Når vi havde udgangstilladelse til at tage hjem i weekenden, var bilen fyldt op til Vendsyssel med soldaterkammerater, selvfølgelig mod betaling til benzin.
Efterhånden følte jeg ikke længere at det var sjovt at være med i terræn og på skydeøvelse. Det med at skyde og ramme skiven var jeg ikke så god til, så jeg forklarede at jeg havde dårligt syn.
Som barn var jeg skeløjet og havde dårligt syn på mit venstre øje. For at træne det gik jeg med klap for det gode øje. Det fortalte jeg dem og jeg blev sendt til militærlægen. Han undersøgte mig og hans konklusion var, at jeg skulle for en kassationsret. Her stod jeg så og skulle besvare spørgsmål omkring mit syn. Det endte med at jeg blev kasseret og det havde jeg jo heller ikke noget imod.
Jeg blev hjemsendt til jul. Hvad skulle der nu ske.
Mellem jul og nytår måtte jeg ned i Brønderslev Bank for at høre om jeg kunne fortsætte som bankasistent. Heldigvis havde de brug for mig og jeg startede igen på arbejde den 02.01.1966 og det blev efterhånden til ialt 35 år i banken, der den 01.07.1966 fusionerede og først blev til Københavns Handelsbank og senere igen til Danske Bank.
jens otto madsen 26.11.2018