Her kommer en spændende historie med læge Kirsten Schierup Freund, Gandrup, som i år 2022 har gennemført/afsluttet en videreuddannelse som 75årig. Kirsten er opr. fra Vrensted.
Historien med Kirsten Schierup Freund
Man er vel ikke for gammel til fortsat at studere.
Kirsten Schierup Freund f.1946
Efter en lang uddannelse til lægegerningen og den efterfølgende uddannelse til at blive praktiserende læge kaldet ”speciallæge i almen medicin”, nedsatte Kirsten sig som praktiserende læge i Gandrup i 1979. Efter 37 år som praktiserende læge stoppede hun som 70årig i 2016 for sammen med sin mand at gå på pension. Efter et år genoptog hun sin forskning for at udbrede kendskab til den positive arbejdsmetode, der i hendes forskning har vist sig, at kunne forbedre det mentale helbred hos yngre voksne patienter med mange psykosociale problemer. Kirsten er opr. fra Vrensted, datter af læge Peder Madsen Sørensen, i daglig tale kaldet P.M. Sørensen eller rettere ”Doktor Sørensen”, så æblet er ikke faldet langt fra stammen, som man siger.
Den lidt yngre bror, læge Jørgen Schierup, videreførte faderens praksis i Vrensted sammen med 3 kolleger i et stort moderne lægehus. Begge søskende lod sig smitte af deres forældres glæde ved at samarbejde med lokalbefolkningen i lyst og nød. Både faderen PM og moderen Gitte udviste ifølge Kirsten stor glæde og naturlig bevidsthed om vigtigheden af, at de var til rådighed for støtte og snak udover det rent lægefaglige, der dog altid var i højsædet. Det var deres og børnenes liv, der så blev balanceret af gode ferier langt væk fra telefonen, hvor de så endelig kunne have deres forældre for sig selv.
Kirsten fik som nævnt i 1979 sin egen praksis i Gandrup og startede dengang alene. Hun har altid været optaget af, hvordan man som praktiserende læge kan hjælpe de mest belastede patienter med at skabe det overskud, der skal til, for at få en sundere og bedre tilværelse. Det har fyldt rigtig meget i Kirstens tilværelse.
Kirsten fik i 1993 en kompagnon Jørgen Richard Hansen i sin praksis pga. voksende praksis, men det skyldtes også ønsket om fortsat at forske og få mulighed for at kunne tage nogle måneders orlov til forskningen. Allerede i 1987 var 45 nordjyske læger med i forsøg med 1000 patienter om: Kan forebyggende samtaler med egen læge øge patienternes egenomsorg, så det kan aflaste det øvrige sundhedsvæsen.
I årene 1998-2000 gennemførte Kirsten et opfølgende forsøg under Nordjyllands Amt specifikt for sårbare 20-44årige patienter med deltagelse af 28 læger og 500 patienter.
Samtidig med at have et ”mere end fuldtidsjob”, som praktiserende læge, underviste Kirsten også andre læger og studerende.
Går man på internettet og googler Kirsten, står hun omtalt/anført således:
Erfaring
Undervisningsassistent Klinisk Institut, Sdr. Skovvej 15, Aalborg Universitet 9000 Aalborg-DK –2006 til nu i 17 år
1987- d.d. Forskningsaktiv først mhp at afprøve struktur for tilbud med “Forebyggende helbredssamtaler i Almen praksis” Nordjyllands Amt mhp støtte til egen omsorg og trivsel, primært i samarbejde med DIKE : 20,35,55 og 75 årige, hvilket resulterede i 2 rapporter .
Fra 1998: “Forebyggende helbredssamtaler for 20-44 årige med mange problemer” mhp. støtte af trivsel og forebyggelse af yderligere problemer.
Har offentliggjort 7 artikler heraf de 6 internationalt.
Fra 1989 undervist medicinstuderende Aarhus, København og Aalborg primært i Motivationssamtale i forbindelse med forebyggelse og ulighed i sundhed samt kroniske sygdomme.
Pensioneret fra 2016 som praktiserende læge i Gandrup fra 1979, primært sololandpraksis med ca. 800 gr.1 patienter. Der var jævn patienttilgang. Da jeg også var/ er forskningsaktiv, fik jeg tilladelse til at få aflastningskompagnon fra 1993, hvor der var godt 2000 patienter, fortæller Kirsten. Senere blev dette til et regulært ydernummer. Praksis blev atter åbnet og i 2014 opkøbte vi en lukningstruet nabopraksis for at sikre lægekontinuiteten, nu med 5000 patienter. Herved blev vi en 3 mands praksis, dog stadig kun os 2 aldrende læger med super personale og uddannelseslæger. Men taktikken lykkedes:
Fra januar 2016: overdrog vi praksis til 2 yngre, der nu har udvidet til en firemandspraksis.
Praksisarbejdet har altid været givende og meningsfuldt, men også stor arbejdsbyrde, specielt de sidste år.
Trods en travl hverdag med lange arbejdsdage har der dog været tid til at have et godt liv med familie og venner.
”Det pudsige ved det er, at Kirsten i studietiden i 1967 løb ind i en ung studerende ved navn Leif på en studietur til den engelske by Bristol. Han havde som barn været feriedreng i Vrensted hos sine bedsteforældre, som var Anine og Christian Gade. De boede kun et par huse fra Kirstens hjem. Chr. Gade var skomager og også ringer og graver ved Vrensted Kirke. I en længere periode boede Leif hos bedsteforældrene og kom til at gå i skole i Vrensted Byskole i ca. 3 mdr. på grund af at moderen havde en længere sygdomsperiode.
Kirsten blev 5 år senere gift med feriedrengen, som kom til Vrensted, Leif Freund opr. Fra Nr. Nebel i det syd vestlige Jylland”.
Leif blev ligeledes uddannet læge og blev senere ledende overlæge på Dronninglund Sygehus, hvor han stoppede og gik på pension i 2016 samtidig med at sygehuset lukkede, en beslutning vedtaget af Nordjyllands Amtsråd.
Kirsten stoppede næsten samtidig i sin praksis.
Kirsten fortæller, at de har en fælles interesse for natur, kunst, litteratur, sprog, rejser m.m. og er meget glade for deres skønt beliggende ejendom med have og skov. Desuden er der hund og to Islandske heste som også skal passes. I familien er der med tiden kommet 4 børn, som nu er i alderen fra 35 til 50 år og godt i vej, og der er også kommet børnebørn til.
Kirsten fortæller videre, at hendes arbejde har fyldt rigtig meget. Samtidig har der været naturlig interesse for lokalsamfundets forhold, hvilket gjorde, at hun dels har været medlem af skolebestyrelsen i et par turbulente perioder med fokus på mobning, dels kortvarigt medlem af Gandrup samråd.
Det har altid været første prioritet at holde ferie sammen i familien både sommer i familiens sommerhus i Grønhøj og vinter på skiferie mest nordpå. Hun fortsætter og fortæller, at de begge to er friluftsmennesker, og sammen med børnene har de også ofte været fælles om arbejdet på deres ejendom i Øster Hassing, som de købte i 1998 og som med tiden er vokset fra 4 til 45 hektar.
De nyder at passe både de ældre og nyere træer med klipning og udtynding og høste årstidens afgrøder i haven. De har fisket i Gerå og Vesterhavet, og har lavet lækkerier af naturens gaver. Leif, der også er aktiv jæger fortæller, at det var i Vrensted han første gang i sit liv skød et rådyr, Det var 7. oktober 1973.
Kirsten fortsætter: Den erfaring, jeg har fået gennem min tid som praktiserende læge og forskningsprojekterne, har lært mig, at det er helt afgørende at lytte til patienterne og stille de spørgsmål, der åbner muligheder.
Hun fortæller videre at nogle patienter helst vil have en læge, der har den rigtige løsning parat, men det fik de ikke ved mig. Jeg har altid talt meget med mine patienter. Fået dem til at fortælle deres historie, for at forstå, hvordan jeg bedst kunne hjælpe dem og hvordan, de kunne hjælpe sig selv.
Det er også vigtigt at indse, at det oftest bliver små skridt frem, hvis der er mange problemer samtidigt. Hvis folk er ved at drukne i problemer, nytter det ikke noget at sige til dem, at de skal holde op med at ryge. Aktuelle problemer står altid over ønsket om et sundere liv. Altid, fastslår Kirsten.
Hun har beskæftiget sig med emnet i årtier netop for at udvikle en metode, der gør det lettere for patienterne at få overskud og trives og derved måske ændre ulighed i sundhed. Nu er det også blevet “hot” i lægeverdenen.
Alle snakker om ulighed i sundhed, og Sundhedsstyrelsen lagde for to år siden op til, at den praktiserende læge er den vigtigste nøgleperson indenfor ulighed i sundhed, så hvorfor er vi ikke rigtig kommet videre er et spørgsmål.
Efter et år som folkepensionist satte hun sig for at lave en ph.d., og “man er vel ikke for gammel til at fortsætte studierne”.
Ph.d.-graden
- En ph.d. er en videnskabelig grad, der typisk kvalificerer til en forskerkarriere.
- Den opnås typisk ved en treårig uddannelse bygget oven på en kandidat- eller bacheloruddannelse, men kan også tages ved at man kommer ind fra sidelinjen med anden relevant erfaring og supplerende kurser, som Kirsten gjorde.
Det er Ikke helt almindeligt med studerende over 70 år, men beslutningen var taget og hårdt blev det, og der skulle tilvænning til siger Kirsten og fortæller videre:
Det værste ved at blive ældre, er at man ikke kan presse hjernen. Jeg prøvede på det i starten, men det duede ikke. Det var spild af tid, for hvis jeg pressede mig for selv for hårdt den ene dag, kunne jeg ingenting næste dag. Det var jeg nødt til at lære. Til gengæld var det ret tilfredsstillende at opdage, at jeg godt kunne finde ud af de yngres ph.d.-kursus.
Jeg lovede mig selv, at jeg skulle være færdig med studierne inden vores guldbryllup, der kom dog forhindringer i vejen, men heldigvis løste det hele sig.
Forskningsprojektet var et tilbud til de 20-44-årige patienter i almen praksis, der ved screening viste sig at have mange psykosociale problemer, der ofte var ukendte for lægen. Hvis de ville deltage, skulle de hjemme afkrydse et stort spørgeskema om egen situation vedrørende familie, arbejde, sygdoms- og sundheds-adfærd samt evt. ønsker til ændringer. Det var udgangspunktet for 2 samtaler hos egen læge, hvor de kunne sætte sig max 2 mål for ændring og beskrive, hvad der var deres stære sider for at opnå ændringen, og hvad der kunne være svært. Desuden skulle de sætte sig en tidshorisont for, hvornår de gerne ville have opnået ændringen.
Kirsten fortæller: Jeg ville være færdig med ph.d.’en før vores guldbryllup. Men det kom til at holde hårdt. Undervejs i studierne blev reglerne ændret, så jeg pludselig manglede nogle kurser. Det gav et år ekstra på skolebænken. Og da jeg langt om længe kunne aflevere min afhandling, kunne jeg først få lov at forsvare den efter sommerferien 2022.
– Det ville jeg simpelt hen ikke være med til. Jeg kunne ikke holde til at have det hængende over hovedet en sommerferie mere, og heldigvis fik jeg min vilje. Den skelsættende dag blev fremrykket til kort før sommerferien, og dermed før guldbrylluppet.
Forsvaret fandt sted den 9. juni 2022, og det foregår sådan, at der kommer to fagbedømmere, der har sagt ja til at bedømme ph.d.en. De er opponenter og stiller kritiske spørgsmål, man skal svare på. Bagefter går de ud og voterer, om man har bestået eller ej.
Og så holder man fest! fortæller Kirsten.
Indbydelsen til den 9. juni:
PH.D. FORSVAR VED KIRSTEN SCHIERUP FREUND
Klinisk Institut, Aalborg Universitet har den glæde at invitere til ph.d.-forsvar ved Kirsten Schierup Freund, der forsvarer afhandlingen med titlen: Forebyggende helbredssamtaler med egen læge for sårbare yngre voksne med psykosociale problemer
BEDØMMELSESKOMITE
Associate Professor Stefan Hjørleifsson, læge, dr.med.,
Afdeling for Almen Praksis og Global Sundhed, Bergen Universitet, Norge
Professor Flemming Bro, læge PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet
Klinisk Professor Søren Paaske Johnsen (Formand). Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Aalborg Universitets Hospital og Aalborg Universitet
Klinisk Professor Søren Paaske Johnsen (Formand). Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Aalborg Universitets Hospital og Aalborg Universitet
ARRANGØR
Klinisk Institut, Aalborg Universitet
Jeg bestod, endda med glans, sagde de.
Som afslutning på vores snak siger Kirsten: ” Det er ikke for titlens skyld at jeg har forsvaret ph.d. Det er for at få samlet al den viden og de erfaringer, der er, og få budskabet ud. Det viste sig, at selvom der er tiltagende diskussion om ulighed i sundhed, er der- i de godt 20 år, der er gået siden mit projekt-, ingen, der har afprøvet en tilsvarende vellykket konsultationsstruktur overfor de yngre voksne med mange problemer, der endnu ikke er syge. Sårbare patienter er så overbelastede af problemer, at det er svært at finde hoved og hale i dét, både for dem selv og for lægen. De kommer måske til at snakke om noget andet, end det, der er vigtigst for dem. Forskning viser at netop i disse situationer bliver både patienter og læger frustrerede pga. manglende fællesforståelse. Hvis man sender dem hjem og tænke over, hvad det egentlig er, de gerne vil, bliver det meget nemmere at få en god, struktureret samtale og opnå en fælles forståelse for ønskede mål og ressourcer, forklarer Kirsten.
Vores 20-44-årige med mange problemer havde jo helt klart gavn af de to velforberedte strukturerede samtaler hos egen læge, hvor de selv skulle sætte sig max. 2 mål, beskrive stærke sider og barrierer for at opnå målene samt en tidshorisont. De havde efter et år bedre mentalt helbred og færre problemer- og ikke øget brug af sundhedsvæsenet!
En lille indsats for sundhedsvæsenet, men en stor indsats for patienten.
Mit håb er nu, at spørgeskemaerne bliver digitaliseret, så det bliver nemt for landets praktiserende læger at bruge metoden. Det er bestemt ikke meningen, at det skal blive en ekstra belastning for lægerne. Tværtimod. De medvirkende 28 læger ønskede næsten alle at kunne bruge tilbuddet igen, fordi de fik bedre kendskab til patienterne og derved øget mulighed for at støtte deres ressourcer. Det er netop den fællesforståelse, der ofte ser ud til at mangle for at kunne få en god konstruktiv konsultation med en patient med mange problemer, så de ikke behøver at komme igen, igen, fordi de ikke har fået hjælp eller indsigt til at komme videre. En god patientforberedelse hjemme i ro og fred giver grobund for at kunne se sammenhænge mellem ens tilværelse og adfærd. Og derved åbnes mulighed for forandring.
To konstruktive samtaler baseret på patientens forberedelse og prioriteter er bedre end en masse frustrerede samtaler, hvor patienter med mange diffuse problemer sjældent bliver forstået, og patienterne trods mange konsultationer ikke får det bedre, påpeger Kirsten.
Den samme struktur vil sikkert kunne bruges andre steder f.eks. i socialforvaltningen, hvor der åbenbart også ofte opstår misforståelser. Jeg fortæller altid gerne om metoden, da jeg synes den er simpel og god, slutter Kirsten.
Efter afslutningen af studierne, med det afsluttende Ph.d.-forsvar, nyder Kirsten nu endnu mere pensionisttilværelsen sammen med Leif.
Kirsten og Leif Freund nu som fuldtidspensionister
Februar 2023
Jens Otto