Af Hans Jørgen Høy
Hermed en rigtig posthistorie klippet i Vendsyssel Tidende 6. marts 1890 I ”Vendsyssel Tidende” af 7de
f. M. har nogle Kolleger anket over vor Stilling over for Staten. Ja, jeg skal villig indrømme, at vi i Forhold til andre statslønnede Embedsmænd ere for lavt lønnede, og vi må staa Ryg mod Ryg og løfte i Fællesskab, hvis vi skal opnaa noget. Der må, som I skriver, Enighed til. Der sluttes med de Ord: ved enhver Lejlighed hævde vore Krav og søge at paavirke dem, som har Indflydelse. Ja, men det er min Overbevisning, at den Lejlighed finder vi altid bedst ved at indtræde i vor Forening i København, som kaldes ”Landpostbudenes Forening for Danmark”. Den søger ved enhver Tid og Lejlighed at komme til Orde hos højere Vedkommende, og med sit Medlemstal, ca. 800, kan den altid virke bedre end enkelt Mand. Det er nemlig Foreningens Opgave at yde os Sygehjælp, Begravelseshjælp og Pension – ja, se efter i ”Ugens Nyheder”, der vil I finde de fleste Oplysninger vedrørende Foreningens Formaal, Ja, der er vel dem, som siger: hvor skal Pengene komme fra til Aarskontingentet. Ja, hvor kommer Pengene fra, naar en syg Landpost skal lade en anden forrette sin Tjeneste? Naar han er Medlem af Foreningen, faar han jo Sygepenge daglig, og er man rask, saa kommer man vel ved Sparsom – melighed over Kontingentet. Ja, Uniform og Kappe var jo rar om Vinteren, men det var vel bedre, om vi fik Penge udbetalt til Klæder. I flere Distrikter har Beboerne jo været saa venlige at skænke Posten dels Regnfrakker, dels Penge, men der er jo godvillige Gaver, som man ikke altid kan gøre Regning paa, da der jo ogsaa er Distrikter. Hvor Folk ikke kan komme over at give Landposten en Regnfrakke, skønt han tit og ofte er gennemblødt. – Derfor: Træd ind i Foreningen, og lad os derigjennem løfte i Flok, saa vil vi nok faa, hvad vi ønske, hurtigere end som paa anden Maade.
En Landpost
Kilde: wikivendsyssel