Kilde: Lokalhistoriske Arkiver i Løkken-Vraa
Lilli er født Westergaard. Arbejdede en tid hjemme, var 3 sæsoner på Rønshoved Højskole, først som elev, senere som stuepige og bager, ansat i 6 år på Vrensted Skole som bl.a. rengøringsassistent, har i 24, 5 år været sygehjælper på Brønderslev Sygehus. Gift i 1955 med Hans Hansen, bosat først på Kraghede og nu i Vrensted
Jul i min barndom
Jeg er født i Tømmerby i 1931 på Langagergaard liggende lunt neden for Hammerbakken. Vi flyttede til Nørregaard i Stenum, da jeg var 3 år. Der tråde jeg mine barnesko. Vi var nok ikke så traditionsbundne i min familie, kun julen måtte der ikke gerne røres ved. I december måned fik vi i skolen bestillings sedler på bøger, blandt andet “Ved Julelampens Skær og “Historiebogen Børnenes Julebog’. Det var meget spændende, når disse sedler kom, det smagte lidt af jul. Bøgerne skulle gemmes til læsning i juledagene.
De første juleforberedelser var gerne lægning af dej til brunkager, så den var klar til en dag det var lyst i vejret. Med mange børn i huset kunne dejen godt skrumpe ind, den smagte godt. Vi bagte i læssevis af kager og pebernødder. Jeg har ikke kendt andet slik til jul, vidste ikke at slik hørte til, men vi fik æbler hver dag. Juleøl fik vi hjem i en mælkespand på 30 liter. Den blev senere fyldt op igen til nytårsdagene. Vi fik kun sodavand til sommerudflugten. Der skulle sørges ekstra godt for dyrene til juleaften. Mor sagde, at denne specielle aften kunne dyrene tale sammen. Jeg husker, at jeg gik ud i stalden for at blive overbevist og hørte ikke en lyd. Mor sagde, at jeg ikke havde lyttet godt nok efter.
Vi skulle også sørge for, at alle markredskaber var rengjorte og inde i vognskuret, inden vinteren kom. Stod der en plov ude i marken, kunne man risikere at Jerusalems skomager satte sig på den. Jeg tænkte tit som barn, hvordan han mon så ud, og hvad man kunne komme ud for. Men stod redskaberne ude, var det i hver tilfælde noget, der blev snakket om.
Ind under jul blev der slagtet gris og ikke at forglemme fjerkræ . Vi leverede blandt andet gæs til Hjørring Sygehus, og det var mange.
Aftenen før juleaften kogte vi grønkål, og vi skurede og ferniserede køkkengulv. Først juleaftensdag lavede vi den egentlige julemad. Vi begyndte med at bage finbrød. Derefter kom gæssene i ovnen, og rødkålen blev kogt. Til dessert fik vi saftbudding med cremesovs, der var en mandel i.
Juleaften gik vi alle om juletræet og sang masser af julesalmer. Vi fik en enkelt pakke hver, ikke noget overdådigt. Derefter spillede vi for skellige spil.
Julemorgen efter malkningen fik vi kogt øl og rullepølsemad. Til frokost fik vi grønlangkål med flæsk og pølse. Hos os var julen en hjemmets fest, og det eneste vi deltog i var juletræet i forsamlingshuset. Juledagene var det rene slaraffenland, da vi kun skulle røgte dyrene. Hver dag kom der dog en del drenge fra byen. De hjalp til i stalden mod at komme med ud at ride på hestene. Vores købmand havde julepyntet et vindue, den rene magi, vil jeg kalde det. Lidt mos, et par sten med nisser og andet troldtøj. Vi stod og trykkede næserne flade på ruden. Et forunderligt syn, som jeg mindes, som var det i går. Allerede første juledag om aftenen, Sct. Stefans aften, kunne vi lave løjer i beskedent omfang. Først nytårsaften blev det store skyts kørt frem. Møgbører i nabolaget blev fjernet, og karlekammersenge blev væltet, om der lå nogen deri betød mindre. Det vildeste skyts vi havde, var knaldperler og hundeprop pistoler med propper, der ikke kunne gøre en kat fortræd. Jeg mindes, at når julen og nytår var ovre, ja, så var de første dage så triste, akkurat som nutidens børn synes i dag.
