Historien om Ingstrup Sø (mellem Vrensted, Ingstrup og Thise)
Nu tales der her i år 2016 om at genskabe Ingstrup Sø – læst artikel herom nederst i dette indlæg.
Op gennem den skrevne historiske tid var der utallige eksempler på, at rettigheder til søen ikke blev respekteret. Ulovligt fiskeri, natligt rov af siv og tagrør, ødelæggelser af fangstredskaber og retssager hørte til dagens orden gennem 300-400 år. Ingstrup Præstegård har formentlig været en kongsgård, hvor den danske konge kunne overnatte, og i 1573 fik præsten stadfæstet en eneret til at fiske i søen.Den var i mange år fiskerig, hvilket blev synligt i 1729 efter en meget streng vinter, hvor flere hundrede læs brasen, ål og andre fisk var frosset ihjel. Muligheden for at fange fisk tiltrak ikke alene tilstødende lodsejere. Også andre Vrenstedboere og folk fra andre egne tog for sig. Da Børglum Kloster i 1669 kom på private hænder, tog de evindelige stridigheder en drejning i retssalene, for ejeren gjorde krav på at få del i fiskeretten, fordi han havde fæstegårde i Vrensted op til søen. Ingstrup-præstens eneret til søen blev dog fastholdt indtil 1716, hvor kongens ryttergods i Vrensted skulle sælges. Her blev fiskeriet også opbudt. Her fik Frederik Kjær fra Børglum Kloster retten for 30 rigsdaler, men præsten i Ingstrup protesterede og købet blev annulleret. Men i midten af 1700-tallet fik klostrets ejer del i fiskeriet mod at betale to rigsdaler om året til kongen. Første udkast til tørlægningDet var en ejer af Børglum Kloster, som i 1805 som den første ansøgte om at tørlægge søen. Det kom der ikke noget ud af, og da den årlige betaling af to rigsdaler tilsyneladende ophørte senere, fik Ingstrup-præsten eneretten til fiskeri i søen tilbage i 1846. Og så kom der skred i den første afvanding af søen. For pastor Løchte blev hurtigt stiktosset over, at der aldrig hvilede fred over søen.Han klagede over at alle skar siv og rør på søen, nogle trak våd om natten, rensede hans udsatte fiskekroge for fisk og ødelagde hans fiskerbåd. Efterfølgende samtykkede han i lokale lodsejeres ønske om tørlægning og fordeling af lodder fra det tørlagte område. Til gengæld fik præsten 50 rigsdaler en gang for alle.En kanal blev gravet fra Kældergrøften til Tiendebæk, hvorfra vandet kunne strømme til Ryå. Tørlægningen blev aldrig ført til ende, for lodsejerne blev uenige om lodderne, men kanalen blev sogneskel.Siden fortsatte stridighederne over det mindre søterritorium mellem folk i Ingstrup og Vrensted. Og især om retten til at skære tagrør.Så sent som i 1937 politianmeldte fortørnede Ingstrup-folk at en flok Vrenstedboere en vinternat var gået for langt på isen, og havde nappet tagrør på Ingstrup-siden.Det blev besættelse af Danmark, som blev begyndelsen til enden for Ingstrup Sø. Dog først lang tid efter den sidste nazist havde forladt landet.En lov om landindvinding med statsstøtte i 1940 begrundet i at skabe mere beskæftigelse blev grundlaget for at tørlægge en stribe af de søer, som Hedeselskabet havde på en ønskeliste.
Ingstrup Sø forvandledes så i årene 1950-53 til landbrugsjord. 265 hektar sø blev ved afvanding, omdannet til landbrugsjord ved bortpumpning af vandet med økonomisk støtte fra Statens Landvindingsudvalg. Tidligere meget fiske- og fuglerig, i dag ordinær landbrugsjord.
Ingstrup Sø var en tidligere lavvandet sø i Vendsyssel, nord for Store Vildmose og otte kilometer sydøst for badebyen Løkken. Søen var på op til 265 hektar, og lå mellem landsbyerne Ingstrup, Vrensted og Thise. Man forsøgte at afvande den i midten af 1800-tallet, men det mislykkedes, men med et projekt i 1950-53, der fik millionstøtte fra Statens Landvindingsudvalg lykkedes det med dræning og bortpumpning af vand at skabe landbrugsjord ud af den tidligere fiske- og fuglerige sø, der har afløb både via Ryå til Limfjorden, og Nybæk til Jammerbugten.
Statens millionstøtte til projektet var begrundet med ønsket om at skabe arbejde til de mange ledige i lokalområdet, og derfor indeholdt landvindingsloven et krav om udstrakt brug af manuel arbejdskraft. Alligevel blev der anvendt gravemaskiner til det meste af arbejdet med kanalerne i Ingstrup Sø.
Den lavvandede sø var hurtigt tømt for vand, og allerede det første år væltede det op med alskens former for ukrudt på den frugtbare dyndjord i den tørlagte Ingstrup Sø.
Tørlægningen af den 265 hektar store Ingstrup Sø omfattede udgravningen af i alt 11.778 kilometer kanaler, fordelt på en afvandingskanal hele vejen ned gennem søen på 5.112 kilometer, en afløbskanal på 1.874 kilometer samt den østre og den vestre landkanal på 2.353 og 2.439 kilometer. Dertil kom diverse styrt, diger og andre jordarbejder. Prisen for det hele var budgetteret til 535.000 kr. (8,8 mio. kr. i 2009‐værdi), men endte med at koste 899.939 kr. (11,1 mio. kr. i 2009‐værdi).
Årtusindgamle skaller af østers og hjertemuslinger er dukker frem, da afvandingskanalen ved pumpehuset blev uddybet. De vidner om en maritim fortid i Ingstrup Sø.
Området er nu omkring år 2005 blevet udlagt som potentielt naturområde i kommunernes naturplaner, og der er planer om at genskabe søen, der så vil komme til at ligge med Ca. 50 procent i Jammerbugt Kommune, ca 30 procent i Hjørring Kommune og ca 20 procent i Brønderslev Kommune..
Året efter afvandingen af Ingstrup Sø gror ukrudt med mere på den frugtbare jord.
Flotte marker har nu erstattet Ingstrup Sø
Tiendebæk som løber ud i Ryaa
Klik på billeder og artikler for at forstørre.
Klik også på nedennævnte link: “Ingstrup Sø” og læs artikel med billeder.
Ingstrup sø har i mange år været et stridsemne mellem sognene og gårdejerne omkring søen.
Jagt fra robåd på Ingstrup sø 1915
Klik på nedennævnte link, for at se og læse artikel:
Ingstrup Sø foreslås genskabt artikel fra Nordjyske Avis aug. 2016
VENDSYSSEL: Ingstrup Sø foreslås nu genskabt, og Ryå, der i 1950’erne blev rettet ud, skal føres tilbage med sit tidligere snoede forløb gennem det midtvendsysselske landskab. Det er forslag, som Danmarks Naturfredningsforening stiller de implicerede vendsysselske kommuner.
Flere andre steder i landet har man ændret åers linjeføring, og det er sket med succes.
Ingstrup Sø var indtil midten af forrige århundrede en naturperle i området. I dag pumpes der på pumpestationen mellem Thise og V. Hjermitslev for at forhindre, at området oversvømmes.
I 1950’erne blev Ingstrup Sø drænet for at skaffe agerjord. I dag bliver det, der dengang var en 265 hektar stor sø, dyrket som landbrug. For at undgå, at området oversvømmes, pumpes vandet kontinuerligt via Tiendebæk ud i Ryå og videre ud i Limfjorden.
I dag er Ryå meget presset vandmæssigt og står i vinterperioder over sine bredder. Ved at genskabe Ingstrup Sø aflastes Ryå og Limfjorden for store vandmængder..
Ryå har de seneste år været i fokus. Ikke mindst fordi den er gået over sine bredder i regnfulde perioder. Her har der været uenighed om vedligeholdelsen af vandløbet.
Danmarks Naturfredningsforening kalder en del af Ryå – en syv kilometer snorlige kanal – for et forarmet vandløb. Det er ingen kantvegetation i form af træer og anden beplantning.
Et forslag fra Danmarks Naturfredningsforening er også at lave periodevis vådområde. Når Ryå alligevel går over sine bredder, kan der lige så godt på visse tider af året være udlagt vådområde.
Der er store problemer med, at Nedre Ryå oversvømmes. Her flyder vandløbet nemlig langsomt, da åen er blevet smallere. Er der højvande i Limfjorden, har det også indflydelse på Ryå-oversvømmelser.
– Eneste måde at få vandet hurtigere væk fra arealerne er at øge Ryås fald eller sænke vandspejlet i Limfjorden, mener Søren Rosenberg, Lars Schönberg-Hemme og Mogens Ingemannsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Brønderslev og Jammerbugt Kommuner.
– I de seneste 10 år har Jammerbugt Kommune udført en lempelig vedligeholdelse af Ryå. Det, Danmarks Naturfredningsforening kalder en miljømæssig vedligeholdelse. Men det er sket efter gældende regulativ, påpeger Søren Rosenberg.
– Den form for vandløbsvenlig vedligeholdelse giver nu stor gevinst på biodiversitetskortet (en levende natur), idet f.eks. odderen lever og yngler i Ryå, ligesom flere par isfugle har stor ynglesucces. Ligeledes ses der blåvinget pragtvandnymfe i rigt tal.
– Det indikerer, at vandkvaliteten er i top, påpeger Søren Rosenberg.
– Hvis man følger Danmarks Naturfredningsforenings ønske om at følge denne metode, bliver vandløbet forbedret. Rent praktisk har man ladet større og mindre partier af vegetation stå, og der veksles mellem vegetation på begge sider af vandløbet.
– Der, hvor åen er forholdsvis bred, har man undladt at skære grøde i hele åens bredde. Kantvegetationen især i Nedre Ryå er varierende med større og mindre træer, som både er levested for vandflagermus og brinkstabiliserende.
Søren Rosenberg kalder det superarbejde, og han håber, at det også vil være sådan fremover.
Søren Rosenberg, Lars Schönberg-Hemme og Mogens Ingemannsen understreger, at de ikke har sat økonomi på projekterne.
– Det er ikke de billigste løsninger, men det er yderst effektive virkemidler, siger de samstemmende.
Kommunerne i Vendsyssel skal i den kommende tid behandle Danmarks Naturfredningsforenings forslag.
Esben Heine
