Fastelavn
Kilde: Lokalhistoriske Arkiver Løkken-Vraa
Jeg er en årgang 1944. Jeg er født og opvokset på ejendommen Roden i Aasendrup.
Fastelavn var noget vi børn så frem til i et godt stykke tid. Vi snakkede om og planlagde, hvordan vi skulle være klædt ud, og når Brugsen havde fået fastelavnsmasker i papmaché hjem, var vi inde og udvælge en under stor omhu.
Når vi taler om udklædning var det for det meste som en gammel kone eller måske en landevejsridder eller til nød en skorstensfejer sådan som jeg husker det. Det kunne også bare være noget med at vende vrangen ud på noget gammelt voksentøj. Man måtte frem for alt være godt klædt på, for der var jo som regel koldt i februar.
Vi skulle også have forberedt en raslebøsse. Det var en blikdåse, hvor der blev lavet en sprække til pengene. Der kom et par to-ører i, for at den kunne rasle fra begyndelsen af.
Fastelavnsmandag havde vi fri fra skole, så om formiddagen klædte vi os ud og tog masken på. Så gik vi fra gård til gård og fra hus til hus. Undervejs mødte vi måske andre børn, som vi fulgtes med videre.
Vi gik til dem, vi sådan kendte, og så sang vi “Boller op, boller ned”. Det gav nogle småpenge og en hjemmebagt fastelavnsbolle. Dem havde konerne bagt, for man ventede jo besøg, og så skulle der fastelavnsboller til. Sommetider fik vi bolcher eller sukkerknalder. Det var jo ikke godt at vide, hvilken ballade det ville medføre, hvis fastelavnsnarrerne ikke fik noget! Den dag i dag strejfer tanken mig, som regel op til fastelavn, at jeg vist bør have fastelavnsboller klar.
Hos dem vi besøgte, blev der af og til holdt lidt sjov og man forsøgte, at få os til at tage masken af og man gættede på, hvem vi kunne være. Jeg husker ikke enkeltheder, og det har nok ikke været så meget, som vi i fantasien gjorde det til.
Et problem var det, at vi ikke kunne spise boller med masker på, så det var med at få bollen i hånden og så spise den, mens vi gik videre og kunne tage masken af. Nogle steder insisterede man på, at vi spiste bollen i huset, og så måtte vi jo tage masken af, og give os til kende.
Min mor og far har fortalt, at i begyndelsen de var gift, kom der et par store nabobørn på fastelavnsnar. Mor og Far var i stalden, og fik dem lokket ind i roerummet og lukkede en låge for. Så måtte de lægge masken, før de blev lukket ud igen. Der har sikkert været meget spas ud af det besøg.
Mandag formiddag gik med at gå på fastelavnsnar, og så var papmasken også godt opløst omkring næse og mund af det varme og fugtige åndedræt og af at forsøge at spise fastelavnsboller gennem den lille sprække. Ved hjemkomsten blev det økonomiske resultat gjort op.
Om eftermiddagen cyklede vi så til Vrensted Forsamlingshus for at slå katten af tønden. Jeg husker ikke så meget om det, ud over at det vist var nogenlunde som nu. Der var nok ikke så meget slik i tønden. Vi fik i hvert fald en fastelavnsbolle fra bager Bedholm, og det var jo noget andet end de hjemmebagte. En sodavand vel også, og bagefter var der sanglege og dans til harmonikamusik.
Det var hvinende koldt at cykle hjem i den sene februar eftermiddag, hvor dagene var blevet længere, men vinteren til gengæld på sit strengeste.