En kendt familie i Vrensted
var familien Rosa og Valdemar Pedersen, som boede på Vingevej.
Rosa f. 1912 og Valdemar f. 1909 havde mødt hinanden på en gård på Kraghede.
Rosa var født på Fælleden i Vrensted og levede hele sit liv i Vrensted. Som ung kom hun ud at tjene på egnens gårde.
De stiftede hjem i Vrensted på Vingevej 20, hvor der gennem årene voksede en stor børneflok op, 11 ialt incl. bonusbørn, heraf var de 9 hendes egne børn. Måske i små kår og et lille hus, men det var et varmt og trykt hjem for dem alle. Rosa var vel nok den styrende og bestemmende i hjemmet. Rosa var altid engageret i naboer og venners ve og vel og var altid rede til at give en hjælpende hånd. Når der var festdage i familien var det altid hende der kaldte sammen og agerede kogekone.
Rosa havde nok at se til med den store børneflok. Derudover gik hun ud som kogekone og ind imellem hjalp hun også en Vrensted kogekone fru Frandsen, Bådstedhede, til de større arrangementer.
Valdemar, som stammede fra Kraghede, tjente som ung på hjemegnens gårde og det var der, han som nævnt mødte Rosa. Han fik arbejde som murerarbejdsmand, hos mureremester Chr. Nielsen, Vrensted, hvor han var i mere end 30 år. Han var også med som medhjælp med sneploven om natten i mange år. Senere fik han arbejde hos sønnen Poul, der var murermester i Brønderslev. I mange år bestred han en række tillidsposter inden for fagbevægelsen, hvor han var formand og kasserer for SID og senere kontorbestyrer.
De var nøjsomme mennesker.
Der kom børnene Bodil fra 1931, Nanny fra 1933, Bernhard fra 1935, Poul fra 1936, Johannes fra 1938, Esther fra 1942, Jane fra 1944, Keld fra 1947, Annette fra 1949, desuden blev Bodil`s 2 drenge, Tommy fra 1948 og Kille fra 1950, opfostret hos deres bedsteforældre.
Så i en periode på over 30 år har Rosa og Valdemar haft små børn i huset.
Man må sige, at i Vrensted var familien kendt af alle.
I Vrensted havde alle et kaldenavn. Således blev Valdemar omtalt ude i byen som RoseValdemar, Børnene hed for eks. Rosas Poul, Rosas Jane, Rosas Keld og sådan hed de som regel i omtalen, når man talte om dem. Alle børnene kom ud at tjene som ganske unge, med fritidsjob både på landet og som avisbude. Efter endt skolegang fik flere af drengene plads på gårdene i Vrensted og de to piger ligeså.
Bodil havde bl.a. plads i huset hos gårdejer Peder Brusgaard, og havde efter sit giftermål, rengøringsjob i Vrensted og var også på fiskefabrik. Efter at hun var flyttet fra landsdelen til Odense fik hun job på Lindø Værftet og boede der indtil sin død i 2017.
Nanny arbejdede som gardinsyerske i bl.a. Brønderslev og fik senere arbejde som sygehjælper på Brønderslev Sygehus og arbejdede der indtil sin pensionering. Nanny døde i 2016.
Bernhard har sikkert også arbejdet på landet, men blev udlært som murer og havde gennem mange år en stor murermesterforretning i Brønderslev. Gennem hans mange byggerier i Brønderslev fik han sat sit fingeraftryk mange steder i Brønderslev. Bl.a. byggede han tribunen ved Brønderslev gamle stadion ved Brønderslev Hallerne og mange parcelhuse. I en periode havde han sin far ansat i firmaet. Bernhard var en meget dygtig fodboldspiller og gennem mange år var han en af Brønderslevs store profiler, på det bedste hold i bl.a. Jyllandsserien. Bernhard flyttede til Odense efter at murerforretningen var afviklet. Han faldt væk i 1990.
Poul blev efter endt skolegang landbrugsmedhjælper. Men da Bernhard blev selvstændig i Brønderslev, kom Poul i lære hos Bernhard og han var gennem mange år ansat der. Da Bernhard lukkede sin forretning, startede Poul op som selvstændig murermester og arbejdede som sådan i over 40 år. Her var både Valdemar og Keld ansat i mange år. Han udførte flere store arbejder og byggede gennem årene en del parcelhuse. Han var også kendt i vide kredse, og spillede i mange år Old Boys fodbold i Thise Idrætsforening. Naturen, jagt og gamle motorcykler var hans store interesse. Poul faldt væk i 2011.
Johannes kom efter endt skolegang i lære som maskinarbejder på Pedershaab Maskinfabrik A/S i Brønderslev. Efter endt uddannelse blev han indkaldt som soldat ved Marinen og begyndte på Sjælland men blev senere overført til Frederikshavn. Johannes var den eneste af brødrene som var soldat. Efter soldatertiden skulle der igen findes arbejde. Der var der masser af arbejde at få på Lindø Stålskibsværft og han fik job der, hvilket selvfølgelig medførte, at han flyttede til Odense. Senere gjorde han sig inden for fagbevægelsen og blev tillidsmand og senere formand for Odense afdelingen af Teknisk Landsforbund. Johannes er nu folkepensionist.
Esther blev efter endt skolegang hushjælp forskellige steder bl.a. også i København. Senere flyttede hun til Norge, hvor hun også havde forskellige pladser i huset. Hun uddannede sig til Sygehjælper og havde arbejde indenfor dette fag i mange år. Esther er nu folkepensionist og er stadig bosat i Norge.
Alle de hidtil beskrevne børn, må man sige, klarede sig godt i tilværelsen. Som det var almindeligt i de fleste hjem 1940 og 50 erne, gik børnene ud af skolen efter 7. klasse, hvilket også er tilfældet for de førnævnte, af Rosa og Valdemars børn.
Men efter dem kom Jane. Jane kom efter de første skoleår i Vrensted Byskole på Løkken Private Realskole og fik her en realeksamen. Hun har fortalt, at hendes far sagde til hende, at når hun var færdig med realen, var det slut med skolegangen, for hun skulle ud at tjene sine egne penge. Efter realeksamen fik Jane plads som kontorelev på Branddirektoratet i Brønderslev hos landinspektør P. Møller Christensen. Efter at hun blev gift og manden etablerede sig med en VVS forretning, var Jane medarbejdende hustru og passede virksomheden med hensyn til al kontorarbejdet og den regnskabsmæssige del i virksomheden i ca. 40 år. Jane er stadig aktiv gymnast.
Keld fik også 7 års skolegang i Vrensted Skole. Herefter gik han 1 år på Aabybro Ungdomsskole. Efter ungdomsskolen fik han arbejde på en gård på Østre Hede ved Ella og Karl Erik Mouritsen. Det var en periode Keld var meget glad for og det blev næsten hans andet hjem. Senere kom han i lære som murer i Brønderslev og fik en mureruddannelse. I mere end 25 år var han ansat hos sin bror Poul. Han var ligesom sine større brødre også en dygtig fodboldspiller. Som ret ung kom Keld ud for en forfærdelig trafikulykke, som medførte mange operationer i hans ansigt. Han kom senere tilbage på arbejdsmarkedet og med hans altid gode humør, klarede han sig godt. Han fik senere problemer med helbredet og måtte gå på førtidspension. Han var i mange år kendt som Brønderslevs julemand. Keld var en aktiv person og blev i en periode også ansat som bestyrer af BI-Centret i Brønderslev, Brønderslev Idrætsforenings idrætsanlæg. I en periode har han også været formand både for Vrensted og Thise Idrætsforening. Keld faldt væk i 2015.
Annette som den yngste, havde også sin skolegang i Vrensted og tog der 8. klasse. Som voksen, har hun senere taget en HF eksamen. Efter skolegang og efter at have haft pladser som barnepige og medhjælp hos Bager Bedholm, fik hun arbejde på en skjortefabrik i Løkken. I 1963 flytte hun til Norge og fandt der sin kommende mand. De flyttede efter nogle år tilbage til Danmark og bosatte sig i Brønderslev. Efter forskellige jobs fik hun mod på at blive selvstændig og købte en stofforretning i Brønderslev, som hun drev i en årrække, indtil helbredet svigtede. I dag er hun folkepensionist, men afløser stadig i forretning i Brønderslev.
De to mindste børn som Rosa og Valdemar havde i det lille hus, var Bodils to drenge, som fik hele deres opvækst hos Rosa og Valdemar og som de betragtede som deres egne børn.
Tommy havde ligesom de andre børn, sin skolegang i Vrensted skole. Efter 7 klasse kom han på Ungdomsskole. Efterfølgende fik han læreplads som automekaniker hos Ford i Brønderslev og kom senere til at arbejde hos maskinforretningen DLAM i Brønderslev. De sidste mange år var han ansat på Teknisk Skole i Hjørring som pedel. Tommy var en omgængelig fyr. Han var foreningsmand. Han blev tillidsmand på sin arbejdsplads, han var engageret i forskellige foreninger i Vrensted. Bl.a. pensionistforeningen og Idrætsforeningen. Han var Vrensted Idrætsforenings formand gennem en årrække. Han var kendt for sit rolige, men bramfrie væsen. Tommy blev boende hjemme hos Rosa og Valdemar og efter deres død overtog han huset, som han boede i indtil sin død i efteråret 2018.
Kille den yngste af dem alle, fik også sin skolegang i Vrensted. Han flyttede efter skolegangen til Odense og fik arbejde på Lindø. Efter en periode der, flyttede han til Manna og fik arbejde på telefonfabrikken Dancall i Pandrup. Her boede han til sin død i 2002.
Alle børnene, fra Vingevej 20, var sportsinteresserede. Alle drengene spillede fodbold og pigerne håndbold og gjorde gymnastik og de var særdeles dygtige til det. Det betød bl.a. også, at Rosa og Valdemar var aktive i Idrætsforeningen. Når der var Idrætsuge, som det jo var hver sommer en hel uge, med aktiviteter på sportspladsen, fodbold og håndboldkampe, finaler om søndagen og ringridning om søndagen, så havde Rosa lavet dej til vafler, som så blev solgt til fordel for Idrætsforeningen.
Ikke nok med at Rosa havde den store børneflok at tage sig af, desuden havde hun jobbet med kontrolstuen, den tids arbejds- anvisning for ledige og udbetaling af understøttelse. Den bestyrede hun med fast og myndig hånd. Hen på Vingevej kom de personer, som stod uden fast job og så kunne folk som havde brug for arbejdskraft kontakte hende, for at få bestilt den arbejdskraft, man havde brug for. Hun stod for anvisningen og vidste jo, hvem hun kunne sende til et bestemt job. Engang om ugen kunne Rosa så hente penge i Sparekassen som havde kontor på Vrensted Mejeri, penge som var blevet anvist fra et ministerium, og Valdemar hjalp så Rosa med at tælle de kontanter op, som den ledige var berettiget til. De kom i små gule kuverter, som blev hentet den følgende dag af den ledige. Det fortsatte indtil der blev ændret ved lovgivningen.
Rosa og Valdemar var troende mennesker. Fra en artikel i Egnssamlingen i Saltums årsskrift 2018, skrevet af Simon Jacobsen, Hjørring, er følgende uddrag:
Simon Jacobsen skriver: “Mine forældre blev frelst i vinteren 1941-42 i den mørke tid under 2. verdenskrig, i Vrensted, inden de blev gift 27. februar 1942. Efter giftermålet flyttede de ind på Smedegaard i “Nyhavn” i Vrensted. Der blev holdt møder i hjemmet til Valdemar og Rosa Pedersen i Vrensted, en familie der tilhørte den Apostolske Kirke i Løkken. Bedstefar (handelsmand Hans Thomsen) kom til møde i dette hjem. Det var der, far og mor begyndte at tilegne sig bibelens sandheder. Rosa blev en stor hjælp for mor, idet far var garder og gik vagt på Amalienborg det første år de var gift. Det var helt naturligt, at far og mor efterhånden cyklede til Løkken sammen med Valdemar og Rosa til møderne i den Apostolske Kirke og på den måde fik kontakt med karismatisk kristendom”.
Det var ikke noget man i Vrensted ligesom bemærkede, børnene var slagfærdige og kendte i Byen og som drengene blev større, kunne de bestemt også deltage i alt det sjove og festlige og holdt sig heller ikke tilbage. Rosa sagde altid, “det er i hvert fald ikke mine drenge der drikker, for de er tørstig efter mælk søndag morgen”. De var en del af dem, som sammen med andre unge fra Vrensted og omegn, kom på Trehjørnet sommeraftener, og viste frem der, nye fodboldstøvler, motorcykler, knallerter og andet sjovt og spændende, og vi mindre kunne så høre om deres oplevelser.
Valdemar havde også en hang til store biler, hvilket også var nødvendig med den stor børneflok. Det var ikke de fleste i Vrensted der havde så store biler. Med bilerne indtog på Vingevej, var økonomien helt sikkert også blevet bedre.
Alle børnene har fået en god og kærlig opdragelse. Hjemmet på Vingevej har samtidig altid været et gæstfrit hjem, hvor man følte sig velkommen.
Rosa og Valdemar havde den glæde, udover at have en stor børneflok, også at få ikke minde end 27 børnebørn.
Desuden har årene vist, at alle i den store familie kom godt i vej, som vi siger i Vrensted.
Alle børnene på nær Tommy, fik familie og børn.
