Familien fra Søengene, Bådstedhedevej 272 – Emma og Aage Jensen og de ti børn

Emma og Aage Jensen, “Søengene”, Bådstedhede
Mor og far Emma og  Aage Jensen med alle 10 børn
Her gårdmaleri af “Søengen” som Aage Jensen overtog efter sine forældre
Her gårdmaleri af “Søengen” efter at Emma og Aage havde stiftet familie.

Emma Jensen  har fortalt om sin barndom og ungdom i en anden Vrensted-Historie. Den fortælling er også udgivet i bogen fra ”Ud at Tjene”, Erindringer 2004, fra Løkken-Vraa Kommune

Her nogle uddrag:

“Jeg – Emma – er født den 18. oktober 1908 på en gård på Gjøl.

Jeg er den yngste af syv søskende. Derudover havde min mor tre børn og min far fem af tidligere ægteskaber, så vi var 15 i alt, men det husker jeg ikke meget af.

Emma til højre

 

Min storesøster har fortalt mig, at min far havde megen omgang med sagfører Olesen, Nørresundby. Han gjorde det sådan, at mine forældre flyttede tre gange, fra de havde en pæn gård, til de havde en lille gammel ejendom. Sådan var sagfører Olesen. Han narrede en masse mennesker, og tog næsten alt fra dem. Han fik ikke sin rigdom af ingenting. Thomas Olesen Løkken har beskrevet ham i romanen Sagfører Sigerslet.

I 1910 døde min mor, jeg var to år gammel dengang. Min Moster, Marianne Eriksen, kom og tog mig med hjem. Hun boede på en gård på Vrensted Østre Hede. Jeg kom i pleje hos min mosters naboer, Stine og Marinus Thomsen. De havde ingen børn dengang, men i årene efter fik de fem og senere et barnebarn, så jeg har haft mange søskende.

Jeg blev konfirmeret i 1922, og samme efterår kom jeg ud at tjene og havde forskellige pladser indtil november 1930, da jeg fik ny plads. Det var i Østergaard hos Johanne og Chr. Østergaard. Det var et dejligt halvt år. Jeg havde det godt og lærte meget. De havde nogle dejlige børn, og jeg var så glad for dem. De var også glade for mig og min senere mand, Aage. Det blev et venskab, som har varet siden. Jeg skulle have været der et år, men til maj flyttede jeg, for at blive gift. Den 22. maj 1931 blev jeg gift med Aage, og vi overtog hans hjem på Søengen. Jeg var så glad for at få mit eget.”

Aage Jensen var født i 1906. Han var den 3. yngste af 10 søskende. Selvom han var opvokset på “Søengen” i Vrensted Sogn, havde han hele sin skolegang i Thise Sogn, på den nærmere liggende Thise Nordre Skole. Han havde efter skolegangen pladser forskellige steder, men kom hjem ved sit giftemål i 1931 med Emma, hvor de så overtog fødehjemmet “Søengen”, efter hans forældre, der havde ejet ejendommen siden 1892.

“Søengen”, Bådstedhedevej 272

Ved overtagelsen var ejendommen på 25 tdr. land og der blev senere tilkøbt ca. 3 tdr. land. Ejendommen kunne dengang brødføde en stor familie. Der blev merglet og drænet således at udbyttet blev forbedret.

Søengene ligger på Bådstedhede, yderst i den sydvestlige del af  Vrensted

 

 

 

 

Sogn og lige op af den, dengang værende Ingstrup Sø, som dog blev afvandet og tørlagt i årene 1950-53. Rørbækken der løber ved ejendommen danner skellet mellem Vrensted og Thise sogne

“Pengene var små, men vi havde det godt. Vi fik med årene 10 børn. Jeg har haft et arbejdsomt liv, men med mange gode stunder og minder, fortæller Emma Jensen i sine ovenfor nævnte erindringer.”

Med tiden kom den store flok børn til. I 1933 kom det første barn og det fortsatte med små mellemrum indtil 1949 hvor det sidste barn blev født på “Søengen”. De ialt 10 børn har alle haft deres skolegang i Vrensted, først i den gamle Byskole ved Kirken og de yngste nåede også at gå på den nye skole på Stationsvej. På Søengen har man altid følt et tilhørsforhold til Vrensted, selv om der var kortere afstand til  Thise Nordre skole. I al slags vejr kom børnene gående og senere cyklende til skole,ca 3,5 km,  for dengang, var der ikke noget der hed offentlig skolekørsel.

Emma og Aage fik sidst i 1950 erne egen bil, hvilket var stort, således at de nu kunne køre i egen bil til børnene i Sønderjylland.

Sø Aage i sine velmagtsdage

Det naturligt dengang, at børnene på landet deltog i det forefaldende arbejde på gården, og det gjorde sig også gældende for Emma og Aages børn. De fik lært at bestille noget, for det var nødvendigt og tidligt kom de også ud at tjene og havde forskellige pladser.

Familien Emma og Aage Jensen var et vellidt ægtepar og på Bådstedhede havde man et godt forhold til hinanden og der var tradition for, at naboer ofte mødtes hos hinanden til hyggeligt samvær. Børnenes konfirmationer blev fejret og ud over familie og naboer blev også præst og lærer indbudt til middag. Det var skik dengang.

Emma og Aage holdt også en stor sølvbryllupsfest. Fra et avisudklip er følgende afskrevet:

Vrensted, år 1956 Sølvbryllupsfest.

Køkkenpersonalet ved Sølvbryllupsfesten, kogekone Marie Frandsen, en søster til Marie Frandsen og så Martha Jensen, bestyrer ved Vrensted Alderdomshjem

 

“Emma og Aage Jensen, Søengene, Bådstedhede, Vrensted, har fejret sølvbryllup under festlige former. Der var ved hjemmet rejst æresport og fra vejen til gården var der flagalle, og da vejret var fint, blev det en vellykket fest. Om morgenen blev parret vækket med sang og musik, og ca. 75 mennesker deltog i morgenfrokosten, hvor der blev talt af lærer Madsen, Anker Nielsen, Chr. Vejby, Vilhelm Andersen, Ths. Houen, Carl Jensen, Alfred Stadsvold og Chr. Jensen. Sølvbrudeparret blev prist for det gode hjem, hvor der er opvokset ti børn, for deres store gæstfrihed og for godt naboskab.

Til middagen i et telt ved hjemmet var ca. 200 mennesker indbudt, og her indledede sønnen, seminarist Helge Jensen, talernes række med på børnenes vegne at takke forældrene for det gode hjem. Der blev desuden talt af pastor Mikkelsen, lærer Madsen, Chr. N. Østergaard, Fr. Jensen, Simon Thomsen, Jens Andersen, fru Agnes Bak, uddeler Kjeldsen, Niels Østergaard, smedemester Falborg, Aabybro, pens. lærer Jensen, Johan Nielsen, Anker Nielsen, jordemoder frk. Oppermann og  Chr. Jensen, Hammelmose.”

Den store børneflok kom efter endt skolegang efterhånden alle ud at tjene og senere fik de en uddannelse og alle blev gift og stiftede familie med undtagelse af Poul, der blev hjemme og overtog hjemmet og drev det i en årrække, inden han solgte ejendommen til sammenlægning med andre ejendomme.

Else fortæller, at hvis folk havde brug for en pige i huset, kom der eller ringede der ofte folk til hendes far og mor, for at høre om de måske havde en af pigerne klar til et sådan job.

Børnene nævnes nu efterfølgende med den ældste først, anført med fødselsår: I daglig tale blev alle børnene og Emma Jensen omtalt som Sø Aages for eks. Sø Aages Helge, for så vidste man, hvem man talte om.

Hele familien samlet ved Emma og Aages Sølvbryllup i 1956

1933 – Helge. Helge blev den første i familien der fik mulighed for at tage en uddannelse. Efter endt skolegang, han gik otte år i skole, så herefter, fik han først en mælketur på Bådstedhede, men blev ved et uheld på mejeriet klemt og fik m’en af det. Han fik mulighed  for, at komme på Vraa Højskole, hvor han tog en præliminæreksamen, som dengang gav adgang til lærer seminariet. Han blev optaget på Skaarup Seminarium på Fyn og blev færdig i 1956, hvorefter han fik job på Døstrup Skole i Sønderjylland,

Skolebillede fra 1956, lærer Helge Jensen bagerste række nr. 1 f.v.

hvor familien også bosatte sig og han boede der resten af livet. Helge var en udadvendt person og tog del i den offentlige debat og det resulterede i, at han i en periode var medlem af både Byråd, Amtsråd og digelauget i Sønderjylland.

Ovennævnte var en beskrivelse af Helge ved hans 25 års jubilæum

Han blev udnævnt til

Ridder af Dannebrog.

 

Helge døde i 2011.

1935 – Birthe. Birthe havde efter endt skolegang, forskellige pladser i huset, rundt omkring, hun fik også et højskole ophold på Engelsholm Højskole ved Vejle

Engelsholm Højskole ved Vejle

Ved sit giftemål blev hun  hjemmegående og fik bopæl i Nørre Halne, hvor hun stiftede familie.

1937 – Else. Else havde som sin storesøster, efter endt skolegang, ligeledes forskellige pladser i huset rundt omkring. Bl.a. hos Agnes Bak i Vrensted, hvor hun var i 2 1/2 år. Else fortæller at hun engang var ved at tapetsere og var iklædt en sort malerkittel, hvor hun mødte Sv. Mørk og en af Vinnedrengene. De lovede hend en is, hvis hun kom i samme mundering til Romedahls Ishus om aftenen. Det gjorde hun. Og hun fik Fru Romedahls største is. Senere fik hun plads på en gård i Sønderjylland og flere steder i Sønderjylland. Else fortæller at hendes far på bagsædet af en motorcykel kom kørende helt fra Vrensted for at besøge hende. Som hun fortæller, sagde hendes far da de ankom, at han havde “ondt i røven” ovenpå køreturen, hvilket var naturligt nok. Hun tog i 1957 et 3 mdrs. højskoleophold  på Rønshoved Højskole

og i 1961 var hun 4 1/2 måned på Gymnastikhøjskole i Viborg.

Efter opholdet på gymnastik højskolen besluttede hun sig til at uddanne sig til håndarbejds lærer  på Kerteminde Husflidsskole hvor hun blev færdig i 1963. Hun fik ansættelse på Bjerre Herreds Ungdomsskole indtil 1964.

Hun havde truffet sin mand og de bosatte sig i Nørre Halne hvor de stiftede familie i 1965. Hun passede mand hus og barn, men begyndte samtidig at gå ud som kogekone og underviser på aftenskole.  Else blev alene for en del år siden og er nu flyttet til Saltum  og bor nu i en skøn lille lejlighed.

1939 – Kathrine. Kathrine havde også efter endt skolegang, ligesom sine søstre, pladser i huset, rundt omkring bl.a. i Kræmmergaard  i Åsendrup. Også hun stiftede familie. Hun var i en periode dagplejemor og senere køkkenmedhjælper på

Statshospitalet i Brønderslev

Statshospitalet i Brønderslev. Pensionisttilværelsen går nu med at passe hus og mand, samt om sommeren har hun bod på de forskellige kræmmermarkeder, desuden afløser hun i Glashuset Antik m.m. i Ø. Brønderslev Hun er sammen med manden bosiddende i Ø. Brønderslev

 

1941 – Jens. Jens kom ligeledes ud at tjene på landet da skolen var overstået. Bl.a. tjente han i Tilsiggaard og Bagterp.

Han kom senere ind som soldat og udtaget til Garder. Herefter fik han plads på en gård i Sønderjylland hvor han traf sin kone. Efter sit giftemål hvor han stiftede familie, fik han arbejde som chauffør og kørte lastbil i et stort vognmandsfirma indtil pensioneringen.

Jens var desuden hjemmeværnsmand, hvor han blev delingsleder. Jens bosatte sig senest i Jels i det Sønderjyske. Jens døde i 2006

Her Jens med sin familie

1943 – Poul. Poul havde også forskellige pladser på landet. Han var bl.a. på Holmen

“Holmén” Vrensted

ved Chr. Rendbæk i 3 år,  men kom  hjem midt i 1970 erne, for at overtage ejendommen. Poul er ugift og har senere afhændet gården og er nu bosiddende på Hammelmose.

1944 – Henning. Henning kom efter endt skolegang også ud at tjene, men fik senere en læreplads som smed i Stenum og blev udlært som sådan.

Hennings læreplads ved smed Larsen i Stenum midt i 1960 erne

Han blev også gift og stiftede familie og fik arbejde bl.a. i Aabybro hos smedevirksomheden Hefa, hvor han bl.a. blev sendt til Polen i forbindelse med installering af slagterimaskiner. Han har også arbejdet på Slagterierne i Hobro og Nørresundby. Han er stadig er bosat i Aabybro.

1945 -Rise. Rise havde lige som sine ældre søstre efter endt skolegang, pladser på landet i huset, bl.a. på Holmen ved Chr. Rendbæk i 3 år, men fik senere en uddannelse som gartner og var bl.a. på Kirkegårdsgartneriet i Brønderslev

Kirkegårdsgartneriet i Brønderslev først i 1960 erne

og arbejdede som gartner, indtil hun blev gift og stiftede familie.

Vrejlev Kirke

Rise og ægtefællen fik senere ansættelse som graver på Vrejlev Kirkegård og arbejdede der indtil de gik på pension. Rise har gennem mange år lagt et stort arbejde indenfor spejderbevægelsen De grønne Spejder og er stadig aktiv leder. Rise er nu bosat i Taars.

 

 

1947 – Ninna. Ninna havde også efter endt skolegang forskellige pladser i huset bl.a. hos frisør Støve i Ingstrup. Hun arbejdede også på Hotel Litorina i Løkken. Hun tog på Hadsten Husholdningsskole. Hun blev gift og fik bl.a. arbejde i køkkenet på  Vodskov Alderdomshjem og  arbejdede også på plejehjemmet Liselund i Vodskov.

Udsnit af pensionistbyen “Liselund”, Vodskov

Ninna har senere uddannet sig som sosu assistent. Hun blev gift og bosatte sig i Vodskov, men er senere flyttet til Langholt på en ejendom,  hvor de havde mink og fedekvæg, som de ud over deres normale arbejde passede i fællesskab. I Pensionisttilværelsen er hun et aktiv medlem i Pensionistforeningen i Vodskov

1949 – Thit. Thit fik også efter endt skolegang plads i huset. Bl.a. var hun også som 15 årig pige på Holmen i Vrensted. Senere var hun ansat på Thise og Sulsted Alderdomshjem. Hun fik lyst til at gå igang med en uddannelse som pædagog og fik ansættelse på Institutionen i Hammer Bakker hvor hun arbejdede i mere end 40 år.

Institutionen i Hammer Bakker

Hun fik Fortjenstmedaljen

for 40 års tro tjeneste, og var hos Dronningen for at takke for medaljen. Hun blev også gift og stiftede familie og er bosat i Vodskov.

Tilbage i nittenhundrede og trediverne var det ikke ualmindeligt med så store familier. Både Emma og Aage Jensen kom fra børnerige familier. Man havde dengang ikke de mange hjælpemidler som i vore dage, alle skulle være med til at udføre det daglige arbejde. Emma og Aages børn har nok været vant til at hjælpe, men da forældrene var børn måtte de allerede tidligt ud at tjene, det har nu ikke været tilfældet hos Emma og Aage. Børnene er vokset op i et kærligt og omsorgsfuldt hjem. De har fået en god ballast til livet hjemmefra og alle børn er kommet godt i vej – som man siger.

Her er Emma mellem alle børnene ved hendes 90 års fødselsdag i 1998, bagerst fra venstre: Thit, Else, Rise, Kathrine, Ninna, Birthe, forrest fra venstre: Jens, Henning, mor Emma, Poul og Helge
Der stod skrevet i avisen: Omfattende familiefest i Vrensted

Vrensted: 85 af de 88 børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn var med til Emma Mariager Jensens 90 års fødselsdagsfest i Vrensted forsamlingshus for nylig. Trods sin høje alder hører Emma M. Jensen iøvrigt til dem, der aldrig glemmer en fødselsdag – hun kan alle sine 88 familiemedlemmers fødselsdage på fingrene, fortæller datteren Rise Nielsen, Vraa. Foruden den nærmeste familie var også venner og bekendte med til fødselsdagsfesten i Vrensted Forsamlingshus, så der ialt var 130 gæster.

Herunder lidt billeder af familien

Emma og Aage til bryllup med Helge
Helge med sin brud
f.v. Rise, Ninna og Thit
f.v. Poul og Henning
f.v. Kathrine og Jens
f.v. Birthe svigersøn og Else

 

 

Her hele familien fotograferet ca. 1964

 

 

 

 

Der blev lejet bil når familien skulle på besøg i Sønderjylland
Mor og far, børn, svigerbørn og børnebørn
Emma og Aage Jensen ligger begravet på Vrensted Kirkegård

oktober 2019 – jens otto madsen