Peder M. Sørensen f. 1918, d. 2000 

Lægen i Vrensted fra 1947 til sidst i forrige århundrede P.M. Sørensen kendt af mange som en behagelig og omsorgsfuld familielæge i det lille samfund Vrensted

Efter P.M. Sørensen overtog sønnen Jørgen praksis og nu har 3. generation Jørgens datter Stine Schierup overtaget den meget store praksis i Vrensted, der nu omfatter 3 læger, sekretærer og sygeplejersker m.fl.

Læge i Vendsyssel hædret som mønster for kolleger i 1968

Læge P.M. Sørensen, Vrensted, hyldet med 10.000 kr. fra

Brygger J.C. Jacobsens mindelegat.

En af Vendsyssels kendte og anerkendte landlæger, læge P. M. Sørensen, Vrensted, har modtaget en sjælden hæder af sine kolleger: Brygger J. C. Jacobsens mindelegat på 10.000 kr. Mindelegatet uddeles hvert år til en praktiserende læge i by eller på land, som i særlig grad har gjort sig fortjent gennem sin praktiske lægegerning, og som ved sin ethos (karakter) og personlighed står som et mønster for sine kolleger.

Læge Sørensen var indstillet til den smukke anerkendelse af samtlige kolleger i Hjørring amt, og ved overrækkelse af hæderen i gaar i lægernes hus, Domus medica København, sagde Alm., dansk Lægeforenings afgåede formand, læge Aage Pedersen, at læge Sørensen i ganske særlig grad opfyldte betingelsen: et mønster for andre læger!

Mange fortjenester

Overrækkelsen blev overværet af mange gæster, som bifaldt valget af læge Sørensen til årets pris.

–Læge Sørensen er tjenstvillig og hjælpsom. Han har i månedsvis uden egen økonomisk fordel passet en syg kollegas praksis, han har været initiativtager til en god lægevagtordning på egnen, og desuden har han arbejdet videnskabeligt med problemer, han har mødt i sin praksis, bl. a. papegøjesyge og tærskelunge, sagde læge Aage Pedersen, der også mindede om læge Sørensens store arbejde for sine patienters vel. At dette sidste ligger ham stærkt på sinde, er ofte demonstreret, og ikke mindst hans betydningsfulde Indsats for at gøre vordende læger Interesseret i almindelig lægepraksis må ses som et udtryk for, at han ønsker snæver kontakt mellem læge og patient opretholdt og udbygget.

Deler æren og glæden

Legatbestyrelsen var ved overrækkelsen repræsenteret ved bl.a. professor P. Brandt Rekberg. Og før sammenkomsten sluttede, takkede læge P. M. Sørensen. -Jeg kan ikke forstå det anderledes end at lægeforeningens hovedbestyrelse ved at vælge mig til denne hædersgave har villet give et håndslag til de praktiserende landlæger, og ud fra den synsvinkel vil jeg dele æren med dem og med glæde tage imod gaven, sagde læge Sørensen, der til føjede betydningen af, at den praktiserende landlæges hustru med interesse er med i arbejdet, ”for uden hende går det ikke” 

Huslæge i det lille samfund.

P.M. Sørensen var Vrensteds læge i 35 år

Kilde. VT

VRENSTED Flere og flere praktiserende læger vælger at bosætte sig i en anden by, end der, hvor deres praksis ligger. Men de går glip af en masse, mener P. M. Sørensen, Vrensted. Han ved, hvad han taler om, for gennem 35 år var han alment praktiserende læge i Vrensted.

– Det at leve blandt den befolkningsgruppe man skal tage sig af, er netop en af værdierne ved at være praktiserende læge, siger Peder Madsen Sørensen, ofte bare kaldet P. M.

Det er netop 50 år siden, at ægteparret Gitte og P. M. Sørensen, begge 78 ár, forelskede sig i det hvide hus ved Vrensteds gadekær.

Han er kendt af to-tre generationer på Vrensted-Løkken-egnen. Mere end 1000 børn har han bragt ind i denne verden, og i endnu flere familier er han kendt og elsket.

Dengang i 1946 købte de efter nogle ugers betænkningstid huset, der ligger på Ingstrupvej 3. Her ville parret starte lægepraksis – det var dengang, man havde fri ret til at slå sig ned, hvor man havde lyst og kunne finde patienter.

Parret snakkede med lægerne i nabobyerne og så nedsatte P. M. Sørensen sig i februar 1947 som læge i Vrensted.

Det blev starten på et langt liv som rigtig gammeldags familielæge eller huslæge. Forinden havde havde landmands sønnen fra Saltum taget studentereksamen på Sorø Akademi. Han begyndte at læse medicin på Aarhus Universitet, hvor han mødte Gitte Schierup, der blev sygeplejerske, og som han har holdt sammen med siden.

Ville i praksis

– Jeg vidste hele tiden, at jeg ville i almen praksis, fortæller P. M. Sørensen, som inden fik nogle gode uddannelsesår i Århus – blandt andet en spændende stilling på Marselisborg Hospital, hvor han lærte om infektionssygdomme.

– Det var lige efter krigen, og man begyndte at dyrke bakterier og give sulfastoffer – siden kom den første penicillin. Vi havde en streng læremester, der indpodede os læresætningen: Ingen terapi uden diagnose. Det var måske derfor, at apotekeren i Løkken første gang, han så mig, sagde: Nå, så De er den unge læge, der ingen medicin bruger.

Travlhed i byen

Det viste sig hurtigt, at der var behov for en læge i Vrensted. Sørensens fik susende travlt. Han med at kurere alle de syge, Gitte med at passe telefonen, skrive breve og så passe de fem børn, der efterhånden var kommet til. Det var travle år, næsten for travle.

– Problemet var, at vi ikke måtte bygge til huset på Ingstrupvej, fordi det var fredet af hensyn til kirken overfor. Derfor kunne vi ikke udvide og få flere ansatte. Så i 1960 tog jeg fire måneder til København og tog embedslægeeksamen. Med den i hånden ville jeg sidde bag et roligt skrivebord og lade andre om det hektiske liv i praksis, mindes P. M. Sørensen.

Det gik heldigvis ikke sådan. Hustruen Gitte! konstaterede: Det er slet ikke dig!

– Som så ofte før rettede jeg mig efter hende, siger P. M. Sørensen,

Så kastede han sig igen ud i livet som praktiserende læge – blandt andet satte han sig for, at lære de medicinstuderende og yngre læger om forholdene i praksis. Han organiserede, at en række nordjyske kolleger i et par uger stillede praksis og hjem til rådighed, så de unge kunne være føl og se, hvordan det var

Med i etisk råd

Den sparsomme fritid blev anvendt til at følge med i den rivende udvikling indenfor faget, forskning – eller give en hjælpende hånd til kollegerne. Lægerne i det da værende Hjørring Amts Lægekredsforening indstillede ham i 1968 til at modtage Brygger I. C. Jacobsens mindelegat på 10.000 kr.- og han fik det i kamp med de indstillede fra landets øvrige amter. I to perioder var P. M. Sørensen udpeget som medlem af Lægernes Etiske Råd, i den sidste periode som formand.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 fik P. M. Sørensen lov til købe det tidligere kommunekontor til lægehus.

Siden er flere læger kommet til, så der i dag er fem læger i huset. Bl.a. Jørgen Schierup – ét af de fem børn.

I 1982 byttede Gitte og P. M. Sørensen hus med sønnen Jørgen og hans familie, så det nu er dem, der bor i det idylliske hvide hus ved kirken. Selv bor Sørensens i et mindre hus på Bådstedhedevej

– Vi har overvejet at flytte til Aarhus, men nej. Vi bliver i Vrensted, Iyder det enstemmigt.

Mindeord:

Læge P. M. Sørensen

Det er med sorg vi må konstatere, at vores tidligere kollega og læremester ikke længere er blandt os. P.M. Sørensen, – blandt venner og kolleger aldrig kaldet andet end P.M. – døde tirsdag den 25. april 2000, 81 år gammel efter mindre end et døgns sygdom. P.M. Sørensen var landmands søn fra Sdr. Saltum. Som 14 årig kom han på kostskole på Sorø Akademi og tog studentereksamen herfra i 1936. Opholdet i Sorø kom til at betyde utroligt meget for ham i hans senere tilværelse, og han kunne selv op i en høj alder med stor iver og en vis stolthed fortælle om det at være Soraner. Allerede under opholdet på Sorg Akademi og også senere under medicinstudierne på Århus Unversitet viste hans fremragende organisatoriske evner sig, idet han hurtigt kom med i ledelsen af forskel lige studenterorganisationer. P.M. fik sin embedseksamen i 1944, og efter nogle års uddannelse på forskellige hospitalsafdelinger i Aarhus, kom han i december 1946 til Tuberkulose stationen i Hjørring. Han havde på daværende tidspunkt sammen med sin kone Gitte udset sig Vrensted, som sit kommende arbejdssted, og i februar 1947 startede han som praktiserende læge her. Mange anså det for halsløs gerning at starte en praksis i Vrensted, idet der jo på daværende tidspunkt var lægepraksis i flere af de omliggende mindre byer, men P.M. og Gitte gjorde hurtigt denne skepsis til skamme, og i løbet af få år var der en stor praksis i Vrensted. P.M. engagerede sig ikke blot i sine patienter, men deltog aktivt i det lægefaglige foreningsarbejde i Nordjylland. Også på landsplan var han aktiv, og hans høje agtelse blandt kolleger bevirkede, at han i nogle år var medlem af Lægeforeningens etiske råd og i en periode formand for denne. Fremsynet som han var, fik han etableret en af de første vagtlægeordninger og senere en 4-mands kompagniskabspraksis i Vrensted ved sammenlægning af 3 praksis. Som en kollegial anerkendelse for sin store indsats for sit fag fik han i 1968 tildelt I.C. Jacobsensen mindelegat. – et legat som en gang årligt tildeles en praktiserende læge “der i særlig grad har gjort sig fortjent gennem sin praktiske lægegerning, og som ved sin eros og personlighed står som et mønster for sine kolleger” – En hædersbevisning som kun de færreste gør sig fortjent til. 1. juli 1985 ophørte P.M. Sørensen med at praktisere efter 38 1/2 år i praksis i Vrensted. I de første 3-4 ár herefter havde han flere perioder af ugers og måneders varighed med vikararbejde i Sverige. Helt op til sin død fulgte han med i sit fags udvikling gennem læsning af faglitteratur og aktiv deltagelse i faglige diskussioner og efteruddannelseskurser. Han havde tilmeldt sig og glæder sig til et 2 dages kursus her 1 week-enden efter hans død. Han glædede sig altid ved snak med “gamle” kolleger, men nød nok endnu mere en god dialog med yngre og evt. kommende kolleger. Der er rigtig mangen unge læger, som gennem en snak med PM. Sørensen har fået kloge ord med på vejen i deres fremitidige lægegerning I årene som pensionist deltog P.M. Sørensen fortsat med stor iver i sognets foreningsliv og deltog aktivt i den til enhver tid værende debat her på egnen. I de senere år deltog han med stor glæde i seniordans. Det var meget kendetegnende for P.M., at han med stor glæde delagtiggjorde andre i sine oplevelser. Mange vil huske ham fra de mange gange han i diverse foreninger har fortalt om og vist lysbilleder fra hans og Gittes rejser rundt i verden. Patienterne vil uden tvivl huske P.M. som den gode “gamle” familielæge. Den enkelte patients ve og vel havde altid højest prioritet hos P. M. Sørensen, men han interesserede sig også i høj grad for patientens familie og sociale forhold. Hans mangeårige virke her i Vrensted og hans store interesse for familierelationer gav ham en utrolig viden om egnen og dens beboere. En viden som han med stor iver og glæde delte med andre. Vi der har haft det privilegium at arbejde sammen med P M vil huske ham, som den altid loyale og hjælpsomme kollega. Vi vil huske ham som en kammerat der altid med stor glæde og engagement delte ud af sin store faglige viden og erfaring og ikke mindst sin store livskundskab. På vegne af Lægerne i Vrensted.

Frede Nørgård.