Jeg vil starte min beskrivelse af mit liv fra da jeg var 12-13 år gammel, da det ikke kan have den store interesse for nogle, hvad jeg foretog mig i mine første 10-11 år.
Da jeg var 12 år gammel, boede jeg i Vrensted, min far arbejdede som spinder på en virksomhed der Hed Kjærs Mølle i Brønderslev og han cyklede på arbejde hver dag, da vi ikke havde nogen bil. Min mor havde en gartnerforretning i Vrensted, vi levede som de fleste på dette tidspunkt, vi var ikke rige, men vi manglede på den anden side ikke noget.
Omkring 1954/55 startede jeg i Løkken Realskole i 1. mellem og der gik jeg i 4 år. Vi cyklede til Løkken hver dag, også lørdag, 7 km hver vej.
Skal jeg fortælle om nogen oplevelser fra min skoletid i Løkken, så er noget af det, der står klarest en geografitime, hvor en af mine bedste venner, Jens Otto Madsen (ja, ganske rigtigt, forfatteren til denne bog) han skulle på et verdenskort uden navne pege på, hvor Michigansøen lå. Jeg tror ikke der var mange af mine klassekammerater der vidste nøjagtigt hvor den lå, men vi var da overbeviste om, at det var et sted i USA. Alle, undtagen Jens Otto. Han placerede den et sted i Midtjylland!!! Alle lo, undtagen vores lærerinde. Hun var overbevist om, at Jens Otto gjorde det for sjovt, det gjorde han dog ikke, han troede virkelig selv, at det var der den lå. Vores lærerinde, frk. Højbye som senere blev gift med vores engelsklærer Knud Holst, som senere blev berømt som den kendte digter og forfatter Knud Holst og frk. Højby blev kendt som forfatteren Kirsten Holst. Nå, men Jens Otto skulle selvfølgelig afstraffes og som det var kutyme dengang, så fik han en lussing, lærerne måtte nemlig gerne slå dengang.
Efter endt skoletid kom jeg i lære som lagerekspedient hos J. A. Hestbech & Søn, Ost, vin og konserves en Gros i Brønderslev. Her arbejdede jeg i 4 år og blev udlært som lagerekspedient i 1964. Herefter var jeg soldat i 14 måneder på Vester Alle Kaserne i Århus, der hvor Musikhuset i Århus i dag ligger. Jeg har aldrig været ked af at være soldat, men jeg var heller ikke ked af det, den dag jeg aftrådte til civil igen. Da jeg startede som soldat i Stabsbatteriet, fik vi som noget af det første en briefing om hvad det ville sige at være soldat i Stabsbatteriet. Bl.a. fik vi at vide, at Stabsbatteriets gennemsnitlige ”spjælddage”, dvs. de dage man som soldat blev sat i arresten for forskellige forseelser, var 4 dage. Det chokerede os meget, og alle vi nye soldater var overbeviste om, at det gennemsnit ville vi komme til at trække ned, for vi kunne ikke forestille os, at vi på nogen måde ville komme i ”spjældet”. Det skulle vise sig at vi overhovedet ikke fik noget besvær med at holde ”snittet”. Der skulle nu heller ikke så meget til, før man fik 4 dage i ”hullet”.
Jeg skulle engang under en øvelse i Oksbøl med kanonbatteriet og nogle engelske SAS-soldater vende den jeep, jeg var chauffør på inde i en skov, hvor disse engelske soldater havde deres lejr. Da jeg lige skulle vise disse englændere, hvordan en dansk soldat kørte bil, så fik den ikke for lidt. Fuld speed på under en bakning. Bang. Lige ind i et træ og der stod jeg med en totalskadet Jeep. Med masser af vidner. Straffen var et valg mellem 14 dagbøder à kr. 5,00 eller 4 dage i spjældet. Da lønnen på dette tidspunkt var kr. 30,00 om ugen, var valget ikke svært. 4 dage i brummen til 717533 Thrane. Jeg fik yderligere 4 dage på et senere tidspunkt, men da grænsen var 8 dage før man fik ekstra tjeneste, kunne jeg heldigvis træde af til civil efter 14 måneders tjeneste i Stabsbatteriet på Vester Alle Kaserne i Århus
.
Men jeg havde 4-5 soldaterkammerater, som måtte blive på kasernen i yderligere 12-20 dage.
Efter endt soldatertid fik jeg ansættelse hos min tidligere læremester Kaj Hestbech som salgschauffør og var her i ca. 3 år, hvorefter jeg skulle videre i min civile karriere, denne gang som slagschauffør for slagteriet i Randers, ØAS, som solgte dybfrost fra store frostlastbiler. Gennem årene har jeg solgt Cafax Kaffe, Mayo Salater, Panda chokolade inden jeg afsluttede mit arbejdsliv hos Nomeco, som er et grossistfirma som leverer medicin m.m. til apotekerne. Her var jeg i 10 år inden jeg gik på efterløn i 2006.
Der følger en lille historie med her ang. det at gå på efterløn. På det tidspunkt, hvor jeg var ansat hos Nomeco, fik alle apoteker varer 2 gange om dagen, nogle fik 3 gange, og de største apoteker fik varer 4 gange om dagen. Alle apoteker fik varer første gang om natten eller først om morgenen, så her skulle chaufførerne møde ind på arbejde kl. 02,30 om natten. Jeg havde altid gerne ville have sådan et nattejob, så jeg havde fri midt formiddag, og jeg fik chancen da en af mine kollegaer, som kørte om natten, kom galt af sted på en sådan nat tur, hvor han snublede over noget vejarbejde i mørket og kom til skade med sin ryg og var sygemeldt i længere tid. Jeg afløste ham på hans tur, men desværre for min kollega blev han aldrig raskmeldt og måtte derfor stoppe på sit arbejde, hvilket var meget tragisk for ham, og det var selvfølgelig ikke lige på den måde jeg ønskede at få denne nat tur. Men sådan blev det, og desværre skulle det vise sig, at jeg så fik et andet problem: jeg kunne ikke sove de 2-4 timer om dagen, som jeg gerne skulle, når jeg kom hjem. Uanset hvor meget jeg rullede gardiner ned for at det skulle blive mørkt, så vænnede mit indre ur sig aldrig til at sove om dagen, og det var uholdbart i det lange løb, når jeg om natten skulle ud at køre små 400 km. Og min gamle tur om dagen var der jo en anden kollega som havde overtaget, så efter ca. 1 ½ år stod jeg af, opsagde mit arbejde og gik på efterløn. Kun godt 61 år. Det skal siges, at på det tidspunkt var efterlønnen rigtig god, jeg gik ikke ret meget ned i løn, så jeg har aldrig fortrudt det.
Men allerede den 25. november 1995 skete der noget stort i mit liv. Den dag blev jeg gift med mit livs kærlighed, Else Marie. Vi havde på dette tidspunkt kendt hinanden i næsten 20 år og boet sammen i næsten lige så mange år. På vores bryllupsdag holdt vi stor fest på Fårup Skovhus, hvor vi fejrede vores 90års fødselsdag. Else Marie fyldte 40 og jeg fyldte 50 år. Vi fylder år med 2 dages mellemrum. Vi var ca. 70 til fødselsdagen, ingen vidste at vi var blevet gift samme dag, så det var sjovt at se folks reaktion da vi bød velkommen til fødselsdag – og bryllup.
Else Marie fik ikke bare en ægtemand, hun fik også 2 bonusbørn med ovenikøbet, idet mine 2 børn, Dorte og Jesper, fra mit første ægteskab selvfølgelig også var med + 3 bonusbørnebørn. Men selvfølgelig vidste både Else Marie, børn og børnebørn dette, og børn og senere børnebørn har altid taget godt imod Else Marie, og den dag i dag er hun som en mor og bedstemor for dem, og sådan føler hun det også selv.
Efter min skilsmisse havde jeg en overgang 2 jobs, om dagen mit normale job som salgschauffør og i weekenderne som discjockey. Jeg spillede meget på de lokale diskoteker som Diskotek Landsoldaten og diskotek Brunderhus. Men på et tidspunkt var vi to som slog os sammen og lavede kontrakter rundt omkring i landsdelen, således at vi skiftedes til at spille hver anden gang. Engang havde vi lavet en aftale med et diskotek i Hirtshals, hvor vi skulle spille 1 måned, torsdag, fredag, lørdag og søndag. Der var imidlertid nogle rigtig kedelige typer som kom næsten hver aften, og så var der øretæver i luften. I den tid vi spillede der, var der 3 dørmænd som røg på skadestuen, og efter 1 uge gav min makker også op, han syntes det var for farligt at spille der. Jeg blev der 2 uger mere, så gav jeg også op. En aften jeg spillede, jeg havde lige spillet et stykke tid, noget rigtigt ”syremusik” for disse her unge ballademager, da jeg mente at jeg hellere måtte spille noget mere normalt musik for alle de andre gæster. Så kom en af ballademagerne op til baren og købte en drink og en sodavand på flaske. Og han gik så hen til mig i discjokey pulten og bad mig om at spille videre med den musik, som han ville have. Jeg sagde til ham at han lige måtte vente lidt, hvortil han svarede, uden så meget som at hæve stemmen: ”Hvis ikke du spiller det musik som jeg beder dig om, så får du den her flaske i hovedet”, og der var ingen tvivl: han havde gjort det. Så var min grænse også nået. Det var den sidste aften jeg spillede på det diskotek. Og derefter skar jeg meget ned på jobbet som discjockey, da det ikke var foreneligt med mit fuldtidsjob, så jeg spillede kun om lørdagen i et stykke tid indtil jeg helt stoppede.
Dog har jeg i ca. 1 år spillet som discjockey på Fårup Skovhus. Det var i 1989 da en af mine rigtig gode venner, Bo Larsen, købte kroen på tvangsauktion. Det var der flere før ham som havde prøvet, og de havde alle sammen brækket halsen på det. Men Bo havde en plan. Han startede op med grisefester fredag og lørdag. Spis hvad I kan for kr. 99. og få en halv flaske rødvin med ovenikøbet. Og under spisningen spiller Jens Ole Jensen (kendt fra Schwåmpis Venner) på sin guitar. Og efter spisningen er der discotek musik, spillet af Erik Thrane.
Det blev en kæmpe succes fra starten. Stuvende fuldt hus fra første gang og alle gange derefter, Folk kom fra hele Nordjylland. Og Bo har ikke set sig tilbage siden. Flere udvidelser og tilbygning af ca. 20 værelser. Men efter ca. 1 år sagde jeg stop, jeg var også på dette tidspunkt flyttet sammen med Else Marie og vi havde lyst til at få en mere normal hverdag. Men en fantastisk tid på Fårup Skovhus og det var også med til at udbygge vores venskab med Bo Larsen, som den dag i dag er en af mine allerbedste venner.
Jeg har kun èn gang siden spillet som discjockey. En fredag aften kl. ca. 20, ringede telefonen. Det var Bo, som ringede, Han havde som afløser for mig ansat en ung mand til at spille til grisefesterne på et hammond orgel, hvilket også var en stor succes. Men denne aften ringede Bo, han havde et stort problem, den unge mand havde uheldigvis væltet indholdet af et glas cola ned i orglet og nu kunne det ikke spille. Om jeg ville komme og vende plader, diskjockeypulten stod der stadig. Jeg spurgte hvor hurtigt jeg skulle komme, hvortil Bo svarede: det haster ikke, bare i løbet af 10 minutter. Typisk Bo Larsen kommentar, der er ca. 18 km. til Fårup Skovhus og jeg skulle også have pakket alle mine plader sammen og læsset ud i bilen. Men det gik og det var min ultimativt sidste aften som pladevender.
Boksning ændrede mit liv – Brønderslev Bokseklub
Et års tid inden jeg startede som soldat, var jeg begyndt at bokse i Brønderslev Bokseklub. Det var en af mine kammerater, Per Falck Christensen, som foreslog, at jeg skulle prøve det og da bokseklubben i Brønderslev på dette tidspunkt var en rimelig stor klub med mange boksere, var jeg staks med på den ide. Det skulle vise sig at denne beslutning kom til at ændre mit liv fuldstændig. Her hvor jer er blevet 76 år, er jeg stadig dybt engageret i Brønderslev Bokseklub.
Dengang gik man ikke så meget op i regler og sikkerhed, så efter 2-3 måneders træning, blev jeg sendt ud i min første kamp. Den blev bokset i Frederikshavn mod en lokal bokser som hed Flemming Jensen. Flemming havde på dette tidspunkt trænet boksning i 3 år, men det var også hans første kamp. Jeg tabte selvfølgelig. Jeg fik den største røvfuld jeg nogensinde har fået i min boksekarriere. Men jeg gav ikke op. Mit største ønske var at få en revanchekamp mod Flemming og efter 2 kampe mere, som jeg også tabte, fik jeg chancen igen i Brønderslev Hallen. Så stod jeg igen over for Flemming Jensen fra B.K. Pugilist. Det viste sig hurtigt, at jeg havde lært af den første kamp. Flemming troede selvfølgelig, at det igen ville blive en nem kamp, men denne gang vidste jeg hvordan han boksede, og det blev til en klar sejr til undertegnede. Og den første i min karriere, så det er en kamp jeg stadig husker.
En anden kamp, jeg også husker ganske klart, var engang jeg boksede i en lille by, Auning, Øst for Randers. Det var Randers Atlet Club som havde arrangeret et stævne i den lille by. Jeg husker ikke hvad min modstander hed, men han havde i hvert tilfælde fået ram på mig med et højre hook på kæben. Der blev talt over mig i det ene ringhjørne og jeg var helt sikkert blevet talt ud og havde tabt på k.o., hvis ikke det modsatte ringhjørne pludselig var sunket sammen. Tællingen blev stoppet og der gik 5-10 minutter, inden man fik det repareret bokseringe. Derefter genoptog man tællingen, men jeg var selvfølgelig blevet helt klar igen og kampen blev genoptaget og jeg vandt på point. Det var en sjov oplevelse og det tætteste jeg nogensinde var på at tabe på k.o.
Jeg boksede ca. 50 kampe og vandt 31-32 af dem. Ikke nogen stor karriere, men jeg fik en masse store oplevelser og masser af venner i hele Danmark. Det er utroligt, at 2 unge mænd kan stå og tæve løs på hinanden og bagefter falde hinanden om halsen og være venner for livet.
Brønderslev Bokseklubs første formand hed, Gunnar Bjerring, derefter kom Alfred Andersen, Emil Nielsen, Aksel Balling, Erik Thrane, Jens Jakobsen, Kaj Thorkild Thomsen, Morten Rosenkilde og Kurt Lykke. Og for nuværende er det Erik Thrane.
I 1974 fik Brønderslev Bokseklub for første gang en sponsor. Indehaveren af Brønderslev Tæppelager, Jeppe Bisgaard, forærede bokseklubben kamptøj og opvisningsdragter. Det var en stor dag for Brønderslev Bokseklub, da man kunne stille op i klubdragter med sponsornavn på.
I 1979 blev jeg valgt som formand for Brønderslev Bokseklub og da jeg i forvejen fungerede som træner i klubben, var det en periode hvor jeg havde nok at se til, da jeg samtidig havde fuldtidsjob. Jeg sad i 3 år, hvorefter jeg overlod roret til Kaj Thorkild Thomsen i 1982, jeg fortsatte dog som menigt bestyrelsesmedlem og træner i klubben. I 1985 ønskede Kaj Thorkild ikke mere at fungere som formand og da der ikke var andre, som ville have posten, trådte jeg igen til på den betingelse at Kaj Thorkild fortsatte i bestyrelsen, og sådan blev det. Siden har Morten Rosenkilde og Kurt Lykke været formænd, men nu er det undertegne igen, men forhåbentlig finder vi snart en ny formand, da jeg efterhånden har dåbsattesten imod mig og det er heller ikke sundt at have den samme formand i så lang tid.
Inden min tid i bokseklubben, var Brønderslev Bokseklub, som blev stiftet i 29. september 1947, en af de største bokseklubber i Danmark, og der er stadig folk i Brønderslev som kan huske nogle af de gode boksere som var engang.
Navne som brødrene Nielsen, Helmer, Ole og Henning kan stadig få julelysene frem i øjnene på folk, enten fordi man kan huske dem eller fordi man har hørt om dem. Af de tre brødre er der i dag kun Ole som er levende. Han er også den eneste nulevende æresmedlem af Brønderslev Bokseklub, når man ser bort fra skribenten til denne artikel. Udover os to har klubben haft yderligt 2 æresmedlemmer, nemlig tidligere formand Emil Nielsen og Oles bror, Henning Nielsen. Også Helge Yssing, som blev både jysk og dansk juniormester, er en af mange store boksere fra denne tid. Og på det tidspunkt var det virkelig stort at blive juniormester da der var masser af boksere. I Brønderslev kunne man trække fulde huse når der blev bokset klubmesterskaber på Hotel Brønderslev.
I min tid i Brønderslev Bokseklub husker jeg de første store resultater i klubben. Det var i 1966. De bedste boksere på dette tidspunkt var føromtalte Per Falck Christensen og Bent Ole Jacobsen og de blev begge jyske juniormestre med en uges mellemrum. At der gik en uge imellem skyldtes, at der på dette tidspunkt stadig var masser af boksere, og der var så mange boksere, at man simpelthen var nødt til at dele mesterskaberne over to weekender.
En anden dygtig bokser, ja vel nok en af de bedste boksere Brønderslev Bokseklub har fostret, var søn af den legendariske mester, Helge Yssing. Helge er af mange, regnet som den bedste tekniske bokser i klubbens historie, men vi er også mange som mener, at han blev overgået ar sønnen, Lars. Lars Yssing kunne stort set alt i en boksering, teknisk var han et unikum, men hvis dette ikke rakte, så kunne Lars Yssing også godt tage et slagsmål. Han blev af DABU udtaget til De Nordiske Juniormesterskaber i 1977. Han kom med på dispensation, da han på dette tidspunkt stadig kun var drengebokser. Helt sensationelt boksede han sig frem tik finalen, hvor han tabte meget knebent til en finsk bokser. En finale som de fleste mente at Lars Yssing vandt. Men under alle omstændigheder en fantastisk flot indsats af den unge brønderslevbokser. Desværre stoppede Lars Yssing kort tid efter sin karriere, ærgerligt, da han helt sikkert var blevet et kæmpenavn inden for dansk boksning. Og heldigvis er Lars stadig en god ven af Brønderslev Bokseklub.
Endnu et jysk og dansk juniormesterskab blev i 1981 vundet af Bo Larsen. Bo var en både teknisk og fysisk god bokser som aldrig gav op. I hans kampe var der fuld knald på i alle 3 omgange, og i 3. omgang var Bo altid stærkest, han havde en jernvilje som gjorde, at på trods af at han kunne være dødtræt, så kunne han bokse 3. omgang, som om det var den 1. omgang. Et fysisk vidunder som sjældent set. I 1984 blev han dansk juniormester i Århus. Inden finalekampen mod storfavoritten Jan Bo Berg fra Århus Ak, sagde Bo i spøg, at hvis han kunne stoppe ham i 1. omgang, så kunne vi nå et tog en time tidligere hjem til Brønderslev. Skæbnen ville, at Bo gik op i ringen og stoppede sin modstander i 1. omgang og vi nåede derfor toget en time før end planlagt. Det grinede vi meget af på vejen hjem.
I dag driver Bo som tidligere nævnt Fårup Skovhus med stor succes. En lille, men sand historie om Bo Larsen. En aften, efter at han havde haft Fårup Skovhus i nogle år, kørte han en mørk og regnfuld aften ude i mosen. I det mørke og regnfulde vejr opdagede han for sent en mørk traktor, som ikke havde baglys eller nogen anden form for lys bagpå traktoren. Bo kørte op bag i traktoren og kom slemt til skade med sit ene ben. På sygehuset fik han af lægerne klar besked: Han ville aldrig komme til at gå på det ene ben igen. Men Bo er jo som bekendt en stædig rad. Han gav besked til lægerne om at hvis bare de ville lave hans ben igen så godt som muligt så skulle han nok selv sørge for at komme til at gå igen. Om det var Bo`s stædighed eller fordi lægerne tog fejl, vides ikke, men jeg hælder nok til den sidste vurdering. Trods alt. I dag går det godt for den uheldige restauratør, selv om han trods alt har et ødelagt knæ.
På et tidspunkt i sidste halvdel af 80`ne fik Brønderslev Bokseklub tilgang af to boksere fra Hirtshals. Det var de to brødre, Rene` og Brian Mogensen som på dette tidspunkt havde bokset i Hjørring Bokseklub i et par sæsoner. Rene på 17 år havde bokset en snes kampe og var regerende dansk ungdomsmester og hans lillebror Brian på 15 år havde bokset 5-7 kampe og havde kun vundet en enkelt. Men den første kamp han boksede for Brønderslev Bokseklub, var i Brønderslevhallen og her vandt han og blev kåret til stævnets bedste bokser, så man må sige at det hjalp at han kom til Brønderslev.
Rene Mogensen blev i 1987 jysk mester ved at vinde en klar sejr i finalen over forhåndsfavoritten Michael Rask fra AK Jyden. Michael Rask blev senere professionel, hvor han blev europamester. Senere samme år blev Rene også dansk juniormester, hvor han igen mødte Michael Rask, denne gang i semifinalen, hvor han stoppede sin modstander og i finalen vandt Rene` over en bokser fra Skjærbæk og blev dansk mester.
Året efter gjorde lillebror Brian ham kunsten efter ved at blive dans mester efter en finale sejr over en bokser fra BK Midtjyden i Silkeborg Dede Ziyanak. Dede havde tidligere vundet DM 3 gange som ungdomsbokser, og Brian havde året forinden tabt snævert med dommerstemmerne 3-2 i finalen til ham, så det var en god sejr til Brian Mogensen og året efter blev Rene så jysk juniormester. På dette tidspunkt var Rene fast mand i bruttotruppen til EM i 1988 og efter Brians jyske juniormesterskab blev han også udtaget til denne trup. Men kort tid efter stoppede begge brødrene deres karriere, de var simpelthen kørt træt i alt deres rejseri. 3 gange om ugen rejste de hjemme fra Hirtshals kl. 16 om eftermiddagen og til Hjørring, hvor de skiftede tog, videre til træning i 2 timer i Brønderslev, dernæst tilbage til Hirtshals hvor de var hjemme kl. 22 om aftenen. Og efter udtagelsen til bruttotruppen var der utroligt meget rejsen frem og tilbage til samlingerne, så det blev i sidste ende for meget for de to unge drenge. Det var meget ærgerligt, men fuldt forståeligt at knægtene løb tør for energi og i dag har de begge fuld gang i deres civile karrierer.
I de senere år er det gået lidt op og ned i Brønderslev Bokseklub, der er desværre ikke kommet nogle mesterskaber i hus i flere år, men bokserne fra Brønderslev har dog vundet mange medaljer i forskellige turneringer, rigtig mange endda, men det vil kræve alt for meget plads at omtale dem alle her.
Fra 2014 fik vi nogle nye boksere i klubben. Mange af vores nye indbyggere, de såkaldte 2 sproglige, fik interesse for boksning. Nogle så i starten lidt skævt til vores nye medborgere, men i Brønderslev Bokseklub var vi ikke enten danskere eller syrere eller russere eller noget helt andet, vi var alle boksere, alle talte dansk og efter ganske kort tid havde vi ingen problemer med hinanden. Det var en fornøjelse at være rundt til stævner og turneringer med denne blanding af boksere, alle bakkede op om hinanden og mange nye venskaber blev knyttet. Og bokserne vandt rigtig mange sejre. Det hele kulminerede til de Nationale begyndermesterskaber i 2018. De Nationale begyndermesterskaber er reelt danske mesterskaber, men da Danmarks Idrætsforbund ikke giver mesterskabsmedaljer til begyndermesterskaber, så må man ikke kalde det for danske mesterskaber, men det er det det er, og derfor kalder vi det for danske mesterskaber, og det gør man også i stort set alle andre klubber.
I 2018 stillede Brønderslev Bokseklub med 6 boksere til de danske begyndermesterskaber i boksning i Hornslet mellem Randers og Århus. Det blev en kæmpe triumf. Brønderslev Bokseklubs boksere vandt 5 danske mesterskaber og en sølvmedalje og blev klart bedste klub. Det var en fantastisk weekend, hvor Brønderslev Bokseklub i den grad fejede al modstand til side og selv om den sjette bokser ”kun” blev nr. 2, så var det i så tæt en, at han lige så godt kunne have vundet den.
De 6 danske mestre var: Ahmed Arrag, Arsen Tujaryan, Mohammad Malek Masoud, Sadam Ghanom og Bislan Khadzhiabdulaev. Og sidstnævnte Bislan, som stillede op i mellemvægt, havde lige aftenen inden finalestævnet bokset en kamp i letsværvægt ved et andet stævne hvor han mødte en bokser med 17 kampe. Bislan havde 6, men det forhindrede ikke Bislan i at bokse en forrygende kamp og vinde kampen på point. Den sidste bokser Brønderslev Bokseklub havde i ringen ved finalestævnet, var let weltervægteren Mansur Gaurgaev. Han tabte på point til en bokser fra Lindholm bokseklub. Det var en meget lige kamp, hvor sejren lige så godt kunne være tildelt Mansur, men når endelig Brønderslev Bokseklub skulle tabe, så var det en lille trøst, at nederlaget var til en anden Nordjyde, Sebastian Larsen fra Lindholm Bokseklub. Det kan godt være at Brønderslev boksernes har fremmedklingende navne, men deres efternavn er pæredansk: Brønderslev Bokseklub.
Senere samme år deltog en af de danske mestre i de rigtige mesterskaber for U17 boksere. Det var Mohammad Malek Masoud som stillede op som absolut underdog. Malek måtte 14 dage før De Danske Mesterskaber ud i en udskildningskamp i Varde, mod en bokser fra Hornslet, en kamp som Malek vandt stensikkert med alle 5 dommerstemmer. Ved finalestævnet var heldet bestemt ikke med Malek, da han i semifinalen trak storfavoritten Joseph ”Jo Jo” Fahn fra Holstebro. En bokser som tidligere vandt med 5-0 over Malek. Der var kun 3 i hele hallen som troede at Malek kunne vinde den kamp, Malek selv og hans 2 sekundanter. Men det var nok. 5-0 til Malek fra Brønderslev og dermed finalekamp til ham, hvor han mødte en rigtig hardhitter fra Jyllinge Bokseklub. Men heldigvis havde alle tre fra Brønderslev set Jyllingebokserens semifinale aftenen forinden, så intet kunne overraske Malek, alt modstand blev fejet af banen, Dansk U17 Mester 2018: Malek Masoud.
Årets Idrætsnavn i Brønderslev Kommune.
Maleks største præstation dette år må nok siges at være, da han ved et stort show på Nordjyllands Idrætshøjskole i marts måned 2019 blev kåret til
En ny ting der også er sket inden for nordjysk boksning, er oprettelsen af Box Team Nordjylland 31. oktober 2017. Dette er et samarbejde mellem alle otte nordjyske bokseklubber, hvor man har fælles sparring en gang om måneden og hvor man forpligter sig til at stille op til hinandens stævner. Det er en sammenslutning som fungerer perfekt, alle klubber nyder godt af den og det viser, at uanset størrelsen af klubben, så er alle klar over at sammen står vi stærkt.
Jeg har ikke selv haft en speciel stor karriere som aktiv bokser, lidt bedre er det gået som leder af Brønderslev Bokseklub.
Den største lederpokal inden for Jysk Boksning, Axel Eriksen Pokalen, blev jeg tildelt i 1987.
I 1993 fik jeg JABUs guldnål.
I 1995 blev jeg udnævnt til Æresmedlem af Brønderslev Bokseklub.
I 2008 blev jeg Årets Idrætsleder i Brønderslev Kommune.
I 2014 fik jeg Brønderslev Kommunes Frivillighedspris
I 2014 havde Brønderslev Bokseklub arrangeret en stor reception i Brønderslevhallen for mig, på grund af mine 50 år i Brønderslev Bokseklub.
Det var en meget bevæget dag som kulminerede da formanden for Pandrup Bokseklub, Kim Årestrup, rejste sig og udnævnte mig til æresmedlem i Pandrup Bokseklub.
Jeg tror ikke der findes andre i Danmark som er æresmedlem i to forskellige bokseklubber. Jeg var meget rørt og det samme var Kim.
En ting som har haft meget stor betydning for Brønderslev Bokseklub, er Store Brønderslev Marked. Det var lidt ved et tilfælde, at Brønderslev Bokseklub fik en stadeplads på markedet, idet den egentlig var gået i arv til søskendeparret Bo og Mie Larsen. Deres far, den legendariske slagtermester Ib Larsen, som ejede den kendte slagterforretning i Nygade, Kødbørsen, havde haft pladsen i mange år, men da han stoppede, overtog hans børn den. Jeg tror de havde den i et par år, men Bo`s chef i Brønderslev Storkøb, hvor Bo var slagtermester, brød sig ikke om at Bo stod dernede og solgte pølser, hvorfor Bo spurgte bokseklubben, om vi var interesseret i at overtage den, hvilket vi selvfølgelig gerne ville. Dengang var det kun en halvstor rund grill under åben himmel, hvor vi stegte grill medister. Og det var ”kun” 3 dage, idet fredagen på dette tidspunkt ikke var en markedsdag.
I mange år tjente vi ikke de helt store beløb på markedet, vi prøvede et par år at stille en pølsevogn op ved siden af grillen, men det var ikke nogen succes. Så et år stillede vi 4-6 markedsparasoller op, men de blæste væk i en storm et år, hvorefter vi købte et partytelt hos Harald Nyborg. Første år vi stillede det op på markedet, blev jeg ringet op af en fra markedsudvalget tidlig om søndagen, med den besked at vores telt var blæst over i tivoliet. Vi lejede så et rigtigt telt hos en lokal teltudlejer til resten af markedet, og efterfølgende købte vi teltet. På dette tidspunkt havde vi udvidet varesortimentet kraftigt. Fra kun at sælge grill medister, solgte vi nu 2 slags pølser, pommes frittes, saftevand og popcorn.
For ca. 10 år siden fik vi 2 nye medarbejdere til Store Brønderslev Marked. Det var mine 2 børn, Dorte og Jesper. Og nu kom der skred i tingene. Vi var på dette tidspunkt blevet en noget større forretning, men de to unge mennesker fik rigtig sat skred i tingene, pludselig var markedet bokseklubbens største og vigtigste indtægtskilde. Og for 5-6 år siden lavede Jesper en aftale med Tommy Telt, som er en stor aktør på markedet for teltudlejning. Dette indebar et stort flot og nyt telt hver år.
Firmaet Intech International her i Brønderslev lavede en stor flot gril i rustfrit stål for 10-12 år siden, for 7 år siden lavede samme firma 2 store borde med indbygget varmt vand, også i rustfri stål og senest har de lavet et lidt mindre bord.
Boden er efterhånden blevet så stor, at det blev et problem for klubben at skaffe nok frivillige til at hjælpe til på markedet. Det førte til, at vi for 3 år siden indlemmede Brønderslev Cross Club i ”markedsfamilien”, og det har været en kæmpesucces. Bokseklubben har udvidet til 2 griller, en til kul og en gasgrill. Sortimentet er blevet udvidet med en såkaldt ”markedspølse”, en ordentlig moppedreng, 2 forskellige burgere og nu 3 slags pommes frittes. Vi har så mange elinstallationer, at vi har egen el tavle. Og vi har en stor kølevogn fra Tommy Telt.
For 5-7 år siden fik klubben den ide, at man gerne ville være vært mandag formiddag for byens børnehavebørn og vuggestuebørn, som i mange år har været inviteret af markedsforeningen til underholdning i det store øltelt. Bokseklubben foreslog så markedsforeningen, at man gerne ville være vært for alle børnene, når de kom ud af teltet. Så kommer de over til bokseklubben og får gratis saftevand og popcorn. Det koster lidt penge, men det er alle pengene værd, når man ser de mange hundreder glade børn.
I år, 2021, har vi haft det bedste marked i mands minde. Ikke bare bokseklubben, men alle foreninger på markedet. Alle betingelser for et godt marked var til stede. Der havde ikke været nogen markeder i hele landet i 1 1/2 år på grund af Corona og det var et fantastisk vejr alle 4 dage.
Vi har i efterhånden 5-6 år serveret gril pøser og drikkevarer til Brønderslev Kommunes arrangement for Danmarks udsendte soldater i Rhododendronparken. I år var det så uheldigt at det faldt sammen med Brønderslev Marked. Men det klarede bokseklubben også. 2 mand i Rhododendronparken og 8 mand i teltet på markedet. Jo, der var gang i den denne søndag formiddag.
Oktober 2021 – Erik Thrane