Kilde: Udklip fra VT den 13.06.1982
Der ligger en blomst på vagabondens Finne Nielses grav på Vrensted Kirkegård. En mand der kun var lidt kendt af de mange, men meget af sine få venner, der betragtede ham som en god kammerat. Blomsterbuketten er da også fra hans mangeårige kollega , den tidligere stodderkonge Heinrich og hans hustru Birthe, der i nogen tid, sammen med deres hunde og marsvin har opholdt sig i Løkken og benyttede lejligheden til at besøge Finne Nielses grav inden de drog videre. Som Finne Niels er Heinrich og Birthe uden fast bopæl, men som de to vagabonder siger: på et eller andet tidspunkt får vi “fast ophold” akkurat som Finne Niels, og så vil vi vagabonder som andre, der har mistet en god ven, gerne vise, at vi ikke har glemt et godt venskab gennem mange år. For det er en tilfældighed, at Finne Niels blev begravet i Vrensted. Det var fordi han døde under et besøg der i 1975.
Et sted i Finland sidder der en ældre dame på et alderdomshjem. Hun havde et ønske om en julegave: et billede af sin søns gravsted som findes i Vrensted. Hendes søn Niels Erik Tupperainen var vagabond. Hans foretrukne landeveje var de snoede klitveje ved Vestkysten. Men i maj i år (1975) fandt man ham liggende i et havehus i Vrensted.
Pensionist Harry Jørgensen, Vrensted, blev orienteret om den gamle finske dames juleønske. Han foranledigede at billeder af gravstedet blev taget og sendt, ikke alene til Tupperainens mor, men også til mere fjerne familie på Grønland.
Pensionnist Harry Jørgensen, blev af vagabonderne kaldt “Vagabondernes bedstefar” fordi de altid var velkomne hos ham i hans hus Ørnholmsminde på Bådstedhedevej lige ved siden af Kirkedammen. Harry Jørgensen startede sammen med forfatteren Knud Holst udgivelsen af “Vagabondavisen”, som sønnen fortsatte med at udgive ved Harry Jørgensens død.
