Det startede i 1973
HISTORIEN OM – CUBIC MODULSYSTEM A/S –
MED HOVEDSÆDE I BRØNDERSLEV etableret for snart 50 år siden og nu beliggende
PÅ SKJOLDBORGSGADE 21, 9700 BRØNDERSLEV
Cubic-Modulsystem A/S, som er en af de store virksomheder i Brønderslev med hovedsæde i Brønderslev har gennem snart 50 år drevet virksomhed fra Brønderslev.
Det hele begyndte, da de to elektroingeniører Niels Albertsen og Jørgen Iversen i 1973 besluttede sig for at etablere virksomhed sammen.
De første produkter blev præsenteret ved et show i Aalborg i forsommeren 1974, og herefter kom der hurtigt ordrer i hus. Det var et nytænkt modulsystem til opbygning af el-tavler, der blev sat i produktion.
Cubic har i dag kunder over det meste af verden og er en Global Virksomhed. Størstedelen af sine produkter sælger CUBIC-Modulsystem A/S til udlandet. – Man har kunder i det meste af Europa, dele af Mellemøsten, USA og Sydafrika. Virksomheden har i øvrigt datterselskaber i Sverige, Norge, England, Belgien og Australien. Disse selskaber arbejder ikke med produktion, men er udelukkende beskæftiget med salg af produkterne.
CUBIC leverer hver dag kapslinger til eltavler og andre typer kapslinger til en lang række af industrier. Alle steder, hvor der er et behov for højkvalitets inddækning af elektrisk udstyr. Dette er uanset om eltavlen bygges i Modulsystem eller CPS25 eller om det er for eksempelt til en kontrolpanel. Ved at vælge CUBIC, er man sikker på at få testede kapslinger i en høj kvalitet.
CUBIC kan levere løsninger til næsten enhver branche. Enhver branch, hvor der er brug for sikker styring og fordeling af elektricitet.
CUBIC-Modulsystem A/S har siden etableringen i 1973 udviklet sig til en international og anerkendt partner indenfor den elektromekaniske industri og med et produktsortiment, der omfatter kapslinger til alle formål. Grundlaget var og er fortsat en unik ide om et modulsystem til opbygning af eltavler.
Nedenfor et udsnit af de vigtigste historiske begivenheder i CUBIC’s historie.
2017: Torben Fristrup går på pension. Direktionen består herefter af Jacob M. Knudsen, som i samme forbindelse overtager positionen som administrerende direktør og Jesper Fristrup.
2017: Stanfo A/S ændrer navn til CUBIC-Stanfo A/S
2014: CUBIC overtager alle aktier i Stanfo A/S
2013: CUBIC do Brazil etableres
2012: CUBIC certificeres iht. ISO 14001 og OHSAS 18001
2011: CUBIC erhverver Brønderslev Industrilakerings A/S bygninger
2011: CUBIC-Imek A/S ændrer navn til CUBIC-Norge A/S
2009: CUBIC erhverver aktiviteterne i Brønderslev Industrilakering A/S
2009: CUBIC Electromechanical System (Tianjin) Co. Ltd. etableres.
2007: CUBIC-Cabinet System A/S sælges.
2005: CUBIC-Cabinet System A/S, Herlev, lukkes.
2003: Alex Grosman A/S overtages. Fusioneres med CUBIC-Conitec A/S til CUBIC-Cabinet System A/S.
2001: CUBIC-Tavleproduktion A/S sælges.
2001: Datterselskab i Australien (CUBIC Australia (Pty) Ltd.) etableres.
2001: CUBIC-Modulsystem A/S afnoteres på Københavns Fondsbørs.
2000: Salgskontor i Polen etableres
2000: CUBIC-Modulsystem A/S køber 40% af det sydafrikanske selskab Sabelco Electrical Industries (PTY) Ltd.
1999: Den norske virksomhed IMEK A/S overtages som et fuldt ejet datterselskab og ændrer samtidig navn til CUBIC-IMEK A/S.
1998: Conitec A/S i Fårup overtages som et fuldt ejet datterselskab og ændrer samtidig navn til CUBIC-Conitec A/S.
1998: Torben Fristrup overtager positionen som administrerende direktør, og Jørgen Iversen stopper i virksomhedens daglige ledelse.
1996: CUBIC foretager en aktie-emission.
1995: CUBIC-Modulsystem A/S, Irland, etableres.
1992: CUBIC-Modulsystem A/S, Belgien, etableres.
1991: CUBIC noteres på Københavns Fondsbørs.
1990: CUBIC overtager alle aktier i CUBIC-Tavleproduktion A/S, Aalborg.
1990: Datterselskab i England (CUBIC Modular System (U.K.) Ltd.) etableres.
1989: Datterselskab i Sverige (CUBIC Svenska AB) etableres.
1985: CUBIC A/S, Norge etableres.
1980: Opstart af produktion i Aabybro.
1979: Omdannelse til aktieselskab.
1977: Opstart af specialproduktion i Vrå.
1976: CUBIC flytter til Skjoldborgsgade i Brønderslev.
1974: Produktion af CUBIC-tavler i Aalborg opstartes.
1973: CUBIC-Modulsystem A/S grundlægges
Cubic har følgende målsætning og politik som fremgår af deres hjemmeside
Mission og vision
CUBIC er baseret på en idé om et modulsystem, der via sin målfaste fremtræden skaber uendelige kombinationer. Kvalitativ og kreativ tænkning har således givet uanede kombinationsmuligheder, der har til hensigt at give overskuelighed, sikkerhed og anvendelighed i daglig brug i enhver form for kapslinger.
MISSION
Det er vores mission som en uafhængig partner succesfuldt at udvikle, producere og sælge systemer af høj kvalitet, og derigennem medvirke til at sikre elektricitet som en sikker og komfortabel del af dagligdagen.
VISION
Vore kunder og brugere genkender CUBIC som den førende producent og forretningspartner indenfor kapslinger til eltavler etc. Det vil vi opnå gennem vore kunder, leverandører og medarbejderes adfærd, engagement og viden.
Målsætning
-
Sikre en total vækst, der er større end den generelle økonomiske vækst på de valgte fokusmarkeder.
-
At alle vore aktiviteter, interne såvel som eksterne, er i overensstemmelse med en planlagt, langsigtet og styret udvikling med det formål at sikre konkurrenceevnen.
-
At vi arbejder ud fra en overbevisning om, at der er sammenhæng mellem vores kvalitetsniveau, miljøadfærd, effektivitet, image, investering i fremtiden og vores overordnede konkurrenceevne.
-
At være en attraktiv virksomhed for alle vore interessenter (medarbejdere, kunder, aktionærer, leverandører, myndigheder m.fl.), og at vi anerkender vort samfundsmæssige ansvar.
-
Vi er hos CUBIC konstant engageret i at forbedre og opdatere vore systemer og løsninger. Vi tilstræber at efterkomme vore partneres krav og ønsker om brugervenlighed og fleksibilitet.
-
I vores høj-dynamiske arbejdsprocesser tilføjer vi konstant nye ressourcer og effektivitet, således at vi kan udvikle systemer, der imødekommer markedets krav for morgendagens produkter.
Værdier
For at kunne udtrykke vores overbevisning i den måde vi arbejder på, den måde vi opfører os på, og i alt hvad vi gør som virksomhed, har vi formuleret ni kerneværdier, som beskriver vores karakteristika og indstilling til det daglige arbejde.
De ni værdier er udviklet gennem mere end 35 års historie og ensartet tro på vores måde at gøre forretning på. Værdierne udgør således fundamentet for vores vision og mission, ligesom de er fundamentet for vores relationer til kunder, partnere, kolleger og alle andre interessenter.
Mennesker og kultur
En vigtig forudsætning for CUBIC’s vækstorienterede forretningsstrategi er evnen til at tiltrække, fastholde og udvikle tilstrækkelig kvalificerede medarbejdere.
Vi ser det derfor som en stor og vigtig opgave at finde frem til de rigtige medarbejdere. Dvs. medarbejdere der er loyale, selvstændige og tager et ansvar i løsningen af opgaver.
Vores succes er forankret i alle virksomhedens medarbejdere, hvorfor den enkelte medarbejder også er et vigtigt aktiv. Det uanset om man er ansat i produktionen, på kontor eller er på besøg ude hos kunden. Da vi samtidig løfter i flok, er det essentielt, at alle medarbejdere er holdspillere og besidder evnen til at samarbejde og derved indgå og fungere i teams.
Et samarbejde, det være sig mellem medarbejdere eller mellem ledelse og medarbejdere, der til stadighed skal præges af åbenhed, konstruktivitet og respekt.
Hos CUBIC ser vi det som en vigtig opgave at opbygge og vedligeholde en decentral organisation, der ikke alene opfatter slutkunden som en vigtig kunde, men også den næste medarbejder internt i virksomheden.
Vi ser det som en central opgave, at ansvar og kompetence delegeres til det relevante organisatoriske niveau, og de overordnede værdier/regler m.m. giver et grundlag for involvering, decentralisering og delegering.
Fokus er således på at skabe en dynamisk og forandringsvillig organisation, således at CUBIC til stadighed vil være på forkant med, og i stand til at tilpasse sig markedets krav til morgendagens produkter og ydelser.
Kort sagt er vores medarbejdere kendetegnet ved engagement, loyalitet og proaktivitet samt glæden og lysten til at ville vinde.
Kan du nikke genkendende til ovenstående?
Interesserer du dig dertil for udviklingen indenfor kapslinger til eltavler, som er den verden, både vi og vores kunder er en del af, så er CUBIC måske arbejdspladsen for dig.