Nu er der gået elleve år siden en af mine gode venner Kurt Malmberg en dag sagde til mig -Vi skal til Syd Afrika og bygge et børnehjem færdigt-.
Det var engang i 2008 hvor vi boede i vore sommerhus i Kryle Klit ved Blokhus og var nabo med Kurt Malmberg der boede 500 m fra os, på sin nedlagte ejendom.
Kurt havde året forinden været i Syd Afrika for at besøge bekendte og var på sin 14 dages tur, kørt rundt i Syd Afrika og var kommet til byen Graskop, ca. 400 km nordøst for Johannesburg, hvor han besøgte et børnehjem.
Børnehjemmet var ledet af en ældre præst fra England, der havde været bosiddende i Syd Afrika i over 40 år og missioneret der.
Han havde på privat sponseret basis oprettet børnehjemmet i Graskop, som var et børnehjem for forældreløse og for børn som forældrene ikke magtede at passe, bl.a. på grund af stofmisbrug m.m. Aldersgruppen var fra 3 mdr. til 14-15 år, ialt var der vel omkring 20 børn.
Man var påbegyndt en tilbygning til børnehjemmet men pengene var sluppet op, byggeriet var gået i stå, da det var halvfærdigt.
Kurt sagde, vi skal havde fundet folk der vil med derned. Jeg var med på ideen og efter en snak hjemme, blev Else Marie og jeg enige om at det kunne blive en stor oplevelse at deltage.
Vi skulle hver især selv betale for rejsen, kost og ophold.
Kurt, som har mange kontakter, fik hurtigt gjort 5 andre personer interesserede i at deltage. Vi havde alle nået pensionsalderen og havde forskellig baggrund. Vi holdt møde om det og blev enige om at vi ville prøve at samle et beløb sammen, således at vi kunne færdiggøre Børnehjemmets tilbygning og forsøge at komme derned i februar måned 2009. Vi var enige om, at vi hver især måtte bidrage arbejdsmæssigt med hvad vi kunne.
Vi var 2 ægtepar som kunne tænke os at deltage, foruden Else Marie og jeg også Britta og Jens Chr. Buje fra Saltum, Jens Oluf Hvarregård, Hune, Kristian Svenningsen fra Silkeborg og Ove Sørensen fra Hune og selvfølgelig Kurt Malmberg ,initiativtageren. De to piger havde lovet at ville stå for madlavning m.m.
Vi blev enige om at der skulle skaffes ca. kr. 100.000, som vi kunne tage med derned. Vi gik i gang med at søge midler. Vi søgte forskellige organisationer og private og efter mange flotte donationer til projektet, herunder Røde Kors og Lions Pandrup, Hune Tømmerhandel og mange private med kontante bidrag, til indkøb af diverse redskaber til arbejds brug og materialer, og fra Lego, flere kasser klodser m.m. til børnene, var vi den 18. februar 2009 klar til at tage af sted til Graskop for at færdiggøre den nye tilbygning til børnehjemmet og vi havde ca 100.000 kr. med, så vi kunne udføre den opgave vi havde sat os for.
Vi blev hver især kørt til Aalborg Lufthavn, hvor vi fik al vores bagage tjekket ind, således at vi først skulle tænke på det, når vi kom til lufthavnen i Johannesburg.
Således havde vi kun håndbage at holde styr på, plus at Kurt desuden havde sin violin med.
Da han året forinden havde besøgt Graskop havde han besøgt en skole og spillet for dem på violinen og det ville han gerne gentage.
Vi fløj til København og efter lidt ventetid, fløj vi så videre til London, til Heathrow lufthavn, hvor vi skulle på et stort fly videre til Johannesburg.
Heathrow lufthavn er en kæmpe lufthavn i forhold til det vi var vant til. Vi fandt med lidt besvær et tog, der kunne bringe os videre i Lufthavnen til rette gate og det lykkedes da også at komme dertil.
Aldrig har jeg set så mange og så store British Airways flyvemaskiner på et sted. Vi skulle flyve med en af dem til Johannesburg. Den var i to etager og der var 10 sæder på tværs og brede gange, så vi kunne gå rundt og strække ben. Der var stor forplejning på hele turen.
Vi havde haft kontakt til Syd Afrika undervej i vores forløb med forberedelserne og fundet en Lodge, (vandrerhjem) hvor vi næsten vederlagsfrit kunne bo, dels i et hus som vi to ægtepar delte og værelser til de 4 andre mænd. Fra vores Lodge var der ikke langt til Børnehjemmet.
Vi havde desuden gennem en af Kurts kontakter i Syd Afrika lejet et 10 personers folkevognsrugbrød, som stod klar til os i Lufthavnen da vi ankom, og som vi kunne bruge under hele vores ophold, som strakte sig frem til den 15 marts 2009.
Ca. i alt 5 uger havde vi til at udføre det arbejde, vi havde sat os for, at få lavet på Børnehjemmet i Graskop.
Følgende er en fin dagbog, som er skrevet af Britta Buje:
Dagbog for Børnehjemsprojekt i Graskop i tiden 18. februar til 15. marts 2009.
Vores gruppe bestod af følgende personer:
Kurt, Jens Oluf, Ove, Kristian, Else Marie, Jens Otto, Britta og Jens Chr.
Vi mødtes i Aalborg lufthavn onsdag den 18. februar 2009 og fløj til København, hvorfra turen gik videre, først til London, Heathrow lufthavn, hvor vi havde et ophold inden vi fløj direkte til Johannesburg.
Torsdag, den 19. februar 2009:
Vi ankom til Johannesburg om morgenen. Da vi skulle have vores bagage, manglede der desværre to kufferter og en var i stykker, så der gik nogen tid med efterlysninger og indkøb af ny kuffert. Det var Else Marie og Kurt der manglede deres kuffert, Jens Oluf s kuffert var i stykker, men han fik en ny.
Kurt havde lejet en bil, den blev afleveret af en sort mand med en stor cowboyhat på og med et skilt, hvorpå, der stod Kurt,
det var en fin rød folkevognsbus.
Så gik turen mod Graskop, der var vi ca. kl. 17.00,(1 times forskel på dansk tid) og da var vi også trætte alle sammen. En tur på ca. 400 km
Vi kørte først til børnehjemmet og hilste på børnene og ”mødrene”. Kurt var jo allerede lidt kendt i Graskop.
Efter at have besøgt Børnehjemmet og hilst på, kørte vi til vores Lodge ”Blyde Lodge” som skulle være vores hjem de næste ca. 5 uger.
Vi fik nøglerne udleveret til vores hus hvor Britta og Jens Chr. og Else Marie og Jens Otto skulle bo og til de enkeltværelser hvor de øvrige fire skulle bo. Da vi kom til Blyde Lodge, var Else Marie’s kuffert allerede kommet frem, men Kurt’s kuffert dukkede aldrig op.
Vi fik vist alle et tiltrængt bad, inden vi skulle spise på Blyde Lodge.
Her vores første møde med den hvide og sorte præst
Efter middagen kom præsten for at snakke om hvad der skulle laves på det nye børnehjem, huset var bygget med tag og vægge, så det var alt det indvendige, der skulle laves.
Fredag, den 20. februar 2009.
Efter en god nats søvn mødtes vi med de to præster og gik i byggemarkedet for at finde de ting, der skulle bruges og bestilles og derefter hjem igen og hen på børnehjemmet og se på tegninger og der blev lavet arbejdsfordeling. Resten af dagen gik med at slappe af og nogle gik i gang med arbejdet. Der var fint vejr da vi ankom og de næste dage, omkring 25 – 30 gr.
En af damerne, som hjalp på børnehjemmet lavede frokost og aftensmad til os, men vi skulle med rundt i forretningen og købe ind, så på resten af turen lavede vi selv mad, det var det nemmeste, syntes vi to piger.
Lørdag, den 21. februar 2009:
Mændene startede på arbejdet
og gik i gang med de materialer der var kommet. Kurt, Jens Otto og Jens Chr. kørte til en større by, Hazyview, hvor de kunne købe det værktøj der skulle bruges. Kurt havde lidt problemer med sit VISA-kort. Else Marie og jeg gik på indkøb, der var en Spar Butik, hvor man kunne købe alt. Det var et stort arbejde, især at slæbe alle varerne hjem. Butikken kunne skaffe mørkt brød, dog ikke rugbrød, men det var vi nu alligevel glade for.
Vi havde frokosten klar kl. 13.00 og efter frokosten fik mændene en middagssøvn, hvorefter de gik på arbejde igen.
Om aftenen grillede vi, bøffer og pølser.
Søndag, den 22. februar 2009.
Søndag var fridag, vi gik i kirke kl. 10.00,
Det var en helt anderledes gudstjeneste end vi var vandt til. Den varede 2 timer, hvor forskellige prædikede, nogle damer sang i kor i gospel stil. Børnene sad i den ene side af kirken og de større børn tog sig af de små, der var ingen uro under hele ”forestillingen”.
Om eftermiddagen kørte vi en tur, først til et udsigtspunkt, som hed ”gods window”, der var en fantastisk udsigt, vi var ved et flot vandfald “Berlin falls” til sidst fik vi en øl på en lokal bar i en lille by på vejen tilbage til vores Lodgs.
Om aftenen spiste vi T-bone steek på en hyggelig restaurant, som var indrettet i den gamle stationsbygning “the Loco Pub”.
Mandag, den 23. februar 2009:
Dagen startede med regn og det regnede hele dagen, det gjorde arbejdet på børnehjemmet lidt mere besværligt, der manglede at blive sat glas i alle vinduer, men det er ikke let i regnvejr.
Det går godt med støbning og pudsning af gulve og opsætning af lægter til loftsplader. Vi piger har nok at gøre med at købe ind og lave mad, det er jo en stor familie.
Tirsdag, den 24. februar 2009:
Det regner stadig, Else Marie og jeg læste og hyggede os om formiddagen, der var ikke vejr til andet.
Arbejdet på børnehjemmet går godt, det er heldigvis indendørs arbejde på nær Jens Chr.’s job, at sætte glas i vinduerne, men det går fremad.
Efter frokosten var Else Marie og jeg med Kurt i Hazyview, en by ca. 30 km. fra Graskop, det var en utrolig flot tur med store skove og bjerglandskab, vejret var også meget bedre der, byen lå lavere end der hvor vi er. Da vi kørte ind i Graskop igen, var det meget tåget, vi kørte i skyerne, det virkede som havgus derhjemme.
Onsdag den 25. februar 2009.
Det går rigtigt godt på børnehjemmet. Alle rummene er lægtet, loftet sat op i et rum og der er malet. Alle glas er sat i, 55 stk., taget er tætnet, blikkenslageren er færdig med VVS arbejdet, og håndvaske og varmvandsbeholder er sat op. Fliser til gulve og bruserum er leveret. Jens Oluf har leget Tarzan, han hoppede på stilladset, et af brædderne gik i stykker og han faldt ned. I første omgang havde han ikke slået sig, men han lovede aldrig at gøre det igen, han havde slået sig.
Der var regnvejr om morgenen, men heldigvis holdt det tørvejr resten at dagen.
Kurt gav øl i baren på Blyde Lodge om aftenen.
Torsdag den 26. februar 2009.
I dag er man gået i gang med maling, et rum er malet i en meget gul farve og et andet er grundet. Vinduerne er kittet og strømmen er ved at være færdig, så det går rigtig godt.
Vi havde solskin hele dagen, men om aftenen blev der et forfærdeligt tordenvejr, lyset var væk flere gange i hele byen, det lynede så der var helt lyst udenfor.
Vi fik kartoffelsalat og røde pølser til aftensmad.
Fredag den 27. februar 2009.
Det går stadig fremad med byggeriet. Lofterne er færdige, to rum er malet, der er fliser på gulvet i et rum.
Der var meget tåget om morgenen, men vejret blev helt fint op ad dagen.
Der var motorcykel-træf i byen, de kom fra Irland. Graskop benævnes som “pandekage byen ” og ligger på Panorama ruten og er kendt for sin smukke natur.
Byen var ”på den anden ende” i dag, det vrimlede med ”sorte” overalt med poser og store tasker, måske havde de fået løn her til den sidste i måneden.
Jens Oluf skulle klippes, det foregik hos frisøren i en gammel telefonboks.
Da det blev hans tur, forsvandt frisøren pludselig, men han kom hurtig tilbage med en rigtig flot pige (meget barmfager), han sagde at det var hans søster, hun skulle sidde på Jens Oluf’s knæ og fotograferes.
Else Marie og jeg købte ind og lavede mad som sædvanlig.
Lørdag den 28. februar 2009.
Solen skinnede fra morgenstunden, mændene aftalte at holde fri om eftermiddagen. Else Marie og jeg hyggede os på terrassen.
Efter frokosten havde vi aftalt en køretur i området, men det begyndte at regne og det blev ved hele eftermiddagen, vi skulle spise på restaurant om aftenen, men vi blev smaddervåde af at gå derhen, men vi fik noget rigtigt godt at spise, 145 ran for 3 retter mad – billigt.
Søndag den 1. marts 2009.
Dagen begyndte med regnvejr, vi skulle i den “Hvide” kirke, dog også for de sorte. Det endte med, at vi blev gennemblødte af at gå derhen og så var døren låst, der var ingen gudstjeneste den dag. Else Marie og Jens Otto ville prøve en anden kirke, men der var gudstjenesten forbi, så vi fik ingen “syndsforladelse” denne søndag.
Om eftermiddagen kørte vi en tur, først til Pilgrims Rest, en gammel guldgraverby, hvor vi spiste en sen frokost. På turen hjem kørte vi til Lydenburg og Sabie. Vi kørte i et fantastisk flot terræn med klipper og runde “bakker”, vi var oppe i en højde på omkring 2120 m over havet, desværre var der en del tåge.
Mandag den 2. marts 2009.
Vi kørte hjemmefra kl. 8.00 til Krüger National Park, Kurt ville blive hjemme, han havde været i Krüger året før. Vi kom til parken ca. kl. 11.00 og kørte 56 km gennem bushen, hvor vi så impalaer, skildpadder, flodhest, næsehorn, giraf, elefant, gnuer og en masse fugle, vi havde mange fotostop. Vi ankom til Skukuza ca. kl. 13.00, det var lodgen, hvor vi skulle overnatte. Efter vi var blevet indkvarteret i små runde hytter, fandt vi en restaurant og fik frokost.
Oppe under taget hang der en masse flyvende hunde. Det var en åben restaurant til det fri.
Efter frokosten var der nogle der tog en lille middagssøvn og nogle gik en tur, der var meget varmt, 30-35 gr. Kl 19.00 mødtes vi igen og spiste middag sammen. Vi gik tidlig i seng, for vi skulle på safari kl. 5.00 næste morgen.
Tirsdag den 3. marts 2009.
Vi startede på vores safaritur kl. 5.00 om morgenen. Vi kom op på ladet på en specialbygget lastbil 
og i førerhuset var der foruden chaufføren en person med en skarpladt riffel. Der var stadig meget mørkt da vi kørte, men vi havde ikke kørt længe, før det begyndte at blive lysere.
Det første vi så var en hyæne, der gik på vejen. Senere så vi bøfler, ca. 30 stk., de stod bare og spiste og kiggede på os. Senere så vi zebraer, giraffer og masser af impalaer. Solen begyndte at stå op, et flot syn, men vi ville naturligvis gerne se løver. Vi kørte ned til en sø, der så vi en flodhest, på vejen tilbage lå der lige pludselig en hanløve i siden af vejen, (vi havde set friske løvespor)
den lå helt stille og løftede hovedet
engang imellem.
På et tidspunkt var der 5 biler omkring den og den blev fotograferet fra alle sider. Efter et stykke tid rejste den sig og luskede lige så stille væk fra vejen og vi kunne lige skimte hunløven og unger, som lå under et træ. Vi kørte i tre timer, da vi var næsten tilbage på lodgen i Krügerparken, så vi en kæmpestor hanelefant og vi så næsehorn, så det var en fin og spændende tur.
Kl. 9.00 skulle vi være ude af vore hytter, vi fik et bad og pakkede, hvorefter vi fik et tiltrængt morgenmåltid.
Vi kørte en anden vej ud af parken, ca. 30 km, vi så store flokke af impalaer, vortesvin med små grise og en stor flok grippe.
På vejen hjem besøgte vi en kaffefarm, som lå i et fantastisk naturområde.
Efter et par dages pause, tog mændene igen fat på arbejdet på børnehjemmet. Else Marie og jeg måtte ud på vores indkøbstur igen. Vejret var fint fra morgenstunden, sol hele dagen. Det går godt fremad med arbejdet, to rum med fliser på gulvet, Jens Oluf er i gang med fliser i brusenichen, alle gulvene er støbt.
Vi var med Kurt igennem “slumkvarteret”, det var noget forfærdeligt ”byggeri”.
De boede i blikskure, nogle steder var der kun plastik på taget, de havde ingen mulighed for at blive ordentlig vasket. Vi så også et andet børnehjem i det område, hvor der hverken var toilet eller vand.
Vi fik boller i karry til aftensmad, med efterfølgende hygge i de private gemakker.
Torsdag den 5. marts 2009
De af os der havde lyst var med Kurt på besøg på det lokale savværk. Det var interessant at se, hvordan træet blev bearbejdet. En del af træet var helt sort. Der havde været en del skovbrande i området for ca. 10 år siden, derfor havde træstammerne den farve. Der arbejdede en del kvinder på savværket.
Vi var noget chokeret over to af arbejderne, der stod ved en sav, der ikke var afskærmet, den ene pressede træet hen mod savklingen, den anden trak det hen mod sig selv, hvis en af dem snublede over et eller andet, røg de lige ind i saven (uha, den var ikke gået herhjemme).Alt affaldstræet blev brændt i en stor ovn på pladsen.
Efter frokosten tog jeg med ned til børnehjemmet og begyndte at male vinduer, meget blå. Det var jernvinduer, der havde en rødbrun farve, så det var ikke så lige til, at få den blå farve til at dække.
Fredag den 6. marts 2009.
Det står på flisearbejde og maling på børnehjemmet nu.
I dag blev der også støbt udenom, så de kan gå tørskoet omkring huset. Det var lokale håndværkere der lavede det stykke arbejde.
Vi fik besøg af et par fra Odense, som vi havde mødt i Krüger Park, de ville besøge Graskop alligevel, så da de hørte om vores projekt, fik de lyst til at se, hvad vi gik og lavede.
Jens Oluf og Kristian lægger fliser, Ove og Jens Otto maler dørkarme, Kurt og Jens Chr. fuger og vasker af. Jeg har malet et par vinduer. Else Marie lavede frokost til os.
Vi spiste aftensmad på The Logo Pub, dejligt mad.
Lørdag den 7. marts 2009
Der blev arbejdet til middag i dag, fliserne er næsten færdige, der mangler lidt fugearbejde. Kurt og Jens Chr. var i Sabie og Hazyview for at købe vaskemaskine og tørretumbler til børnehjemmet, de fik også købt nyt gulvtæppe til opholdsstuen i det gamle børnehjem, Mazie blev så lykkelig, så de fik en stor knuser begge to. De plejede altid at få aflagte ting på børnehjemmet, så det at få et helt nyt gulvtæppe var bare dejligt.
Vejret var fantastisk lige fra morgenstunden, helt skyfrit.
Sidst på eftermiddagen kørte vi en tur til ”Gods Window” og lidt rundt i byen.
Søndag den 8. marts 2009.
Vi skulle jo i kirke kl. 10.00. Kurt havde violinen med, vi havde fået lov til at synge et par sange, Jeg ved ikke hvordan det lød, men de klappede da. Ove fortalte om teksten i sangene, på Engelsk, det gjorde han rigtig godt. Vi sang: “Kom og syng en enkel sang om frihed og Åbent Landskab”. Der var en lang gudstjeneste, 2 1/2 time.
Om eftermiddagen kørte Kurt, Else Marie, Jens Otto, Jens Chr. og jeg til drypstenshulerne (Sudwala Caves) en spændende tur, hulerne er de ældste i verden.
Om aftenen spiste vi igen på The Loco Pub.
Mandag den 9. marts 2009.
Der var meget tåget lige fra morgenstunden.
Vi fik besøg af vore venner fra Odense, de var oppe for at tale med Brenda, fordi de havde en datter, som gerne ville arbejde der i 3 måneder.
Brenda er en Amerikansk dame, som arbejdede for et projekt i en anden kirke.
Ove er begyndt at sætte stuk op, Jens Otto maler vinduer. Jens Oluf og Kristian sætter fliser op i brusenichen og ved håndvaskene. Jens Chr. fuger fliser på gulvet. Kurt har hentet mere gulvtæppe, han fik også sendt en mail hjem, så skulle vores datter Tina, sende den videre til avisen og sponsorerne.
Else Marie og jeg er begyndt at gøre vinduer og gulve rene.
Tirsdag den 10. marts 2009.
Der var tåget og kedeligt vejr hele dagen.
Kurt. Mazie og en af drengene fra børnehjemmet, David, kørte til Nelspruit. David skelede på da ene øje så han skulle undersøges på et hospital, om det kunne opereres. De fandt ud af at han var blind på det ene øje, men der kunne rettes op på hans skelen. Det var en lang tur de var på, men sikkert en oplevelse at komme til en stor by, for mange af børnene har sikkert ikke været uden for Graskop.
Vi er ved at gå tør for ideer til aftensmaden, så vi fik suppe.
Onsdag den 11. marts 2009.
Nu er arbejdet snart helt færdig på børnehjemmet. Fliserne er færdige både på vægge og gulve. Sengene er kommet og er ved at blive samlet.
Stukkene er næsten færdige, skal lige fuges og males. Skabene er kommet og sat på plads. Der er ryddet op udenom og sat nyt tørrestativ op.
Nu mangler der bare rengøring.
Torsdag den 12. marts 2009.
Mændene finder stadig på ting der skal laves, så vi kunne ikke komme i gang med rengøringen i dag. Dørene er ved at blive sat i og der skal pletmales.
Else Marie og jeg gik en tur på kirkegården, der var grave med flotte granit gravsten og nogle var bare store sten i en firkant.
På vej tilbage var vi inde i et slags fritidshjem, der var mange børn og der manglede ikke legetøj, men ingen af dem legede ude, selvom vejret var fint.
Fredag den 13. marts 2009.
Der har været fint vejr de sidste 3 dage.
Der blev sat spejle op, det sidste skab blev sat på plads, der blev sat håndtag på skabene og kroge samt holdere til toiletpapir blev sat op. Nu var vi helt færdige med projektet, vi skulle gøre rent, men Wiwian og Mazie ville gerne gøre rent, så vi blev enige om at betale dem for det (de fik 500 ran hver) de var lykkelige.
Da vi gik derned om eftermiddagen, var sengene redt,
men børnene måtte først sove der lørdag.
Kurt havde fødselsdag (72 år) vi fejrede dagen med aftensmad på Blyde Lodge, Piere gav maden og fødselsdagskage, den var fint pyntet og der stod 27 år.
Kl. 18.30 kom alle børnene fra børnehjemmet og sang fødselsdagssang for Kurt, det var en stor oplevelse og overraskelse.
Kurt gav sodavand til børnene og vin til maden.
Lørdag den 14. marts 2009.
Så er det sidste dag vi er her, vi skulle lave et grill-party på børnehjemmet.
Else Marie og jeg lavede salat og bøf, vi havde også købt pølser.
Kl. 12.00 tog vi på børnehjemmet og tændte op i grillen, Jens Oluf og Jens Chr. passede grillen.
Der var købt ind og lavet mad til 30 personer, der blev spist op.Værten på The Loco Pub havde sponsoreret juice og brød.
Efter overstået spisning blev det nye hus indviet, som det hører sig til, Wiwian (Mamma) klippede den røde snor over
og gik først ind sammen med Mazie (medhjælper) og de børn, der skulle bo der.
Så venter børnene spændt på at indtage deres nye soverum og badeværelser
De nye senge prøves af
Måske lidt betuttede børn
Kurt sluttede af med at spille på violin og børnene sang med på de sange de kendte, det var en god eftermiddag.
Så fik børnene LEGO-KLODSER
Vi tog afsked med børnene og ”mødrene”.
Fra den sidste aften hele holdet fotograferet med den sorte præst og Mamma fra Børnehjemmet.
Søndag den 15. marts 2009.
Vi spiste morgenmad hos Pierre på Blyde Lodge og tog afsked med dem.
Kl. 8.00 var bilen pakket og vi tog afsked med Graskop.
Vi havde et stop ved Milly’s restaurant,
hvor vi fik formiddagskaffe, det var det samme sted, som vi holdt pause ved, på vej op til Graskop.
Vi kørte videre til Pretoria (hovedstaden i Syd Afrika), det er en smuk by. Vi så blandt andet regeringsbygningen hvor Nelson Mandela havde regeret fra. Herefter kørte vi videre til Johannesburg hvor bilen skulle afleveres og vi skulle med fly til London.
Udsigt ud over smukke Pretoria taget lige foran regeringsbygningen
Vi skulle flyve kl. 20.00, så tiden gik med at spise aftensmad og vente.
De af os der havde købt silkedyner med hjem, skulle have Tax-afgift retur, men det gik forholdsvis nemt.
Mandag den 16. marts 2009
Vi nåede London, Heathrow Lufthavnen om morgenen, hvor vi spiste morgenmad og senere tog vi et tog til den gate med fly til København, hvor vi så ventede igen, inden turen gik videre til København.
I Kastrup lufthavn tog vi afsked med Jens Oluf, han skulle besøge sin familie på Sjælland.
Vi landede i Aalborg kl. ca. 15.00, godt trætte, og ventede på vores bagage, men den var desværre ikke med flyet så vi måtte køre hjem uden kuffert.
Vi fik dog vores kuffert leveret senere på aftenen med taxa.
Da vi tog afsked,med hinanden aftalte vi at mødes når vi havde ”sundet” os lidt oven på turen.
Vi var samlet den 8. april (med påhæng) hos os på Fælledvej 52, Saltum, hvor vi havde en hyggelig aften.
April. 2009 Britta Buje.
Det var en kæmpe oplevelse at være med i dette projekt, som vi kunne se, gjorde en forskel.
Vi oplevede at vi var meget velkomne.
Vi fik et fantastisk forhold til de to medarbejdere på børnehjemmet, Mamma som hun blev kaldt, samt en medhjælp. Børnene blev glade for os, og ligeså fik vi et forhold til mange af børnene. Else Marie og jeg fik et skønt forhold til en pige og en dreng på ca. 11-12 år. To børn som i en lang periode kom til at betyde meget for os. Vi fik mulighed for at tage dem med ud at spise på restaurant, noget de ikke havde prøvet
før.
Vi forærede dem nye cykler, noget de ikke selv havde haft før. Børnehjemmet havde en enkelt cykel til deling for de mange børn.
Der var flere andre i gruppen som også købte cykler til de størrer børn.
Vores dejlige unger med de nye cykler og så ude at spise.
Det var sådan, at de børn der var skolepligtige, dagligt kom i byens kommuneskole.
Der var andre der blev passet i kirken som også var børnehave og som lå lige ved siden af børnehjemmet. Det foregik i kirkesalen.
Det var en oplevelse at se dem lege og også se dem få middagssøvn, blot liggende på et tæppe på gulvet.
Arbejdet var en stor del på vores ophold i Graskop, men vi fik dog mulighed for at køre rundt i bussen og vi fik set lidt af området omkring Graskop. Graskop ligger på det der bliver kaldt ”Panoramaruten” i det nordøstlige Syd Afrika og Graskop kaldes også ”pandekagebyen” og ligger i et smukt bjergrigt (lave bjerge) område med udsigtspladser og vandfald m.m.
Byen er delt op med hvide som bor i fine huse med højt hegn omkring og hunde gående indenfor.
Derforuden er der en bydel med fattige sorte som bor i blikskure under kummerlige forhold. Børnehjemmet og den tilhørende kirke lå tæt ved denne bydel.
Når vi gik fra Lodgen og til Børnehjemmet var vi altid to der gik sammen for en sikkerheds skyld. Vi oplevede mange som ikke lavede noget og var berusede og vi ville undgå at blive antastet af disse personer.
Byen havde en del forretninger både dagligvarer og detailhandel, desuden restauranter og hoteller. Der var stort byggemarked hvor vi gjorde vores små som store indkøb til byggeriet. Der var autoværksteder og en stor virksomhed der opskar tømmer til forskelligt.
Desuden en stor skole.
Efter at vi kom hjem forsøgte vi at holde kontakten til Børnehjemmet og vores to adoptivbørn. Vi sendte penge ned til dem i en lang periode, men hørte aldrig fra dem. Præsten der var over 80 år døde. Vi forhørte os om hvorfor vi ingen respons fik. Det viste sig at al post til børnehjemmet gik i postbox. Her havde kun Mamma adgang.
Man havde fundet ud af, at vores breve aldrig blev afleveret til børnene, men at Mamma åbnede brevene og tog de vedlagte penge.
Der havde også været indbrud på børnehjemmet og alle børnenes cykler var blevet stjålet.
Det viste sig at også, at her var det Mamma der stod bag og havde stjålet cyklerne, som var blevet overgivet til hendes egen familie.
Mamma blev fyret og der kom en ny Mamma.
I dag 2019 ved vi ikke om børnehjemmet eksisterer længere. Det fik svære kår og kommunen var ikke velvillig indstillet over for det.
Jens Otto Madsen
Her lidt forskellige billeder bl.a. fra Kryger Nationalpark hvor vi var i tre dage og fra børnehjemmet
